11.2.2018 Gode dagtilbud

https://www.aftenbladet.no/meninger/debatt/i/Eow0o3/Gode-dagtilbud-er-funderet-pa-nordiske-vardier

Gode dagtilbud er funderet på nordiske værdier

DEBATT: I de danske anbefalinger til en styrket pædagogisk læreplan står, leg, børnefællesskaber, børnesyn og dannelse som de centrale begreber i lovforslaget. Forhåbentlig går Norge i samme retning.

I følge Aftonbladet er det ønskeligt at ny lov om gode dagtilbud i Danmark danner forbillede for de norske dagtilbud.

10.2.2018 Børnefællesskaber

https://www.emu.dk/modul/fælles-fodslag-i-arbejdet-stærke-børnefællesskaber

Sorø Kommune har udviklet et sæt fælles pædagogiske pejlemærker, som skal give fagpersoner, forældre og elever et fælles sprog og en fælles tilgang i hverdagen. 

De pædagogiske pejlemærker består af ti udsagn, som handler om blandt andet at udvikle løsninger i fællesskab, inkludere andres perspektiv og altid se udvikling som en mulighed. 

Pejlemærkerne er fyrtårnet i kommunens arbejde med målsætningen om at skabe stærke, inkluderende fællesskaber i kommunens skoler og daginstitutioner og er en sammenfatning af tre pædagogikker, som i forvejen bliver brugt i mange af kommunens skoler og institutioner. Der er tale om LP-modellen, Marte Meo og Narrativ Pædagogik.

Super godt gået, det er en kæmpe fordel for hele børneområdet, når fagfolk samarbejder om at løfte opgaven med udsatte børn.

🙂🙂🙂🙂🙂

9.2.2018 Udsatte børn

https://www.altinget.dk/artikel/forstander-udsatte-boern-og-unge-skal-have-ret-til-1800-skoledage?ref=newsletter&refid=26590&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

På ovenstående link kan man læse mere om udsatte børns skolegang, eller mangel på samme.

Det er lidt underligt, at der ikke er nogen der har tænkt på det før, men børn der flytter rundt, er ofte syge og lignende, de har også brug for ekstra opmærksomhed på, hvilken undervisning de rent faktisk får. Så selvfølgelig har anbragte børn et slip i deres skolegang, et gab der ikke hjælper dem med, at blive mindre udsatte.

8.2.2018 Er du på bølgelængde med din ven?

https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-forstaar-din-bedste-ven-dig-saa-godt?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=a40ed4d12f-EMAIL_CAMPAIGN_2018_01_31&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-a40ed4d12f-240015293

Bølgelængde har det noget med venner at gøre? ja se selv på ovenstående link. Sproglige udtryk kommer ofte af forbindelser, som ikke er umiddelbart synlige, men der har en eller anden form for relation, ligesom synkronisering af hjernebølger mellem venner. 

7.2.2018 Aldersapartheid?

http://childresearch.au.dk/nyheder/nyhed/artikel/does-mixing-age-groups-in-early-childhood-education-settings-support-childrens-language-development/

Interessant forskning i betydningen af at opdele børn i institutionerne efter alder, frem for at integrere børn i flere aldre i samme gruppe. Det kan også kaldes aldersapartheid. Det, at børn ikke får muligheder for at se nærmeste udviklingszone umiddelbart i andre børn, der er lidt ældre, og som de kan forsøge at spejle sig i, strække sig efter. 

🙂🙂🙂

6.2.2018 Forskningsfrihed?

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskningsfriheden-er-til-debat-igen?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=899780e768-EMAIL_CAMPAIGN_2018_02_04&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-899780e768-240015293

På ovenstående link kan man læse mere om forskningsfrihed i Danmark sammenlignet med andre lande. To forskere udtaler sig om de danske forhold mellem politiske beslutningstagere og ledelse af forskere.

Det er lidt svært at gennemskue i hvor stor udstrækning der kan fæstes lid til resultater, der bliver bragt frem i medierne, når der er flere interessenter i resultaterne. For hvem har betalt forskerene for deres forskning, hvem har interesse i resultaterne, hvem har interesse i at fremhæve noget frem for noget andet, måske mere indlysende pointer, politisk, økonomisk, samfundsinteresser eller enkelte personer/journalister/firmaer/organisationers interesser. Der er tilsyneladende ikke noget, der er helt enkelt.

🙂🙂🙂

5.2.2018 Humanistisk forskning

https://www.altinget.dk/artikel/unge-forskere-vil-aflive-krisesnakken-humaniora-er-en-lang-succeshistorie?ref=newsletter&refid=26567&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

Ingen fremtid uden humanistisk forskning
Ser man på de aktuelle udfordringer, verden står overfor, står humanistisk viden imidlertid centralt i næsten samtlige af FN’s mål for bæredygtighed. Verden står overfor enorme udfordringer med klimaet, biodiversitet, økonomi og flygtninge.

Naturvidenskab og teknologier udvikles konstant til at formindske eller løse disse udfordringer, men der er en stigende politisk erkendelse af, at udfordringerne ikke kan løses uden at inddrage og forstå den menneskelige faktor, der forbruger, flygter eller udrydder landområder.

Humanioras bidrag bliver kun endnu vigtigere med opblomstringen af nye bevægelser af populisme, polarisering, ekstremisme og voksende utryghed. 

Uddrag fra ovenstående link.

I en fremtid, hvor der er udsigt til, at robotterne kommer og overtager vores arbejdsopgaver på mange forskelige fagområder, der vil vi med sikkerhed få brug for humanistisk forskning.

4.2.2018 Børns leg

https://www.altinget.dk/artikel/folkeskoleforaeldre-giv-boernene-tid-til-at-lege-igen?ref=newsletter&refid=26567&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

På ovenstående link kan man læse mere om børns leg, set fra et forældresynspunkt.

Fri leg er et område, hvor børn i dag har helt andre forudsætnigner end tidligere generationer. Spørgsmålet er hvilke værdier, der er i børns fri leg, og på hvilken måde der overhovedet kan skabes rum for den fri leg, i et samfund hvor der ikke blot er skemalagte aktiviteter for alle næsten fuld tids, men også fysiske udfordringer i form af, hvor kan børn lege frit, kan børn få lov til at være uden voksen opsyn, og hvilke rammer er der for friheden.

I det der altid er fysiske begrænsninger for menneskers udfoldelser. Nogle gange er rammerne af naturen skabte, andre gange (og det er for tiden, det vi oplever) er det begrænsninger af menneskeskabt karakter.

Vi lever i et spænd mellem egne behov og interesser og krav fra omgivelserne om at bidrage til fællesskabet, velfærdssamfundet og verdenssamfundet. Børn skal udvikle sig til nyttige samfundsborgere, der bidrager til økonomisk vækst, om det er for børnenes skyld eller vækst for vækstens skyld, det kan ses på med forskellige perspektiver. 

🙂🙂🙂🙂🙂

3.2.2018 Børns trivsel

https://videnskab.dk/kultur-samfund/naar-vi-maaler-trivsel-paavirker-det-boernene?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=0e7cb686e0-EMAIL_CAMPAIGN_2018_02_02&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-0e7cb686e0-240015293

Børns trivsel påvirkes af målinger af samme. Det kan man læse mere om på ovenstående link. Børn udvikler sig i samspil med betydnigsfulde andre. Når disse andre vurderer barnet, så påvirker deres vurderinger det barnet får mulighed for at udvikle. Det kaldes Rosenthal effekten eller selvopfyldende profetier. Det kan både gå i negetiv retning og i positiv retning, men det giver ikke et sandt billede af børns udviklingspotientiale.

😙🤨🙃

2.2.2018 Fri for mopperi

http://samvirke.dk/artikler/mobberi-det-kraever-mod-at-sige-fra

Du kan læse mere om Fri for mopperi på ovenstående link.

Uanset hvor bevidste børnene er om udelukkelsesprocesserne, er de fleste forskere enige om, at det giver rigtig god mening at sætte ind med forebyggende initiativer allerede i en tidlig alder.  

»Der er naturligvis rigtig mange ting, der præger børn, når de bliver større og møder nye kulturer og fællesskaber. Men hvis de har nogle gode erfaringer med sig fra den tidlige barndom i forhold til at løse konflikter og tage ansvar for fællesskabet, så er jeg sikker på, at det vil kunne påvirke trivslen positivt i de børne- og ungegrupper, de indgår i senere i livet,« siger Kit Stender Petersen. 

Det er også en mulighed at se nærmere på Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år. Det er et forebyggende initiativ, der sætter tidligt ind med social og følelsesmæssig læring i daginstitutioner. Se mere her: 

https://annelismortensen.wordpress.com

1.2.2018 VIVE

VIVE er et nationalt forsknings- og analysecenter for velfærd.

VIVE har udgivet en artikkel om anbragte børns behov for støtte i skolen, læs mere her:

https://vive.dk/2018/01/anbragte-boern-har-overraskende-stort-behov-stoette-skolen/

Det er overraskende så stort behovet er for støtte!

31.1.2018 Ser man det

Hjernen registrerer input fra sanserne, eks synet, men hjernen sorterer også i de mange forskellige sanseinput, derfor er det ikke alt, hvad du ser, som du registrere. Så selvom du har været sammen med andre og set eks den samme film, så har I ikke nødvendigvis set det samme. Lige sådan er det med alt andet, vi ser det, vi ser efter, men ser ikke altid det, som der er at se.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-er-oejet-der-kigger-men-hjernen-der-ser?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ad8fe02d86-EMAIL_CAMPAIGN_2018_01_25&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-ad8fe02d86-240015293

Dine øjne når at se meget mere, end din hjerne registrerer. Det er først, når din hjerne henleder opmærksomheden på noget, du rigtigt lægger mærke til det

30.1.2018 Hvad virker?

http://samvirke.dk/artikler/derfor-virker-det-ikke-at-skaelde-born-ud?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

Skæld ud virker på den måde, at børn samarbejder med det følelsesmæssige budskab, de bliver vrede og kede af det, og de mangler informationer om, hvad der er rigtigt at gøre, for at gøre noget andet end det, der afstedkom skæld ud.

😠🤒🤪😮

29.1.2018 Småbørnsløftet

Et nyt tiltag:

Småbørnsløftet

Småbørnsløftet er et løfte om, at det danske samfund stræber efter at give alle børn samme chancer for at trives, lære og udvikle sig. Det lykkes desværre ikke i dag.

Tværtimod er der en betydelig ulighed i børns livschancer, fra de er helt små. Og i et samfund som det danske kan læringsfattigdommen være mindst lige så alvorlig som materielle afsavn.

Derfor har borgmestre, topembedsmænd, direktører, fagprofessionelle m.fl. formuleret et løfte, som har følgende mål:

• At alle småbørn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger – personligt, socialt og fagligt – for en god skolegang.
• At de første 1.000 dage af alle børns liv er præget af tryghed og stimulering, så de lige fra fødslen trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig.
• 🙂🙂🙂🙂🙂

Del siden