Praktisk pædagogisk

Nyopgravede kartofler

Synsvinkel

- Om barnet der ikke spiste nok, hurtigt nok.

Man kan vælge at se på problemer i daginstitutionen eller i familien fra forskellige synsvinkeler, for eksempel kan et barn, der ikke spiser nok, hurtigt nok, få behov for at man overvejer pædagogiske løsninger, om det er barnets problem, eller om det er et problem i fællesskabet. For i enhver situation med flere samlet kan problemet ses som et individuelt eller som et fællesanliggende.

Problemet er, at barnet er undervægtig og spiser langsomt, undersøger maden og udvælger sine favoritter, men følger ellers med sin gruppe, det vil sige går glad til bords, snakker og er social, og går fra bordet, når de andre er færdige både i hjemmet og i institutionen.

Så problemet kan løses på et væld af måder. Særlig næringsrig kost til barnet. Øgning af mad mængden ved hjælp af individuelle pædagogiske tiltag, man kan justere miljøet omkring barnet, eller man kan justere på den gruppe, barnet spiser sammen med.

Der er to hovedpointer: nærings udbytte og tid, der kan justeres på i to forskellige vinkler: individuelt og fælles.

Det er vigtigt at vide, hvilken mad barnet kan vokse af, få ekstra energi og stimulere barnets lyst til at spise.

Inden måltidet kan man lave maden i fællesskab, på den måde kan man være nysgerrig sammen om ingredienser og smage. Og man kan servere maden adskilt, så man kan se, hvad der er hvad, for det gør det lettere at finde mad emner, man er tryg ved, derved kommer barnet hurtigere i gang med at spise.

Barnet kan hjælpes med at få mere tid til at spise, ved at få sin mad først, før alle andre og på den måde få længst mulig tid til at spise. Maden kan tilrettelægges så barnet får det lettest ved at spise sine favoritter, flødeskummet på øllebrøden, syltetøjet eller smørklatten på grøden, hvis det er det, der tiltaler barnet. Man kan sørge for at barnet får opmærksomhed på det, der tiltaler barnet, ved at benævne det positivt, uhm. Man kan snakke med barnet om hvordan det føles at være sulten og mæt, om hvordan man kan spise hurtigt eller langsomt, nyder at spise eller at man bare har behov for noget i maven. Og man kan placere sig rundt om bordet, så barnet kan spejle sig i andre, der spiser med velbehag.

Men man kan også trække tiden for at få de andre til at spise langsommere, give små portioner ad gangen, snakke mere med hinanden, tale om hvordan det føles i maven. Og man kan organisere, så man skal gøre noget selv undervejs, for eksempel smøre en rugbrødsmad med smør og pålæg, snakke om at man er forskellig, kan lide forskellige dele af retterne, udvælge store stykker, tage først eller reservere udvalgte favorit stykker. Man kan dele æblet i flere stykker, snakke om størrelser, temperaturer, tekstur og facon på maden, lytte til lyden af noget, der knaser, sluprer sige skål og ahhh med fælles nydelse til følge.

Endelig kan man også vente på tur, ved at gøre opmærksom på at alle skal være med inden næste step i måltidet/den næste ret/det næste stykke rugbrød. Og at man ikke går fra bordet før alle er færdige med at spise.

😋😋😋😋😋

Praktisk kan man også vælge at spise oftere, sikre sig særligt næringsrige mellemmåltider, og man kan foretage sig appetitvækkende aktiviteter, som at gå tur, gå ud at lege eller andre stimulerende aktiviteter, der hjælper på lysten til at spise.

Del siden