Kvalitet i omsorgsarbejde?

Omsorgstræthed - et begreb, der dækker over professionelle omsorgspersoner, som bliver drænet for deres evne til at yde omsorg.

Personalegruppers interne omsorgskultur har enorm betydning for, hvordan personalet yder omsorg for de mennesker, som er afhængige af personalets omsorg.

Derfor kan man spørge hver gang, der kommer fokus på kvalitet af omsorgsarbejde, om der også er nok omsorg til det personale, der skal yde omsorg for andre.

Omsorgstræthed kan på den måde forebygges, ved at sætte fokus på omsorg for og mellem medarbejdere.

Det er et godt perspektiv på sundhedsfremme, både for professionelle omsorgspersoner og for mennesker, der har brug for de professionelles omsorg.

🙂🙂🙂🙂🙂

Sundhedsplejerskers brug af video hjælper udsatte familier

http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/sundhedsplejerskers-brug-af-video-hjaelper-udsatte-familier/?fbclid=IwAR3MX3P0cZkjVCs4t6D6HFl3Gy0BwNOlXLfFB17Q_aFjy0TLaNu-hSPu7bs

Den videobaserede metode Marte Meo, som nogle kommuner bruger i indsatsen til nybagte familier med startvanskeligheder, virker efter hensigten. Det viser det første danske forskningsstudie af et udbredt forældreprogram.

16.01.2018 | HENRIETTE STEVNHØJ

Mor og barn-relationen blev styrket i de tilfælde, hvor sundhedsplejersken brugte videometoden Marte Meo, viser et forskningsstudie fra Aarhus Universitet. Modelfoto: Colourbox.

Et nyt forskningsstudie fra Aarhus Universitet viser, at når sundhedsplejersken bruger video-feedback efter Marte Meo-metoden i arbejdet med den nybagte mor, styrker det tilknytningen mellem det spæde barn og moren. Studiet understreger, at når sundhedsplejerske gennemser videoklippene med moren og taler om, hvad der fungerer godt, er det med til at fremme den tidlige relationsdannelse. Den har kolossal betydning for at udvikle en stærk og sund tilknytning mellem mor og barn. Det er sundhedsplejerske, ph.d. og master i folkesundhedsvidenskab, Ingeborg Hedegaard Kristensen fra Sektion for Sygepleje ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, som står bag studiet, der er publiceret i BMC Pregnany Childbirth.

Næsten alle i videostudie fik bedre relation

I forskningsstudiet deltog 69 familier, som på forhånd var identificerede som særligt sårbare, enten på grund af et for tidligt født barn, en begyndende fødselsdepression eller andre forhold, som truede forældreevnen. Familierne fik i en periode fire ekstra besøg af en sundhedsplejerske med en Marte Meo-terapeutisk uddannelse. Under besøgene blev moren videofilmet, mens hun var sammen med sit barn. Resultatet viser, at der er forbedringer af den tidlige mor og barn-relation i næsten alle 69 familier, der deltog i programmet, i sammenligning med de 209 familier, der deltog i sammenligningsgruppen. Denne gruppe fik den sædvanlige sundhedspleje, som kommuner stiller til rådighed for sårbare familier.
Forskningsprojektet er den første undersøgelse af et standardiseret forældreprogram med videofeedback i en dansk kontekst.

”Studiet dokumenterer, at Marte Meo-metoden har en gavnlig effekt på relationen mellem mødre og børn. Med videofeedback kan sundhedsplejersken fokusere på det som fungerer, og på det, der skal støttes til at blive til mere. Det er eksempelvis når mor og barn har øjenkontakt, eller når stemmerne er afslappede”, siger Ingeborg Hedegaard Kristensen.

”Sunde tidlige relationer mellem forældre og børn har meget stor betydning for deres fremtidige sundhed. Derfor er det væsentligt at vide, hvad der har størst effekt, så en hjælp kan sættes hurtigt ind i familier, som har brug for det,” siger Ingeborg Hedegaard Kristensen.

Dokumenteret metode er afprøvet i Danmark

Hun understreger, at netop på feltet for forældreprogrammer har det betydning med velgennemprøvede og evidensbaserede studier i en dansk kontekst.

”I kommunerne findes mange pædagogiske koncepter og metoder, med og uden video, men effekten bygger i nogle tilfælde på uvildige evalueringer eller enkeltes gode erfaringer. Eller det er programmer, hvor effekten er afprøvet i andre lande. Men det er langt fra altid, at man kan overføre en effekt fra et udenlandsk studie til den danske sundhedssektor, hvor sundhedsplejen overordnet er velfungerende. Derfor har resultatet stor betydning, fx for en kommune, der står for at skulle investere i en metode eller et forældreprogram, de vil uddanne deres sundhedsprofessionelle i”, siger Ingeborg Hedegaard Kristensen.

Fakta om Marte Meo

Marte Meo-metoden anvendes i familier, i dagplejen, daginstitutioner, døgninstitutioner, specialinstitutioner, inden for psykiatrien, plejehjem og bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation.
Flere kommuner har sundhedsplejersker med Marte Meo-terapeutisk uddannelse.
I Marte Meo tager man udgangspunkt i hvad man gør godt med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Via udvalgte videoklip får man konkrete handleanvisninger, som kan forbedre samspillet og støtte udviklingen.

kilde: martemeo.dk/Ingeborg Hedegaard Kristensen

Bag om studiet:

Studietype: Kvasi eksperimentel studie, hvor 69 familier fik i gennemsnit 4,2 ekstra hjemmebesøg med videofeedback, der sammenlignes med 209 familier, der fik sædvanlig sundhedspleje.

Samarbejdspartnere: Mødre og sundhedsplejersker fra Aarhus, Favrskov, Silkeborg, Skive, Skanderborg og Viborg Kommuner.

Finansiering: AU RECEIV Aarhus Universitet, Folkesundhed i Midten og Novo Nordisk Fonden.

Link til den videnskabelige artikel https://bmcpregnancychildbirth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12884-017-1568-1

Kontakt:

Sundhedsplejerske og master i folkesundhedsvidenskab (MPH), ph.d. Ingeborg Hedegaard Kristensen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
ihk@ph.au.dk
M: 29 33 55 51

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Institut for Folkesundhed, Health, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Ph.d.-studerende, Offentligheden/Pressen

13.11.2018 Kan computerspil medvirke til udvikling af empati

https://videnskab.dk/kultur-samfund/kan-computerspil-styrke-empati-og-forstaaelse?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=404c6b1558-EMAIL_CAMPAIGN_2018_11_02_03_06&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-404c6b1558-240015293

Om computerspil kan medvirke til udvikling af empati, det er ikke afgjordt af nyt studie(se ovenstående link), men før vi dømmer, så er det værd at vide om empati, hvad er det? forsker skelner mellem kognitiv og følelsesmæssig empati,læs mere:

Skelner mellem kognitiv og følelsesmæssig empati

Gerit Pfuhl forklarer, at man skelner mellem den kognitive og den følelsesmæssige del i empati. Den kognitive del handler om at forstå andre, og den følelsesmæssige handler om, at du har medfølelse med den anden person. Begge dele er vigtige for empati.

Psykopater har for eksempel en god forståelse af, hvordan andre har det, men de involverer sig ikke. For autister er det modsatte som regel tilfældet.

»Computerspillet viser en mulig forbedring i empatiens kognitive del, men ikke den affektive,« siger Gerit Pfuhl.

For at afdække om spillet virkelig kan gøre de unge mere empatiske, har forskerne også efterfølgende studeret deltagernes adfærd, for eksempel ved at kontakte lærerne for at se, om der var en ændring i deres adfærd.

Udviklingen af empati, ses på elevernes adfærd, dvs det ikke adskilles i en forståelses del og en involverings del. Det er alene eleverenes adfærdsforandringer, der viser udviklingen i følge studiet.

Det kan så være svært at vide noget om eleverenes tanker i forskelllige situationer umiddelbart efter og på længere sigt.

-Men sikkert er det, at udvikling af empati faktisk er et anliggende, som Marte Meo metoden kan bidrage til. Fordi et Marte Meo forløb sikre, at man lærer hinanden bedre at kende, får øje for den andens perspektiver i en positiv stemning, på den måde forstår man hinanden bedre, og man får umiddelbart positive reaktioner på hinandens initiativer. Dvs man både får den kognitive og den følelsesmæssige empatiudvikling med.

🙂🙂🙂🙂🙂

12.11.2018 Opdragelse?

Pædagog: Hvad blev der af opdragelsen? Ja, den er blevet en forhandling mellem forældre og barn

I mit job oplever jeg mange usikre forældre, der er bange for at sætte grænser og være tydelige. I stedet for at sige, at »nu skal vi hjem«, spørger forældre deres børn: »Vil du med hjem?«

https://politiken.dk/debat/art6804127/Hvad-blev-der-af-opdragelsen-Ja-den-er-blevet-en-forhandling-mellem-forældre-og-barn

Hvem bruger et gammelt ord som opdragelse, ja, det gør (nogen) pædagoger, for ordet har nærmest været et fy ord, og det har i nogen år været betragtet som meget gammeldags at snakke om børns opdragelse. Nu hedder det endda også dannelse i dagtilbudsloven.

Gammeldags eller ej, børn bliver stadig draget omsorg for, uanset hvad det kaldes. Bliv klogere på børneopdragelse, dannelse og omsorg for børn, tag et Marte Meo forløb/uddannelse, måske er det noget for dig, eller for barnets forældre.

Se mere på www.annelismortensen.wordpress.dk

9.11.2018

Underviser: Sandkassen er vigtigere end alfabetet i vuggestuen

https://www.altinget.dk/artikel/underviser-sandkassen-er-vigtigere-end-alfabetet-i-vuggestuen

Forskningen viser os, at jo tidligere man går i gang med denne form for målstyret læring, jo sværere vil børnene få det på deres videre rejse som lærende individer. Vi trætter dem ved at starte for tidligt.

Maria Kaare Petersson Underviser på Københavns Professionshøjskole

Småbørn trives og udvikler sig når de leger, men det er også hårdt arbejde at lege. Småbørn lærer nemlig, når de leger.

🙂🙂🙂🙂🙂

7.11.2018 Kvalitet i daginstitutionerne?

Kvalitet og mængde står i forhold til pris. Vi ved det godt, når vi køber æg, -det er logik for burhøns. Kvalitet og børn/pædagog ratio står også i forhold til pris, det ved vi også godt, forskning viser det, og det mærkes af alle der har deres gang i daginstitutioner. Hvilken pris vi sætter på børns vilkår i dag, har uden tvivl også betydning for, hvilken pris børn vil sætte på vores vilkår, når vi bliver gamle og afhængige af deres forhold til kvalitet, mængede og pris. Børn er jo hverken æg eller burhøns.

😉😉😉

Marte Meo

Kontakt, initiativ og perspektiv, se mere

her

Smag og appetit

Ny forskning om mad og måltider giver større perspektiver på smag, hvad er smag til for, hvorfor vi har smagssans, og hvordan vi kan bruge, det vi ved om smagssansen, når vi spiser. Det er godt at vide om, selvom det mest grundlæggende for at spise er kontakt, fordi børn kan holde op med at leve alene pga manglende kontakt.

Der er meget mere om kontakt på de andre sider.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/mad-er-mere-end-kostraad-smagens-syv-dimensioner-giver-laege-og-patient-flere?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=a71ca0a4e9-EMAIL_CAMPAIGN_2019_01_25_02_29&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-a71ca0a4e9-240015293

https://www.youtube.com/channel/UC2BYO0LsC86STd5j6lhaDOQ/videos

Se ovenstående link for spændende videoer om mentalisering.

🙂🙂🙂🙂🙂

https://www.nb-ecec.org/search?topics:list=foraeldresamarbejde&b_start:int=30

Se ovenstående link for forskning i forældresamarbejde i daginstitutioner

🙂🙂🙂🙂🙂

https://www.emu.dk/sites/default/files/Inspirationskatalog%20forældresamarbejde.pdf

Se ovenstående link for inspiration til forældresamarbejde i daginstitutioner

🙂🙂🙂🙂🙂

https://socialministeriet.dk/media/19221/faktark_1000_dage.pdf