Af Annelis Mortensen, pædagog, PD i psyk., Marte Meo Supervisor. Samt forfatter til: ’Din personlige pæda- gogikbog’ - Trivsel, udvikling, læring, leg og dannelse

i et Marte Meo- perspektiv (2019) og ’Andre perspekti- ver’ (2021).

Alle pædagoger på stuen har med alle børn at gøre, også de nye. Dét sikrer sparring om børnene og at man i tide får øje på dårlig trivsel hos børnene. Og det sikrer mange slags aktiviteter.

Kirsten, 12 mdr. gammel:

Dag 1 Kirsten er på besøg sammen med far. De møder pædagogen Edith (som far allerede har talt med på et opstartsmøde) og tre jævnaldrende børn på stuen. De sætter sig alle på gulvet. Der er klodser i en kasse, børnene kigger nysgerrigt, tager dem op og prøver at sætte dem sammen. En god leg er i gang cirka 1 time. Far og Edith taler lidt sammen og Edith kontakter senere kollega June for at fortælle om første dag.

Dag 2 Da far og Kirsten kommer ind på stuen, er June der, sammen med børnene fra dagen før. Far taler kort med June, som sætter sig med Kirsten. Efter lidt tid siger June, at far godt må prøve at sige farvel til Kirsten og komme igen en halv time senere. June lægger mærke til Kirstens reaktioner, både om hun kan forstå, at han gik, og hvordan hun reagerer, da han kommer igen.

Dag 3 Kirsten og far møder pædagogen Beate, som havde været sammen med Kirsten, mens far var gået dagen før. Kirsten og Beate har derfor straks en god kontakt, og far går kort efter. Beate leger godt med Kirsten og andre børn i 11⁄2 time, og da far kommer igen, er der flere ting, Kirsten gerne ville vise ham og pege på.

Dag 4 Edith tager imod Kirsten. Denne dag spiser Kirsten sammen med børnegruppen, og så bliver hun hentet.

Dag 5 Beate tager imod Kirsten, og den dag både spiser og sover Kirsten i institutionen.

De følgende dage Pædagogerne tager på skift imod Kirsten, og far er tryg ved at aflevere til dem alle. Men en dag er det mor, der afleverer, og så bliver det lidt svært, for mor har ikke snakket så meget med June, der tager imod denne dag. June tager sig derfor god tid til at snakke med mor, og på den måde får Kirsten også tid til at vise mor, at hun allerede kender June og er tryg ved at blive afleveret til hende.

1 Alle navne i artiklen er opdigtede

Fra dag til dag skiftes teampædagogerne til at være sammen med barnet
Som det indirekte fremgår, arbejder vi i teams med typisk 3-4 pædagoger til 15 børn. Vi deles dermed om at starte nye børn op og skiftes til at være sammen med barnet og med nogle få andre børn udvalgt efter en passende alder og eventuelt interessefællesskab.

Vi sikrer det ’lille miljø’ med få børn og én pædagog hver dag i opstartsfasen, men ellers skifter vi fra dag til dag, hvorved barnet hurtigt lærer hele teamet at kende. Både barn og forældre kan benytte sig af alle i teamet, men det sker også, at barnet udvælger sig én af pædagogerne, som det bliver særlig glad for.

Små børn oplever grundlæggende trivsel, når de har en tryg base at gå ud fra, kan blive afstemt og kan få trøst efter behov. Derfor er det netop vigtigt, at de mødes med en overskuelig børnegruppe og en pædagog, der kan lege med og

trøste børnene. Vi oplever, at vi alle kan etablere en tryg tilknytning til barnet i opstartsfasen, og at hver af os derfor har unikke muligheder for at lære barnet at kende.

En af de helt store fordele for os er samtidig, at der er flere pædagoger, der sammen kan sparre om barnets trivsel og udvikling, og derfor er vi bedre til at sikre tidlig opsporing ved manglende trivsel eller manglende udvikling. Vi sikrer på den måde også, at der ved sygdom og udskiftning i personalet er flere, der kan følge op på trivselsudfordringer. Vi er også flere, der kan byde ind på møder om barnet. Vi har også muligheder for at bytte rundt mellem pædagoger, der måske har en bedre kontakt til forældrene, end den pædagog der tog det første møde med dem. Vi kan kort sagt supplere og tage over for hinanden.

Når barnet har vænnet sig til at være i institutionen, bliver det mere fleksibelt, og vi kan bedre regulere søvn, måltider og aktiviteter, så det kan følge den naturlige rytme i fællesskabet, med udgangspunkt i deres individuelle behov. Vi byder barnet ind i fællesskabet, doseret i små doser af børn og voksne, så barnet får mulighed for at opleve sig velkommen og bliver integreret i en lille gruppe, som så bliver udvidet efterhånden, som det er klar til det større fællesskab.

De tilbageholdende, forsigtige, grædende - og også de syge børn
Vi har altså en god og tryg opstart, synes vi. Her lykkes det at ’forebygge’ flere problemer med trivsel. Alligevel møder vi i perioder børn, der ikke trives – børn der er tilbageholdende og forsigtige, eller græder meget, eller har vanskeligt ved at håndtere små og store udfordringer. Via deres udtryksformer fortæller de os om deres mangel på trivsel, selvom de måske ikke har lært at sige noget endnu.

Trivselsproblemer kan som antydet tage sig meget forskellige ud, men i første omgang ser vi ekstra på børn, der i en periode afviger fra, hvordan vi ellers kender dem; det usædvanlige vækker vores opmærksomhed. Herunder børn med ekstraordinære begivenheder i deres liv, for eksempel at de får mindre søskende, oplever skilsmisser eller sygdomme, der kan forandre deres netværk eller hverdag i en udfordrende retning.

Vi har også efterhånden fået oparbejdet gode redskaber til opsporing og kontakter til mange forskellige hjælpemuligheder, så vi på kortere tid kan få bragt børnene i bedre trivsel, end vi kunne tidligere; for eksempel:

• Vi er hurtigere til at anbefale lægetjek.

• Vi tager kontakt til sundhedsplejersker.

• Vi går mere i dybden med sundhed og trivsel for hvert enkelt barn ud over de traditionelle, almindelige halvårlige trivsels-vurderinger.

• Vi ser ofte kritisk på vores egen praksis (hygiejne, sociale grup- peinddelinger, daglige rutiner, kost eller noget helt femte).

• Samarbejdet med forældrene bliver prioriteret meget højt.

Forældrene – skal både være opdaterede og deltagende
Vi arbejder som netop nævnt hele vejen rundt om barnet, og vi opsøger derfor også aktivt barnets baggrund allerede fra starten af dets institutionstid ved at gå i dialog med forældrene om barnets livsverden, som det også fremgik af eksemplet i starten.

Mange dage sender vi besked på AULA om børnegruppens aktiviteter, ofte med fotos. Vi skriver om deres aktuelle inte- resser og udfordringer, som vi voksne lige nu skal være særligt opmærksomme på. En dag blev der for eksempel brugt meget tid på at lege med togbane, og i den forbindelse blev det vigtigt at øve sig i at deles om legetøj. En anden dag var der fokus på, hvordan man kan være opmærksom på hinanden og følges ad på tur, og så videre.

Forældrene får på denne måde mulighed for dels at være opdateret på børnegruppens liv, dels at kunne spørge ind til deres eget barns oplevelser på en anden måde ved afhentning, end når en pædagog selv skal overlevere fra dagens program og måske ikke selv har oplevet situationen med barnet. Forældre kan så måske tale og ’øve’ sig med barnet hjemme på det, som er aktuelt for barnet i institutionen. Mange gange giver de små skriv også anledning til, at forældre fortæller mere om, hvordan barnet opfatter eller kommunikerer i hjemmet.

Gladys på 14 måneder lærte således at falde i søvn i barnevognen uden at blive ked af det. Forældre og pædagoger lavede en fælles aftale om, hvordan man skulle putte hende, så det var ens hver gang. Gladys blev nusset lidt, blev lagt på siden, fik en rolig hånd på sig og der blev talt stille og beroligende til hende. Det var en stor lettelse for forældrene, at hun derefter blev så god til at sove, samtidig med at hun fik en meget bedre dag ud af det, når hun fik en længere lur og nok god søvn.

Derudover arbejder vi i små fordybelsesgrupper hver formiddag. Børnene bliver delt, ofte i grupper tæt på hinanden i alder og/eller efter køn og fokusområder. Pædagogerne har én gruppe en dag, og næste dag en anden gruppe, sådan at teamet hver dag skiftes til at have en børnegruppe, og man derfor får tæt kendskab til hvert barn. Aktiviteterne varierer, når personalet på den måde skifter fra dag til dag, og dét er med til at sikre, at vi kommer hele vejen rundt i de pædagogiske læreplaner, samt at hvert barn ses i de forskellige kontekster, der kan vise os tegn på manglende trivsel og/eller forsinket udvikling. Hvilket også er en stor fordel, når vi skal tale med forældrene.

Vi bruger i det hele taget meget tid på at afstemme forventninger til hinanden i samarbejdet mellem forældre og pæda- goger. Nogle forældre har svært ved at se, hvad der udfordrer deres barn eller ved at forstå forskellen på, at barnet hos os er en del af en gruppe, og ikke kun det ene barn, de har hjemme. Langt de fleste oplever dog, hvor godt vores teamsamarbejde virker, hvor fleksibel det gør os, og at deres barn hurtigt kender personalet, også når børnene for eksempel bliver afleveret eller hentet i ydertidspunkterne.

Artikel har været bragt i 0-14 nr. 1-2023: ’Når børn ikke trives…’. Hele temanummeret er

på 88 sider med i alt 16 artikler og det kan bestilles på tlf. 8618788.