Marte Meo metodens effekt? se mere på følgende link

https://dsr.dk/fag-og-forskning/nyhed/sundhedsplejerskers-brug-af-video-hjaelper-udsatte-familier

Den videobaserede metode Marte Meo, som nogle kommuner bruger i indsatsen til nybagte familier med startvanskeligheder, virker efter hensigten. Det viser det første danske forskningsstudie af et udbredt forældreprogram.

Marte Meo metoden kan anvendes på alle samspil mellem mennesker.

🙂🙂🙂🙂🙂

Hvor blev udvikling af?

http://dcum.dk/dagtilbud/undersoegelser/boerns-syn-paa-boernemiljoe-i-dagtilbud-2017

 Dagtilbudstermometeret for 2017 omfatter mere end 3.800 børn i alderen 4-6 år, som har      besvaret DCUMs talende spørgeskema om børnemiljøet i dagtilbud.

 Børnenes perspektiv er med til at skabe et børnemiljø, der fremmer trivsel, sundhed og læring i det enkelte dagtilbud Det er DCUMs vurdering, at tallene i undersøgelsen giver et troværdigt fingerpeg om de tendenser, der gør sig gældende for børnemiljøet i danske dagtilbud.Undersøgelsen giver afsæt for refleksioner og dialog om hvordan børnenes trivsel, sundhed og læring kan fremmes, og dermed også hvordan dagtilbuddenes kvalitet kan øges.

 Hent rapporten

Hvor blev udvikling af? I Dagtilbudsloven står der at dagtilbud skal sikre børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Ordet er ligesom forsvundet fra ovenstående!

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/vi-skal-investere-i-boern-men-ikke-med-velmenende-initiativer-der-giver-unoedig-kontrol

Etisk set

Vi skal investere i børn, men ikke i mere kontrol i dagtilbuddene

Vi er nødt til at investere rigtigt i børn: I dagtilbuddene og i pædagogernes uddannelse. Det hjælper ikke, at vi dynger sagen til i projekter som det nye ”Småbørnsalliancen”, hvor gode viljer samles, mener professor i psykologi Lene Tanggaard. – Model Foto: Iris/Ritzau Scanpix19. februar 2018, kl. 0:00

Af Lene Tanggaard

Vi bør investere i dagtilbuddene på den der langsomme, rugbrødsagtige måde, som vi ved har reelle effekter. Hvor svært kan det være? spørger professor i psykologi Lene Tangaard

Trivsel og børneperspektiver i daginstitutioner

https://www.youtube.com/watch?v=MyE0QpqR2B8&feature=youtu.be

Ved Grethe Kragh Müller

At følge barnets initiativ, et Marte Meo princip

Barnet tager initiativ, når det viser en følelse, som - glæde, sorg, frygt, usikkerhed, lettelse m.m.

TV2 programmet Opdrag en vinner 2.1.2018

Eksperter, der vejleder en familie med ændringer, som skal støtte børn til at blive vinnere. I programmet hedder det: pligter lærer barnet at tage ansvar, og det man kan selv, skal man selv. Plus andre gamle dyder.

Både forældre og børn synes det er svært at lave om på vaner, men er glade for ændringerne, når programmet slutter.

🙂🙂🙂

I Marte Meo siger vi: hver gang du gør noget for dit barn, som barnet egentlig godt kan, så fortæller du dit barn, at barnet ikke er god nok/ikke kan gøre det godt nok. Det nedbryder barnets selvværd.

Hver gang du støtter og opmuntrer dit barn til at prøve, så udvikler dit barn sit selvværd. Du viser, at du tror på barnets (mulige) mestring. Det vil ikke være det samme, som at dit barn bliver en vinner, men barnet vil få en god følelse af, at det kan nytte at prøve igen, selvom noget ikke lykkes første gang.

Empati

En opdragelsesekspert udtaler:

Amerikansk opdragelsesguru: »Børns empati er i frit fald«

Børn skal opdrages til ikke kun at tænke »mig«, men at tænke »vi«. For selv om de skal klare sig i en individualiseret verden, vil det sikre dem succes og i øvrigt fred i verden, mener den amerikanske psykolog op opdragelsesekspert Michele Borba. Hun bliver noget chokeret over forholdene i Danmark.

https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/art6267002/Amerikansk-opdragelsesguru-»Børns-empati-er-i-frit-fald«?utm_campaign=politiken-eftermiddag&utm_content=29-12-2017&utm_medium=email&utm_source=newsletter_redaktionel

Empati er et anliggende for Marte Meo, idet det er gennem kærligt udviklingsstøttende samspil at empati udvikles.

https://www.zetland.dk/historie/sevMm2Qq-aeW04Gvq-88df8

Fra Dit kompetente barn til Forældredeterminisme med Jesper Juul, det kan man læse mere om på ovenstående link. Citater derfra:

Han skriver om retten til at få ro, når man er udmattet, retten til at elske og give opmærksomhed, når man har lyst til det, retten til at græde, når man er ked af det, og til at råbe, når man er vred.

Men den diffuse følelse af skyld over, om man nu gør det godt nok, den kan han ikke fjerne. Det er kun den enkelte forælder, der har magt til det, siger Juul. Men han ville ønske, han kunne. For de bedste forældre, mener han, er dem, der tager ansvar for deres liv – og for deres begrænsninger. 

“De bedste forældre, jeg kender rundtom i verden, laver cirka 30 alvorlige fejl i døgnet, og det er der ingen grund til at føle sig skyldig over, og der er ingen grund til at være bange for det.”

Derfor er der håb for alle, for det er menneskeligt at fejle. Det er måden vi genopretter efter en fejl, der er betydningsfuld.

🙂🙂🙂🙂🙂

Det er ikke nemt at gøre alle tilfreds:

Gode råd fra eksperter, rådgivning og anbefalinger er givet med de bedste intentioner. Men kan de alligevel nogle gange gøre mere skade end gavn? Det mener professor emeritus i sociologi Frank Furedi fra University of Kent, manden bag begrebet forældredeterminisme.

“Konsekvensen af den omsiggribende rådgivningskultur er at forstærke forældrenes afhængighed af autoriteter uden for familien,” skriver han i Paranoid Parenting. For der vil altid være en autoritetskonflikt mellem forældrene og eksperten i forhold til, hvem der ved, hvad der er bedst for barnet.

Furedi mener, at professionaliseringen af opdragelse – og dermed eksperterne – i sig selv er med til at underminere forældres tro på sig selv som forældre. Deres blotte tilstedeværelse minder forældre om deres manglende kompetence.

https://www.zetland.dk/historie/sOZWABq6-aeW04Gvq-418cf

Hvad skal vi tro på, hvis ikke det er eksperterne der har forstand på opdragelse?

Der er en mening med, at Marte Meo grundlæggene tager udgangspunkt i forældres egen kraft, til at løse op for problemer, og deres egne løsninger skaber holdbare forandringer i familien. 

https://videnskab.dk/kultur-samfund/boern-faar-sunde-spisevaner-af-foraeldrenes-vedholdenhed?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=93ec92903d-EMAIL_CAMPAIGN_2017_12_22&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-93ec92903d-240015293

Børn får sunde spisevaner, hvis deres forældre har sunde spisevaner. Især hvis mor, mens hun er gravid spiser sundt. Så får forstret nemlig smag for de sunde madvarer. Hvis forældrene samtidig fastholder, at barnet kan smage på en madvare, spytte den ud og evt prøve igen flere gange, så vænner barnet sig hurtigere til smagen. Og endelig hvis forældrene selv spiser sundt og sidder sammen med barnet i en god stemning, og de nyder maden. Så skulle der være overvejende sandsynlighed for at barnet vil få sunde madvaner.

Det kan man læse mere om på ovenstående link.

🙂🙂🙂🙂🙂

Hvis barnet i øvrigt har fået dårlige madvaner, er kommet i en ond cirkel omkring mad og måltider, så kan et Marte Meo forløb hjælpe familien tilbage til den gode stemning omkring mad og måltider.

https://www.gjensidige.dk/familien/perfekte-foraeldre-findes-ikke

Vil man være perfekt så lad være med at få børn, for som skrevet står i ovenstående link, så findes der ikke perfekte forældre.

Det er ligesom heller ikke meningen med at leve i det hele taget, at vi skal være perfekte, og når vi får børn, så får vi hele vores adfærd tilbagespejlet af børnene. I virkeligheden vil vi heller ikke nøjes med at være forældre, for vi vil også gerne være med på arbejdsmarkedet, og det skal vi stå ved, også overfor børnene. Uddanelse og arbejde er værdier i vores liv, som vi ikke vil undvære. Børn vokser op med vores værdier, og det er vel heller ikke så dårligt.

🙂🙂🙂🙂🙂

https://www.information.dk/debat/2017/12/saadan-mongol-kan-vel-hverken-laese-skrive

I ovenstående link kan man læse om en mongol, der kan læse og skrive, og om hvordan vi generelt ser på mongolisme i det danske samfund.

Det ligner en udrensning af mennesker, der er anderledes end os selv, sådan som det fremstilles i artiklen. Børn bliver i stort omfang sorteret fra inden fødslen, og i dag fødes der meget få børn med mongolisme eller Downs Syndrom, som det også hedder. Vi forventer at mennesker med Downs Syndrom har et lavt IQ, og at de generalt har et dårligt liv. Så dårligt at de helst ikke skal være til.

http://politiken.dk/viden/art5619629/Berøring-fylder-hjernen-med-krammehormoner

Kærlig berøring fylder hjernen med hormoner der giver behagelig velvære, kan man læse om på ovenstående link. Kærlige kram er en gave til folkesundheden, man ikke kan få for meget af.

🙂🙂🙂🙂🙂

Marte Meo princip at positivt bekræfte, det kan være med et kærligt kram.

Del siden