Indledning
Dette projekt er blevet til for at give ide grundlag og konkrete anvisninger på, hvordan man kan vælge at arbejde med sociale kompetencer, der indgår
i læreplanerne i lovgivningen for institutioner.
Ideologisk er det Marte Meo, der danner baggrunden for udvikling af sociale kompetencer i dette projekt, men der er også hentet inspiration fra Trin for
trin og andre metoder til at minimere mobning, samt viden indenfor forskellige områder eksempelvis hjerneforskning, psykologi og neurologi. At arbejde metodisk med og være i åben dialog om sociale kompetencer sikre, at personale i institutioner
er opmærksomme på, hvordan det påvirker børnene/de unge/voksne med udvikling som 0-3 år, at man er sammen, hvad er OK, og hvad er ikke OK, fordi det er socialt uacceptabelt. Hvad er vi fælles om, og hvad er vi ikke fælles
om, men er den enkeltes eget ansvar. Hvad kan vi dele, og hvad kan vi ikke dele, i hvilke fællesskaber. Hvilke fællesskaber har vi, det lille fællesskab mellem mor og barn, det lidt større i familien, venner, institutionen, til det
store vores fælles samfund, i byen, i dette land eller det helt store denne jord?. Vi lever ikke alene, vi har brug for andre, og derfor er det betydningsfuldt at udvikle gode sociale kompetencer.
Projektet
er inddelt i forskellige vinkler på udvikling af sociale kompetencer, da hensigten ikke er, at vi skal være ens, men at vi skal finde det gode fællesskab inden for vores kulturelle kontekst. Først lidt om baggrunden, Marte Meo metoden.
Derefter et afsnit om følelser, generelt og den kronologiske udvikling af følelser psykisk og neurologisk set. Så kommer et afsnit om kaos og at trøste/genoprette orden efter kaos. Lidt om hvad er en konflikt, når barnet er
lille, konfliker som en mulighed for at udvikle sig. Trin for trin konfliktløsnings redskaber til løsning af konflikter, der opstår. Daglig håndtering af konflikter, praksis forslag til handlinger i dagligdagen. Tema arbejde med udvikling
af sociale kompetencer, for at forebygge konflikter og mobning, der opstår, når man ikke forstår hinanden, og derved kommer til at gå ind over hinandens intimsfærde. Et afsnit om børn unge og voksne med udviklingsniveau
som 0-3 år, og hvordan man kan bruge samme opbygning af temaarbejde, og bruge samme baggrundsforståelse til at udvikle positive sociale kompetencer i det omfang, det er muligt for den enkelte. Forældreinddragelse for at give helhed til arbejdet,
da alle dagligdags situationer er det største læringsrum. Implementering i personalegruppe, for at sikre at det ikke er enkelte, der arbejder på den berigende måde, men at alle har en grundforståelse for, hvordan man sikre social
hensigtsmæssig læring i forhold til det kulturelle, moralske og etiske grundlag for fælleskabet. Til sidst inspirations kilder til alt ovenstående, og en række billeder der kan laves til små bøger, som frit kan bruges.
Marte Meo
Menneskebarnet bliver født ufærdig, mennesket er den art på jorden, der er længst tid om at lære at klare sig. Hjernen er plastisk, og det
er smart i forhold til de mange forskellige miljøer mennesker lever i. Mennesker formes til det liv de vokser op med. Sociale og kulturelle omgangsformer indlæres via samspil. Vi har medfødt potientiale for det gode samspil, empati og sociale
kompetencer.
Spædbarnet fødes med aktive handlemuligheder for samspil, barnet kan gøre opmærksom på sig selv med gråd og smil, har særlig interesse i ansigter og kan vende
sig bort, når der er brug for pause. Initiativer får betydning igennem responsen, og næste initiativ ændres og justeres, mennesker tilpasser sig ud fra de mange dagligdags interaktioner. Barnet er således selv med til at forme
sit unikke selv.
- Marte Meo er en metode til udvikling af det naturligt gode samspil mellem mennesker. Det er bygget op omkring 5 grundprincipper:
1 at følge
initiativer -giver os mulighed for at lære barnet at kende, den unikke personlighed. Initiativer viser, hvor barnet er udviklingsmæssigt, barnets adfærd giver altid mening for barnet.
- 2 at
positiv bekræfte -vi anerkender barnet, bl.a. imitation er bekræftende, jeg gør som dig, fordi jeg vil være som dig, grundlag for at komme i positiv kontakt, udvikler fællesskabsfølelse, vi er samme slags.
- 3 at vi sætter ord på initiativerne, benævner -barnet udvikler sin selvfølelse, vi strukturerer samspillet og bliver forudsigelige og trygge for barnet, samt udvikler netop det sprog vi taler. Gennem
sprogets udvikling bliver det muligt for barnet at tænke sig om og udvikle mentale strategier.
- 4 at vi laver turtagning -vi skaber dialog i samspillet, noget at være fælles om, et biologisk menneskeligt
behov at være sammen, modsat at være isoleret.
- 5 at vi laver positiv lederskab -via gode stemninger på en naturligt udviklingsstøttende måde lærer barnet at følge og
lade sig lede. Positiv ledelse indeholder en klar opgave fordeling og definering, den voksne guider trin for trin ud fra udviklingsniveau, den voksne giver anvisninger på adfærd ud fra barnets initiativ, så barnet oplever, at dets initiativer
lykkes. Klar start og klar slut på processer.
Metoden tager udgangspunkt i det positive, det der lykkes og fungerer godt i samspillet, samt at den voksne får øje på, hvor barnet viser
sig parat til at gå videre i sin udvikling. Derved vil den voksne være naturligt udviklingsstøttende for barnet, mange forældre agerer naturligt efter grundprincipperne. Når den voksne mestre de 5 principper, vil det forebygge
konflikter. Da forudsigeligt og trygt samvær mindsker konflikter. Opstår der en konflikt, vil den voksne være i stand til at løse konflikten, så barnet lærer praktisk anvendelige konfliktløsningsmodeller. Tryg tilknytning
og gode nære relationer fremmer udvikling af empati.
Målet er gennem arbejde med nærmeste udviklingszone, på en måde så lysten til at undersøge nye muligheder og at øve
sig vedholdende stimuleres, at barnet udvikler den bedste udgave af sig selv. At barnet kan tolke oplevelser og erfaringer i en meningsfuld sammenhæng, så det frit og fleksibelt kan tage forskellige perspektiver på sig selv og andre. Samt
at barnet bliver tilstrækkelig trygt til at turde bruge sin fremvoksende evne til at mentalisere og udforske sine egne og andres indre psykologiske tilstande. At barnet føler, at det hører til, identificere sig som tilhørende et
eller flere fællesskaber med forskellig nærhed, familie, venner, organisationer osv., at barnet både kan bidrage til og øve indflydelse på disse sociale fællesskaber, og har mulighed for frit at begå sig i sociale
sammenhænge.
Følelser
Glæde, sorg, vrede, overraskelse, angst og afsky er basale følelser, der kan aflæses i ansigtsudtryk. Der er karakteristiske
ansigtstræk for hver følelse.
Glæde kan gøres større i fællesskab, glæde øger selvværdsfølelse, glæde ved at være giver overskud til at
lege, lære og til at være for andre.
Sorg er en naturlig del af livet, sorg over at skilles, sorg over at miste, sorgen bliver til at bære, når den kan deles med forstående andre.
Vrede er en naturlig følelse, det er håndteringen af vrede, der bestemmer, hvordan den må komme til udtryk. At styre sin vrede og bruge den fornuftigt, evt som drivkraft til at gøre noget ved uretfærdigheder.
Vrede er også udtryk for afmagt, at kunne stoppe op og tænke før impulsen til handling driver vredesudbrud frem, er en måde at regulere sig på, som det lille barn skal have hjælp til. At føle sig kompetent og kunne
overveje forskellige løsninger på et problem, mindsker den afmægtige vrede.
Overraskelse kan være både negativ og positiv, det er måden man reagerer på overraskelsen, der
har betydning. Er det spændende med noget nyt, eller er det som udgangspunkt bedst ikke at blive overrasket, tillid/mistillid til omverden. Forskrækkelse er den negative side af overraskelse.
Angst er
en forfærdelig følelse, der lammer og bremser muligheden for at finde løsninger på problemer, kan mindskes ved deling med andre. Angsten for at blive forladt, drivkraft til at ville være social, en nødvendighed for at
spædbarnet overlever. At være bange er resource krævende, det tapper kræfter fra det at udvikle sig.
Afsky er en kraftig afstandtagen fra det ubehagelige, nødvendigt f.eks. at lære
forskel på, hvad der er farligt/ufarligt at spise.
Nuancer i følelsesudtryk:Glæde er også humor, at være pjattet. Der er forskel på følelses intensiteten,
man kan være jublende glad eller føle stille glæde. Det samme gælder andre følelser. Man kan sige, at stemning smitter, vi bliver påvirket af andres stemninger, og når vi er bevidste om stemningen, kan vi gøre
glæden større og sorgen mindre, med den måde vi agerer på, om vi gør smilet større, når vi sender det tilbage, eller om det er det lille usikre glimt, der bliver skruet op for, så det bliver usikkerheden,
vi deler frem for glæden. De voksnes respons på følelses udtryk bliver barnets indre følte opfattelse af egen betydning.
Følelser påvirkes og formes af den respons, vi får
på følelsesudtryk, barnet der falder, og den voksne der opmuntrende siger: op igen, barnet tøver, ser op og undersøger den voksnes ansigtsudtryk, går det? ja det var ikke så slemt, udvikler barnets indre følelse
af -jeg er en, der kan rejse mig igen, når jeg er faldet.Følelserne har fysiske reaktioner i kroppen, ansigtsudtryk og lyde, som det lille barn kan lære at kende hos sig selv, gennem den voksnes bekræftelse af barnets følelses
initiativer. Det er gennem den voksnes rolige bekræftelse og benævnelse af følelses initiativer, at barnet finder ud af at regulere sig til tåleligt følelses niveau. Der hvor barnet ikke bliver mødt tilstrækkelig
empatisk, vil barnet have sværere ved at regulere sig selv, og derved ikke kunne regulere sig og finde en passende løsning på sin følelses tilstand(rase ud?, gå grassat?, være utrøstelig?).
Følelsesudvikling:Udviklingen af empati og sociale kompetencer sker gennem samspil, barnet kan ikke udvikle empati uden en anden deltager. Starten på empatiudvikling går gennem kontakt med en anden. Kontakt
er basal, og går fra berøring, bevægelse og lyde først i livmoderen og senere efter fødslen gennem ansigt til ansigt kontakt, udvekslinger af initiativer og respons på initiativer.
Spædbarnet
er født med, at det kan imiterer gestik og mimik. Imiterer=efterligne reaktioner, kropsholdninger, ansigtsudtryk og prosodi(lyd), forløber for empati, En 20 min. gammel baby kan efterligne mundbevægelser.
0 mdr. opfatter indre tilstande. Barnet har medfødte evner for at sanse sociale adfærdsmønstre og den andens præcise timing af respons på initiativer, under 3 mdr. særlig interesse i perfekt timing.
3-9 mdr. dele tilstande og sociale stimuli, opfatter andres tilstande. Barnet har fra ca. 4 mdr. et skift til særlig interesse for ikke matchende handlinger, spejler sig i omverden/forskellig fra=udvikling.
6-9 mdr. gammel er barnet opmærksom på, hvordan omsorgspersonen har det følelsesmæssigt, mens barnet tidligere udelukkende fokuserede på omsorgspersonens handlinger.
0-1 år, barnet oplever egne og andres følelser under et, barnet græder ofte, når andre børn græder.
14 mdr. barnet begynder at forstå andres intentioner, og fælles
lege kan forekomme.
18 mdr. -2 år barnet kan (mål)rette sin vrede og begynder at planlægge sin adfærd, samt hæmme upassende adfærd.
18
mdr. kan barnet forstå forestilinger, hvor man laver sjov, eks. en voksen bruger en banan som telefonrør. Barnet forstår hensigten og måden at forholde sig til bananen på. Barnet har forståelse for andres perspektiv, at
en person der holder sig for øjnene ikke kan se noget, og barnet undrer sig når en person leder et forkert sted, efter en genstand der er blevet gemt, mens personen kikkede på det, dvs. at barnet ved at personen ved det er forkert.
1-3 år, barnet bliver opmærksom på, at det er fysisk adskilt fra andre, barnet kan handle empatisk, give legetøj til et andet barn, som er ked af det. Barnet kan vise forståelse for andres behov
og følelser, barnet er i stand til at tillægge andre følelser på baggrund af ansigtsudtryk, og børn med sprog kan sprogligt begrunde disse følelser.
De 2-3 årige har
forståelse for, at andre har indre tilstande, som er forskellige fra deres egne, men de blander det ofte sammen. Bliver overraskede når man siger: jeg kan ikke lide is, da de ikke helt kan forstå, at noget så dejligt er
ubehageligt for den voksne med isninger i tænderne. Børn under 3 år kan forudsige en følelsesmæssig reaktion på baggrund af viden om ønsker og behov, eks. Kaj bliver ked af det, når
han ser, at bamsen er gået i stykker.
3 år, barnet er klar over, at en anden person ser ting anerledes end barnet selv gør, når personen er placeret anerledes i forhold til genstanden. Barnet
er også klar over, at kun den der har kikket i en kasse ved, hvad der er i kassen, og at en der ikke har kikket i kassen, ikke ved hvad der er i. Altså ved barnet, at forskellige mennesker har forskellige perspektiver og forskellig viden.
4 år barnet forstår at sætte sig ind i andres perspektiv, har forudsætning for at føle empati.
Forudsætningen for at udvikle empati, er at blive
mødt empatisk, derved får barnet modeller for empatisk adfærd, og følelsen af at blive mødt empatisk kan genkendes, når barnets hjerne omkring 4 års alderen modner til det.
Spejling,
efterligning. Børn med autisme har problemer med spejling, ved efterligning i en ansigt til ansigt situation af at løfte armene, løfter de med hænderne vendt mod sig selv, da de mangler grundlæggende evner til empati,
sympati og imitation. Børn med autisme er dog lige så forskellige som andre børn, og udviklingen af evner må aldrig bremses af mangel på empatisk samspil.
Spejlneuroner
i hjernen gør det muligt at lære af andres handlinger. Når barnet ser en handling, vil barnet have aktivitet i samme hjerneområde, som den der udfører handlingen. Derved lærer barnet af at se på andres
handliger, barnet kan udføre handlingen forskudt op til flere dage senere.
Erfaringer knyttes tæt til de følelser, der er aktiverede, især inden barnet får
et sprog vil erfaringer være ubevidste og svære at bevidstgøre for at ændre, adfærdsmønstre grundlægges sammen med følelser. Erfarer barnet, at mor farer
sammen
hver gang, der er en høj lyd, så vil barnet også fare sammen ved høje lyde uden andre grunde til det.
At afstemme sig følelsesmæssigt i forhold til barnet, bekræfter og
giver barnet anerkendelse. Samtidig giver det en måde at dele følelserne på. Afstemning kan være at nikke i takt med barnets lyd, eller at ae i takt med barnets vejrtrækning, det handler om at matche rytmen til følelses
intensiteten, det viser barnet, at følelser kan deles modsat at være alene/ensom.
Markering af følelsesudtryk er, når den voksne spejler følelsesudtrykket, men samtidig viser, at
det er barnets følelse ikke den voksnes, sådan at barnet føler sig forstået, men samtidig bliver beroliget af, at den voksne bevarer roen, og der er hjælp at hente.
Ansigtsudtryk har
forbindelse til åndedræt og hjerterytme - kommunikation gennem ansigtsudtryk kan berolige hjertet. Regulering af ansigtsudtryk fungerer som socialt engageringssystem, stemning smitter via ansigtsudtryk. Ansigtet er det sted mennesker har flest
muskler, dette for at kunne varierer mellem mange forskellige ansigtsudtryk. Neurologisk forskning viser, at Oxytocin aktiverer Opioid og Dopamin, der skaber glæde, nysgerrighed og leg, det reducerer irritation og dæmper frygtrespons, Opioid aktiveres
af positive ansigtsudtryk, smil.
Generelt kikker 3 mdr. gamle drenge mere på ting, eks. biler, maskiner, end piger der kikker mere på ansigter, eks. dukker, bamser, mennesker. Hvilket medfører
at pigerne tidligere end drengene udvikler sociale kompetencer, da det er ansigt til ansigt disse udvikles. Det kræver ekstra opmærksomhed, at pigerne som en del af at være sociale også lærer at sige stop, når noget går
ud over deres selvfølelse. At kunne sætte sig selv igennem på en måde, så det ikke går ud over andre, men alligevel blive respekteret, vil være en værdifuld kompetence i socialiseringen, og give pigerne et fundament
at være empatiske på med en god selvfølelse i behold. Selvfølgelig har drenge også brug for at lære at sige stop, de har som oftes lettere ved fysiske udtryk, og bruger dem med større selvfølge. Generelt
udvikler piger empati tidligere end drenge.
Spædbørns drenge viser forhøjet aktivitetsniveau, de er mere tilbøjelige til at græde, når en forventet belønning udebliver,
spædbørns piger er bedre til at regulere deres følelser, de har nemmere ved at hæmme og kontrollere upassende adfærd. Der bør udvises forståelse for, at drenge generelt reagerer voldsommere, mere fysisk, er optagede
af ting, ikke af ansigter, og derved ikke får samme mulighed for at udvikle sociale kompetencer, at give drengene samme positive ansigt, når de kikker op, som pigerne får, eller endnu mere positivt for at opveje alle de gange, det positive
ansigt går forbi.
Skam og flovhed er vigtige ved udviklingen af barnets selvregulering. Når belønningssystemet(dopamin)(lystfyldt adfærd) og strafsystemet(noradrenalin)(negationer, må
ikke, nej) igangsættes samtidig opstår skam. Barnet fastholdes i en ubehagelig tilstand og har brug for hjælp til selvberoligelse og at standse lystfyldt adfærd, plus reparation af venskaber. Skamreaktionen er ydmygende, og barnet har
behov for kontakt og trøst.
Berøring har en øjeblikkelig og en længerevarende funktion i forhold til stress(eks. skam), rolig berøring beroliger. Følesansen som største
sans, huden dækker hele kroppen. Kærlig berøring stimulerer hjernens udvikling.
Kommunikation om følelser:
Når den voksne sætter ord
på følelser, siges f.eks. "du smiler", det er det konkrete, der kan ses, dernæst "du ser glad ud", det er tolkningen af det konkrete, det vil altid være en tolkning, da andre ikke kan vide med sikkerhed, hvordan det er at være
en anden, hvilke følelser der rører sig i en anden, men det der kan ses, kan tolkes. Når det sendes tilbage, ved at der bliver sat ord på, så bliver barnet opmærksom på sit udtryk, og det kan evt. forstærkes
eller ændres til et udtryk, der passer bedre til den aktuelle følelsestilstand. Når den voksne spejler følelsen, kan følelsen måske vokse til at begynde at grine, og derved får den positive følelse større
fylde(Dopaminen sprøjter ud i hjernen), eller spejlingen kan gives et lidt forsigtigt præg, der får følelsen til at regulere ned i stedet. På den måde formes barnet i samspillet, barnet lærer, hvad der kan deles
og at regulerer sig selv, hvilke initiativer der er OK, og hvornår og hvad man kan grine/ikke grine ad.
At skabe orden i kaos:
Mennesket er et meningsskabende væsen,
sindets primære opgave er at hjælpe individet med at tilpasse sig sit miljø. Denne tilpasning opnås gennem et aktivt, meningsskabende mentalt arbejde, der bringer orden i de kaotiske informationsstrømme, der hele tiden oversvømmer
vores sanseorganer. Vi tolker og strukturerer den information, der strømmer ind over os fra forskellige sansemodaliteter(f.eks. syn, lugt, hørelse) samt følelsesmæssige reaktioner, og gennem mentalt tolkningsarbejde skabes oplevelsen
af os selv og omverden.
Mental tolkning kan finde sted i takt med at sproget udvikles, det lille barn vil, også før det selv kan udtrykke sig, være i stand til at tænke, strukturere og bevidst
at vælge en strategi for at opnå et mål. Omkring 18mdr. gammel begynder barnet at udtrykke sine følelser i ord. Først som enkelt ord, f.eks. sur, hvor barnet kan lægge ansigtet i et meget surt udtryk, for at understrege
og afprøve, og barnet kan bruge det i sammenhænge, hvor det ikke er relevant, blot for at afprøve hvor "sur" kan anvendes. Denne testning af udtryk og ord hjælper barnet med at finde socialt acceptable handlinger, når det viser
følelser, og det giver mulighed for at overveje, hvor sur er jeg?, bliver jeg mødt i min følelse?, eller bliver jeg mere sur, fordi ingen forstår, hvordan det er at være (sure)mig.
Genoprette
orden i kaos
At trøste et lille barn, en hel cirkel, som basis for mentalisering har barnet brug for at kende sine følelser, at have ord for følelser, for at kunne tænke sig om og vælge
alternative løsninger på opståede problemer:
At barnet bliver mødt empatisk med medfølende tone, åben attitude, følelsesmæssigt afstemt og opmærksomhed på
det, der er problemet. Den voksne holder sine egne følelser i ro, selvom det er synd for barnet(at det har slået sig, blev bidt osv.) så er det til at leve med, den voksne deler barnets smerte, men overtager den ikke. Derved vil barnet opleve,
at problemer kan deles med andre.
At handle på det, lægge armen om barnet, eller tage det på skødet, evt. ae på ryggen eller kinden. Ved at ae barnet kan den voksne følge intensiteten
i gråden, og gennem berøringen nedtone følelserne til et mere tåleligt niveau. Barnet har brug for trøst gennem fysisk afstemt kontakt, det er biologisk nedlagt i mennesker at fysisk rolig kontakt beroliger.
At sætte ord på følelsen, vred, ked af det eller smerten. Av, skal jeg puste? hvor gør det ondt, lige der. Hjælper barnet med at blive bevidst om følelsen og dermed undgå at blive overvældet,
kaos kan overvindes. Barnet bliver dermed anerkendt og bekræftet, hvilket fremmer barnets mulighed for med tiden gennem tankevirksomhed at regulere sig selv til ro.
At sætte ord på det der skete,
f.eks. du ville hente bolden, du faldt over legetøjet, og slog dig på næsen, eller du legede med dukken, og så kom Anna, og hun bed dig, gerne gentage flere gange med små variationer og pauser imellem, til barnet får præcise
ord for det. Barnet vil ofte græde voldsommere igen, når der bliver sat ord på det skete, men barnet føler sig forstået og bearbejder hændelsen på følelsesplanet.
At
følge barnets følelses intensitet med at ae kraftigere ved den fornyede gråd. Det er naturligt at genopleve i processen med at bearbejde sine oplevelser, tænke efter. Det barn der bed kan evt. hjælpe med at trøste/puste,
hente bolden, styret af den voksne, praktisk handlingsorienteret problemløsning der kan forstås af småbørn, empatiske handlinger kan indlæres, barnet der bed/slog vil gerne roses for sin gode handling/hente bolden. Ved at inddrage
andre i at trøste skaber man fællesskabsfølelse hos børnene.
At gå tilbage til stedet, hvor barnet slog sig/faldt/blev bidt, genoptage den afbrudte aktivitet, og lede frem til
en tilfredsstillende løsning på situationen, en cirkel bevægelse.
At sætte ord på trøsten/problemløsningen: så rejste du dig og kom hen til mig og vi fandt sutten
til dig. Det giver mulighed for med tiden, at barnet selv løser sine problemer, ved at stoppe op og tænke sig om, uden at blive overvældet af følelserne, der vil også komme flere nuancer på med flere situationer barnet
kommer ud for, så der vil være flere muligheder at vælge imellem til problemløsning, og derigennem får barnet med tiden mulighed for at overveje, hvilken løsning der passer bedst til situationen.
Slutte den af med at blive glad igen, resumere og vise hvordan barnet undgår, at falde/blive bidt igen, eks. samle legetøjet op så det ikke ligger i vejen, vise stop med hånden og eventuelt sige stop, se op på kammerater,
der kommer hen for at lege med osv. , hel cirkel, med en krølle på for udvikling af erfaring med at løse konflikter.
Tempo og stemning er vigtig, det skal foregå i barnets tempo, den voksnes
timing og indføling med situationen er afgørnede for, om barnet får en hel cirkel oplevelse. Den voksne må kunne adskille, hvad der er synd for barnet, holde styr på egne følelser, skyld og skam, samt hvordan barnets
mestring og selvværd fremmes. Det er ikke de fysiske skrammer, der gør mest ondt, det er måden, barnet bliver mødt i smerten på, der får langsigtet påvirkning af, hvordan barnet klarer livets små og store slag.
Det barn der bider, slår etc. er offer og har brug for trøst/følelsesmæssig regulering. Barnet mangler andre handlemuligheder end at bide, for at få en reaktion på opståede lyster
og behov. Voksne skal være på forkant med børn, der har fået til vane at bide/slå, de har særlig brug for en voksen til at guide deres initiativer til en positiv udførelse og afslutning. Et barn, der er oversvømmet
af følelser, kan ikke tage ved lære/vise forståelse for andre/overskue at handle fornuftigt, der skal ro på følelsesintensiteten, selvom følelsen stadig kan "sidde" i barnet. Følelsen bliver bearbejdet gennem hele
cirkler til en roligere følelsesintensitet, hvor barnet efterfølgende kan få erfaringer, der kan hjælpe til at næste gang, der bliver en lignende situation, så er der forskellige handlemuligheder at trække på.
Brug af narresut i forbindelse med trøst af små børn.
Børn der får tilbudt narresut i stedet for håndtering af trøst ved kontakt og gennem
hele cirkler, vil få mangelfulde strukturer i hjernen til at berolige sig selv. Forskning viser, at hjerner udvikles på baggrund af samspilserfaringer, og narresut giver ikke samspilserfaringer. Narresut kan være en vej til at stoppe kaosfølelsen,
så barnet kan beroliges nok til at gå gennem hele trøstecirklen, der så kan afsluttes med at lægge narresutten væk.
Hvis det er den eneste mulige løsning på at afværge
kaosfølelsen, at barnet får sin narresut, så bør der arbejdes på at trøste gennem empatisk afstemt kontakt i situationer, der ikke er helt ude af kontrol, for gradvist at finde løsninger barnet kan bruge til selvregulering
uden brug af narresut.
Mennesker bliver født med følelser, først som behag/ubehag-livsglæde/dødsangst, den måde disse følelser bliver håndteret på i samspillet
med omsorgsgiverne, grundlægger barnets muligheder for at lære at regulere sig selv. Det er selvsagt uhensigtsmæssigt, at barnet er afhængig af narresut for at kunne overskue hændelser, der fremprovokerer følelsen af kaosangst,
modsat barnet der hviler i sig selv og har tillid til sig selv og sin omverden. Når barnet gennem samspil får erfaringer med og tillid til at kunne dele følelser, ned-regulere kaosangst og varierende handle løsningsmuligheder gennem
hele cirkler, giver det barnet en sikker basis, der erstatter brug af narresut. Barnet oplever, at det kan gøre noget for at trøste sig selv/påkalde hjælp til følelsesregulering. Narresut kan aldrig erstatte empatisk kontakt.
Overgangsobjekter.
Almindelige trygt tilknyttede børn begynder på et tidspunkt at bruge et objekt til at regulere sig selv med, f.eks. at nusse sig selv i søvn.
Overgangsobjektet kan være et tæppe, en bamse, en melodistump eller lignende, der har en særlig betydning for barnet. Det er en helt normal udvikling, betydningen af overgangsobjektet bredes naturligt ud, og barnet vokser ind i noget andet.
I tilfælde af forstyrrelser i den naturligt sunde udvikling af at lære at regulere sig selv følelsesmæssigt, hvis barnet kommer i en presset situation, eller har perioder med depressivitet, har overgangsobjektet
en særlig betydning.
Børn, der lever i omgivelser uden tilstrækkelig sikkerhed, forudsigelighed og opmærksomhed, eller som bliver udfordret i dette i en periode f.eks. ved opstart i institution,
har et større behov end andre for at kontrollere overgangssituationer som sengetid, afsked og skift til nye aktiviter gennem noget, der ligner oppositionel adfærd/konflikter, men som i virkeligheden er primitive mestringsstrategier som aggression,
dissociation eller undgåelse. Overgangsobjektet kan her være en støtte for barnet til selv at forsøge at etablere den manglende sikkerhedsfølelse.
Overgangsfænomener skal forståes
som barnets første forsøg med affektregulering på egen hånd. Barnet støttes i dette ved at den voksne sætter ord på følelserne, afstemmer sig med barnet, og iøvrigt agerer praktisk støtte, så
barnets eget initiativ så vidt muligt lykkes, dæmper lyset ved sengetid, sørger for rimelig støjdæmpning, gør situationen forudsigelig, retter sin opmærksomhed osv.
Småbørns
konflikter
Konflikter for småbørn er, når barnet oplever kaos, f.eks. indre tilskyndelser og behov som at være sulten/tørstig, mangle kontakt med andre(evt. savne mor), konflikter
kan opstå med ønsker, som at undersøge et stykke legetøj, afprøve kontakten med et andet barn, testning af kraften der skal bruges på at løfte en kop, så man kan drikke, afprøve vandets konsistens
i kop, på bordet eller dyppe rugbrød i. Konflikten opstår, når barnet bliver begrænset i sin undersøgelsestrang og eller kommer ud for behovsudsættelse, gennem den måde den voksne håndterer situationen
på. Opleves kaos kaotisk og uden mulighed for at bringe stabilitet tilbage igen, er kaos grænseoverskridende negativt, så lærer barnet ikke modeller for løsning af konflikten, barnet lærer blot, at det er alene, forkert,
og verden er et farligt sted. Derimod kan den voksne bevare ro og overblik, genskabe balancen, så lærer barnet modeller for, hvordan konflikter kan håndteres, der er hjælp at hente hos andre, og man kan selv være aktiv i løsningen.
Optimal frustration er når barnet bliver udfordret i sin konflikthåndtering, men udfordringen afsluttes med "sejerens sødme", vanskelighederne overvindes med egne resurser og akkurat nok hjælp,
og den voksne hjælper med at fejre, med den behagelige følelse sejren afstedkommer bliver konflikthåndteringen mere attraktiv. Den voksen skal støtte barnets egen konfliktløsning videst muligt, og evt. inddrage kammerater og
andre i at fejre, når det lykkes, da det styrker fællesskabsfølelsen.
Der er ingen børn, der kan få alt, hvad, de har lyst til, og der er opgaver, der skal løses. Når
barnet har lyst til at lege med vand, og det ikke er hensigtsmæssigt, er det vigtigt, at barnet får anvisninger på, hvad der er OK, eks. stil koppen på bordet, så vil barnet blive klogere på, hvad der er OK handlinger. Når
barnet f.eks. har en snavset ble, skal barnet skiftes, den voksne guider trin for trin, og hvis barnet bliver urolig, så kan den voksne anerkende barnets følelsesudtryk ved at afstemme, men samtidig fastholde fokus på opgaven. Barnet lærer,
at der er opgaver, der skal udføres, og at det kan gøres på en god måde, opgaveløsning kan tilmed være sjov. Den voksne leder situationen, da den voksne har overblik over, hvad der er rigtigt at gøre, barnet lærer
at følge initiativer og at lade sig lede.
Des tidligere udviklingsniveau jo mere detaljeret skal guidingen være, og kortere sekvenser, der afsluttes med at bekræfte. Når der gives positive
anvisninger følges de op med handlinger, eks. tydelige tegn på hvor koppen skal stilles. I det splitsekund barnet viser, at det har forstået, positivt bekræftes der, også inden barnet har udført hele handlingen, da bekræftelsen
fremmer ønsket om at samarbejde positivt. Bekræftelse sætter en spiral igang, barnet ønsker mere af samme. Hjernen fyrer omgående med Dopamin, der giver lykkefølelse og er vanedannende. Børn der har mange erfaringer
med at gøre ting forkert, har brug for flere positive erfaringer, for at vende udviklingen.
Det er vigtigt at give anvisninger på OK adfærd, vist med handlinger. Eks. en voksen sidder og spiser
med 4 børn på ca 20 mdr., Kaj spytter lige pludselig ud over bordet, Kaj spytter igen, og de 3 andre børn begynder også at spytte, fordi det ser sjovt ud. Den voksne siger: stop og viser med stoptegn. Den voksne tager et stykke køkkenrulle
og viser Kaj, hvordan han skal spytte i papiret, de andre vil straks prøve det samme. Den voksne siger: du må spytte i papiret, når du har fået noget i munden, du ikke vil have. På denne måde lærer Kaj og de andre,
hvad der er OK at gøre, når man har noget i munden, der ikke er rart, mens man sidder og spiser, eller de lærer, at det er OK at spytte i papiret(ikke på bordet/sidemanden). Der er kulturelle og etiske overvejelser bag måden
at håndtere situationen på, og barnet(Kaj) bliver set i sit initiativ, og han får løst sit problem på en socialt acceptabel måde. Vil den voksne inddrage de andre børn i opdagelsen af, hvad Kaj kan gøre for
at løse situationen, så kan den voksne sige: se Kaj, han har noget i munden, han ikke kan lide, han spytter det ud i papiret. På den måde bliver det tydeligt for de andre børn, hvad der sker, og måske kan de huske det
til en anden gang.
Foremålet er, at barnet kan håndtere nye og uventede situationer på en måde så de løses bedst muligt, ved at bevare roen og tænke sig om, overveje forskellige
mulige løsninger og vælge den mest hensigtsmæssige model til lejligheden.
Trin for trin konfliktløsning!
Voksne er modeller for børnene,
børnene lærer at gøre, som de voksne gør, ved at se på de voksne og gøre det samme, ikke nødvendigvis umiddelbart efter en hændelse, men op til flere dage senere, kan barnet gøre med bamsen, som de
voksne gjorde med barnet, eller som de voksne gjorde med hinanden. De voksnes stress smitter af på børnene øjeblikkeligt, når den voksne har svært ved at klare opgaven, eller klare opgaven med at skælde ud, så signalerer
den voksne, at det er den måde, man løser problemer på. Skæld ud og korrektioner er bagudrettet, giver ingen mulighed for at rette op på skaden, det der er sket, brug i stedet anvisninger på, hvordan situationen reddes,
eller helst vær på forkant med situationen, og giv anvisninger før der opstår konflikter. Når den store kommer løbende hen til den lille, så vis den store, hvordan han kan hjælpe med den lille, vis glæde
for at han interessere sig for den lille, inden han gør noget uhensigtsmæssigt voldsomt i sin iver for at være midtpunkt. Når koppen bliver løftet fra bordet, så sig: ahhh dejligt vand, og evt. hjælp med at føre
koppen til munden, inden vandet havner på bordet mere eller mindre tilsigtet.
Stop
Lære at kende sine egne følelser, få hjælp til
følelsesregulering:Ved at de voksne hjælper med at regulere voldsomme følelser ned til tåleligt igen, den voksne kender og regulerer sine egne følelser og fornemmer, hvor meget barnet kan tåle i forhold til dagsform
og situationen. Især i forhold til negative følelser som vrede må den voksne rumme, hjælpe barnet med at komme gennem vreden og finde følelses udtryk, der er socialt acceptable.
Ved
at voksne giver hjælp til selvhjælp, eks. finde sutten, når barnet er ked af det, ae for at berolige eller trække vejret dybt nogen gange når man er sur/gal.
Især er det vigtigt
at anerkende følelserne, og læse barnets intention bag følelsen, så handlingen efterfølgende kan matche barnets ønske/behov for hjælp. Den voksne definerer følelserne, når der anerkendes, derved får
følelsen et navn, barnet kan genkende. Gennem en empatisk spejling af følelsen med markeret ansigt og tonefald vises, hvordan følelsen kan reguleres til ro/tryghed/orden i kaos.
Voksne opfordrer
barnet til at sige stop med håndtegn og ord, frem for at eks. bide eller slå, når barnet føler sig intimideret.
Lære at se op for andres følelsesudbrud: Snak
om hvordan ansigter og kropsholdninger ser ud, når man er sur, glad, ked af det osv. ud fra billeder.
Syng sange om følelser, f.eks. Heksemutter lod en tudse, Op lille Hans, Tre små grise, Lille
Peter Edderkop, Der kom en trold og Hjulene på bussens vers om girafferne siger av mit hoved, sure fr. Madsen eller elefanterne siger flyt dig lidt. Når den voksne overdriver sin ansigtsmimik med følelserne, så børnene bliver
opmærksomme på, hvilke træk der er gældende for de forskellige følelser.
I alle situationer at have fokus på børnenes følelses udryk. Gøre børnene
opmærksomme på et bestemt barns udtryk, f.eks. når der bliver vinket til forældre, eller når man leger vildt, ved at sætte ord på.
Bruge se, og så
navnet på den der har et følelsesudbrud, det vil for det meste få alle andre til at rette opmærksomheden mod denne.
Lære at reagerer hensigtsmæssigt på andre børns
følelsesudbrud:Barnet bliver opmærksom på, at et andet barn græder, hjælper med at hente en sut eller at ae den, der er ked af det. Små børn bliver smittede af gråd, men omkring 12mdr. kan barnet begynde
at fornemme, at andre har følelser det ikke selv har, og derigennem kan barnet begynde at udføre empatiske handlinger for at bremse gråd, en handlingsorienteret følelsesregulering, det er en kraftfuld forudsætning for udvikling
af empati.
Lære at forstå når et barn siger stop, at respektere dette barns grænse ved at stoppe op.
Voksne sætter ord på barnet overfor
et andet barn, virker som tolk i dialogen ved at gentage tydeligt fra barn til barn, hvad der kommunikeres. På den måde forbinder den voksne børnene og skaber fællesskab imellem dem.
Hente
hjælp af en voksen eller en kammerat.
Vent
Impulskontrol:Forudsætningen for impulskontrol er at kende sine følelser, for at lære
sine følelser at kende, skal man have ord for dem af de voksne, barnet skal have erfaringer med, at blive anerkendt for sine følelser og forskellige handlemuligheder for at opfylde intentionerne bag følelsesudbruddet.
Forberedelse på hvad der skal ske, ved at de voksne sætter ord på. Især situationer, der afviger fra dagligdags rutiner, er vigtige at være forberedt på, da forvirring og tumult skubber til en skrøbelig
impulskontrol.
Helt små børn har ingen impulskontrol, det udvikles i samspil med forstående andre.
Til træning i at styre udbrud kan man lege Bjørnen
sover, Jeg er en lille blå ballon, Tingelingelater samt tælle i forskellige tempi.
Afslapningsøvelser til beroligende musik, massage, sansestimulering med bløde børster eller synge
Mester Jacob.
Små børn venter ikke, eller de udfylder selv ventetid, muligvis med aktiviteter der ikke er egnede til situationen, så det er hensigtsmæssigt at give dem pauseleg, eks. en bog
at kikke i eller en putte i kasse, når de skal vente roligt.
Det kan virke beroligende, at tale med børn om, hvad der skal ske, og hvad der foregår lige nu, især når den voksne ikke
har mulighed for at se barnets ansigt, så kan barnet føle samhørighed ved at høre den voksnes stemme.
Selvkontrol:Forudsætningen for selvkontrol er impulskontrol
og at kende sine egne følelser, barnet skal mærke sine følelser, før det lærer at kontrollere dem.
Generelt skal der være rolig kommunikation og voksen opmærksomhed omkring
barnet, så barnet kan nå at opfatte impulser, i særdeleshed de uhensigtsmæssige før de kommer til handling.
Sociale strategier:At kunne bruge forskellige løsninger
på det, der opstår, at kunne inddrage det den anden kommunikerer, ved den voksne sætter ord på.
Barnet oplever i dagligdagen, at der er tid til at gøre sig forståelig gennem rolig
kommunikation omkring ønsker og behov, f.eks. voksne kan vente på, at barnet selv giver et stykke legetøj tilbage, den voksne tager ikke "skatten" med magt, og giver det tilbage til kammeraten. Der kommer efterfølgende en eller flere
løsningsmuligheder for at finde et alternativ til barnets handling, f.eks. hjælp til at finde et lignende stykke legetøj i kassen, spørge om de kan lege sammen, eller vente på, at kammeraten er færdig med legetøjet,
og selv giver det videre.
At tage ture om en ting eller et emne. At kunne komme på banen når den anden er færdig med at sige noget, så barnet ikke afbryder midt i kommunikation mellem voksne,
et andet barn og en voksen, eller mellem andre børn, der er i gang med noget. Det at kunne holde sig tilbage og time sine initiativer er væsentligt for at komme i kontakt og grundlæggende for at undgå konflikter, der opstår for
at få kontakt med andre. For de helt små er det muligt at træne turtagning en til en med en voksen(værsågod, tak, legen), som barnet bliver større, kan der trænes turtagning imellem flere. Væsentligt for at
starte en kontakt er timing, at få øje på hvordan sociale spilleregler er mellem dem man gerne vil i kontakt med, helt små børn imiterer, det de ser andre gøre for at komme i kontakt med dem.
At øve sig i at vente, ved at observere hvad de andre er i gang med, kan trænes ved at den voksne sætter ord på det, der bliver observeret, f.eks. lege radiokommentator.
Gå
Formindske aggression:For at mindske aggression skal barnet generelt mødes af empatiske voksne, der kan vise, hvordan konflikter kan løses på en rolig måde, og voksne der anviser
muligheder for socialt acceptable løsninger, umiddelbart efterfulgt af handling. Voksne der er uddannede i Marte Meo formindsker aggressioner i deres omgivelser.
Styr vreden: Barnet får mulighed for
at afreagere på en socialt acceptabel måde, f.eks. trampe/trække vejret dybt nogen gange ved vrede, tælle, hjælp til at køre vreden ned i tempo, hjælp til at forstå andres hensigter, hjælp til at se nogen
handlinger som uheld, han faldt over dig/ind i dig, derfor slog i jer begge to "av". Når man er følelsesoversvømmet, kan man ikke tage andres perspektiv, eller tænke sig om, så er man i sine følelsers vold, så beroliges
først.
Hensigtsmæssige reaktioner i konfliktsituationer:
Barnet lærer, at se på de andre børn, hvordan de ser ud i ansigtet, lytte til hvad
de andre siger, handlinger på opfordring af de voksne, evt .viser den voksne handlingen, at ae eller puste på.
Bruge sproget(evt. stoptegn) til at gøre opmærksom på sine behov/ønsker
frem for at bide/slå, det gør, at barnet er forudsigelig for de andre børn.
Tage (øjen)kontakt inden handling, eks. sige det er min stol, når et andet barn sidder på den, og
man selv gerne vil sidde ved bordet i stedet for at skubbe den anden ned.
Teknikker til at bremse aggression:Barnet lærer, at der er forskellige måder at være gal på. Det
er OK at være gal, og galskaben kan komme ud ved f.eks. at trampe i gulvet, og/eller at dele sine følelser med en forstående anden, der sætter ord på følelsen på en anerkendende måde, få hjælp til
at trække vejret dybt nogen gange, det kan være, OK at bruge vred stemme.
Træk vejret og tæl for det lidt større barn. Brug fingrene til at tælle med, da det er aktivt og giver
luft til aggressionen. Ved at tælle hårdt i starten og køre tempo ned, mens man tæller, giver man rytme til en roligere følelse, hvor man kan tænke sig om og tage andres kommunikation ind, husk blot på at følelsen
skal have luft først, før barnet kan tage andres synspunkter ind.
Små grupper og overskuelige sammenhænge i daglig praksis. Arbejde med 3-4 børn ad gangen pr voksen, og færre
hvis det er mindre børn. Især i situationer der er let tumultagtige, som fra legepladsen og ind på stuen, der kan det hjælpe at følges med en bestem voksen, der guider til badeværelset for at vaske hænder med en
mindre gruppe børn, der bliver fulgt helt ind til på stuen, inden næste gruppe børn kommer ind med deres voksen. Større børn kan evt. få til opgave selv at gå ind enkeltvis eller to og to, at hjælpe
hinanden eller et mindre barn med den voksne i baggrunden.
At udvikle barnets retfærdighedssans:Er det retfærdigt, at det er Per, der får lov til at hjælpe med at dække
bord, når Kaja så gerne vil være med. Går det efter, hvem der gerne vil være med?, er der en fast tur ordning? eller er det efter, hvem der trænger mest til det princippet?, ud fra aktuel voksen vurdering. Hvad er mest retfærdigt?
Småbørn kan lære at acceptere turtagning, når de får støtte til at vente på tur, støtte fra empatiske voksne, der er der for barnet i ventetiden, og hjælper med at håndtere skuffelsen. Verden er
fuld af skuffelser, så en vigtig egenskab er, at kunne klare skub og uretfærdigheder med ophøjet ro eller hensigtsmæssig protest.
Retfærdigheden i at nogen børn må spise
på tidspunkter, hvor andre ikke må. Når den lille vågner lige efter spisetid, og den store føler sig sulten igen, er det så retfærdigt at skulle vente til næste spisetid, blot fordi man er større? måske
kunne den voksne finde en lille bid til den store, eller inddrage den store i at hjælpe den lille med at spise.
- Social forståelse udvikles gennem konflikt løsningssituationer, hvor der må
tages andres synspunkter med i forhandling, og igennem erfaringer med at dele, argumenterer og forhandle med andre, barnet konfronteres med forskellige holdninger og perspektiver, lærer at respektere ved selv at blive respekteret.
- Selvregulering er tidligst færdigmodnet efter teenageralderen.
Daglig håndtering af konflikter. De voksnes konflikthåndterings adfærd.
Det er vigtigt, at alle voksne omkring barnet er informerede om måden at arbejde med konflikter på, både forældre, pædagoger og vikarer, så barnet oplever, der er hjælp at hente, de
voksen ved, hvad de har med at gøre, og de vil gerne vise vejen til at alle trives, da børn lærer gennem alle dagligdags situationer.
De voksne skal se børnenes initiativer, positivt bekræfte
børnene, benævne børnene, skabe dialoger og positivt lede børnene, på den måde skabes gode nære relationer, der er en forudsætning for udvikling af empati.
Voksen
adfærd:Vær bevidst om egne følelser, den voksne har selvfølgelig følelser, og det er OK, blot skal den voksne kunne adskille sine egne følelser fra barnets. Det kan ikke nytte, at den voksne bliver bange, når
barnet er bange, det er der ikke meget trøst i.
Sæt ord på følelsesudtryk på en anerkendende måde, det er ikke forkert at have følelsen, det er forkert at lade sine følelser
gå ud over andre, giv anvisninger på, hvordan det er socialt acceptabelt at have sine følelser.
At yde trøst i hele cirkler.
Giv anvisninger på
OK adfærd ikke korrigerer, små børn hører kun det sidste og tror derved, at det er det, de skal gøre(bide)igen.
Vær opmærksom på, hvornår situationen kan udvikle
sig uheldigt, og følg barnets initiativ op med anvisninger, vis hvordan intentionen i initiativet kan gennemføres på en positiv måde(et kram der er i fare for at blive til et bid).
Brug
kun navne positivt, barnet identificerer sig med måden, navnet siges på, så det skulle gerne være positivt for at fremme selvværd.
Brug STOP med bestemt stemmeføring og vis stop
med hånden, for at bremse op for eksempelvis bid/bremse ulykken/stoppe impulser, følg op med at vise hvordan situationen kan løses.
Sæt ord på det andet barns følelser, og lad
barnet hjælpe til med at gøre skaben god igen, hente en sut, puste der hvor det gør ondt.
Sæt ord på den gode følelse, det giver, at hjælpe rette op på skaden, og
gentag hvordan problemet blev løst.
Huske at fejre når noget er overvundet, modsat at hænge fast i problematikken og det besværlige.
Hjælp
barnet med at få sine behov opfyldt, udskyde sine impulser og tilfredsstille sine lystfyldte initiativer på en acceptabel måde.
Hjælp barnet med at sige stop, når et andet barn tager
ting ud af hånden på ham/hende.
Hjælp barnet der gerne vil lege med et andet barn, med at spørge om de skal lege sammen.
Hjælpe børnene
med at deles om legetøj, uddele ture så de skiftes, eller finde ens ting de kan lege parallelt med.
Etablere et hjørne med mulighed for at trække sig fra gruppens larm, til selvvalgte pauser.
Skabe rum i rummet for at afgrænse intimsfæren, eks. sidde ved bordet med bilen, når barnet gerne vil åbne og lukke døre/køre med bilen uden indblanding fra andre børn.
Vær opmærksom på, hvornår barnet signalerer, at det har brug for pause, alle har brug for pauser, og mindre børn har brug for flere til at bearbejde indtryk.
Vær opmærksom på, hvor meget uro der er omkring børnene, del op i mindre grupper, det mindsker sanseindtrykkene, og giver dermed mere ro/færre konflikter.
Vær på
forkant med tumultsituationer, eks. når alle er færdige med at spise og går fra bordet, kan en voksen etablere rum i rummet ved at stille legetøj frem og dele rummet med møblerne til afgrænsede legerum, bøger i
et hjørne, legekøkken i et andet hjørne.
Brug sange, rim og rytmer til at afstemme følelser, og til at give følelserne udtryk. Rytmer og lyde ligger i den tidlige udvikling. Sange
der understøtter forskellige følelsers udtryk, men find også selv på i situationer, hvor der opstår noget, der kan relateres til:
Glæde, Ture Lure lo af lykke, Du skal klappe
hvis du er i godt humør, Lille Lise Lille Lise synges med hvert barns navn koblet med en ting barnet er glad for
Sorg, Trolle Rolle græd af harme, Farvel og tak
Vrede,
Bjørnen sover, Er du sur og trist, sure frøken Madsen
Overraskelse, Lille Peter Edderkop, Tommelfinger tommelfinger, Mine øjne er forsvundet
Angst,
Tre små grise, Da jeg gik en tur
Afsky, Bamse gik bamse gik
Ondt i hovedet, Girafferne i bussen
Ondt andre steder,
Av hvor gik det altså ondt
Fryser, Mæ sir de lille lam
Afslapning, hvile, Mester Jakob
Jeg gik mig over sø
og land, grineland, grædeland, råbeland, rysteland, prutteland, soveland
Læse Totte, Lotte, Alfons Åberg, Pixiebøger og andre små historier. Eks. Disneys Cars er god til drenge(og
piger), der er optagede af ting frem for ansigter, da der er ansigt på bilerne, og bilerne udtrykker følelser, kommer i konflikter.
Læse historier om barnet, der kommer i konflikter med sine omgivelser.
Snak ud fra: Hvad kan være en god løsning i stedet for at bide. Må man slå et andet barn? At give legetøj tilbage til et andet barn. At ae en der er ked af det. Hjælpe med at puste der hvor det gør ondt. Finde et
stykke legetøj der er magen til det, det andet barn leger med. Lære at sige stop.
Brug af stoptegn:Småbørn kan lære at bruge stoptegn, før de kan tale og sige
stop. Det gør det muligt, at lære børn at vise tegnet, når de føler sig intimideret. Småbørn opfordres til at vise stoptegnet, f.eks. når den voksne kan se et andet barn vil tage legetøj fra barnet,
på denne måde lære barnet at sætte sig igennem på en socialt acceptabel måde.Tegnet bruges også, når barnet vil tage legetøj fra andre børn, eller når barnet fremturer med en handling, der
er uhensigtsmæssig, åbner døren, trykker på knappen osv., det skal så følges op med anvisninger på, hvad der er OK at gøre i stedet. På denne måde vil barnet lære at se op og blive opmærksom
på andre, når de siger/viser stop, og derved respektere andre og få handleanvisninger på, hvad der er socialt acceptabelt at gøre i stedet.
Hvordan den enkelte agerer i situationer
der optrapper til konflikter, er uendeligt forskelligt. Det er OK, at børn skal forholde sig til forskellige voksnes reaktioner, det kan medvirke til barnets alsidige udvikling af muligheder for selv at vælge at reagere på nuancerede måder,
men den voksne skal være opmærksom på, hvordan barnet støttes i at udvikle sig, da barnets handlinger altid er udtryk for det, det kan i den givne situation, og barnet vil altid samarbejde med den voksnes følelses initiativer.
Hvilket betyder, at den voksne der skælder ud, siger nej som det første, og korrigerer barnet får barnet til at føle sig forkert uden mulighed for at vide, hvad der er det rigtige at gøre/hvad den voksne forventer, at barnet
skal gøre, og derved fortsætter barnet med at handle på samme(uhensigtsmæssige-) måde.
For at støtte barnets bevidsthed om sine egen følelser, konkret skal der sættes
ord på, ord på det der umiddelbart kan ses/høres/handlingen, du græder, du smiler, du slår osv. på den måde støtter man barnets bevidsthed om sine reaktioner ved at give det opmærksomhed, det hjælper
også med at sammenholde ord og følelsesudtryk til et samlet hele, der med tiden giver barnet mulighed for at være bevidst om sine følelsesudtryk. Dernæst kan man sige, du ser ked ud af det, du ser glad ud, du ser vred ud, osv.
den voksne tolker følelsesudtrykkene og sætter ord på sin tolkning, det får barnet til at mærke efter, er der overensstemmelse mellem handling og ord, tid til eftertanke. Det næste er at give anvisninger på socialt
acceptabel handlinger, der matcher følelsen, især når det er negative følelser, er det vigtigt at vise, hvordan det er OK at være, vred. Eks. du må slå i puden, når du er vred. Det giver følelsen luft.
For at inddrage andre børn i den sociale læring kan den voksne sige til dem: se Robert er vred, han slår i puden.
Når man bruger STOP, VENT og GÅ i alle dagligdags situationer, så
vil børnene få gode konfliktløsningsmodeller med mange varierende mulige løsninger, børnene vil udvikle selvkontrol og derigennem overskud til at have positive sociale strategier. Småbørns konflikter der løses
trin for trin, giver børnene mulighed for at udvikle empati, impulskontrol og problemløsningsstrategier, der sikre at mobning og konflikter minimeres.
Barnet lærer at håndtere nye og uventede
situationer på en måde, så de løses bedst muligt, ved at bevare roen og tænke sig om, overveje forskellige mulige løsninger og vælge den mest hensigtsmæssige model til lejligheden. Ved at arbejde med nærmeste
udviklingszone, på en måde så lysten til at undersøge nye muligheder og at øve sig vedholdende stimuleres, udvikler barnet den bedste udgave af sig selv. Samt at barn lærer at tolke oplevelser og erfaringer i en meningsfuld
sammenhæng, så det frit og fleksibelt kan tage forskellige perspektiver på sig selv og andre.
Tema arbejde med sociale kompetencer.
Pædagogisk tilrettelagt
tema for 0-3 årige om udvikling af empati og sociale kompetencer.
Tema tilrettelægges med mindre grupper af børn, i forhold til udviklingsalder, 1-1,5 år 2-3 børn, 1,5-2 år 3-5
børn, 2-3 år 4-6 børn, det er godt med en gruppe, der er lige i udviklingsniveau, så de har sammenfaldende interesser, det gør det lettere at samles om et fælles tema. Under 1 år arbejdes der enkeltvis, sociale
kompetencer starter med en til en kontakt og turtagning. Det er ca. antal i forhold til 1 voksen, man kan have større grupper og så være 2 voksne, hvor den ene styrer historier og sange, og den anden hjælper børnene med at blive
i situationen, blot skal man være opmærksom på, at for store grupper giver mindre mulighed for koncentration og opmærksomhed på det enkelte barn, alene fordi mange sammen skal vente mere på hinanden, hvis alle skal høres/ses,
og sociale kompetencer øves bedst når forventningerne afstemmes efter udviklingsniveau.
I tilrettelæggelse af tema om sociale kompetencer skal man regne med mange gentagelser, små børn
elsker gentagelser, og de bliver ekstra opmærksomme, når man laver små variationer over gentagelserne, ændre betoning eller enkelte ord, leger med hviske eller kraftig stemmeføring, lægger forskellige følelser i
ansigt og lyde, overdriver ansigtsudtryk og stemmeføring.
Sæt 2 uger af til temaet, gerne med nogle uger eller 1 måneds mellemrum, da det er intensivt med hele uger, og der skal en dynamik i gang
for at læring finder sted, men det er svært i en dagligdag at holde dynamikken i 2 uger i træk. 1. uge arbejdes der med 10-15 min. dagligt for de mindste og 15-20 min. for de ældste, det er vigtigt, at den voksne styrer forløbet
til en positiv afslutning mens børnene stadig kan fastholde koncentrationen. Nogen gange kan børn koncentrerer sig i længere tid, hvis de bliver optagede af processen, det er så i orden at gøre det i længere tid. Vælg
et mindre rum uden forstyrrelser. Vælg et tidspunkt på dagen, hvor gruppen ikke er for tæt på spise og sovertider, koncentrationen er bedst, når der er balance. Det afgørende er ikke at være striks med strukturen,
strukturen skal tilpasses dagsformen, så den voksne netop agerer empatisk i forhold til børnegruppen.
2. uge kan man prøve at arbejde i 15-20 min for de mindste og 20-25 min. for de største,
det er stadig vigtigt, at den voksne slutter med en klar positiv afslutning, men at der også bliver taget udgangspunkt i børnenes initiativer til fordybelse i selve processen. Genkendelsen og gentagelsen er basis for at automatisere al læring,
ofte er det den voksne, der først bliver træt af at gentage.
Start hver gang på samme måde, brug hvert barns navn, sæt jer sammen i rundkreds så alle kan se hinanden. Arbejder
man med 1 barn, skal man stadig sidde, så man kan se barnets ansigt. Nogen børn har brug for et konkret holdepunkt for at fastholde stedet, hvor de skal sidde, så det kan være en fordel, at bruge små måtter, et tæppe
eller billeder at sidde på, evt. kan man tegne kridtstreger på gulvet, man kan også vælge at sidde ved et bord, der skal blot også være gulvplads til at lege sanglege på. Er der et af børnene, der er meget hurtig
til at reagere på spørgsmål, så kan den voksne med fordel bruge navnet på den, der bliver spurgt før spørgsmålet stilles, da børnene retter deres opmærksomhed, mod den der bliver benævnt,
og den voksne dermed uddeler ture så alle kan være aktivt deltagende. Det hurtige barn kan også lettere holdes lidt tilbage, hvis det er nærmest den voksne( "under armen"), og det lidt langsomme barn får bedre mulighed for at
nå at reagere, når det får direkte ansigt til ansigt kontakt med sit navn nævnt og en pause, hvor den voksne sikre sig, at der er kontakt, inden der spørges.
Slut på samme måde
hver gang, evt. med en farvelsang, Farvel og tak, kan også bruges til at snakke om, at være ked af det, når man siger farvel, og at trøsten er, at man siger på gensyn. Den voksne skal kunne sange og historier, så energien
kan bruges på at være nærværende i situationen og følge børnenes initiativer, mens der holdes fokus på opgaven. Hvis den voksne kan andre sange, sanglege og historier, der har relevans til emnet, så kan sange,
sanglege og historier skiftes ud, pointen er, at den voksne skal være uafhængig af tekster, for at reagere på børnenes initiativer, og for at inddrage børnenes initiativer i temaet. Det er gennem børnenes egne initiativer,
at forståelsen opstår, først som en handling forbundet med en følelse, og senere som en mulighed for at udvikle empati.
Til forberedelse af tema vil det være en god ide at lave en
æske eller en kuffert, hvor billeder, bøger, sange og eventuelle figurer kan ligge. Det er et godt signal til, hvad der skal ske, når man tager den frem, hver gang man skal til at synge, læse og evt. spille dukkespil. Småbørn
er nysgerrige efter, hvad der er i, og den voksne kan gøre det til en frydefuld oplevelse, når der i en kendt rækkefølge kommer noget op af æsken, børnene kan evt .prøve at gætte, hvad, der er i æsken.
Der kan være en heks i æsken, når Heksemutter skal synges, og en bus, når det er hjulene på bussen osv. Den voksne kan sige knirkende lyde, når det er Heksemutter, der lige straks kommer op af æsken, og en motorlyd,
når det er Hjulene på bussen osv. Det er vigtigt, at den voksne selv synes figurer og lyde har relevans, da en autentisk nærværende attitude er med til at fange og fastholde børnenes opmærksomhed.
De helt små børn er mindre interesserede i billeder og mere interesserede i figurer, så arbejdes der med de mindste introduceres snak om en følelse bedst med en figur med ansigt på, og at den voksne viser det med sit
eget ansigt, markerer en følelse i forbindelse med en handling, eks. vinke/græde, få sutten/blive glad, lave turtagning omkring mimikken, eks. barnet vinker/den voksne markerer græde, barnet finder sutten/den voksne viser glad ansigt/gemmer
sutten igen/ser ked ud af det/finder sutten/viser glad ansigt osv.
Der vælges 2-3 følelser ud til første gang, og de må gerne være gennemgående, mens der efterhånden kan
komme flere forskellige følelser til. Det skal være en positiv og en negativ følelse i første omgang, da modpoler understreger at følelserne er forskellige, og det er lettere at karikere kraftige modsætninger, der er
modsætninger inden for flere af følelserne, eks. overraskelse/forskrækkelse.
Når man forbereder og vælger materiale ud til tema arbejde, er det en god ide at have mere materiale
med hver gang, end man regner med at få brug for, så man har noget at tage frem, hvis koncentrationen er i top. Det man får tilovers, kan man gemme til gangen efter, så det ikke er spildt arbejde.
1.
dag uge 1 For de mindste: synge Heksemutter, snakke om troldebørnenes følelser, når de får/ikke får noget mad, og hvert barn kan vise, hvordan det gør, når det er henholdsvis sur, glad osv. Synge Hjulene
på bussen, sure fr. Madsen, giraffen siger av mit hoved osv. snak om følelserne ud fra billeder, sætte billederne af følelserne op et synligt sted. Læse Lille Blå Ballon mange ansigter, snakke om de forskellige ansigter.
Hvis koncentrationen slipper op efter Heksemutter, eller behovet for at gentage gør, at det strækker sig over for lang tid, så afsluttes, det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet skubbes til næste gang.
For de største: synge Der kom en trold, tælle og være sur, glad osv. snakke om følelserne, og hvert barn kan vise, hvordan det gør med kroppen/ser ud i ansigtet, når det er henholdsvis
sur, glad(tag evt. billeder af børnene imens) osv. Snak om følelserne ud fra billeder, sætte billederne af følelserne op et synligt sted. Synge og lege Stop stop stoppested bussen kommer, så det bliver tydeligt, hvad stop betyder.
Læse bogen om Lille blå Ballon leger med køkkenting, snakke om hvad gør Lille Blå Ballon, når han vil lege med køkkenting, hvad går galt for ham, hvordan har Rød det, og hvad gør Lilla. Omdrejningspunktet
for snakken er brug af STOP, stoptegn med hånden, stoppe op med hele kroppen og ordet STOP. Hvis koncentrationen slipper op efter Der kom en trold, eller behovet for at gentage gør, at det strækker sig over for lang tid, så afsluttes,
det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet skubbes til næste gang.
2. dag uge 1For begge aldersgrupper gentage 1. dagsprogram , evt. med det der ikke blev nået
første gang, det vigtigste er ikke at gennemgå hele programmet, men at børnene får begreb om følelserne på et handleplan, praktisk anvendeligt.
3. dag uge 1 For
de mindste synges og leges Stop stop stoppested bussen kommer, så det bliver tydeligt, hvad stop betyder. Læse bogen om Lille blå Ballon leger med køkkenting, snakke om hvad gør Lille Blå Ballon, når han vil lege
med køkkenting, hvad går galt for ham, hvordan har Rød det, og hvad gør Lilla. Omdrejningspunktet for snakken er brug af STOP, stoptegn med hånden, stoppe op med hele kroppen og ordet STOP. Hvis koncentrationen slipper op tidligere,
eller behovet for at gentage gør, at det strækker sig over for lang tid, så afsluttes, det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet skubbes til næste gang.
For
de største: Synge Jeg gik mig over sø og land, grineland, grædeland osv. sammenligne billeder med hvordan hvert barn ser ud når det griner, græder osv.. Lege Jeg er en lille blå ballon, for at træne timing, styre
vejrtrækning, slut aktiviteten af med afslapning til Mester Jakob. Læse lille Blå Ballon mange ansigter, snakke om de forskellige ansigter. Hvis koncentrationen slipper op tidligere, så afsluttes, det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse.
Resten af programmet skubbes til næste gang.
4. dag uge 1For begge aldersgrupper gentage 3. dagsprogram , evt. med det der ikke blev nået første gang, det vigtigste er ikke at
gennemgå hele programmet, men at børnene begynder at få sat begreber på.
5. dag uge 1 Resumere ugens bedste hits. Ugen afsluttes med gentagelse af de dele, der gav størst
genklang i børnene, husk at afslutte i en positiv stemning, det er ikke vigtigt, at børnene får gennemgået hele pakken.
Det vigtigste er, at de voksne følger op på ugen, ved
at bruge begreber fra ugen i dagligdagen, da den største læring finder sted igennem alle de dagligdags interaktioner. Tiden der går mellem temaugerne bruges til at integrere begreberne i dagligdagen. Billederne af følelserne skal
sidde fremme et synligt sted, så børnene kan pege på dem, når det er relevant. Stop bliver brugt i mange situationer, også hvor det ikke er relevant, men det er en naturlig læreproces at finde ud af ved at afprøve,
hvor det har gyldighed, de små der ser de store bruge stop, de lærer af dem. Bøgerne skal være tilgængelige for børnene i dagligdagen, så de selv kan kikke i dem, og evt. bede en voksen om at læse dem igen.
Næste tema uge er bygget op på samme måde, elementerne gentages, startes og sluttes på samme måde, og strukturen er den samme med sange, snak og historier. Hvis der mangler elementer fra første
uge, kan man starte med dem først, ellers kan gøres som følgende:
1. dag uge 2For de mindste synge Tommelfinger tommelfinger og mine øjne er forsvundet, snak om overraskelse,
blive væk og finde igen. Læse Lille Blå Ballon vil tegne, snakke om at passe på hinanden.
Hvis koncentrationen slipper op tidligere, eller behovet for at gentage gør, at det strækker
sig over for lang tid, så afsluttes, det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet skubbes til næste gang.
For de største lege Bjørnen sover og Tingelingelater,
for at træne timing, styre vejrtrækning, slut aktiviteten af med afslapning til Mester Jakob, snak om vejrtrækning undervejs. Læse lille Blå Ballon bygger tårn, snakke om at lege sammen, dele legetøj og hvordan det
føles. Hvis koncentrationen slipper op tidligere, så afsluttes, det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet skubbes til næste gang.
2. dag uge 2For
begge aldersgrupper gentage 1. dagsprogram , evt. med det der ikke blev nået første gang, det vigtigste er ikke at gennemgå hele programmet, men at børnene begynder at få sat handlinger og begreber sammen.
3. dag uge 2For de mindste: Tre små grise, snakke om at være bange, og hvad man kan gøre, når man bliver bange. Læse bogen om Lille Blå Ballon vil bygge tårn, snakke om hvad
gør Lille Blå Ballon, når han vil lege med klodserne, hvad går galt for ham, hvad går godt for ham, og hvordan har Grøn det. Hvis koncentrationen slipper op efter Tre små grise, eller behovet for at gentage gør,
at det strækker sig over for lang tid, så afsluttes, det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet skubbes til næste gang.
For de største: Synge Du skal klappe,
børnene finder selv på, snakke om hvad man gør, når man er i godt humør. Synge Lille Peter Edderkop, der blev overrasket af regnen. Snakke om at kravle op igen, når man er faldet ned. Synge Tre små grise, snakke
om at være bange, og hvad man kan gøre, når man bliver bange, og synge Mæ sir det lille lam, snakke om at hente hjælp. Læse Lille Blå Ballon vil tegne, snakke om at passe på hinanden. Hvis koncentrationen slipper
op tidligere, eller behovet for at gentage gør, at det strækker sig over for lang tid, så afsluttes, det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet skubbes til næste gang.
4. dag uge 2For begge aldersgrupper gentage 3. dagsprogram , evt. med det der ikke blev nået første gang, det vigtigste er ikke at gennemgå hele programmet, men at børnene begynder at få sat handlinger
og begreber sammen.
5. dag uge 2Resumere ugens bedste hits. Ugen afsluttes med gentagelse af de dele, der gav størst genklang i børnene, husk at afslutte i en positiv stemning, det
er ikke vigtigt, at børnene får gennemgået hele pakken. Slut evt. af med en lille fest.
Det vigtigste er, at de voksne følger op på ugen, ved at bruge begreber fra ugen i dagligdagen,
da den største læring finder sted igennem alle de dagligdags interaktioner. Imellem og efter temaugerne integrerer man begreberne i dagligdagen. Billederne af følelserne skal sidde fremme et synligt sted, så børnene kan pege
på dem, når det er relevant. Stop bliver brugt i mange situationer, også hvor det ikke er relevant, men det er en naturlig læreproces at finde ud af ved at afprøve, hvor det har gyldighed, de små der ser de store bruge
stop, de lærer af dem. Bøgerne skal være tilgængelige for børnene i dagligdagen, så de selv kan kikke i dem, og evt. bede en voksen om at læse dem igen.
En voksen kan også
tage æsken med materiale frem spontant eller på opfordring fra børnene, f.eks. når der ellers er fri leg, sådan at børnene kan vælge at deltage, eller de kan vælge at lege videre med det, de er i gang med.
Tema ugerne kan gentages med mellemrum, og formen kan variere efter børnegruppen, koncentrationen og behovet for at blive bevidst om grundlaget for udvikling af sociale kompetencer.
Børn, unge og voksne med udviklingsvanskeligheder
Følelses udvikling, der er bremset op eller gået i stå på et tidligt niveau, kan pirres og inspireres til at vokse igen
ved at blive stimuleret af omgivelserne, ved at blive mødt på udviklingsniveau med hjælp til at sortere i strømmen af sanseindtryk og følelses impulser, kan alle mennesker opnå positive sociale kontakter.
Børn, unge og voksne med udviklingsvanskeligheder møder oftere konflikter, alene på grund af deres begrænsede muligheder for at kommunikere med andre på niveau med deres biologiske alder. Omgivelserne
forventer på det grundlag mere(end de magter at udtrykke) eller mindre(regner ikke med at deres udtryk har betydning) af dem, end de kan. Konflikterne vil oftere være uafsluttede, færre hele cirkler, og derved vil de miste ydereligere muligheder
for at lære at håndtere konflikter, på en socialt acceptabel måde. Vanskeligheder med at blive mødt tilstrækkelig empatisk vil give dem dårligere muligheder for at udvikle empati, selvom deres udviklingsvanskeligheder
måske ligger et helt andet sted. Pga. forældres/voksnes bekymringer om deres udvikling vil deres mulighed for at møde positive ansigtsudtryk(Opioid) være mindre, og derved får de mindre Oxytocin, der aktiverer opioid og dopamin,
som skaber glæde, nysgerrighed og leg, der er grundlag for udvikling af positive sociale kompetencer.
Autisme spektret er kendetegnet ved fejl og mangler i udvikling af sociale kompetencer. Autisme spekteret
er bredt, og der er lige så stor forskel på mennesker med autisme, som der er forskel på andre mennesker. Børn, unge og voksne med en autisme spektrum forstyrrelse eller autistiske træk, har samme behov for at blive mødt
empatisk som alle andre mennesker. Det er gennem empatisk samspil, at mennesker udvikler deres sociale kompetencer, og ingen kan udvikle sociale kompetencer alene, det foregår i samspillet. Hvor meget, der kan opnås igennem empatisk samspil, er
individuelt. Om det er muligt, at kunne give udtryk for frustration på en socialt acceptabel måde, om det er ved et givet tegn, eller om følelses udtryk kommer pludseligt og voldsomt, har stor betydning for, hvordan man er sammen med andre,
hvilket samspil man kan have. Om det er muligt at tage ture om en ting og udvikle det til, at omhandle turtagning om følelser, giver en samhørigheds følelse, der kan lette det svære, alene ved at følelserne bliver delt med
en anden, og det åbner mulighed for at lære at regulere sig. At regulere sig selv er en forudsætning for impulskontrol, se afsnit om impulskontrol under VENT.
Ydermere er det sådan indrettet,
at vi anbringer mennesker med autisme spektrum forstyrrelser i grupper, institutioner, klasser og/eller botilbud, aflastning med andre med samme problematik, og det er sikkert udmærket i nogen sammenhænge, men det fordrer, at de lærer at
være sociale sammen med andre, der har svært ved netop at lære af sociale sammenhænge. Derfor bliver det af stor betydning, at personale omkring mennesker med den form for udviklingsvanskeligheder får særlig opmærksomhed
på udvikling af emotionelle og sociale kompetencer.
Børn, unge og voksne med udviklingsniveau som 0-3årige kan have gavn af at arbejde med udvikling af sociale kompetencer. Temauger er en gennemprøvet
arbejdsform, og mange af de samme forberedelser skal gøres uanset gruppens alder. Det kan være en fordel, at bruge emner der interessere gruppen i forvejen, så valget af sange og historier tilpasses til det. OBS på at unge og voksne
med udviklingsniveau som 0-3årige kan have interesser, der matcher deres biologiske alder. Indlæring af sociale kompetencer og empatiske handlinger foregår ved, at de unge og voksne bliver mødt empatisk med emner, der er tilstrækkelig
interessante. At lære sig selv at kende lidt bedre, giver mulighed for impulskontrol, hvilket er en forudsætning for at styre sine følelsesudbrud til socialt acceptabel handlinger, og med tiden måske også at forstå andres
følelsesudbrud, eller i det mindste at handle empatisk, fordi positiv reaktion fra andre giver positive følelser i sig selv.
Væsentlig for tilrettelæggelse af temaerne er den sproglige udvikling,
der skal være opmærksomhed på både impressiv og ekspressiv sprog/kommunikation. Billeder og sange/rytmer går uden om sproget, og tidlig udvikling støttes af imitation, så man skal være bevidst om, hvad man bruger
af virkemidler. Der skal være kontakt, for at der sker integrering. Kommunikation er vigtig i overvejelserne over fremgangsmåde med temaarbejde, nogen er visuelle og støttes bedst af billeder, nogen har glæde af tegn til tale, andre
ser ikke op og får derved ikke ansigts informationerne med, så man skal arbejde med, at få dem til at se op først, gøre ansigtet interessant, ved f.eks. at flytte hænderne op til ansigtet når man bruger fagter, sige
bestemte lyde, eller bruge kraftig make-up. Billeder kan hjælpe med kommunikationen, hvor det ekspressive sprog er vanskeligt, også selvom der er talesprog, så kan følelser være svære at udtrykke, og gestus og billeder
kan så være en vej til at udtrykke sig på en socialt acceptabel måde. Vigtigt at barnet/den unge/den voksne udvikler et tydeligt stoptegn, som andre kan forstå. Kan det vises med et billede eller med en gestus, så er det
vejen frem til at barnet/den unge/den voksne møder forståelse for sine ønsker og behov.
Konkrete forslag til temaarbejde:Ligesom med småbørn, så kan en pædagog
arbejde med en lille gruppe, eller man kan vælge en pædagog, der styrer sange, historier og billeder, og den anden hjælper gruppen med at holde koncentrationen. Blot er det vigtigt, at alle bliver set og får tur, og at det ikke varer
for længe, da helt almindelige mennesker koncentrerer sig i ca 20-25min. ad gangen på topniveau, derefter mindskes koncentrationen, og der er brug for en pause eller et aktivitets skift.
Samme grundregler
for opbygning af tema arbejde, struktur og emner som til småbørn. Afhængig af institutionens rammer, skole, børnehave, specialklasse, bo-tilbud eller aflastningsinstitution kan man vælge, at arbejde med tema i nogle dage, og
så holde en kortere pause, eller man kan vælge at bruge 2-3 gange om ugen over en længere afgrænset periode. Det er ikke væsentligt, hvilken ramme man sætter om tema arbejdet, det væsentlige er, at man planlægger
og tilrettelægger med at bruge tid til netop at arbejde med indre følelsers udtryk og derigennem blive opmærksom på andres følelsesudtryk, for gennem sociale kompetencer og konkrete handlinger at mindske konflikter og styrke
samhørigheds følelser, modsat ensomhed.
Der kan med fordel laves materiale til tema arbejde af billeder fra dagligdagen, da det er i dagligdagen, at sociale omgangsformer skal udvikles med de mange
facetter, der er imellem mennesker. Billeder fra nettet kan også bruges til at starte med, og man kan bruge billeder fra kommunikations materiale, som børnene, de unge eller de voksne i forvejen bruger i deres kommunikation. Kan man tegne så
det tilnærmelsesvis ligner, tændstiksmænd, ansigtsudtryk etc., så er det også en oplagt måde at kommunikere på, tegningerne gemmes(evt. lamineres) og bruges igen, når der opstår situationer, hvor der kan
sammenlignes, eller til bare at genopleve det tegnede. Man kan også bruge det medfølgende materiale og tilpasse det til gruppens interesser/udviklingsniveau.
Tilrettelæggelsen af tema arbejde:
se under Tema arbejde med sociale kompetencer.
Brug iøvrigt samme fremgangsmåde til integrering i personalegrupper, indragelse af forældre og daglig håndtering af konflikter.
Forældre inddragelse
Forældre skal orienteres om tiltag i forhold til konflikthåndtering, temauger og dagligdagshåndtering af konflikter, orienteringen kan foregå
med sedler eller et forældremøde, hvor teori omkring udviklingen af sociale kompetencer vises og diskuteres ud fra forældrenes værdier og de muligheder, institutionen har for at inddrage disse. Et tæt forældresamarbejde
er vigtigt, for at barnet oplever mening og sammenhæng. Barnet vil tage sine erfaringer med sig hjemmefra til institutionen, og omvendt vil barnet tage sine erfaringer fra institutionen med sig hjem. Forældrene kan bidrage med deres kulturelle
baggrund og værdier, og institutionen kan se barnet i en større gruppe, hvor der er oplagt mulighed for at socialiseres på en anderledes måde end i familien. Det gode samarbejde om barnet fordrer at personale og forældre løbende
tager emnet op, når der opstår situationer, hvor barnet viser sin forståelse af sociale sammenhænge, eller mangel på samme, hvor og hvordan der kan sættes ind, støttes med ord og handling, eller planlægges så
man undgår at konfrontere problemer, hvis der er andre udviklingsopgaver, der er mere presserende.
Det kan være en fordel at holde et forældremøde om temaet inden starten af 1. temauge, hvor
den teoretiske baggrund bliver fremlagt, og hvor der er mulighed for at spørge ind til det, med konkrete eksempler og inddragelse af forældrenes egne løsninger på dagligdags konflikter. Senere kan man på et forældremøde
diskutere, hvordan det går, og evt. vise videoklip fra temaarbejdet.
Forslag til brev til forældre:
Kære forældre
Vi vil i den kommende tid arbejde med et tema om udvikling af sociale kompetencer og empati med en gruppe børn. Først i uge___, så vil der være en pause, og så vil vi bruge en uge mere på temaet, uge___. Jeres
barn skal være i institutionen hver dag kl. 9.00 for at deltage.
Vi vil synge, lege og læse om følelser og om at hjælpe hinanden. Vi vil gennemgå brug at stop tegnet, men det er i alle
dagligdags situationer, at jeres barn lærer at bruge og forstå betydningen af, at vise stop med hånden, at sige stop og at respektere en andens stop tegn. Vi vil snakke om vores følelser, både om vores egne og de andres, hvordan
vi ser ud, når vi er sure, glade, kede af det osv. Dette lægger grunden til at udvikle en sikker selvfølelse, sociale kompetencer og med tiden empati, hvilket mindsker konflikter og nedbringer mobning.
Ideologisk set er det Marte Meo metoden, der er baggrunden for udvikling af sociale kompetencer, men der er også hentet inspiration fra Trin for trin, der bruges i børnehaver og skoler til at lære børnene om konfliktløsning,
og andre metoder til at minimere mobning, samt viden indenfor forskellige områder eksempelvis hjerneforskning, psykologi og neurologi. Marte Meo metoden er baseret på udviklingen af det naturligt gode samspil, og metoden giver konkrete anvisninger
på, hvordan sociale kompetencer udvikles.
Målet er gennem arbejde med nærmeste udviklingszone, på en måde så lysten til at undersøge nye muligheder og at øve sig
vedholdende stimuleres, at barnet udvikler den bedste udgave af sig selv. At barnet kan tolke oplevelser og erfaringer i en meningsfuld sammenhæng, så det frit og fleksibelt kan tage forskellige perspektiver på sig selv og andre. Samt at
barnet bliver tilstrækkelig trygt til at turde bruge sin fremvoksende evne til at mentalisere og udforske sine egne og andres indre psykologiske tilstande. At barnet føler, at det hører til, identificere sig som tilhørende et eller
flere fællesskaber med forskellig nærhed, familie, venner, organisationer osv., at barnet både kan bidrage til og øve indflydelse på disse sociale fællesskaber, og har mulighed for frit at begå sig i sociale sammenhænge.
Det er samtidig et læreplanstema i følge lovgivningen at arbejde med sociale kompetencer, så temaarbejdet indgår i institutionens læreplaner.
Har i
spørgsmål er i altid velkommen. Mange hilsner
Implementering i personalegruppe
Da det er afgørende for børns positive sociale udvikling, at miljøet
generelt er udviklingsstøttende, bør der arbejdes med at hele institutionens personale forstår principperne for udvikling af sociale kompetencer og empati, og at alle på hver deres måde bidrager til børnenes sociale omgang
med jævnaldrende, ældre og yngre børn. Netop dette med hvordan man er sammen med forskellige andre, er et oplagt læringsrum i institutionerne. Forskellige voksne har forskellige løsningsstrategier. Det er en fordel, at børnene
får syn for, at der er forskellige rigtige måder at løse konflikter på, dette fremmer alsidigheden og udvikler respekt for, at vi mennesker er forskellige, og dermed udvikles positive sociale kompetencer samtidig med alsidig personlig
udvikling styrkes.
Start med en kort gennemgang af teoribaggrund for hele personalet. Vælg en eller to grupper ud, der skal arbejde med temaugerne. Den ene gruppe filmes i starten af temaugen. En Marte Meo
terapeut udvælger klip fra filmen, hvor pædagogen positivt bekræfter et følelsesinitiativ. Klippet vises først til pædagogen, der blev filmet, og derefter til alle i personalegruppen, og pædagogen kan evt. fortælle,
hvordan det var at arbejde med netop dette. Det skal være en uddannet Marte Meo terapeut, der udvælger og viser klip, for at sikre at det bliver det bedst egnede klip, og at der kommer de korrekte begrundelser for netop at arbejde på denne
måde.
Der filmes igen i anden uge af temaugerne, denne gang vælges så vidt muligt et klip ud, hvor børnene viser, at de har fået øje på hinandens initiativer, eller hvor
pædagogen viser børnene et andet barns initiativ/behov. Dette klip vises på samme måde først til pædagogen, og dernæst til hele personalegruppen. Der kan evt. filmes i dagligdagen, fri leg, og vises klip med hvordan
de voksne og børnene løser opståede konflikter.
Det vil være en god ide at lave et Marte Meo forløb med et barn, der reagerer uhensigtsmæssigt i sociale sammenhænge, sideløbende
med temaugerne. Det kan være et barn, der har fået til vane at bide, slå, skubbe eller hive i håret.
Tilbagemeldingsklippene fra forløbet kan så vises sammen med klippene fra
temaet til hele personalegruppen, efter den filmede pædagog har set det.
Når man har arbejdet med temauger og forløb om udvikling af sociale kompetencer og empati, kan man invitere forældrene
til at se videoklippene derfra. Evt. kan man maile materiale til forældrene, så de selv kan lave billeder og bøger derhjemme.
For at få helheden med i implementeringen, så er det en
god ide at beskrive processen i institutionens læreplan. Beskrives i læreplanstemaet sociale kompetencer og samtidig have et link til barnets alsidige personlige udvikling, der har stor betydning i udviklingen af sociale kompetencer.
Inspiration/litteratur
Aarts, Maria: Marte Meo Grundbog. Holland Aarts produktions
Pernille ,Roug: Marte Meo i praksis-bedre samspil ved
egen kraft. Nordisk forlag 2002
Birk Sørensen, Jytte: Marte Meo metodens teori og praksis. Systime 2002
Birk Sørensen, Jytte: Støt mestring-bryd mønstre.
Dafolo 2007
Birk Sørensen, Jytte: Mønsterbrud i opbrud. Dafolo 2010
Gerhardt, Sue: Kærlighed gør en forskel. Kærlige følelser former
barnets hjerne. Dansk Psykologisk Forlag 2004
Broberg, Anders. Granqvist, Per. Ivarsson, Tord. Mothander, Pia Risholm: Tilknytningsteori Betydningen af nære relationer. Gyldendals Bogklub 2009
Gullestrup, Lise: At blive et med sig selv-om udviklingen af det 0-5 årige barns selv. Frydenlund 2005
Kristensen, Rene: Fantastiske forbindelser-relationer i undervisning og læringssamvær.
Dafolo 2006
Freltofte, Susanne: Udviklingsmuligheder for børn med hjerneskader. Borgen 2005
Stern, Daniel: Spædbarnets interpersonnelle univers. Hans Reitzels
Forlag 2009
Stern, Daniel: DVD Konference Kommunikation og relationer. University College Lillebælt Center for undervisningsmidler 2008
Perry, Bruce D.: Drengen der
voksede op som hund. Hans Reitzels Forlag 2012
Wennerberg, Tor: Vi er vores relationer. Dansk Psykologisk Forlag 2011
Fleischer, Anne Vibeke: Set med børns øjne,
om menneskeforståelse. Dansk Psykologisk Forlag 2012
Hart, Susan: Neuroaffektiv psykoterapi med børn. Hans Reitzels Forlag 2011
Hart, Susan. Schwartz, Rikke:
Fra interaktion til relation, tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern og Fonagy. Gyldendals Bogklubber 2008
Knudsen, Ann Elisabeth: Hvor svært kan det være? værd at vide om voksne hjerner. Schønberg
2012
Knudsen, Ann Elisabeth: Hallo, er der hul igennem? dit barns hjerne 0-18 år. Schønberg 2011
Knudsen, Ann Elisabeth: Foredrag ved Marte Meo foreningen
28.5. 2013
Lorentzen, Per: Usædvanlige børn, samspil og kommunikation med alvorligt handicappede børn. Social-pædagogisk Bibliotek 1998
Lorentzen,
Per: Fra tilskuer til deltager, samspil og kommunikation med voksne udviklingshæmmede. Materialecentret, Kollegievej 1, 9000 Aalborg 2007
Ahlmann, Lise: Bevægelse og udvikling. Christian Ejlers Forlag
1995
Ahlmann, Lise: Indlært hjælpeløshed. Frydenlund 2011
Sigsgaard, Erik: Skæld ud. Hans Reitzels Forlag 2011
Goleman, Daniel: Social intelligens, den nye videnskab om menneskelige relationer. Borgen 1997
Gregersen, Lone: Trin for trin 1, social og emotionel læring for børn i alderen 4-6 år.
Specialpædagogisk Forlag 2009
Materiale til temauger
Billeder af ansigter med forskellige udtryk kan fremstilles af billeder fra internettet, skrives ud fra ovenstående,
eller man kan fotografere børnene, når de viser, hvordan de ser ud, når de er glade/sure/ked af det osv. Billederne skal hænges op på et synligt sted, så børnene kan pege på dem, og selv undersøge dem,
og så de voksne kan pege på billeder af forskellige følelser, når der snakkes om det i konkrete situationer. Der kan også laves bøger med billederne af børnene. Det er også godt, hvis man tegner i forskellige
situationer, tegninger er med til at fastholde det oplevede. Når man tager tegningen frem igen, huskes på en anden måde, og derved kan man snakke om det igen.
Almindelige balloner kan købes
og bruges som håndgribelige figurer, de skal være runde, og ansigter kan tegnes på med tusser, hvis man bruger whiteboard tusser, så kan man viske ud og tegne ansigt på igen og igen, det er ikke meningen at børnene selv
skal lege med ballonerne, ballonerne skal bruges for at håndgribeliggøre historierne. OBS på at små børn ikke må lege med balloner uden voksen opsyn, af hensyn til kvælningsfare.
Til forberedelse af tema vil det være en god ide at lave en æske eller en kuffert, hvor billeder, bøger, sange, tegninger, balloner og eventuelle figurer kan ligge. Det er godt, at have figurer med relation til det man snakker
om, da helt små børn er mere interesserede i figurer end i billeder/bøger.
Ide til materiale man selv kan lave: skrive billeder ud af ansigter med følelserne i A4 størrelse, papiret
klippes i stykker 2-8 skæve eller buede stykker, hvert stykke lamineres for sig, så har man brikker til et puslespil, på et andet A4 ark tegner man rundt om alle stykkerne, så man kan, se hvordan det skal samles igen, det er bunden
af puslespillet, det skal også lamineres, til sidst sættes velcro med lim på den ene side på alle stykkerne og på bunden, sådan at stykkerne sidder fast, når man har fundet ud af, hvor de skal ligge. På denne
måde kan man lave puslespil, som man kan tage frem og bruge i dagligdagen, med en oplagt mulighed for at snakke om følelser.
Et blåt A4 ark klippes ud i facon som en ballon med arme og ben, den
limes på et hvidt A4 ark, og der tegnes næse på, dette lamineres. Der klippes munde og øjne i henholdsvis rødt og sort papir, sådan at stumperne ligner en sur mund, en glad mund, en overrasket mund osv. med øjnene
også, alle delene lamineres og klippes ud. Når man bruger dem, sætter man dem på med "elefantsnot"., så kan man lege med forskellige udtryk på Lille Blå Ballons ansigt. Evt. klippes en rød stophånd og
en færdselstavle med fuld stop ud og lamineres, til at lege med når Lille Blå Ballon siger stop.
Bøgerne om Lille Blå Ballon kan skrives ud på almindelig hvidt papir og
laves til bøger, lige så mange der er brug for. For at lave bøger skal man klippe siderne ud på langs, de foldes midt over, så forside og side 1 er på hver sin side af samme blad til bogen, og sådan fortsættes
der. Siderne lamineres, tips: klip en smal strimmel af hver side, for at lamineringen kan lime sammen og holde til småbørn, der bider i dem. Lav huller i venstre side af forsiden, og fortsæt med huller så siderne kommer i nummerorden.
Stik bred elastik( bukseelastik i metermål) igennem hullerne og bind sammen. Lavet på denne måde kan bøgerne holde til mange temauger, og til at børnene selv sidder med dem. Tips: hvis det skal være let at bladre i bøgerne,
så kan man bruge nøgleringe i stedet for elastik, så glider siderne lettere.
Filer med Lille Blå Ballon historier kan fås på mail ved henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com
Tilføjelse til materiale:
Bøger om Lille Blå Ballon:
Bogen om Lille Blå Ballon vil tegne har et tema om lystfyldt
adfærd/impulsstyring, Blå kommer i tanke om, at han vil tegne, da han ser Lyserød sidder og tegner. Han ser også, at Lyserød sidder på hans stol, og for at opfylde sin lyst til at sidde og tegne, ser han kun den mulighed
at skubbe til Lyserød, for at få sin stol. Da Lyserød græder, bliver Blå betænkelig, og han hjælper Lyserød op igen, her kan den voksne hjælpe ved at sætte ord på. I historien løser
Blå selv situationen, med en anden løsning end at skubbe, den voksne kan foreslå flere forskellige løsninger, eller spørge børnene(efter børnenes udviklingsaldre/erfaringer) hvad Blå ellers kunne have gjort,
for at komme til at sidde at tegne. Han kunne spørge, om han måtte få sin stol, han kunne finde en anden stol til sig selv, stoppe op og tænke sig om før handling osv. den voksne kan evt. bruge stophånden under oplæsningen
for at symbolisere, hvornår Blå skal tænke sig om. Børnene kunne evt. hjælpe hinanden med at finde stole og tegne(ansigter) bagefter.
Bogen om Lille Blå Ballon vil bygge tårn
har et tema om, at tage initiativ til at lege sammen/ved siden af hinanden. Blå ser, at Grøn er igang med en spændende leg, og i sin iver for at være med vælter han Grøns tårn. Blå prøver at redde situationen
og vise sin hensigt ved at tage klodsen, men først da han finder tilsvarende klodser, og begge bygger tårn, bliver det til en god leg for begge. Den voksne hjælper undervejs med at sætte ord på Blås intentioner med at tage
klodsen, med at finde andre klodser og igangsætte en fælles leg, at bygge og vælte tårn sammen. Den voksne kan fokusere på Blås og Grøns følelsesudtryk for at hjælpe med at se bagom handlingerne og få
øje på intentionerne. I Blås initiativ til at lege bygge tårn sammen med Grøn, kan den voksne sætte ord på ved at sige: Det ser sjovt ud, det Grøn leger, Blå du kan spørge, om du må være
med til at bygge tårn. Den voksne kobler Blås intention til Grøns leg, ved at sætte ord på og f.eks. bruge: se Grøn, Blå vil også gerne bygge tårn, eller: se Blå, Grøn bygger med de klodser,
du kan bruge de her klodser. Børnene kan evt. lege med klodser efterfølgende.
Bogen om Lille Blå Ballon leger lave mad har et tema om at deles om og om at bide. Rød leger i legekøkkenet,
og forventer at legetingene er en del af hendes leg, Blå ved ikke at tingene er en del af Røds leg, og han tager dem for selv at begynde at lege, det vil Rød ikke finde sig i og gør krav på det, Blå bliver overrasket
og reagerer med at fastholde sin ret ved at bide Rød. På det tidspunkt vil der typisk være en voksen der bryder ind, den voksnes rolle er at fordele retfærdighed og få legen igang igen. Det er vigtigt, at den voksne sætter
ord på, hvad der sker, hvordan følelsesudtrykkene er, hvilke intentioner de hver især har, og hvilke andre måder at reagere på, der kunne være hensigtsmæssige. Den voksne kan evt. spørge børnene alt
efter deres udviklingsalder og erfaringer, om de kunne hjælpe henholdsvis Blå og Rød med en anden måde at reagere på, eks. Blå kunne spørge om han måtte tage koppen, Rød kunne sige: du må gerne
lege med, så du laver kaffen, eller her er der en kop til dig, og tage en fra kassen, osv. Det er også en mulighed at bruge historien til at snakke om stoptegnet og måden at bruge det på. Børnene kunne evt. lege med køkkenting
og selv prøve at bruge stoptegnet i legen, hjulpet af den voksne.
Bogen om Lille Blå Ballon og Lille Orange har et tema om, hvad er et uheld kontra handling med forsæt. Orange spiller bold og rammer
Blå, der leger med en bil og ser ikke, hvad der sker. Der kan snakkes om handlinger med intentioner om at ramme en anden, eller om at det var et uheld, at bolden ramte Blå, hvilke følelser det sætter igang at blive ramt, samt at det
er OK at blive sur/gal/ked af det, uanset om handlingen var med forsæt. Den voksne kan snakke om, hvad der kan ske af uheld, og hvordan man kan redde situationen, når uheldet er sket, eller spørge børnene alt efter udviklingsalder
og erfaringer, hvad de har oplevet af uheld/ting, der bare skete for dem. Børnene kunne evt. spille bold bagefter.
Bogen om Lille Blå Ballon mange ansigter handler om følelser og behov. Bogen bruges
til en snak om, hvordan man ser ud i forskellige situationer, og børnene kan opfordres til at finde måder at udtrykke sig på i forskellige sammenhænge, hvad er socialt acceptabelt, når man er sur, gal, træt, ked af det,
glad? gøre børnene opmærksomme på hinandens følelsesudtryk, eks. når Blå gør sådan, så er han sur. Kombineres evt. med at børnene leger med Lille Blå Ballon påklæbningsansigt,
sætter mund og øjne på efter følelsesudtryk.
Til de 2,5-3 årige kan man bruge bogen til gæt hvad. Eks. s.1 gæt, hvad er en mund, der vender opad, vises med hånden,
og armene vender opad i juhu, og øjnene lyser, vises med ansigtet. Det er smart, at spørge med navnet først på den der bliver bedt om at svare, for at alle børnene får mulighed for at svare efter tur, og det er smart,
at starte med at spørge det enkelte barn om noget, det med stor sandsynlighed kan svare på.
Interaktivbøger 2,5-3år.
Interaktiv bøgerne er
lavet til de lidt større børn, 2,5-3 år. Det er de samme historier, men der lægges op til, at den voksne spørger børnene, hvad Blå føler/reagerer med i situationerne. Derved får børnene indflydelse
på historierne, og de får mulighed for at opleve, at reaktioner er forskellige, og at der er flere muligheder. Elementer fra dialogisk læsning kan bruges til at fremhæve f.eks. specifikke følelsesudtryk, andres intentioner hvordan
ser de ud, dit og mit, turtagning/deles om, konkretisere med billeder, spil og leg med følelsesudtryk og børnenes egne bidrag.
Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon vil tegne
Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon vil bygge tårn
Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon leger laver mad
Den interaktiv bog
om Lille Blå Ballon og Lille Orange
Spil til de 2,5 til 3 årige.
Memory med billeder af følelsesudtryk,
enten kan man tage billeder af børnenes egne følelsesudtryk, eller man kan bruge billeder fra nettet. Billederne kan klæbes på pap og lamineres, så de kan holde til brug. Laminerede ting kan let glide og være en finmotorisk
udfordring, men hvis man lægger et stykke stof eller en klud under så ligger de mere stabilt på et bord, og de er til at få fat i for små fingre. Når man spiller, kan man sætte ord på de forskellige følelsesudtryk,
og evt kan man se, om man kan finde/huske bestemte følelsesudtryk.
Billedlotteri med billeder af følelsesudtryk, ligesom til Memory kan man bruge børnenes egne eller billeder fra nettet. Der
laves plader med 4 evt. 5 billeder på hver, en plade til hvert barn, endelig ikke for mange børn sammen om et spil, da det er svært at vente på tur, og der er længere tid mellem turene, når man er flere. Der skal selvfølgelig
laves tilsvarende billeder til dem der er på pladerne til at spille med, billeder og plader lamineres for bedre holdbarhed. Hvert billede benævnes når det trækkes. Samme tips som til Memory med at lægge de laminerede billeder
på et stykke stof eller en klud, for at det skal være lettere at få fat i brikkerne. Det er kun fantasien, der sætter bremser for, hvilke billeder der er relevante, og den daglige praksis kan mange gange vise, hvad der er aktuelt at
snakke om henover spillet. Igen skal der ikke være for mange brikker, da det er sværere at overskue, og heller ikke her skal der være for mange med til spillet, pga. tidsperspektiv og turtagning.
Saml
2 der hører sammen, her skal man finde to ting, der har relevans for hinanden, og så finde billeder på dette, eks. en seng/en der gaber eller sover, en der ser meget vred ud eller brøler/en der viser forskrækkelse, en der vinker/en
der græder, en der gaber op for en skefuld/en skål mad, en der kysser eller krammer/en der smiler osv. Billederne sættes på pap, dem der hører sammen på samme stykke pap med et mellemrum imellem, pappet klippes over med
forskellige siksak eller buer, så det er tydeligt, hvilke der skal passe sammen. Det kan bruges som puslespil, eller man kan spille flere sammen på den måde, at hvert barn får en brik, og den voksne har puljen med de brikker, der passer
til, og råber op på samme måde som til billedlotteri. Det er så oplagt, at snakke om følelser i forbindelse med handlings eller løsnings muligheder på opståede behov-følelser. Hvis brikkerne bliver lamineret,
kan det være sværere at få dem til at passe sammen i klipningen.
En terning med billeder på af f.eks. følelserne, den kan bruges til at spille: syng om denne følelse på
Jeg gik mig over sø og land, billederne på terningen kan varieres i det uendelige, alt efter hvad terningen skal bestemme, eks. gæt en følelse. Terningen kan laves af karton og billederne limes på, eller man kan købe
en terning, eller man kan lave en terning af lamineret papir, der kan samles og skilles ad og gemmes i mappen med Lille Blå Ballon. Lamineret terning: et stykke A4 papir deles i 3 på den korte led og 4 på den lange led, ternene skal være
kvadratiske, for at give den bedste terning. Billederne skal være ca 1/2 cm mindre end ternene i omkredsen hele vejen rundt, og de 4 skal ligge midt under rækken med 3, i figur som et T. Når der lamineres skal billederne ligge præcist.
Der klippes rundt om ternene sådan, at der bliver et overlab til siderne og i enden af rækken med de 4 tern. på bagsiden ridses forsigtigt med en skarp kniv ved hver bukning, der skal ikke skæres igennem. Der skæres igennem til
3 papirklips på hver side, der skal holdes sammen, terningen bukkes og hæftes sammen med papirklipsene. Terningen kan så skilles ad i papirklipsene, når man ikke bruger den.
Dåse eller
æske med konkreter til symbol for sange.
Dåse eller æske beklædes med papir med billeder af Lille Blå Ballon eller andre relevante billeder. Spil til en æske, bøger til en
anden æske, konkreter til en dåse eller kuffert. Konkreter til sange kan være, en edderkop til Lille Peter Edderkop, en gammel mand med skæg til Jeg gik mig over sø og land-grineland-grædeland osv., en bus eller en dame
til Sure Fr. Madsen siger hold så STOP, en heks til Heksemutter, en smiley til Du skal klappe hvis du er i godt humør, en bjørn til Bjørnen sover, en tinsoldat til Tingelingelater, en Bamse/Kylling/Ælling til Bamse gik, en
løve/slange/tiger til Da jeg gik en tur, en seng til Mester Jakob, en dukkevogn til Lille Lise, grise til Tre små grise osv. det er smart at vælge konkreter børnene kan forholde til sangene, og man kan enten styre det ved at den voksne
vælger en konkret, eller ved at børnene får lov til at vælge en sang. Der skal være en fast struktur omkring, hvad der skal ske, må et barn vælge, så styrer den voksne at alle får tur. Tips, der skal ikke
være for mange konkreter i ad gangen, da det forstyrer, når børnene selv skal vælge, jo ældre(udviklingsalder) børnene er, jo flere muligheder for valg er de i stand til at overskue.
Det
er en god ide, at have materialet i en mappe, der kan indeholde en sangbog, påklædningsansigt med Lille Blå Ballon, billeder med de forskellige følelser, stophånd osv. Når materialet er samlet f.eks. på en hylde,
kan børnene evt. invitere til at lege med det i andre sammenhænge end ved temauger, eller man kan tage det frem i aktuelle sammenhænge, som til samling eller når der opstår situationer i hverdagen, eller bare for at lave noget
sjovt sammen.
