Kan man benævne for meget?


Hvad er det for en udvikling, vi vil støtte?


  • Når vi benævner, udvikler vi sprog, bevidsthed og refleksive kompetencer

  • Når vi følger kontakt initiativer, udvikler vi fællesskaber, evner for at dele og sociale kompetencer

  • Når vi følger op med handlinger eller anviser handlinger, udvikler vi handle kompetencer

  • Når vi afstemmer følelser, udvikler vi følelses regulerings kompetencer

Når man tager udgangspunkt i barnets initiativ til kommunikation, så støtter man sproglig udvikling, ved at man sætter ord på og benævner med ord, som vi almindeligvis har vedtaget, er dækkende for den ting eller det begreb, der er tale om.


Men vil vi prøve at finde barnets perspektiv på kommunikationen, så kan vi indimellem få brug for at vende vores synsvinkel om. Det vil sige, at barnet kommunikerer måske på andre kanaler, end vi har tænkt på, da vi fokuserede på at bruge almindelige ord, som vi alle sammen har vedtaget at bruge, mens barnet blot er interesseret i at dele en følelse - en erfaring eller et skønt øjeblik af samvær.


Barnet kan være interesseret i at udforske, om vi kan have noget sammen, dele følelsen - erfaringen eller øjeblikket, indlede en leg eller noget helt andet. Vi kan forsøge at spore os ind på barnets intention ved at stoppe op, vente og se, hvad barnet kommunikerer, og den måde vi vælger at følge barnet på, den bestemmer, hvad barnet får mulighed for at dele med os.


Hvis vi altid ser barnet, som en der har brug for støtte til for eksempel sproglig udvikling, så kan vi risikere at forpasse andre mulige udviklinger, der støtter barnets udvikling på utallige andre måder. Barnet vil kunne blive spaltet mellem det, der kan italesættes, og det barnet selv oplever, men som det mangler erfaringer med at dele, og som består af luftige udefinerede, ubemærkede og underliggende strukturer, der påvirker under huden.


Derfor er det uendelig vigtigt at vente, se og følge barnets initiativ på en udviklingsstøttende måde, der tager omtanke for det hele barn med i perspektivet, at barnet ikke blot ses som inkompetent, umælende og et tomt kar, der blot skal fyldes op med de rigtige ord.


Ny forskninng i udvikling af børns sprog i daginstitutioner:

https://www.epaper.dk/buplforbund/boernogunge/2023/012023/


Marte Meo sprog

Sproglig udvikling foregår mellem mennesker, når de taler med hinanden - uden italesættelse ingen udvikling af sprog

At sætte ord på - vi kan også kalde det at benævne: 

- sig selv

- situationen

- den anden

Det er vigtige redskaber til at udvikle sit eget sprog og de andres. For vi udvikler os sammen, når vi også kan kommunikere med hinanden med ord. Med ord kan vi tale om nuet og det, der ikke er tilstede. Vi får på den måde øget vores muligheder for at tænke og reflektere, og vi bliver i stand til at reflektere sammen både om det, der rør sig inden i os, og det der ligger langt fra os.

❤ ❤ ❤

En særlig udviklingsstøttende måde at kommunikere på

Marte Meo kommunikation:

  • at sætte ord på sig selv, situationen og den anden
  • at sætte ord på fremhæver det benævnte
  • det benævnte bemærkes
  • den der taler bemærkes
  • den og det der benævnes bemærkes på samme måde, som der benævnes

Forskellige måde at benævne på med vidt forskellige virkninger:

  • at benævne i nutidsform eks løbe, løbe, siger den toårige, mens han løber. Det giver nærvær og konkret, opmærksomhed på det, der foregår i nuet og styrker på den måde koncentrationen, også hvis det er mor, der benævner ved at sige løbe, løbe, løbe, mens han løber, altså VÆREN i nuet
  •  
  • at benævne i fremtidsform bruger vi, når vi anviser en vej at gå, eks løb(den vej), det handler om det næste, der skal ske, noget fremad-rettet som forberedelse til, og det opstiller en forventning til det næste, faren ved at bruge bydeform er, at det kan lyde som en ordre, når mor siger løb, hvis hun i stedet siger, du kan løbe(den vej), er det mere som et forslag, hvor der er mulighed for at vælge at gøre noget andet, det kan være mere rigtigt set ud fra barnets forståelse af situationen
  •  
  • at benævne i datids-form eks har løbet, der kan man tale om det, der er sket, hvad man kan lære af det, og man kan reflektere i fællesskab, faren ved det er, at man kan komme til at bebrejde handlinger, der selvsagt ikke kan gøres om, da de har fundet sted
  •  

🙂🙂🙂🙂🙂

Vi benævner positivt, det vil sige, vi taler om det, der har fundet sted, det der sker lige nu, og det vi forventer i en positiv tone.

Vi sætter fokus på det, der virker, det vi kan lære af og blive klogere af, så vi forstår, hvad andre ser og forventer, hvad vi selv har forstået af situationen, og hvordan og hvad vi kan være sammen om i situationen.

Vi taler i udsagn, det vil sige, spørgsmål stilles kun, når den anden har mulighed for at svare, og at vi faktisk har tænkt os at tage svaret alvorligt, ellers benævner vi os selv, situationen og den anden positivt.

🙂🙂🙂🙂🙂

Udvikling af sprog

Lille uddrag fra ANDRE PERSPEKTIVER:

Det er naturligt for mennesker at kommunikere med mennesker. Kommunikation mellem mennesker er noget særligt for vores art. Vi kan gøre os forståelige overfor hinanden direkte, over lange afstande og over lange tidsperioder. Det gør os til en særlig slags, og det giver os muligheder for at dele viden, erfaringer og at tænke over udvikling. Så vidt vi ved, kan ingen andre arter det.

Myrer kommunikerer ved at udsende dufte, når de vil fortælle hinanden noget. Vi ved ikke så meget om menneskers dufte som kommunikation, selvom reklamebranchen bruger den viden, vi har, til at påvirke vores valg som forbrugere. Men i almindelighed udtrykker mennesker sig gennem sprog, og sprog udvikler sig fra tidlig kommunikation.

Her er nogle eksempler på tidlige kommunikative udtryk: ansigtsudtryk, øjenkontakt, opmærksomhed rettet mod/ blikretning, gensidighed, rytmejustering, gestik, lyde, toner og kropssprog. Den tidlige kommunikation udspringer af tilstande og behov som for eksempel: aktivitetsniveau, behag/ ubehag, nærhedstrang, sult/mæthed, tryghed og temperatur- regulering.

🙂🙂🙂🙂🙂

Hvorfor?

Omrking tre års alderen begynder mange børn at spørge: Hvorfor? Til alt og alle. 🤔

Nogle gange kan man blive helt rundt på gulvet for at svare på spørgsmålene.🙃

Det kan være umuligt at svare relevant på alt det, barnet spørger om hvorfor.🤒

Måske er det heller ikke meningen med spørgsmålet, at man skal svare på hvorfor. Men det kan måske mere dreje sig om barnets udforskning af sprogets muligheder, på hvad der giver mening i konteksten, og så kan barnet samtidig hurtigt fornemme, at voksne giver det kontakt, når barnet spørger.

Det er sprogets kraft, man kommer i kontakt med hinanden.🙂

❤ ❤ ❤

Ny forskning i dansk sprog

Ny forskning i hvorfor danske småbørn er bagud i forhold til andre landes småbørn viser, at dansk er svært at lære, fordi vi mumler mere, udtaler ord utydeligt og siger sætninger, der lyder mere som et sammenhængende ord.

Det gør os måske bedre til at kommunikere med hinanden og til at forstå hinanden, fordi vi har vænnet os til at bygge kommunikationen mere på forventning og kontekst. 

I den forbindelse kunne en tese være, at danskere går lidt længere for at forstå hinanden. Vi sætter os måske mere i hinandens sted og bruger derfor mere empati, når vi taler sammen,« fortæller Morten Christiansen.  

Dialog med en 2 årig

Vi sidder og spiser suppe, 3 børn og jeg. De to børn spiser med god appetit. En dreng på 2 år snakker mere, end han spiser:

Dreng: sup, bolle, gulro

Mig: ja, det er suppe, brød og gulerod uhmm

Dreng: spise, nej

Mig: den er god, suppen

Dreng: stærk

Mig: nej, den er ikke stærk, se de andre spiser, den er nok mere sød, den smager af karry

Dreng: gul

Mig: ja, suppen er gul

Drengen kører fingeren rundt i en klat suppe på bordet: male?

👍

Dialoger er kendetegnet ved, at der er flere på hinanden følgende ytringer mellem to eller flere mennesker. Der skal være mindst fem ytringer, din tur, min tur, din tur, min tur, din tur, før det kan betegnes som en dialog.

🙂🙂🙂🙂🙂 

Mennesker kan kommunikere uden talesprog

Der er en del mennesker, der må kommunikere uden egentligt talesprog, for eksempel små børn, døve og gamle. Det er der ikke noget mærkeligt i. Mange har faktisk også prøvet at stå i et fremmed land, hvor mennesker taler et fremmed sprog, og på den måde været nødt til at kommunikere efter bedste evne med andre midler.

Mennesker kan være på vej til at lære at tale, være ved at udvikle et talesprog, så de øver sig i at forme lyde og udtrykke sig med ord.

Mennesker kan også være uden mulighed for eller med begrænset mulighed for at kunne høre, og derfor kan det være vanskeligt at forme lyde og øve sig i at udtrykke sig med ord.

Mennesker kan have vanskeligheder med at forme lyde og udtrykke sig med ord af mange andre forskellige grunde.

Og muligheden for at udtykke sig sprogligt kan mistes, når man bliver gammel, og funktioner falder væk.

🙂🙂🙂🙂🙂

  • Små børn har brug for at lære at tale, og det tager tid, tid til at øve sig.
  • Døve har deres eget sprog, tegnsprog, så der kan være brug for en tolk.
  • Gamle har brug for tid og ro til at finde rustne funktioner frem.
  • Ellers må man finde andre veje til kommunikation, kaste sig ud i det.
  • For alle mennesker har brug for, at nogen vil lytte, når man forsøger at give udtryk for sin mening.

Man kan få hjælp til at kommunikere uden talesprog

Almindeligvis går kommunikationen begge veje, fra en person til en anden/andre. Det er den samlede kommunikation vi benytter os af, ikke alene talesprog, når vi afkoder hinandens kommunikation. 

Ofte misforstår vi hinandens kommuniation. Der kan være udfordringer med at give det udtryk, andre kan forstå og justere sig efter, ligesom det kan være vanskeligt at forstå og justere sig efter det andre kommunikerer.

Videooptagelser af kommunikation kan give et tydeligere billede af, hvad der sker i kommunikationen. Med en nænsom analyse af videooptagelser kan man blive klogere på det, der sker i kommunikationen både med og uden talesprog.

Marte Meo stiller en analysemodel op, der tager udgangspunkt i det, der lykkes i kommunikationen. Så man kan forstå sig selv positivt, og på den måde arbejde med at få øje på og forstå kommunikation i et større perspektiv.

Videooptagelser viser de små tegn i kommunikation, som vi ofte ikke er opmærksomme på, og det vi ikke umiddelbart har lagt mærke til, for eksempel et tonefald eller et forandret ansigtsudtryk.

  • Mennesker uden talesprog får hjælp til at blive tydeligere for andre, når de forsøger at kommunikere.
  • Mennesker, der er ved at udvikle et talesprog får hjælp til at udvikle sig i nærmeste udviklingszone.
  • Og mennesker der er ved at miste talesprog, de får lettere ved at bruge deres ressourcer til at kommunikrere med, når tempo og indsigt i deres situation bliver tydeliggjort.
  • 🙂🙂🙂🙂🙂

Del siden