trivsel er at have nogen at holde i hånden

Hvad gør Corona?

Det kommer til at vare længe, før vi kan tage sådan et billede igen, når vi skal fortsætte med at holde afstand for at undgå smitten👎

Skal vuggestuepædagoger bære ansigtsmasker?

Nu er jeg fra en tid, hvor ro, renlighed og regelmæssighed var normen. Personalet var sygeplejersker med uniform og stivede forklæder. Det skal vi næppe tilbage til.

Jeg husker også for 20 år siden, da vi skulle lære at bruge håndsprit, hver gang vi pudsede næse på de små pus. Det medførte nærmest lynchstemning.

Jeg spekulerer på, om alle ændringer gavner børnene i et bredt perspektiv. Små børn kan vænne sig til utrolig meget, men hvad det får af konsekvenser på lang sigt, det kan vi forsøge at gisne om.

Børn, der ikke kan se andre menneskers ansigt ordentligt, de får svært ved at lære at tale for eksempel.

For ikke at sætte ord på de sociale og følelsesmæssige konsekvenser, det kan få. -men som sagt, børn er meget fleksible, og de ser andre mennesker med masker i deres nærmiljø, så hvem kan sige, om det er det rigtige at gøre nu?

😎😎😎😎😎

Sociale og følelsesmæssige kompetencer udvikles tidligt i livet

Det er lige så vigtigt som tidligere(før Corona), at børn udvikler sociale og følelsesmæssige kompetencer.

I mange daginstitutioner er der netop nu en normering, hvor personale kan give børnene den nærhed og omsorg, som de har brug for.

Det åbner muligheder for at arbejde intenst med børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer.

Savner man redskaber til det arbejde, så se på annelismortensen.wordpress.com eller under fanen Marte Meo Projekt her på siden, der finder man mere om Projekt Sociale kompetencer 0-3 år. Det er gratis.

🙂🙂🙂🙂🙂

En hilsen fra norske Sissel Holten, ved opstart efter Corona:

Kjære alle klasseledere.

Velkommen tilbake til det fysiske klasserommet når den tid kommer. 

De fleste elevene gleder seg nok veldig til å komme tilbake til skolen og til å møte venner, men også til å møte oss lærere igjen. Vi må ivareta reglene for smittevern, så håndhilsing er ikke aktuelt når vi møter elevene igjen. Hvordan kan vi da ivareta det positive genuine møte vi får med hver enkelt elev når vi håndhilser hver dag?
Det vi oppnår ved å håndhilse på elevene, er å vise dem at vi er glad for å se hver eneste en av dem, noe alle elvene har behov for. I håndhilsingen så fanger vi blikket til eleven i det hendene våre møtes. Gjennom å få blikk kontakt og gi eleven et godt smil til velkommen, så viser vi at vi gleder oss over å møte elevene. Det fører til at hver enkelt elev føler seg sett, likt og velkommen. Og dette skal vi få til nå uten å ta på hverandre. Det er viktig fordi når eleven opplever seg velkommen og likt av læreren, så øker motivasjonen for læring. Så blikkontakt og smil er en svært god start på undervisningen. 
Tidligere er det lagt ut filmer av lærere som hilser på elevene der elevene selv velger hvordan de ønsker å hilse ved å peke på et av flere bilder på veggen med hilsealternativer. De kan velge å hilse med føttene, eller danse en liten dans sammen, klemme læreren, high five hilsing eller andre alternative måter å hilse på. Dessverre er det mange av elevene som velger alternativer der den gjensidige blikkontakten og det felles gode smilet mangler. Så for å ivareta hilsing med felles blikk og smil, slik at eleven ser at vi gleder oss over være der sammen med dem samtidig som vi ivaretar retningslinjene for smittevern, så må vi tenke nytt. 
Et forslag kan være å be elevene komme en og en og at vi som lærere står litt innenfor døren inne i klasserommet. Da kan vi ha to meters avstand og samtidig møte hver elev med blikk og smil uten å håndhilse. 
Lykke til alle sammen!

🙂🙂🙂🙂🙂

26.3.2020 Smitter børn?

Vi har lukket daginstitutioner og skoler i hele landet, er det fordi børn smitter?

Nej, børn smitter ikke, og de har brug for kys og kram, ligesom de altid har.

Men måske skal vi til at se på, hvilke forhold børn har i skole og daginstitutioner. Vi må snakke om minimumsnormeringer og klassestørrelser, inden vi sender alle tilbage til det, der var før Corona. Men vi må også snakke om rum i forhold til hvor mange, der kan være sammen, uden at de kommer til at være alt for tæt på hinanden hele tiden.

Man kan se på opfyldelse af minimumsnormeringer på mange måder. Der behøver ikke at være flere pædagoger i hver institution, man kan bare skære ned på børnetallet!! Så det passer til 1:3 for de små og 1:6 for de andre.

Det kan være, at vi ved at bruge erfaringer fra denne situation, kan få bedre forhold for vores børn generelt, til glæde og gavn for hele samfundet. Det kunne muligvis nedbringe sygefravær mange steder, at vi holdt afstand og fik tid sammen, og dermed sikrede alles trivsel og sundhed.

🙂🙂🙂🙂🙂

Med ønsker om mange kys og kram på behørig afstand.

Må alle der læser dette, give det videre til børnene.

Nye ord og nye betydninger af gamle ord!

Det er i disse Corona tider, at ordet bølge får en helt ny betydning. Inden Corona troede jeg, at bølger havde noget med vand at gøre. Nu ved jeg, at bølge også kan betyde, at der er mange mennesker, der er smittet med en smitsom sygdom.

Forandringer sker hurtigere, end man kan nå at blinke med øjnene. 

🤨🤔😮

Hvilken kontakt vi vil have til andre, under og efter Corona?.

Vi er også sammen efter Corona

Kontakt og samspil får nye betingelser, når vi alle bliver påvirkede af risikoen for at blive smittet med Corona.

Nu bliver vores behov for at have kontakt med andre mennesker påvirket af risikoen for at blive smittet. TV lægen siger, at vi skal forestille os, at alle vi møder, de er raske smittebærer, de ved det ikke selv, men de forestiller sig det samme om os. Det bryder smitteveje, at alle holder afstand.

Så når vi mødes, så holder vi den afstand, der er nødvendig for ikke at blive smittet.

Det gør det meget vigtigt, at vi har kontakt og får berøring af dem, vi er nær med i dagligdagen. Alle ved, at små børn har brug for god kontakt, nærvær og berøring. Men det har andre mennesker også, ikke helt på samme måde, ikke desto mindre har vi brug for god kontakt, nærvær og berøring, det er menneskeligt.

Men husk også at vaske hænder, spritte og bliv testet, hvis du har symptomer på Corona.

Kun på den måde kan vi stå sammen på afstand, som statsministeren opfordrer til.

😘🤭😉🙃🙂

Før Corona?

Hvad er pædagogfaglighed?
Dette er et tænkt eksempel, der kunne foregå i hvilken som helst daginstitution med en forholdsmæssig god grundnormering:
De første 2 børn står og venter, de er sulten efter morgenmad og søvnige, det er svært at sige farvel til mor og far. Mandag morgen er der 3 sygemeldinger, morgenvagten står alene med planlægning denne dag, da det er den anden morgenvagt, der er blevet syg. Der er én vikar, der kan komme, så nogen må undvære, og nogen må hjælpe hinanden denne dag, men først må børnene ind, have sagt farvel og morgenmaden må findes frem. Da børnene er i gang med at spise, er det tid at kigge på fordelingen af personale. Vikaren kommer heldigvis hurtigt, hun er ny, morgenvagten når lige at sætte vikaren ind i opgaven: "Når der kommer forældre for at aflevere, så skal du gå dem i møde, hilsen på dem og spørge ind til, hvordan barnet har det, har spist og sovet, især når det er de små, der sover flere gange om dagen."
Det går fint, selvom der er en strøm af børn, der bliver afleveret. Der er allerede kommet 18 børn, før de næste møder ind, og det bliver muligt at fordele sig i grupperummene. Morgenvagten tager sin gruppe med plus 3 børn fra en gruppe, der mangler en pædagog, så har hun 8 børn. For hun ved, at der møder en pædagog mere ind om 20 minutter, bare denne ikke kommer for sent. Hun har 2 små nye børn med, de er mere trygge i deres eget grupperum end i fællesrummet, ligesom et barn med særlige udfordringer, der også profitere af at være i mindre omgivelser med en kendt voksen, trods det at der er mange børn i rummet. Hun vælger at finde klodsekassen frem og sætter sig midt på gulvet.
Der kommer flere forældre for at aflevere deres børn. Telefonen ringer, morgenvagten lader den ringe, for hun ved, at hvis hun rejser sig fra gulvet, så begynder de 2 små at græde, og det skaber utryghed i hele børnegruppen og kan starte en lavine af gråd. 
Endelig kommer der en kollega. Rummet ligner, at der er faldet en bombe, børnene har nysgerrigt undersøgt alt legetøjet. Nu skal der ryddes op, for det er tid til formiddagsmad, og de mindste børn skal puttes til formiddagslur. Der er nu 2 pædagoger til 14 børn.
Børnene må hjælpe til med at rydde op for at få plads til spisning, de største kan selv finde kopper og sætte sig til bords. Morgenvagten begynder at putte børn, mens kollegaen hjælper de andre med at spise. Der er mange, der skal have hjælp, der bliver uro omkring bordet, børnene larmer med deres kopper. Straks den næste kollega møder ind, siger morgenvagten, at de må spørge nabogruppen, om de har brug for, at de tager nogle af deres børn ind og lege, for de mangler en pædagog. 
 
Der er 3 børn, der lige er faldet i søvn til en formiddagslur, der er 12 børn og 3 pædagoger på gruppen, så tager morgenvagten de 5 største børn med ud på legepladsen. Barnet med særlige udfordringer kan næsten ikke vente med at komme ud fra rummet med de mange børn, hvor der er så lidt plads, at de store let kommer til at vælte og slå og sparke til hinanden og de andre børn, bare de bevæger sig lidt naturligt. 
Der kommer 2 børn fra nabogruppen, de 2 pædagoger finder instrumenter frem og begynder at lege sanglege med de 9 børn. Så vågner 2 af børnene fra formiddagslur, morgenvagten prøver at forlænge luren ved at køre stille med barnevognen, for dagen bliver lang, hvis luren bliver for kort. Børnene leger godt på legepladsen, de har fået en gyngetur i fuglereden, hvor de har skrålet sange til himlen og fuglene, bagefter har de leget i legehuset, og mens morgenvagten prøver at forlænge søvnen, så kører de på scooter ved siden af.
Der skal skiftes bleer, og de store skal på toilettet eller øve sig i at prøve selv. Morgenvagten har alle 5 børn med i badeværelset, så dem der ikke kan selv, de må vente og kigge på dem, der er i gang med at tage tøj og eventuelle bleer af. Bagefter skal de vaske hænder, det udvikler sig til vandkamp, og der må findes tørt tøj frem, det giver mere at øve sig på med at skifte tøj. Tiden stryger afsted, det er spisetid, og de andre er allerede begyndt, de er trætte. Der er stadig meget børnene skal gøre selv, det tager tid, og des mere trætte de er, des sværere bliver det at vente på hinanden og vise hensyn til andre.
 
Pædagogiske overvejelser kunne se sådan ud:
 
Der er mulighed for at lege. Pædagogen finder materialer frem, der kan inspirere til forskellige lege, eller pædagogen spørger børnene, hvad de har lyst til at lege. Når pædagogen inddrager børnene i, hvad der kan leges med, så kan pædagogen være åben for muligheder, der ikke har et specifikt tema eller fastlagt emne, og at børn kombinere frit fra deres erfaringsverden. Pædagogen ved hvilke børn, der har brug for hjælp til at komme igang med en leg, hjælp til at holde legen kørende og hjælp til at slutte legen, mens den er god for alle. For formålet med at lege kunne være: 
-at børnene trives og glædes, mens de udvikler helt basale sociale færdigheder 
-at bearbejde og øve sig i almindelige dagligdags hændelser, f.eks at lege lave mad, sove eller køre tur,
-at indgå i samspil med jævnaldrende, se op på en der kommer hen, tage kontakt til og være nysgerrig overfor andre, 
-at afprøve og teste, hvad sker der, hvis jeg kaster med denne ting, tyngdekraften, eller hvordan reagerer den anden, når jeg brøler som en bjørn. 
Pædagogen vælger at tage en kasse med klodser frem, da hun ved, at børnene kan være optagede af klodsernes mange muligheder i længere tid, det er på det tidspukt børnenes foretrukne leg, og hun har brug for ro på børnegruppen, til der kommer en kollega.
Børnegruppen bliver delt lige så snart, som det kan lade sig gøre, og der tages instrumenter frem, da de er to pædagoger, der kan lave rytmik med børnene. Mens en gruppe går ud, hvor der er flere muligheder for børnenes egne valg. I badeværelset bliver der også plads til leg med vand, på den måde får børnene mange legemuligheder hen over dagen.
 
Der skal ryddes op efter mad. Det gøres til en opgave med et pædagogisk indhold, ved at pædagogen inddrager børnene i opgaven. Pædagogen holder fokus på hvilke børn, der kan drage nytte af at deltage, på hvilken måde de bedst kan være deltagere, og inddrager sin viden om hvert barns udvikling individuelt og i gruppesammenhæng. På den måde bliver opgavens formål nok at få ryddet op og tørret borde af, fejet og så videre. Men det egentlige formål er, at hvert barn deltager i et fællesskab omkring opgaven, og at de på hver deres måde lærer og udvikler sig, derfra hvor de er. Af og til kan et barn have brug for ekstra guidning, og så kan pædagogen vælge, at det barn får særlig mulighed for at deltage i opgaven. Men det kan også gå efter tur, eller være mere som en leg, hvor børnene selv kan bestemme, om de vil være deltagere.
 
Der er mange muligheder i løbet af en dag i daginstitutionen, hvor pædagogen på ovenstående måde drager omsorg for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem leg og legelignende aktiviteter. Pædagogen holder samtidig fokus på institutionens aftalte formål med aktiviteten, lovgrundlag og justering efter barnets dagsform og børnegruppens samlede behov, mens pædagogen også notere sig hvert barns trivselsstatus og behov for støtte til udvikling.
Alt dette gør pædagogen, mens hun samtidig står med fordeling af personale på dagen, har overblik over hvilke grupper af børn, der kan klare mindre personale, og hvilke konkrete personer, der har kendskab til hvilke børns behov. Samt hvilke møder der kan aflyses, udsættes eller gennemføres af andre end den planlagte. Derudover skal pædagogen/morgenvagten huske at informere kolleger om ændringer på dagen, sætte vikaren ind i den konkrete opgave og tage højde for, hvordan alle kan nå at få justeret sig efter den foreliggende opgave. 
 
Ovenstående er kun et lille udpluk af pædagogfaglighed fra en måske gennemsnitlig dag i en hvilken som helst daginstitution i dagens Danmark.
🙂🙂🙂🙂🙂