Perspektiver på kontakt og samspil, nyheder og pædagogiske aktiviteter
Så går det løs igen med en ny vaccinationsrunde for dem, der er i risiko for at blive meget syge af coronavirus
🙂🤒🙂🤭🙂
Forhåbentlig virker det med til at holde smitten nede på et tåleligt niveau, så vi fortsat kan leve på den måde, vi kender med ferier, familiebesøg og alsken slags aktiviteter
🙃😘😋😎👍
15.8.21 Nu må vi håbe, vi alle har lært det, som børnene skulle lære, for det hele er åbnet, og smitten er her stadig :-)
I Corona-tid (november 2020) har børn brug for særlige kompetencer(gælder stadig i december 2021)
27.11.21 Nu skal det briste eller bære, om vi har lært at vaske hænder, holde afstand og gå med mundbind, for halløj som smittetallene stiger :-)
Sundhed kommer før trivsel, eller er det omvendt
31.12.21 Nytår står for døren, smitten spredes som aldrig før, hvornår lærer vi det, der skal til for at leve med den? :-)
Det er blevet sværere, at lære basale sociale kompetencer, fordi folk bruger værnemidler
25.april 2021
I morgen bliver der igen åbnet for flere aktiviteter.
Flere er blevet vaccineret, og vi har vænnet os til at blive testet hver og hveranden dag, alt efter vores aktiviteter.
Skoler og daginstitutioner bliver lukkede indimellem, men i det store hele, så går livet videre, snart ligner det vores tidligere hverdag, kun må vi vente med at tage til festivaller og lignende.
Har vi lært noget af det sidste godt et års nedlukninger og restriktioner? det bliver spændende at følge på den lange bane. Og kan vi hjælpe alle dem, der ikke lige kan selv kan klare sig tilbage til "almindeligt" liv igen? eller har det haft for store omkostninger at redde liv.
🤨🤭🙂🤒🙃
NYE PÆDAGOGISKE OPLEVELSER OG ERFARINGER
CORONAEN HAVDE INDFLYDELSE PÅ STORT SET ALT I VORES DAGTILBUD!
0-14 1/2021
Af Annelis Mortensen, pædagog, PD i psyk., Marte Meo Supervisor, forfatter
Tidligere kolleger, fra uddannelse, fagforening og fra mit private netværk har bidraget til det skrevne, som altså dermed dækker mere og bredere end kun vores eget dagtilbud!
For dem der ikke kender et dagtilbud indefra tænker måske: ’Ja, ja, så måtte der indføres nogle praktiske ændringer’ – men denne artikel viser, at det er på utallige punkter, der skal ændres og at det er meget omfattende.
Børn holder jo ikke op med at være børn og de ændrer ikke deres behov, fordi der er Corona i luften. De har de samme behov for kram, tryghed, nærvær og omsorg i en tid med store for- andringer, som de har til alle tider – eller faktisk større behov.
Dét gjorde det kompliceret fra marts 2020, da vi først blev lukket ned, og der blev indsat et nødberedskab, og da vi senere genåbnede under helt nye vilkår.
Nu er vi nået til – i skrivende stund - januar 2021 og tingene er bestemt stadig meget brogede og udfordrende. Næsten et helt år har vi arbejdet under Coronaens betingelser og for at vise, hvor meget det griber ind i vilkårene for pædagogikken, har jeg brug for at skrive om det. Også for at vi kan fastholde og lære af de dyrekøbte erfaringer, vi har gjort!
1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 ...
1. Vi skiftede så at sige ministerium – da vi genåbnede, var der pludselig helt nye områder, der rykkede op i prioriteringen. Væk var – næsten – de pædagogiske læreplaner og Børne- og Undervisningsministeriet og ind rykkede Sundheds- og Ældreministeriet. Det var fra dem, ram- mebetingelserne for den mulige organisering af pædagogikken nu kom. Og de kom med, skulle det vise sig, en lang række nye dessiner for, hvad vi kunne og skulle.
2. Hvordan man undgår smitte!
blev på sin vis pludselig det mest styrende af alle principper for pædagogikken. Det punkt er besværligt men til at overskue og forstå i hjemmelivet. Det er dog langt mere sammensat i et dagtilbud – dels fordi der er tale om 40-50-100 mennesker i forskellig alder, som har været vant til at krydse ud og ind mellem hinanden men pludselig ikke må det mere. Dét krævede rigtig mange overvejelser og ændringer – som det kan ses nedenfor:
3.
Udeområdet måtte helt reorganiseres!
a. Vi målte hele udeområdet op. Enhver plet måtte inddrages, bare der var de anbefalede kva- dratmetre. I enhver hulning der kunne give læ for den værste
blæst skulle der være plads til en gruppe, ved legehuset en anden og så videre.
0-14 1/2021
b. Ja, nogle steder måtte vi endda inddrage åbne offentlige uderum, som en park, legepladser, BMX-ba- ne, eller hvad der nu var til rådig- hed i nærheden af institutionen. c. Der blev tænkt meget alternativt i brug af pavilloner, skure, læ- hegn og nærmiljø.
d. Voksduge og presenninger kunne bruges i stedet for legetæpper, og her kan der tegnes vejbaner, hoppe-ruder og meget andet på - de er lette at rengøre, så ofte som det blev anbefalet. Ligesom de kunne bruges både til at give læ og til at sidde tørt på den ellers våde jord.
3.Indeområdet måtte helt reorganiseres!
a. Vi måtte også her måle op og regne på, hvem der kunne være hvor og hvornår, og hvor man
kunne færdes - for eksempel gennem badeværelset til både håndvask, wc-besøg, bleskift og vask af legetøj.
b. Der blev udarbejdet timeplaner for processen, så alle pædagoger
med deres gruppe var underlagt et tidspres for at overholde planen. Børnene måtte lære at vente på tur - i god ro og orden. Det kræver pædagogisk snilde at få det til at fungere, og at sidde og synge blev nok den
mest almindelige løsning; men også læse i bøger (laminerede og rengøringsvenlige selvfølgelig); klappelege og andre lege, der kan leges uden remedier; som gæt en ting/farve/form, ”jeg kan se noget grønt?”
4. Gruppeinddelingen måtte helt reorganiseres! a. Hvilke børn kunne være sammen og med hvil- ken pædagog? Det var et stort puslespil, der ikke altid gik op efter, hvem børnene helst ville være
sammen med. Mange praktiske hensyn, og andre begrundelser end der almindeligvis er argumenter for pædagogisk arbejde.
b. Hvornår børn blev afleveret og hentet kunne være afgørende for gruppeinddelingen
i praksis.
c. Der var også det store spørgsmål om, hvornår og hvem man måtte bytte imellem grupperne, samt hvilke hensyn der kunne tælle i ’regnskabet’.
5. De sociale omgangsformer måtte helt gentænkes!
Hvor tæt børnene måtte sidde, når de skulle spise, for eksempel. Huske at vaske og spritte hænder - hoste/nyse i ærmet kan læres,
selv helt små børn kan lære det. Men det gøres ikke lige fra den ene dag til den anden. Hold afstand til nogen og ikke til andre, det kan også læres, men små børn glemmer let, især når de har andre
påtrængende behov, for eksempel for trøst. Tørre deres hænder ordentligt efter håndvask og smøre creme på for at pleje deres hud. Dét var dagens aktivitet! Man kan jo også igangsætte lege
med creme, for at få børnene til at mærke følelsen på deres hud; hvor meget man skal trykke for at smøre det ud; hjælpe hinanden med at smøre på; lave lyde med de indsmurte hænder, pruuut og svup;
og man kan lave hånd- aftryk med de indfedtede hænder. Børn på ned til ét år kan lære selv at pudse deres næser, når de har adgang til papir og skraldespand, det er en blændende aktivitet, som samtidig
sparer de voksne for meget sprit og håndvask, når de selv kan/lærer at mærke efter, om de har snot i næsen.
0-14 1/2021
Ingen legetøj - Tomme hylder -> Andre lege
6. Næsten alle (andre) sygdomme forsvandt!
Børnene
skulle i starten af genåbningen holdes hjemme, når de var forkølede, også dem der altid har et gult ellevetal under næsen. Mirakuløst nok så var der ingen syge børn i institutionen! - ja, der gik den første
måned uden at tørre næser. Tænk alligevel, børn og pædagoger blev ikke syge af almindelige sygdomme, da der var god plads, ekstra rengøring og god normering. Senere blev det hverdag igen, og børnene måtte
godt være forkølede og i daginstitution. Tankevækkende og lærerigt.
7. Legen der ændrer sig og legetøjet
der skulle gemmes væk, vaskes eller kasseres!
Vi har erfaret, at
børnene det seneste år leger andre lege. Ikke så underligt for deres leg afspejler til stadighed deres oplevelsesverden. De vasker hænder i leg; vasker legetøjs-leg; flere “samtaler” med mobil/computere, end ansigt
til ansigt; de samler mundbind op, når de færdes i offentlige uderum; og de spørger: ’Hvad er det?’ til de mange mærkelige anordninger, deres voksne har på. Ét barn gik til angreb på den skærm,
dets mor havde på; barnet havde ikke ord for dette mærkelige fænomen, men væk skulle det.
Hold afstand til nogen og ikke til andre, det kan også læres, men små børn glemmer let, især når de har andre påtrængende behov, for eksempel for trøst
Ja, selv en gammel kending, Hjulene på bussen fik en ny drejning, da børnene sang: Folkene i bussen tager mundbind på;
mændene i bussen siger: host (i ærmet); damerne i bussen siger: vaske hænder; børnene i bussen siger: spriiit -gennem hele byen.
Meget af legetøjet skulle gemmes væk, vaskes eller kasseres, hvilket har stor betydning for pæ- dagogikken. Små børn leger ikke og spiser ikke, når de er utrygge, og utrygt er det at opholde sig i ”tomme” rum og at skulle sidde flere meter fra hinanden.
8.
Tøj og sengetøj og mange andre ’praktiske’ ting!
Til belysning af dette punkt blot et enkelt praktisk eksempel og de ’følgespørgsmål’ hver enkelt ting næsten altid blev fulgt
op af: Sengetøj til børnenes middagslur: Hvem skulle vaske det de foreskrevne antal gange, forældre eller pædagoger? Nogle steder var det forældrene, andre steder pædagogerne, men var det pædagogisk arbejde? - og
måtte ting gerne bringes med frem og tilbage mellem hjem og daginstitution? Hvad med for eksempel sovebamsen? Vi kunne ikke være sikre på at gøre det rigtige, og ingen havde trang til at udfordre smittefaren, så der måtte
aftales præcise procedurer i hvert enkelt tilfælde. Bamsen måtte for eksempel følge sengetøjet, sutten måtte være i barnets kasse og så videre.
0-14 1/2021
9. Personalemøder
måtte helt omstruktureres og nogle kolleger var sendt hjem
a. Næsten alle ’fysiske’ møder blev aflyst eller de måtte foregå under helt nye præmisser, for eksempel udenfor med to meters
afstand mellem kolleger eller digitalt. Det blev mest til koordinering af opgaver og informationer om nye retningslinjer fra Sundhedsministeriet.
b. En del arbejdede under nedlukningen hjemmefra1, hvor de digitalt lavede opslag til forældre med forslag til aktiviteter, som vi ville have lavet med børnene, administrativt arbejde med den pædagogiske læreplan og udarbejdelse af andre dokumenter. Men det er svært at bevare en god kontakt med mennesker, man ikke er sammen med. Meget lidt pædagogik er ́hjemmearbejde ́. c. Jeg/vi kunne undervejs trække på et netværk af kolleger, hvilket hjalp med at finde praktiske løsninger på, hvordan restriktioner kunne udføres etisk forsvarligt i pædagogisk praksis. I det tiden efter genåbningen skabte det sådan en slags følelsesfuld pionerstemning med følelser af alt fra frygt til stort mod.
1 Ved genåbningen var der også pædagoger, der måtte blive hjemme, for eksempel fordi de var ekstra udsatte på deres helbred, men de blev sygemeldte og måtte så ikke arbejde.
10. Forældresamarbejdet fik helt nye udfordringer.
a. Forældrene og nogle steder også søskende måtte ikke komme ind i institutionerne og de skulle aflevere og hente deres børn hurtigt, fordi
der ikke måtte være kø med andre forældre.
b. Nogle oplevede det som lettere for dem selv og børnene. Andre oplevede det som meget svært - deres børn blev urolige, og de blev nogle gange helt væk. For eksempel den halvandetårige, der plejede at lege fangeleg med far, kunne ikke forstå, at far blev stående ude ved lågen, da han kom for at hente; barnet blev dybt ulykkelig og nægtede at gå hen til sin far.
c. Et samarbejdsfelt der kom til at fylde meget var det om børnenes tøj. Børnene brugte mere tøj, når de skulle være ude hele dagen, og når de skulle vaske hænder før og efter alting. Samtidig var det en af anbefalingerne, at alle skulle have rent tøj på hver dag. Der viste sig at være store forskelle på, hvordan dét blev opfattet af henholdsvis forældre og i pædagogisk praksis. Børn manglede for eksempel ofte flyverdragter, når de blev våde enten af vand eller de tissede i dem, for udenfor var der ikke så let adgang til wc, og små børn, der lige havde smidt bleen kunne ikke holde sig særlig længe. Selvom tøjet var blevet vådt, så skulle børnene jo have noget på i mellemtiden. Nogle børn kom i det samme tøj hele ugen, så pædagogerne måtte ”hjælpe” barnet med at blive tilstrækkelig våd/beskidt til, at barnet fik noget andet på. Dette gjaldt ikke kun de flerkulturelle og de socialt dårligt stillede familier, det var udfordrende for alle, at indrette sig efter det nye. Så pædagogikken måtte tilpasses til, at et barn eller flere børn i gruppen ikke havde tøj til at være ude i. Der måtte tænkes alternativt, og der blev vasket meget rundt omkring i institutionerne for at drage omsorg for børn, der manglede noget.
0-14 1/2021
d. Pædagogers mulighed for at inddrage forældrene blev indskrænket af restriktionerne. Allige- vel fandt vi nye veje til samarbejdet. Telefonmøder, digitale løsninger, papirlapper med beskeder og dokumentation/udstillinger i uderummet er bare nogle af de veje, pædagoger brugte på nye måder, for at holde samarbejdet i gang under de nye betingelser. Men digital kontakt giver ikke alle de informationer om hinanden i kommunikationen, som man får ved fysisk nærvær.
11. Nye børn startede mere utrygt
De fik andre betingelser for opstart, blandt andet fordi deres forældre fik ikke mulighed for at være der sammen med deres dem, til de var trygge ved situationen. Forældrene skulle aflevere deres barn, selvom de havde et mindre kendskab til institutionen og pædagogerne. Det prøvede vi at bøde på ved forlængelse af opstartsperioden med flere korte dage – at forældrene måtte komme på besøg uden for åbningstid – at de fik adgang til at være sammen med deres barn i institutionernes uderum ved opstart – at de fik ekstra mange opringninger fra institutionen – at pædagogerne i større omfang brugte tid på at dokumentere barnets dag for forældrene - og mange andre tiltag, der gav børn og deres forældre tryghed på trods.
Hvad betyder alt dette på sigt?
Børn tilegner sig ofte nye vaner hurtigere end voksne. Alligevel er det svært at sige noget om, hvilken indflydelse de mange nye ting i Corona- året får på den korte og på den lange bane i udviklingen. Børn får eksempelvis sværere udviklingsbetingelser, hvis de skal opholde sig sam- men med mange mennesker, der har mundbind på; eller hvis de skal holde afstand hele dagen; og specielt hvis de ikke kan få dækket deres behov for tryghed, nærvær og omsorg.
Nogle børn, som eksempel, viste sig at trives bedre i de små forudsigelige grupper med få kon- takter til andre, mens andre trivedes dårligere ved ikke at have kontakt med legekammerater/ yndlingsvoksne.
Der har altid været forandringer, det er blot gået hurtigere i denne periode, og nogle af for- andringerne vil være kommet for at blive. Så - vi må lære af erfaringerne og vi må tilpasse os til det, der ikke kan være anderledes.
Den enkelte pædagog kom i mange daglige dilemmaer. Den enkeltes dømmekraft skulle re- konstrueres, så intuitive handlinger og faglige vurderinger kunne tages på det nye grundlag. Det kunne føles som at skulle lære næsten alting på ny.
Denne artikel er oprindeligt bragt i det danske, pædagogiske tidsskrift 0-14, nr. 1-2021: ’Pædagogik i en Coronatid’. Hele nummeret er på 100 sider med 17 artikler og kan købes via Dansk Pædagogisk Forum – mail: bogbutik@paedagogiskforum.dk eller tlf. 86 18 78 88.
annelis.mortensen@gmail.com
Nærmest ingen børn er indlagt med infektionssygdomme lige nu. Det er konklusionen, efter Politiken har fået adgang til data fra næsten alle børneafdelinger i landet. Denne vinter har der været indlagt mellem 30 og 50 procent færre børn end normalt. »Det er virkelig bemærkelsesværdigt, for vi ser stort set ikke de akut syge børn med infektionssygdomme i øjeblikket, selv om det er vinter og desværre vores højsæson for alvorligt syge børn«, siger overlæge Klaus Birkelund Johansen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab. Årsagen til den drastiske udvikling er de mange forholdsregler, som corona har medført, herunder bedre hygiejne, udluftning og mere udeliv til de mindste.
Så måske var der nogle ting, vi skulle overveje at gøre anderledes, også når vi vender tilbage til almindelige forhold efter Corona-smittefaren er blevet mindre.
🤔🤔🤔🤔🤔
😥😲🤒
Så lad os være menneskelige sammen, - og en lille smule hver for sig.
🙂🙂🙂🙂🙂
- og julen varer lige til påske
Det må vi ikke håbe, i hvert tilfælde håber vi ikke på at denne jul 2020, den varer lige til påske
- eller at den situation vi har her i julen 2020, den varer lige til påske.
Nedlukninger og afstand til ens nære må gerne snart være noget, vi ser tilbage på.
😉👍😲🤔🤒
🙂😘🤭😀🙃
Smittetrykket stiger, og punktvis lukkes der ned rundt omkring.
Verden går videre, og vi går alle sammen med.
Det ser ud til at virke, det med at vaske hænder, spritte og holde afstand.
Bare vi husker på, hvem vi krammer, og hvem vi ikke krammer.
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Vi lukker ned i etaper
Det er ikke en tour de virus
Forhåbentlig bliver det kortvarigt
Så hold afstand og hold kontakten på alle andre måder
🙂🙂🙂🙂🙂
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Der bliver åbnet op rundt omkring, vi får flere og flere ting tilbage. Vi kan rejse, vi kan gå i byen, og vi kan feste, selvom alt ikke er som før Covid - 19.
I verden omkring os bliver der åbnet op for mere og mere, og der kommer nye udbrud, Covid - 19 blusser op her og der. Mange menensker dør af sygdommen. Alligevel begynder vores liv at ligne det, der var før, selvom alting aldrig bliver som før Covid - 19.
Alting bliver alligevel aldrig som før, for livet gentages ikke bare om og om igen, der vil altid være små eller store forandringer, det er bare os, der husker det som et gennemsnit af forandringerne. Selvom denne sommer nok vil blive husket for Covid - 19.
Der har aldrig være mere brug for kærlighed, kram og nærvær, end der er nu og fortsat vil være, selvom vi skal vælge med omhu, hvem der skal indenfor vores Covid - 19 smitteafstand.
❤❤❤❤❤
Mere kontakt digitalt?
Efter restriktioner for fysisk kontakt er vi begyndt at mødes igen. Men det har sat spor i vores bevidsthed, at vi ikke må røre, vi skal holde afstand, da håndtryk, kindkys og kram er til de få udvalgte.
Vi har fundet andre måder at holde kontakt på, - at stryke fællesskabet på. Vi synger fællessang fredag aften med hele Danmark, vi hilser med albuen, og vi holder afstand i køen i supermarked. Mange holder møder digitalt, mødes med familie og venner on line, og vi må indstille vores rejseaktivitet indtil videre, så ferien bliver i Danmark.
Hvor længe vi fastholder afstanden, eller om vi blot finder tilbage til før Covid - 19, lige så stille siver tilbage i de gamle vaner, det vil tiden vise. Men vi har i alle tilfælde lært at bruge digital kontakt på utrolig mange måder.
- Selvom digital kontakt ikke fuldstændig kan erstatte nærvær og kontakt i fysisk tilstand.
🙂🙂🙂🙂🙂
TTT tegn til(-)taler
Trykkenissens talegaver tilsendes
Tre tér taler:
Tid til tanker!
Timeout til travlhed,
triviel tidens tand
Temmelig, tåbelig, tom
trang til ting
Tempo tapper trivsel,
tag tiden tilbage
Til tavshed, tanker,
tiltro til tullen
Tågede tegn trods
tempo, tiden tikker
Tegn til trods,
tilbage til tiden
Tusinde tanker tilgode,
tøven tillægger talentet
Tvivlen tålmodig tager
tiden tilbage, tillykke ;-)
Til tidens tanker!
Takketale til Tullen
Trykkenissen Tullens tanke,
tilsmiler tusindvis TegnTilTaler
😉🙃🤭😘🤔