Pædagogiske processer - iagtag, målsæt, planlæg, udfør, evaluer, juster - og gentage proces

Dokumentation kan foregå i ethvert trin af processen med ethvert medie, der egner sig til at fremvise for den eller dem, der skal se dokumentationen.

Marte Meo metoden er velegnet til evaluering af pædagogiske processer på alle plan, i det metoden har en systematik for de mange facetter, der er i samspil mellem mennesker, eksempel:

• forælder - barn
• omsorgsperson - omsorgsmodtager/patient
• pædagog - barn/børn
• lærer - elever
• serviceperson - kunde/bruger
• vejleder - studerende
• underviser - studerende
• supervisor - supervisand
• leder - ansatte
• leder - andre ledere
• samarbejde mellem ligestillede
• samarbejde mellem fagpersonale og ikke uddannede

 Metoden har en klar analyse af samspil, sikre principper for godt samspil og en detaljegrad, som giver mening til konteksten.

Analysen sker på baggrund af videooptagelser, der løbende tilbagemeldes på ud fra analyseresultater, og altid med udgangspunkt i noget, der allerede er tilstede i samspillet, sådan at man kan se sig selv som model for løsning af sine probelmer, og man dermed har mulighed for at opleve mestring af opgaven hele vejen igennem procesforløb.

🙂🙂🙂🙂🙂

Evaluering af Den styrkede læreplan fra 2018?

Inspiration

I ANDRE PERSPEKTIVER og DIN PESONLIGE PÆDAGOGIKBOG kan man læse mere om pædagogiske processer. Se mere om bøgerne under fanen: Inspiration

Du kan også se herunder for inspiration til arbejdet med de lovpligtige pædagogiske læreplaner i daginstitutioner.

🙂🙂🙂🙂🙂

Arbejdsredskab til læreplanstemaer igennem hele dagligdagen.

Al aktivitet i daginstitutionen er i et eller andet omfang organiseret af de voksne, da det er de voksne, der indretter mulighederne for den frie leg.

Forberedelse/organisering af en aktivitet(male, samling etc.), en lege mulighed(klæd-ud tøj, hule etc.) eller en dagligdags situation(spisning, bleskift etc.). Overvejelser over antal børn der skal deltage, børnenes mulighed for at lære af aktiviteten, socialt, kognitivt, individuelt, som gruppe? hvilke rammer er egnede, og hvilke læreplanerstemaer skal have fokus. Hvor mange voksne er der med, og hvilken rolle har den enkelte voksne, dirigent-support.

Hvad er aktiviteten:

Hvad er foremålet med aktiviteten, aktuelt læreplanstema:

Hvilke børn og voksne deltager/er ansvarlig:

Hvor skal aktiviteten foregå:

Hvilke forberedelser kræver aktiviteten, og på hvilken måde kan børnene inddrages i forberedelserne:

Hvordan organiseres overgangen fra forrige aktivitet og til efterfølgende aktivitet:

Hvordan håndteres akut opståede situationer eks. bleskift:

Hvornår skal aktiviteten foregå og hvor ofte:

Understående skema kan bruges til evaluering efter hver gang. Det kan anvendes til justering, sådan at man kan tilpasse næste aktivitet efter børnenes behov og nærmeste udviklingszone, samt ændre gruppesammensætning eller lokalitet/organisering ud fra ovenstående.

Oversigt over Marte Meo OBS punkter til Projekt Sociale kompetencer 0-3 år

EVALUERING PÅ MIKRO NIVEAU:

Udvidet skema til refleksion i forbindelse med projekt sociale kompetencer:

Øjenkontakt

OBS punkter i arbejdet med at styrke øjenkontakt:

1 i hvilket omfang giver den voksne positiv øjenkontakt timet med barnet ser op, så de faktisk mødes i kontakten

2 ser barnet ikke op, i hvilket omfang kan den voksne motiverer barnet til det med at bruge navn, SE, fagter, bringe sig selv i øjenhøjde med barnet, imitation og spejling af barnets initiativer, følge barnets opmærksomhedsfokus, tage kontaktinitiativer med rare lyde/ord, behagelig berøring og smil

3 i hvilket omfang ser barnet op på den voksne eller andre børn, social opmærksomhed og med hvilken forventning til samspil med andre

4 på hvilken måde reagerer barnet på de forskellige kontaktforsøg fra den voksne og de andre børn, er der bedst reaktion på lyde/berøring/spejling osv

At følge initiativ:

OBS punkter i arbejdet med at følge handle initiativer:

1 i hvilket omfang ser og følger den voksne det barnet gør i nuet, den konkrete adfærd og handlinger med imitation og spejling, der vitaliserer og styrker barnets virkelyst. Nuet er væsentligt, det er med til at skabe intenst nærvær, især yngre børn der endnu ikke har opbygget tidsfornemmelse, har udpræget fornemmelse for om den voksne er tilstede i nuet, nuet skærper den voksnes lydhørhed for hurtig udveksling af emotionel information.

2 hvordan reagerer barnet på at blive fulgt med imitation og spejling.

OBS punkter i arbejdet med at følge sproglige initiativer:

sproglige initiativer høres på tonefald, lyde og ord, ses på kommunikative fagter. Længe før barnet selv kan tale, har kommunikationen en bevidst intention, evt blot som en kontakt med den anden, sproget udvikles ved at anvende tonefald, lyde, ord og kommunikative fagter i samspil med en anden, netop det sprog der tales i barnets nærmiljø

1 i hvilket omfang og på hvilken måde følger den voksne tonefald, lyde, ord og kommunikative fagter ved at se og lytte og med imitation og spejling viser at udtrykket giver mening, intentionen bag er set og anerkendt

2 hvordan reagerer barnet på at dets sproglige initiativer blive fulgt

OBS punkter i arbejdet med at følge følelses initiativer:

1 på hvilken måde følger den voksne mimik, kropssprog og toneleje med markeret ansigt ved ubehagelige følelser, der viser, at man deler følelsen, ser og forstår men ikke bliver smittet af følelsen, følelsen kan deles og reguleres til en mere behagelig

2 på hvilken måde følger den voksne mimik, kropssprog og toneleje ved behagelige følelser, der viser, at man deler følelsen, finder glæde ved samværet, ser, forstår og bliver smittet af følelsen, der bliver ekstra god af at være flere om at dele følelsen.

3 hvilke føleinitiativer tager barnet, er det mest negative/positive føleinitiativer

4 hvordan reagerer barnet på at føleinitiativer bliver fulgt, er der forskel når den voksne bruger forskellige måder at følge på

At positivt bekræfte barnet:

OBS punkter i arbejdet med at bekræfte barnet:

1 på hvilken måde bekræfter den voksne barnet, med smil, kropssprog, rose og/eller forstørre initiativet, evt med ironi, karikering eller på anden vis negativt, der er dog en vis form for opmærksomhed i negativ bekræftelse, og børn søger hellere negativ kontakt end ingen kontakt, altså ignorering

2 hvilke initiativer bekræfter den voksne, det der bliver bekræftet fortæller hvilke værdier den voksne fører med sig bevidst/ubevidst i opdragelse af barnet

3 hvordan genopretter den voksne balance efter en negativ bekræftelse, så barnet ikke får for meget cortisol/stress

4 på hvilken måde reagerer barnet på at blive positivt/negativt bekræftet, det fortæller hvilke erfaringer barnet har med at blive positivt/negativt bekræftet, den tilknytningsstil barnet har med sig

5 søger barnet trøst ved den voksne/væk fra den voksne/intensivere sine negativt bekræftede initiativer, viser at barnet endnu ikke har mestringsstrategier for socialt acceptabel adfærd/erfaringer med at få hjælp

6 hvordan reagerer den voksne intuitivt på barnet, positivt/negativt, det fortæller om den voksnes forældrestil/tilknytningshistorie

OBS punkter til at arbejde med stemningen:

1 hvordan afstemmer den voksne barnets ubehagstilstande til mere behagelige tilstande, den voksnes sensitivitet overfor barnet

2 hvordan reagerer barnet på den voksnes forsøg på at afstemme tilstande, det fortæller om barnets medfødte temperament og hvilke erfaringer barnet har med at blive afstemt 

3 hvordan er den voksnes egen stemning, er den præget af stress i situationen, manglende nærvær, egne indre forstyrrelser som smerter/depression/forstyrrende basale behov og lignende, den voksnes evne til at udsætte egne behov og til at være nærværende i nuet for barnet er væsentlig for muligheden for et positivt samspil/den gode stemning

4 hvordan er den voksne til at håndtere egne emotioner, egen balancering og holdninger til eks. negative emotioner påvirker, hvad der bliver accepteret og reguleret hos barnet

5 hvordan er barnets dagsform, timing i forhold til basale behov er væsentlig for indhold af samvær, det er svært at komme i godt humør, hvis man er sulten, det er lettere at komme i godt humør, når der er mad, hvis man er sulten, balance i behov og følelser

6 hvordan er den voksnes indstilling til at være nysgerrig og legende sammen med barnet, den voksnes evne til at tage barnets perspektiv og med lyst og glæde til at være sammen/social interaktion

7 hvordan reagerer barnet på emotioner i miljøet, på hvilken måde viser barnet kendskab til håndtering/regulering af eks. negative/positive emotioner

At benævne

OBS punkter til at arbejde med at sætte ord på barnet:

1 hvordan og hvad sætter den voksne ord på barnets handlinger, kommunikation og følelses udtryk, ord på handling skaber forvandling, øger selvregistrering, grundlag for tænkning, sprogudvikling, formidling af refleksioner, impulskontrol, koncentrationsevne samt barnets evne til at sætte ord på sig selv, hvilket er en forudsætning for at indgå i lege, ord og handling kobles til en sammenhængende forståelse/mentalisering

2 hvilket tidsperspektiv sætter den voksne ord på, er der fokus på fortid, nutid eller fremtid, set i forhold til småbørn er nuet mest overskueligt, timing mellem det talte og handlinger/følelser er afgørende for at barnet oplever mening og sammenhæng

3 hvordan reagerer barnet på at der bliver sat ord på henholdsvis handlinger, kommunikation og følelses udtryk, det viser barnets erfaringer med at blive benævnt, har barnet erfaringer med at sige fra/stop og blive respekteret for at sige fra/stop

4 er den voksne opmærksom på kun at stille spørgsmål når barnet har mulighed for at svare og hvor svaret bliver respekteret, det er OK at benævne ved at spørge uddybende ind til barnets initiativ, ellers -spørgsmål

5 triangulere den voksne barnet ind i gruppen, ved at benævne barnet overfor de andre børn

6 hvordan hjælper den voksne barnet med at afgrænse og tydeliggøre barnets oplevelser, så barnet forstår og lærer om sit miljø

7 hvordan reagerer barnet på den voksnes afgrænsning og tydeliggørelse af oplevelser

8 hvordan er barnets reaktion på tidsperspektivet, har barnet begyndende fornemmelse af tid, timing og er barnets reaktioner hurtige/langsomme

9 sætter barnet ord på den voksne

10 taler voksen og barn samme sprog/modersmål

OBS punkter til at arbejde med at sætte ord på situationen:

1 hvordan sætter den voksne ord på situationen og overskueliggør det der sker, sikre at barnet ved hvad der skal ske/forudsætning for samarbejde, sætter struktur på situationen skaber tryghed og tilllid i relationen

2 på hvilken måde giver den voksne anvisninger, før barnet gør noget forkert, frem for at underkende barnet ved at korrigere og rette på, viser den voksnes læringsstil er at gå foran/kende vejen

3 hvordan reagerer barnet på den voksnes ord på situationen, med at samarbejde, med at vise tryghed eller med at udfordre rammen

OBS punkter til at arbejde med at sætte ord på sig selv:

1 hvordan sætter den voksne ord på sig selv, egne handlinger og/eller følelser, gør sig forudsigelig og gør det muligt for barnet at nyde fysisk og følelsesmæssig sikkerhed

2 hvordan justerer den voksne sig selv i forhold til barnets reaktioner og udviklingsniveau

3 sætter barnet ord på sig selv, egne handlinger og/eller følelser, siger eller viser stop til voksne og andre børn, frem for at bide, slå, græde eller andre socialt uacceptable/mindre hensigtsmæssige reaktioner

4 hvordan reagere barnet på den voksne der sætter ord på egne handlinger og følelser

Turtagning

OBS punkter til at arbejde med turtagning voksen/barn:

1 på hvilken måde støtter den voksne barnet i turtagning om et emne, hurtig udveksling, justering i forhold til respons, antal ture støtter koncentration over tid, delt opmærksomhedsfokus, udvikler empati, refleksive kompetencer, oplevelsen af at have betydning og indflydelse samt etablerer positiv tilknytning

2 triangulere den voksne andre børn/objekter ind i opmærksomheds fællesskabet

3 på hvilken måde inviterer den voksne barnet til meningsudvekslinger og medindflydelse, demokratiske spilleregler i gruppen

4 hvem afbryder turtagningen, kan den voksne følge op på ture lige så længe barnet er med, eller udholder den voksne ikke glæde/sure/ked til barnet er "mættet" af kontakten/tanket op og naturligt afbryder/flader ud

5 fornemmer den voksne hvornår barnet har tilstrækkelig mange ture om emnet til selv at fortsætte, støtter begyndende egne mestringsstrategier 

6 hvordan reagerer barnet på invitation til turtagning fra den voksne, kan barnet time sine ture, holde koncentration om emnet, nyde opmærksomheden, reflektere i samspillet med den voksne, og hvor længe holdes fokus/hvor mange ture

7 inviterer barnet til turtagning, viser barnet har erfaringer med at blive set, hørt og taget med i beslutninger

OBS punkter til at arbejde med turtagning i grupper:

1 hvordan fordeler den voksne sin opmærksomhed, er nakken i bevægelse, kan den voksne opfange flere andre børns initiativer mens et barn er i fokus, tidsperspektiv i forhold til koncentration og opmærksomhed for små børn er kort, særligt når de selv skal holde sig til/vente på tur

2 hvordan fordeler den voksne ture mellem børnene, er der en ligelig fordeling

3 på hvilken måde inddrager den voksne børnene i hinandens aktiviteter, aktiverer nysgerrighed på de andres initiativer/følelsesudtryk/kommunikation, flytter perspektiv fra barn til barn evt ved at bruge navne, starte med at sige navnet på den der skal følge opmærksomheden, eks Hanne se det er Kirstens tur nu, særligt børn der er hurtige til at svare/bryde ind, har brug for hjælp til at holde sig tilbage/vente på et andet barns tur 

4 på hvilken måde deler den voksne opgaver ud til børnene, så de føler sig værdifulde i fællesskabet, eks giver Hanne opgaven at hjælpe Kirsten med at tage skoene af, deles om legetøj efter tur

5 tager alle børnene initiativer til at deltage i gruppen, fælles social opmærksomhed, er der nogen af børnene, der dominerer aktiviteten/tager alles opmærksomhed, nogen børn der næsten ikke tager initiativer i gruppen

6 hvilke initiativer tager børnene i forhold til hinanden, er der en de andre børn følger mest

7 kan den voksne bruge et barns initiativer til at brede ud og inddrage de andre børn i aktiviteten, støtte fælleskabsfølelse

Positiv ledelse

OBS punkter til at arbejde med positiv ledelse trin for trin guidning:

1 på hvilken måde justerer den voksne guidning ud fra barnets udviklingsniveau/dagsform/opmærksomhedsfokus

2 hvordan støtter den voksne barnets mestring af opgaven, positivt med begejstring/jubel eller med afgejstring, ignorering

3 hvordan sikre den voksne at aktiviteten er indenfor alle børnenes nærmeste udviklingszone, selv når niveauet er meget differentieret, evt bruger et barns særlige kompetencer i relation til de andre børn

4 skaber den voksne overgang til et nyt emne, forbereder på hvad der skal ske, konkret ud fra børnenes udviklingsniveau, skaber struktur og forudsigelighed i passende doser, skaber skift i aktiviteten med passende tidsrum, små børns koncentration og opmærksomhed varer kort, men kan strækkes med skiftende aktiviteter, ikke sidde stille i mere end 10 min, så bruge kroppen aktivt

5 hvordan inddrager den voksne børnene i opgaven, forklarer trin for trin forberedelse til aktiviteten, udførelse og oprydning bag efter ud fra børnenes udviklingniveau, eks dække bord, spise, rydde af og tørre op

6 gennemføre den voksne hele processer trin for trin, indtil børnene har integreret aktiviteten og er klar til noget andet 7 kan den voksne udholde at være i ubehagelige stemninger sammen med børnene, og kan den voksne lede processen så børnene følelsesmæssigt får landet ubehaget, og de sammen er klar til udfordre det ubehagelige og udforske, hvad der trøster/heler til en behageligere følelse, støtte børnenes begyndende mestring

8 kan den voksne udholde at gen-aktivere den ubehagelige følelse ved bearbejdningen af ubehaget, eks se på såret, opleve smerten igen, selvom såret næsten ikke kan ses mere, eller når ubehaget stadig er så voldsomt, at det overvælder barnet ved gen-aktivering 

9 hvordan går barnet til opgaven engageret/opgivende, kan barnet bruge den voksnes guidning, fortæller om barnets erfaringer med den type opgaver

OBS punkter til at arbejde med at lave klar start/slut på processer:

1 tager den voksne positiv ledelse fra starten, se, bekræfte børnene individuelt eks sige: hej og bruge navne, og sikre at alle er i kontakt

2 har den voksne klare positive signaler om opgaven, bruger: nu skal vi eller kom, udelader spørgsmål når det ikke er op til barnet hvad der skal ske, aktiverer den voksne engagement for det der skal ske med egen indstilling til emnet, selv den mest kedelige aktivitet kan gøres spændende med det engagement, der lægges i det 

3 på hvilken måde tilgodeser den voksne vekslen mellem kontakt og opgave, fokus på kontakten undervejs sikre at processen er afstemt, små børn samarbejder med stemningen frem for den konkrete opgave, handler om rytme i samspillet, afstemning af forventninger til hinanden

4 på hvilken måde timer den voksne klar start/slut, samler alle børnenes opmærksomhed før næste emne tages op/afsluttes inden børnene mister koncentrationen

5 på hvilken måde introducerer den voksne nye emner, gør det spændende rasler med æsken, bruger sin stemme, ansigtsudtryk og kropssprog tydeligt, opbygger til spændingsudløsning, dette hjælper børnenes arousal op/skærper opmærksomhed

6 på hvilken måde afprøver den voksne eks overraskelse til at skærpe koncentration og opmærksomhed om et emne, og bruger intuitiv/bevidst barnets reaktion til at skabe struktur for tryghed og tillid til sin ledelse, så overraskelse ikke bliver til forskrækkelse, eller kun en lille forskrækkelse der kan overvindes, pirre amygdala reaktioner

7 på hvilken måde bruger den voksne humor/legende indstilling til at skabe stemning, lagkage komik forståes meget tidligt i barnets udvikling, glæde ved og i samvær skaber mange forbindelser i hjernen, og oplevelser lagres med den følelsesmæssige stemning der er i nuet, aktiverer (glædes)følelsen ved gentagelse af aktiviteten  

8 har den voksne klare signaler for afslutning af processer, bruger: sådan, slut nu, færdig med det eller jubel, vi er i mål, det var sjovt

9 på hvilken måde lader barnet sig lede af den voksne, viser barnets erfaringer med at følge andre, tryghed og tillid til at den voksne har og tager ansvaret for relationen, tilknytningsstil, fleksibilitet

🙂🙂🙂🙂🙂 

Del siden