Sprogleg


Vi leger en leg for alle aldre fra de mindste til de ældste i institutionen. Legen hedder Post-it, og den går ud på at skrive huskesedler. Det foregår sådan, at man tager en blok med gule sedler, alle børnene kender dem, for de hænger overalt med beskeder og ting, vi voksne skal huske, og så begynder vi at skrive på dem.

Man kan skrive alt muligt, for eksempel skrev jeg stol, på den første seddel. Jeg gav et barn på to år sedlen, og jeg forklarede barnet, at der stod stol på den, og at sedlen skulle sidde på stolen.

Så spurgte jeg barnet om, hvad der skulle stå på den næste seddel, og barnet sagde bord. Det skrev jeg og gav barnet sedlen, som barnet af sig selv gik hen til bordet med. Imens skrev jeg fod på den næste seddel, og jeg satte den på min fod. Barnet så det, da det kom tilbage fra bordet.

Barnet ville derefter gerne have en seddel på sin næse, og senere efter mange andre ord ville barnet selv skrive sedler, som blev sat på alle mulige steder.

Der var flere børn med til at sige ord, pege på ting, de gerne ville have skrevet på sedlerne, og som legede med i legen. Legen udviklede sig til, at alle børnene fik sedler med deres navn på, de gik rundt med sedler på næsen, munden, hånden eller andre steder, og der sad sedler overalt i rummet.

Børnene ville også selv skrive på sedler, og de gik rundt og satte sedlerne på forskellige steder, så selvom de ikke kunne præstere noget læseligt for andre, så kunne de vise, hvad de havde forestilletsig, at der stod på deres sedler. Hvilket gav et unikt indblik i hvert barns særlige perspektiv.


En drejning af legen kom, da vi begyndte at tegne ansigter på sedlerne, for at vise ord som smil, gab, surmule og andre udtryk for stemning. Mange af børnene ville gerne have sedler med sur, gal og ked af det, og de legede, at de var det, der stod på deres seddel.

På et senere tidspunkt ville et barn have os til at skrive hop på en seddel. Det fik os i gang med at skrive andre aktive udsagn, som børnene udførte igen og igen. Især sedler med ordet danse blev et hit.

Vi voksne blev klar over hvilke børn, der vidste, hvad for eksempel en stol var, og hvem af børnene, der ikke vidste, hvad ordene betød.

Til sidst gik legen over i at skrive flaskepost, da der var nogle tomme plastikflasker, som nogle af børnene rullede sedlerne sammen og omhyggeligt puttede ned i, prøvede at få dem ud igen og meget andet, som vi ikke havde forestillet os, at man kunne lege med små gule sedler.


Post-it legen tager udgangspunkt i børnenes egne initiativer, det de kan give udtryk for ved at pege enten med blikretning eller med pegefinger retning, samt ordlyde. De kan vise, at de ønsker sig ord for noget, samt børnene kan vise, hvad de forstår, når de voksne taler til dem uden om det konkrete visuelle, der er åbenlyst.

Det er en sprogstimulerende legende og motorisk aktivitet. Der er vigtig i forhold til, at børnene skal lære at kommunikere med ord, og vi voksne skal benævne ting mange gange, for at barnet selv både kan forstå og bruge ordene relevant.

Post-it legen kombinerer hjerneaktivitet med fysiske udfoldelser på en relevant måde og det konkrete ord med tingen. Ligesom det giver barnet mulighed for at se et højere abstraktionsniveau, i form af det skrevne forbundet med det konkrete, barnets egen produktion af tegn og mærker på papir og en som om leg, da de har set voksne skrive utallige sedler.

Sedlerne hænger i forvejen overalt, og voksne bruger at se på dem med jævne mellemrum, så sedlerne må ud fra børnenes perspektiv se ud til at være vigtige at beskæftige sig med.


Derudover er det sjovt at se, hvordan børnene finder ud af at holde på en blyant og sætte mærker på sedlerne, hvordan børnene finder ud af at få sedlerne til at hænge på tingene, sig selv eller hinanden, og hvordan de bruger hele deres repertoire af motoriske evner i kommunikationen.

Man kan på den måde blive opmærksom på hvert barns særlige kommunikationskompetence, og især for de førsproglige børns vedkommende er det vigtig viden, som er brugbar, når man vil stimulere sprogudviklingen.


Men - husk at holde den legende stemning, det skal være sjovt for både store og små, det handler ikke om at teste, men at voksne på samme tid leger med og i situationen reflekterer over hvert barns kommunikative initiativer eller mangel på samme. For initiativer kan være kontaktende, som handlinger, følelses udtryk og sprog/lyde, eller initiativer kan være ikke at ville inddrages i legen på trods af godt at kunne både forstå og selv udtrykke sig med ord.

Leg er tryghedsskabende, og den anden vej rundt er det nødvendigt at være tryg for at lege godt :-) prøv selv gæt og grinmasser :0)

Prøv at se, om du kan finde de billeder, der er ens.

Imens du spiller, kan du gætte på, hvilke følelser og behov ballonerne viser.

Spillet er fra mappen med Lille Blå Ballon, Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år

EN DEJLIG UDVIKLINGSSTØTTENDE LEG ER OGSÅ AT TEGNE GRIMASSERNE SELV; OG SÅ GÆTTE HVAD MAN UDSTRÅLER; NÅR MAN FORSØGER AT LÆGGE ANSIGTET I DE TEGNENDE FOLDER.

😙😲🤩🤨🙂🤔😉🙃😀😮😋🤪❤

Vi ser efter ansigter helt naturligt, det er menneskeligt, se blandt andet herunder hvorfor:

Del siden