Helt præcist er i alt 14,3 procent af alle medarbejdere i dagtilbud - altså børnehaver, vuggestuer og dagplejer - blevet konstateret smittet i løbet af pandemien. Helt i top ligger vuggestuer, hvor mere end hver sjette medarbejder - helt præcist 16,4 procent - har været testet positiv for covid-19.
I FOA vækker tallene bekymring hos Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor. Han kritiserer, at der er store forskelle fra kommune til kommune på, hvordan de gældende anbefalinger efterleves.
Læs også: Her er corona-anbefalingerne i dagtilbud - hvis smitten er høj
"For eksempel er der fortsat kommuner, som ikke vil tage initiativ til, at hente- og bringesituationer foregår udendørs. Flere steder foregår det stadig indendørs. Og jeg får også meldinger om, at børn i familier, hvor nogle er isolerede, alligevel møder op i dagtilbud," siger Kim Henriksen.Han opfordrer derfor til, at man i stedet for anbefalinger indfører klare retningslinjer for blandt andet børnegruppernes størrelse, og hvornår børn holdes hjemme fra dagtilbud.