Perspektiver på kontakt og samspil, nyheder og pædagogiske aktiviteter
DET GÆLDER OGSÅ FOR BØRN, BRUG AF MAGT MODAVLER OG SKABER AFMAGT
😥🤔🤒🤨😠
Konflikter opstår, når man har behov, følelser og forventninger, der bliver bremset, udskudt eller som møder modstand. Konflikter er en naturlig del af livet. Ingen kan altid få alt i samme øjeblik, som behov, følelser eller forventninger opstår.
Konflikter kan være indre, sådan at man bliver i vildrede, frustreret og/eller uforstående overfor en situation. Og konflikter kan opstå i ydre situationer, hvor miljøet bremser, udskyder eller giver modstand mod de behov, følelser eller forventninger, som man har.
Konfliktløsning er derfor afhængig af mange forskellige forhold både inde i mennesker og i det ydre miljø. En fælles løsning beror derfor på en menneskelig tilgang og villighed til at ændre på både sig selv og miljøet, når der er noget, der konflikter.
En vigtig pointe er at undgå konflikter, ved at tage omsorg for hinanden; ved at tilrettelægge et miljø, der tilgodeser forskellige synspunkter; og ved generelt at forsøge at forstå hinandens perspektiv. Det kan man blive god til med en uddannelse i Marte Meo.
🙂🙂🙂🙂🙂
For at børn generelt får opfyldt deres behov, så er de afhængige af, at andre kan se, forstå og tilgodese dem på en omsorgsfuld måde. Det kræver kendskab til barnet, viden om hvordan man opfylder børns behov og tid til at tage sig af barnet.
Behovsudskydelse kan IKKE trænes ved at undlade at give barnet god omsorg.
For at følelser generelt kan holdes inden for socialt acceptable udsving, så har vi brug for, at der er trygt og omsorgsfuldt i miljøet.
Det kræver ressourcer til sikring af miljøet, som skal tilbyde nok af god kontakt. Det indebærer viden om, hvordan man skaber tryghed samt tid til at opbygge relationer og miljøet.
Tryghed og modstandskraft opstår IKKE af sig selv, når der er for få ressourcer.
Forventninger kan overstige muligheder. Det sker jævnligt, at vi forstiller os noget, der ikke kan lade sig gøre. Det der kan optrappe til konflikter, det er, hvis man bliver mødt med krav og uforståelighed i de situationer, mens delt skuffelse gør følelsen lettere at bære. Skuffede forventninger bliver IKKE konfliktfri af at blive underkendt.
Iben er 2 år, hun er stor og stærk af sin alder. Iben synes, det er svært, når de andre børn kommer for tæt på hende. Derfor skubber hun dem væk. Hun skubber også til de andre børn, når der sker for meget omkring hende, og hun ikke rigtig ved, hvordan hun skal fortælle, at nu bliver det svært for hende.
Bosse er også 2 år, han er almindelig i størrelse og styrke. Bosse har en storebror, de leger ofte tumlelege sammen. Så når Bosse vil lege med de andre børn, så skubber han til dem. Han skubber også til de andre børn, når han afprøver, hvad der sker ved det. De små børn, der lige har lært at gå, de vælter og græder. De store børn, de skubber igen, og så vælter Bosse.
Konfliktløsningen vil være forskellig for den samme handling: at skubbe.
Iben har brug for at lære andre måder at håndtere sit ubehag.
Bosse har brug for at lære, der er forskel på tumleleg med storebror og de andre børn.
Så når Iben skubber til de andre børn, så kan man hjælpe hende ved at skærme hende. Det kræver en rolig indfølende anden, der kan guide Iben gennem tumulten, forklare de andre børns adfærd og vise, hvordan hun kan agerer, ved for eksempel at finde et roligt hjørne med noget legetøj, der interesserer hende, og som hun kan sidde med i ro, måske sammen med en eller to andre.
Og når Bosse skubber, så har han brug for hjælp til at invitere de andre børn ind i en leg. Det kræver også en rolig indfølende anden, der kan trøste, dem der blev kede af det, og som kan forstå, hvad der skal til for, at de kan komme i gang med at lege sammen i stedet. Man kan for eksempel sige til Bosse, at han skal huske at spørge, om den anden vil lege, og vise hvad han gerne vil lege.
🙂🙂🙂🙂🙂
Børn gør, som de gør, fordi de ikke kan gøre noget andet.
Derfor har de brug for støtte, hjælp og trøst, når de kommer i konflikt med deres omverden.
Hvert barn har sit eget udgangspunkt for at komme i konflikt med sin omverden, eller for at komme i konflikt med sig selv. Det sker når barnets behov, følelser og intentioner bumper imod verden.
Den bedste måde at løse konflikter på tager udgangspunkt i det, barnet gør og dermed viser, at barnet har brug for støtte, hjælp og trøst til.
Så når man møder Iben, Bosse og alle de andre, der skubber, så må man forsøge at se bag om handlingen efter det, der er på spil for barnet.
Man kan sige, at når barnet skubber, så ser barnet måske på den, der fik skubbet, for at aflæse den andens reaktion, eller på den voksne, for at aflæse dennes reaktion. Eller barnet ænser måske ikke, at der var en, der blev skubbet, men fortsætter med at gøre noget uhensigtsmæssigt.
Ud fra hvilken reaktion barnet har, kan man spore sig ind på, hvad der er på spil for barnet. Det vil sige, man må følge barnets initiativ for at forstå barnets perspektiv. Og ud fra den viden man får, må man støtte, hjælpe og trøste barnet, så barnet kan få mulighed for at gøre noget socialt acceptabelt i situationen.
🙂🙂🙂🙂🙂
Konflikt forebyggelse:
Et Marte Meo perspektiv på forebyggelse af konflikter omkring at skubbe, det er, at huske på at børn som en naturlig del af deres udvikling undersøger og afprøver. I dette tilfælde afprøver de for eksempel tyngdekraften og deres egne kræfter i forhold til andres kræfter.
Når man tilrettelægger muligheder for, at børnene kan afprøve tyngdekraften med ting, på forskellige måder og med forskellige materialer, så kan man understøtte, at børnene bliver bedre til at fornemme deres egne kræfter, og hvor meget man kan skubbe til hinanden, så det stadig er sjovt for alle at være med.
🙂🙂🙂🙂🙂
🙂🙂🙂🙂🙂
På ovenstående link finder du hjælp til konflikthåndtering af børnekonflikter i daginstitutioner
🙂🙂🙂🙂🙂
Børn gør, som de gør, fordi de ikke kan gøre noget andet.
For at få børn til at gøre noget andet, så kræver det, at børn bliver mødt med noget andet i miljøet.
Det vil sige, at man kan vælge at give en anden respons på deres adfærd, eller tilrettelægge miljøet på en anden måde.
Eksempel:
Børge på 3 år spørger konstant: "Hvorfor?"
Får han et svar, så spørger han straks igen med samme. Det er som om, han ikke kan få nok.
I stedet for at levere ham et svar på hvorfor, så kan man undre sig over det, han spørger om, og sammen kan man undersøge og efterprøve, hvorfor noget er, som det ser ud.
Eksempel:
Vigga på 2 år samler alt op, som hun møder på gåture. Det, hun finder, putter hun i munden.
Det nytter ikke at sige til hende, at hun skal lade være med det, det er som om, hun får øje på alt på jorden og kan ikke lade det være.
I stedet for at fortsætte med at sige til hende om at lade være, så kan man lege en tingfinderleg. Tingene man finder, kan man samle og sortere som skrald.
Eksempel:
Ulrik på 5 år er bange for at glemme noget, tit kan han ikke koncentrerer sig, før han har ryddet alt op. For tænk hvis han glemmer noget.
Det nytter ikke noget, at fortælle ham, at man vil hjælpe ham med at huske det hele.
I stedet for at fortsætte med at fortælle ham, at man vil hjælpe ham, så kan man forsøge at lære ham strategier og sætte struktur på ved at: skrive/tegne huske sedler, lave huske remser, stille ting på række eller sortere og skærme af for uorden.
Eksempel:
Hver gang Nynne på 7 år kommer til bords ved et måltid, så skubber hun maden væk, surmuler og siger: "Det kan jeg ikke li", "lort" eller noget tilsvarende.
Når man fortæller hende, at det var det samme mad, som hun spiste rigtig meget af i går, så begynder hun at råbe og skrig.
For at komme ud over gentagelser af den fastlåste situationen, så kan man ændre på forudsætningerne i det omgivne miljø. Man kan lade hende være og lade andre gå foran med at begynde at spise; man kan lade hende selv øse mad op og snakke om, hvad det forskellige er lavet af; eller man kan starte et helt andet sted med at inddrage hende i at fremstille maden.