Udvikling af sprog

Lille uddrag fra ANDRE PERSPEKTIVER:

Det er naturligt for mennesker at kommunikere med mennesker. Kommunikation mellem mennesker er noget særligt for vores art. Vi kan gøre os forståelige overfor hinanden direkte, over lange afstande og over lange tidsperioder. Det gør os til en særlig slags, og det giver os muligheder for at dele viden, erfaringer og at tænke over udvikling. Så vidt vi ved, kan ingen andre arter det.

Myrer kommunikerer ved at udsende dufte, når de vil fortælle hinanden noget. Vi ved ikke så meget om menneskers dufte som kommunikation, selvom reklamebranchen bruger den viden, vi har, til at påvirke vores valg som forbrugere. Men i almindelighed udtrykker mennesker sig gennem sprog, og sprog udvikler sig fra tidlig kommunikation.

Her er nogle eksempler på tidlige kommunikative udtryk: ansigtsudtryk, øjenkontakt, opmærksomhed rettet mod/ blikretning, gensidighed, rytmejustering, gestik, lyde, toner og kropssprog. Den tidlige kommunikation udspringer af tilstande og behov som for eksempel: aktivitetsniveau, behag/ ubehag, nærhedstrang, sult/mæthed, tryghed og temperatur- regulering.

🙂🙂🙂🙂🙂

Marte Meo sprog

Sproglig udvikling foregår mellem mennesker, når de taler med hinanden

- uden italesættelse ingen udvikling af sprog

At sætte ord på - vi kan også kalde det at benævne: 

- sig selv

- situationen

- den anden

Det er vigtige redskaber til at udvikle sit eget sprog og de andres. For vi udvikler os sammen, når vi også kan kommunikere med hinanden med ord. Med ord kan vi tale om nuet og det, der ikke er tilstede. Vi får på den måde øget vores muligheder for at tænke og reflektere, og vi bliver i stand til at reflektere sammen både om det, der rør sig inden i os, og det der ligger langt fra os.

❤❤❤

Marte Meo kommunikation er udviklingsstøttende, og det er en særlig måde at kommunikere på

Marte Meo kommunikation:
  • at sætte ord på sig selv, situationen og den anden
  • at sætte ord på fremhæver det benævnte
  • det benævnte bemærkes
  • den der taler bemærkes
  • den og det der benævnes bemærkes på samme måde, som der benævnes
 
Forskellige måde at benævne på med vidt forskellige virkninger:
 
  • at benævne i nutidsform eks løbe, løbe, siger den toårige, mens han løber. Det giver nærvær og konkret, opmærksomhed på det, der foregår i nuet og styrker på den måde koncentrationen, også hvis det er mor, der benævner ved at sige løbe, løbe, løbe, mens han løber, altså VÆREN i nuet
  •  
  • at benævne i fremtidsform bruger vi, når vi anviser en vej at gå, eks løb(den vej), det handler om det næste, der skal ske, noget fremad-rettet som forberedelse til, og det opstiller en forventning til det næste, faren ved at bruge bydeform er, at det kan lyde som en ordre, når mor siger løb, hvis hun i stedet siger, du kan løbe(den vej), er det mere som et forslag, hvor der er mulighed for at vælge at gøre noget andet, det kan være mere rigtigt set ud fra barnets forståelse af situationen
  •  
  • at benævne i datids-form eks har løbet, der kan man tale om det, der er sket, hvad man kan lære af det, og man kan reflektere i fællesskab, faren ved det er, at man kan komme til at bebrejde handlinger, der selvsagt ikke kan gøres om, da de har fundet sted
  •  
🙂🙂🙂🙂🙂
 
Vi benævner positivt, det vil sige, vi taler om det, der har fundet sted, det der sker lige nu, og det vi forventer i en positiv tone.
 
Vi sætter fokus på det, der virker, det vi kan lære af og blive klogere af, så vi forstår, hvad andre ser og forventer, hvad vi selv har forstået af situationen, og hvordan og hvad vi kan være sammen om i situationen.
 
Vi taler i udsagn, det vil sige, spørgsmål stilles kun, når den anden har mulighed for at svare, og at vi faktisk har tænkt os at tage svaret alvorligt, ellers benævner vi os selv, situationen og den anden positivt.
 
🙂🙂🙂🙂🙂

Ny forskning i dansk sprog

Ny forskning i hvorfor danske småbørn er bagud i forhold til andre landes småbørn viser, at dansk er svært at lære, fordi vi mumler mere, udtaler ord utydeligt og siger sætninger, der lyder mere som et sammenhængende ord.

Det gør os måske bedre til at kommunikere med hinanden og til at forstå hinanden, fordi vi har vænnet os til at bygge kommunikationen mere på forventning og kontekst. 

I den forbindelse kunne en tese være, at danskere går lidt længere for at forstå hinanden. Vi sætter os måske mere i hinandens sted og bruger derfor mere empati, når vi taler sammen,« fortæller Morten Christiansen.  

Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/mumleri-og-et-hav-af-vokaler-sproget-kan-vaere-aarsag-til-at-danske-boern-er?utm_campaign=Mumleri%20og%20et%20hav%20af%20vokaler%3A%20Sproget%20kan%20være%20årsag%20til%2C%20at%20danske%20børn%20er%20sprogligt%20bagud%20%2F%20Bliv%20klogere%20på%20menneskeheden%3A%20Book%20et%20gratis%20foredrag%20om%20kunst%2C%20kultur%20og%20historie_20210326065939&utm_medium=email&utm_source=Vores%20nyhedsbrev

 

Dialog med en 2 årig

Vi sidder og spiser suppe, 3 børn og jeg. De to børn spiser med god appetit. En dreng på 2 år snakker mere, end han spiser:

Dreng: sup, bolle, gulro

Mig: ja, det er suppe, brød og gulerod uhmm

Dreng: spise, nej

Mig: den er god, suppen

Dreng: stærk

Mig: nej, den er ikke stærk, se de andre spiser, den er nok mere sød, den smager af karry

Dreng: gul

Mig: ja, suppen er gul

Drengen kører fingeren rundt i en klat suppe på bordet: male?

👍

Dialoger er kendetegnet ved, at der er flere på hinanden følgende ytringer mellem to eller flere mennesker. Der skal være mindst fem ytringer, din tur, min tur, din tur, min tur, din tur, før det kan betegnes som en dialog.

🙂🙂🙂🙂🙂