Sproglig udvikling foregår mellem mennesker, når de taler med hinanden - uden italesættelse ingen udvikling af sprog

At sætte ord på - vi kan også kalde det at benævne: 

- sig selv

- situationen

- den anden

Det er vigtige redskaber til at udvikle sit eget sprog og de andres. For vi udvikler os sammen, når vi også kan kommunikere med hinanden med ord. Med ord kan vi tale om nuet og det, der ikke er tilstede. Vi får på den måde øget vores muligheder for at tænke og reflektere, og vi bliver i stand til at reflektere sammen både om det, der rør sig inden i os, og det der ligger langt fra os.

❤ ❤ ❤

• at sætte ord på sig selv, situationen og den anden
• at sætte ord på fremhæver det benævnte
• det benævnte bemærkes
• den der taler bemærkes
• den og det der benævnes bemærkes på samme måde, som der benævnes

• at benævne i nutidsform eks løbe, løbe, siger den toårige, mens han løber. Det giver nærvær og konkret, opmærksomhed på det, der foregår i nuet og styrker på den måde koncentrationen, også hvis det er mor, der benævner ved at sige løbe, løbe, løbe, mens han løber, altså VÆREN i nuet
•  
• at benævne i fremtidsform bruger vi, når vi anviser en vej at gå, eks løb(den vej), det handler om det næste, der skal ske, noget fremad-rettet som forberedelse til, og det opstiller en forventning til det næste, faren ved at bruge bydeform er, at det kan lyde som en ordre, når mor siger løb, hvis hun i stedet siger, du kan løbe(den vej), er det mere som et forslag, hvor der er mulighed for at vælge at gøre noget andet, det kan være mere rigtigt set ud fra barnets forståelse af situationen
•  
• at benævne i datids-form eks har løbet, der kan man tale om det, der er sket, hvad man kan lære af det, og man kan reflektere i fællesskab, faren ved det er, at man kan komme til at bebrejde handlinger, der selvsagt ikke kan gøres om, da de har fundet sted
•  

Lille uddrag fra ANDRE PERSPEKTIVER:

Omrking tre års alderen begynder mange børn at spørge: Hvorfor? Til alt og alle. 🤔

Nogle gange kan man blive helt rundt på gulvet for at svare på spørgsmålene.🙃

Det kan være umuligt at svare relevant på alt det, barnet spørger om hvorfor.🤒

Måske er det heller ikke meningen med spørgsmålet, at man skal svare på hvorfor. Men det kan måske mere dreje sig om barnets udforskning af sprogets muligheder, på hvad der giver mening i konteksten, og så kan barnet samtidig hurtigt fornemme, at voksne giver det kontakt, når barnet spørger.

Det er sprogets kraft, man kommer i kontakt med hinanden.🙂

❤ ❤ ❤

Ny forskning i hvorfor danske småbørn er bagud i forhold til andre landes småbørn viser, at dansk er svært at lære, fordi vi mumler mere, udtaler ord utydeligt og siger sætninger, der lyder mere som et sammenhængende ord.

Det gør os måske bedre til at kommunikere med hinanden og til at forstå hinanden, fordi vi har vænnet os til at bygge kommunikationen mere på forventning og kontekst. 

I den forbindelse kunne en tese være, at danskere går lidt længere for at forstå hinanden. Vi sætter os måske mere i hinandens sted og bruger derfor mere empati, når vi taler sammen,« fortæller Morten Christiansen.  

Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/mumleri-og-et-hav-af-vokaler-sproget-kan-vaere-aarsag-til-at-danske-boern-er?utm_campaign=Mumleri%20og%20et%20hav%20af%20vokaler%3A%20Sproget%20kan%20være%20årsag%20til%2C%20at%20danske%20børn%20er%20sprogligt%20bagud%20%2F%20Bliv%20klogere%20på%20menneskeheden%3A%20Book%20et%20gratis%20foredrag%20om%20kunst%2C%20kultur%20og%20historie_20210326065939&utm_medium=email&utm_source=Vores%20nyhedsbrev

Vi sidder og spiser suppe, 3 børn og jeg. De to børn spiser med god appetit. En dreng på 2 år snakker mere, end han spiser:

Dreng: sup, bolle, gulro

Mig: ja, det er suppe, brød og gulerod uhmm

Dreng: spise, nej

Mig: den er god, suppen

Dreng: stærk

Mig: nej, den er ikke stærk, se de andre spiser, den er nok mere sød, den smager af karry

Dreng: gul

Mig: ja, suppen er gul

Drengen kører fingeren rundt i en klat suppe på bordet: male?

👍

Dialoger er kendetegnet ved, at der er flere på hinanden følgende ytringer mellem to eller flere mennesker. Der skal være mindst fem ytringer, din tur, min tur, din tur, min tur, din tur, før det kan betegnes som en dialog.

🙂🙂🙂🙂🙂 

Der er en del mennesker, der må kommunikere uden egentligt talesprog, for eksempel små børn, døve og gamle. Det er der ikke noget mærkeligt i. Mange har faktisk også prøvet at stå i et fremmed land, hvor mennesker taler et fremmed sprog, og på den måde været nødt til at kommunikere efter bedste evne med andre midler.

Mennesker kan være på vej til at lære at tale, være ved at udvikle et talesprog, så de øver sig i at forme lyde og udtrykke sig med ord.

Mennesker kan også være uden mulighed for eller med begrænset mulighed for at kunne høre, og derfor kan det være vanskeligt at forme lyde og øve sig i at udtrykke sig med ord.

Mennesker kan have vanskeligheder med at forme lyde og udtrykke sig med ord af mange andre forskellige grunde.

Og muligheden for at udtykke sig sprogligt kan mistes, når man bliver gammel, og funktioner falder væk.

🙂🙂🙂🙂🙂

• Små børn har brug for at lære at tale, og det tager tid, tid til at øve sig.

• Døve har deres eget sprog, tegnsprog, så der kan være brug for en tolk.

• Gamle har brug for tid og ro til at finde rustne funktioner frem.

• Ellers må man finde andre veje til kommunikation, kaste sig ud i det.

• For alle mennesker har brug for, at nogen vil lytte, når man forsøger at give udtryk for sin mening.

Man kan få hjælp til at kommunikere uden talesprog

Almindeligvis går kommunikationen begge veje, fra en person til en anden/andre. Det er den samlede kommunikation vi benytter os af, ikke alene talesprog, når vi afkoder hinandens kommunikation. 

Ofte misforstår vi hinandens kommuniation. Der kan være udfordringer med at give det udtryk, andre kan forstå og justere sig efter, ligesom det kan være vanskeligt at forstå og justere sig efter det andre kommunikerer.

Videooptagelser af kommunikation kan give et tydeligere billede af, hvad der sker i kommunikationen. Med en nænsom analyse af videooptagelser kan man blive klogere på det, der sker i kommunikationen både med og uden talesprog.

Marte Meo stiller en analysemodel op, der tager udgangspunkt i det, der lykkes i kommunikationen. Så man kan forstå sig selv positivt, og på den måde arbejde med at få øje på og forstå kommunikation i et større perspektiv.

Videooptagelser viser de små tegn i kommunikation, som vi ofte ikke er opmærksomme på, og det vi ikke umiddelbart har lagt mærke til, for eksempel et tonefald eller et forandret ansigtsudtryk.

• Mennesker uden talesprog får hjælp til at blive tydeligere for andre, når de forsøger at kommunikere.

• Mennesker, der er ved at udvikle et talesprog får hjælp til at udvikle sig i nærmeste udviklingszone.

• Og mennesker der er ved at miste talesprog, de får lettere ved at bruge deres ressourcer til at kommunikrere med, når tempo og indsigt i deres situation bliver tydeliggjort.

• 🙂🙂🙂🙂🙂