Perspektiver på kontakt og samspil, nyheder og pædagogiske aktiviteter
🙂🙂🙂🙂🙂
Marte Meo betyder noget i retning af VED EGEN KRAFT.
🙂🙂🙂🙂🙂
Marte Meo tager udspring i udviklingspsykologi. Udviklingspsykologi beskriver og opsætter teorier om menneskers forandring gennem livet fra spædbarn til voksen.
Daniel Stern er om nogen den, der har beskrevet menneskets udvikling, men vi har også Dion Sommer, der gennem mange år har forsket i og beskrevet udvikling. Lev Vigotsky og zonen for nærmeste udvikling omsættes med Marte Meo principperne, når man tager afsæt i menneskers egne kræfter.
🙂🙂🙂🙂🙂
Marte Meos teoretiske afsæt er også tilknytningsteori. Udviklingen af tilknytning handler om samspil mellem mor og barn, men har også indflydelse på menneskers samspil generelt gennem hele livet. Her kan jeg nævne John Bowlby, Mary Ainsworth og Tor Wennerberg samt Bruce Perry.
🙂🙂🙂🙂🙂
Marte Meo metoden bliver bekræftet af nyere viden om hjernens udvikling og modning. Her er det Susan Hart, Sue Gerhart og en lang række af forskere og teoretikere, der står for ny viden om menneskers udvikling.
🙂🙂🙂🙂🙂
UDVIKLINGSPÆDAGOGIK:
Udviklingspsykologi, neuropsykologi og tilknytningsteori kan omsættes med Marte Meo til udviklingspædagogik, det vil sige, hvordan viden og teorier ser ud i almindeligt dagligt liv, samt hvordan man kan forstå og handle i pædagogisk praksis.
🙂🙂🙂🙂🙂
Lille uddrag fra ANDRE PERSPEKTIVER:
Udvikling er sådan indrettet, at mennesker har en iboende kraft, der driver os frem. Det fungerer for det meste sådan, at hver gang noget er udviklet, så opdager vi nye ting, vi mangler at udvikle.
Udvikling går fra, at vi har brug for hjælp, til at vi kan det meste selv. Om mennesket nogensinde opnår at klare sig mest selv, det er forskelligt fra menneske til menneske, selvom der også er fælles træk i menneskers udvikling.
Det vil sige, menneskers udvikling både har fælles træk og kan se meget forskellig ud. Nogle mennesker udvikler sig trinvist, andre tager spring i udvikling, og atter andre tager bidder af udvikling, springer trin over eller går tilbage i udvikling. Alligevel har vi en norm for udvikling, vi kalder den alderssvarende udvikling.
Alderssvarende udvikling er et udtryk for det, mennesker gennemsnitligt har udviklet i en bestemt alder. Derudover er der noget, vi kalder udviklingsalder. Udviklingsalder er et udtryk for det, et menneske kan, sat i forhold til andre menneskers gennemsnitlige kunnen.
Du kan læse meget mere om udvikling i ANDRE PERSPEKTIVER og i DIN PERSONLIGE PÆDAOGIKBOG
🙂🙂🙂🙂🙂
Det der er IKKE ønsket udvikling, det kan påvirkes ved at ændre adfærd. Man kan ændre sin adfærd fra vaner til nye måder at positivt bekræfte på. Man kan spelje og imitere på en overdreven sjov måde, eller man kan gøre noget helt modsat, der overrasker positivt, hvis man vil ændre en IKKE ønsket udvikling.
MEN forvent ikke at udvikling vender på en tallerken. Nogle gange skal man øve sig flere gange for at få ændret en indgroet vane. Det gælder for så vidt både egne og andres vaner.
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Generelt så er IKKE ønsket udvikling fremkommet på grund af omstændigheder i miljøet, som trigger, truer eller underkender.
Derfor er det vigtigt at holde fast i, at hvis udvikling skal vendes, så skal man optimere positiv bekræftelse i en eller anden form.
Des mere massivt IKKE ønsket adfærd optræder, des mere positiv bekræftelse skal der til for at vende udvikling.
11-September-2021
Udvikling foregår forskelligt, børn der er lige gamle behøver ikke være samme sted i udvikling, de kan have forskellig udviklingsalder.
Der er stor forskel på udviklingsalder i for eksempel en skoleklasse, og der er måske stor forskel på udvklingsalder på forskellige områder; sprog; motorik; selvstændighed og så videre hos det enkelte barn.
Gennem livet kan udvikling foregå i spring, sådan at det ene barn kan "overhale" et andet barn i udviklingsalder, og nogle mennesker stagnerer i udvikling på et tidspunkt.
På samme måde er det med alderdommen. For eksempel ægtefæller og venner følges ikke nødvendigvis ad, hverken når det gælder udvikling, eller når det gælder afvikling, uanset aldersforskelle.
Nogle par får børn før andre. Nogle par bliver gamle i forskelligt tempo. Sygdomme og andre af livets tildragelser kan påvirke udvikling, så livskræfter må bruges på at holde sig i live. Det bremser eller stopper udvikling, eller det kan få den konsekvens, at livet kræver udvikling af andre evner, for at man klarer sig.
Sidst i livet kan man endda komme i den situation, at man stagnerer eller går tilbage i udvikling, at man afvikler i stedet for at udvikle sig. Afvikling af livskræfter kan se ud på samme måde som udvikling fra spædbarn af til voksen, - bare i modsat rækkefølge når man afvikler.