Marte Meo projekt om udvikling af sociale og følelsesmæssige kompetencer for 0-3 årige:

Projekt Sociale kompetencer 0-3 år.

🙂🙂🙂🙂🙂

Sociale kompetencer 0-3 år

- Sundhedsfremmende og forebyggende udvikling af sociale kompetencer for 0-3 årige

Af pædagog, Marte Meo Supervisor Annelis Mortensen, Aalborg

Efter et foredrag om mit projekt ”Sociale kompetencer for 0-3 årige”, som jeg holdt på det årlige Marte Meo Supervisor træf i marts måned 2015, kom flere af deltagerne hen til mig.

De var interesseret i mit arbejde med at bruge Marte Meo forebyggende og sundhedsfremmende i daginstitutioner. Jeg blev opfordret til at skrive et indlæg til foreningens blad. Det tænkte jeg lidt over og besluttede at gøre det - efter bedste evne

Min baggrund

Jeg vil indlede med lidt om min faglige baggrund. Jeg er uddannet pædagog og har efteruddannet mig indenfor neuropædagogik og neuropsykologi. Til daglig arbejder jeg i en vuggestue og har siden 1994 arbejdet med børn fra 0-6 år.

Derudover har jeg arbejdet med mennesker fra 0 til 100 med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder især i forhold til aflastningsinstitution.

Jeg har i mit arbejde med Marte Meo også haft den fornøjelse af at arbejde med mennesker med forskellige etniske baggrunde, hvilket har givet mig spændende indsigt i andre kulturer, og erfaringer med hvordan man kan arbejde med en tolk i forbindelse med Marte Meo forløb.

I 2003 tog jeg et fem dages kursus i Marte Meo og i 2006 blev jeg Marte Meo terapeut og har arbejdet med metoden lige siden. I 2012 blev jeg uddannet Marte Meo Superviser og uddanner i dag Marte Meo terapeuter.

Projektets baggrund

I mit daglige arbejde kunne jeg se, at udviklingen på daginstitutionsområdet indsnævrede børnenes muligheder for at udvikle sig i mindre grupper med det nære og intime samspil med voksne og børn, som er så vigtigt for især 0-3 åriges udvikling.

Jeg tænke over, om udviklingen påvirkede 0-3 åriges sunde udvikling, og jeg begyndte at gøre mig tanker om, hvordan vuggestuer kunne understøttede børnenes udvikling og sociale kompetencer.

I den pædagogiske forskning blev jeg bekræftet i mine iagttagelser. Forskning viser, at kvaliteten af pædagogernes samspil med børn falder i takt med, de får ansvar for flere børn (Sommer 2011).  Især 0-3 årige har brug for nærvær og tæt kontakt med voksne. Deres nervesystemer er åbne for stimuli, da de biologisk er forberedt på at lære at fungere i det miljø, de er i (Kragh-Müller 2015).

Når pædagoger har ansvar for flere børn, end deres kapacitet for kvalitativt samspil kan håndtere, får de det, forskerne kalder, et helikopterperspektiv på børnegruppen.

Helikopterperspektivets negative side er, at de ansvarlige voksne overser og forsømmer de enkelte børn, der bliver til en masse i stedet for unikke og uerstattelige individer, der har behov for nærvær og tæt kontakt med en ansvarlig voksen.

For at støtte den voksne i at sætte sig ud over sit helikopterperspektiv og få øje på det enkelte barn i den store gruppe, har jeg udviklet mit projekt om sociale kompetencer.

I projektet kombinerer jeg Marte Meo og et materiale, jeg har udarbejdet specielt til vuggestuer.

Om projektet

Projekt ”Sociale kompetencer 0-3 år” handler om at støtte små børn i at lege med følelsesudtryk i mindre grupper sammen med voksne.

Gennem sange, rytmer, historier og spil etableres et rum, hvor børnene går på opdagelse i egne og andres følelser og udtryk.

Musikalitet og leg er vigtig for børn og voksnes udvikling og læring, da hele hjernen er aktiv  ved musisk aktivitet. Trivsel for børn og voksne afhænger af, at der er gensidig sympati, legende eksperimenteren og glæde ved sammen med andre at skabe mening.

Der er således sundhedsfremmende og forebyggende belæg for at arbejde med mindre grupper af børn. Når børnene får det nære intime samspil i en mindre gruppe f.eks. 10 minutter hver dag, er det min erfaring, at barnet tager stemningen med sig resten af dagen.

Der sker samtidig det, at den voksne tager sine iagttagelser og viden om det enkelte barn med sig til andre sammenhænge, hvor de er sammen med mange andre børn. Så de fortsat har øje for de unikke og uerstattelige individer gruppen består af.

Min erfaring er, at det øjeblik den voksne ser og intuitivt opfatter barnets perspektiv i f.eks. en konfliktsituation, vil den voksne handle empatisk og have et bedre udgangspunkt for at hjælpe barnet ud af konflikten på en måde, der fremmer barnets positive læring af situationen.

Temaer og  projekt

For at styrke de voksnes opmærksomhed på børnenes udvikling af sociale kompetencer kan daginstitutioner tilrettelægge tema- og projektperioder.

Som opstart kan man i en temauge eller i en projektperiode sætte fokus på, hvordan man gennem leg kan støtte 0-3 åriges sociale kompetencer. Forældrene informeres om, hvad deres børn er med til og om baggrunden for projektet eller temauger.

 

Der kan være forskellige udfordringer, som man ønsker at arbejde med. Et emne kunne være børns udvikling af sprogforståelse og tale. Et andet emne kunne være omstilling fra ferie til hverdagen i vuggestuen.

For at hjælpe daginstitutioner i gang, har jeg udviklet et materiale, der indeholder teoretisk baggrund, praktiske beskrivelser af organisering og materialer til at starte med, ideer til selv at producere materiale, oplæg til forældrebrev og konkrete anvisninger på implementering i pædagogisk praksis.

Det er muligt at arbejde med dele af materialet, bruge det, som det er, eller tilrette det til den aktuelle situation og institution.

Pædagogisk tema

Et tema tilrettelægges med mindre grupper af børn opdelt efter alder. Ved børn under ét år arbejdes der enkeltvis og med kontakt og turtagning.

Alder

Antal

1 uge

  1. uge

1 år

1 barn

   

1-1½ år

2-3 børn

10-15 minutter

15-20 minutter

1½-2 år

3-5 børn

10-15 minutter

15-20 minutter

2-3 år

4-6 børn

15-20 minutter

20-25 minutter

 

Det er også muligt at arbejde med større grupper, når man er to voksne, der deler arbejdet, så den ene tager sig af historier og sange, og den anden hjælper børnene med at blive i situationen. Arbejder man med store grupper, skal man være opmærksom på, at store grupper giver mindre mulighed for koncentration og opmærksomhed på det enkelte barn.

I tilrettelæggelse af tema om sociale kompetencer skal man regne med mange gentagelser. Små børn elsker gentagelser. Børnene bliver ekstra opmærksomme, når man laver små variationer over gentagelserne, ændrer betoning eller enkelte ord, leger med hviske eller kraftig stemmeføring, lægger forskellige følelser i ansigt og lyde eller overdriver ansigtsudtryk og stemmeføring.

Der sættes to uger af til temaet, gerne med nogle uger eller 1 måneds mellemrum, da det er intensivt med hele uger, og der skal en dynamik i gang for at læring finder sted. I den første uge arbejdes der 10-15 minutter dagligt for de mindste og 15-20 minutter for de ældste. Det er vigtigt, at den voksne leder forløbet til en positiv afslutning, mens børnene stadig kan fastholde koncentrationen.

Aktiviteterne fungerer bedst i mindre rum uden forstyrrelser og på et tidspunkt på dagen, hvor gruppen ikke er for tæt på spise eller sovetider. Det afgørende er at være fleksibel med strukturen, der tilpasses dagsformen og børnenes initiativer.

I anden uge kan man prøve at arbejde i 15-20 minutter for de mindste og 20-25 minutter for de ældste.

Gentagelser og start og slut

Genkendelsen og gentagelsen er basis for automatisering af al læring.  Det er vigtigt hver gang at begynde på samme måde, fordi det skaber forudsigelighed og tryghed. Brug hvert barns navn og sæt jer i en rundkreds, så alle kan se hinanden. Arbejder man med ét barn, skal man sidde, så man kan se barnets ansigt.

Nogle børn har brug for et vide, hvor de skal sidde. Brug f.eks. små måtter, et tæppe eller billeder at sidde på, evt. kan man tegne kridtstreger på gulvet. Man kan også vælge at sidde ved et bord, der skal blot også være gulvplads til at lege sanglege på.

Er der et af børnene, der er meget hurtig til at reagere på spørgsmål, kan den voksne med fordel bruge navnet på den, der bliver spurgt, før spørgsmålet stilles, da børnene retter deres opmærksomhed mod den, der bliver benævnt. Den voksne uddeler ture, så alle kan være aktivt deltagende. Det hurtige barn kan også lettere holdes lidt tilbage, hvis det er nærmest den voksne ("under armen"). Det lidt langsomme barn får bedre mulighed for at nå at reagere, når det får ansigt til ansigt kontakt med sit navn nævnt og en pause, hvor den voksne sikrer sig, at der er kontakt, inden der spørges.

Slut på samme måde hver gang, evt. med en farvelsang. ”Farvel og tak”, kan også bruges til at snakke om, at være ked af det, når man siger farvel, og at trøsten er, at man siger på gensyn.

Heksen i æsken

Den voksne skal kunne sange og historier udenad, så opmærksomhed og energi kan bruges på at være nærværende og følge børnenes initiativer, mens der holdes fokus på opgaven. Hvis den voksne kan andre sange, sanglege og historier, der har relevans til emnet, kan sange, sanglege og historier skiftes ud.

Til forberedelse af et tema er det en god ide at lave en æske eller en kuffert, hvor billeder, bøger, sange og eventuelle figurer kan ligge. Det er et godt signal til, hvad der skal ske, når man tager den frem, hver gang man skal til at synge, læse og evt. spille dukkespil.

Små børn er nysgerrige efter, hvad der er i æsken, og den voksne kan gøre det til en frydefuld oplevelse, når der i en kendt rækkefølge kommer noget op af æsken. Børnene kan evt. prøve at gætte, hvad, der er i æsken. Der kan være en heks i æsken, når ”Heksemutter” skal synges, og en bus, når det er hjulene på bussen osv.

Figurer til helt små børn

Helt små børn er mere interesserede i figurer og ansigtsmimik end billeder, Når der arbejdes med de mindste, introduceres snak om en følelse bedst med en figur med ansigt på. Den voksne viser med sit ansigt en følelse i forbindelse med en handling, f.eks. vinke/græde, få sutten/blive glad og tager tur med børnene omkring mimikken, f.eks. barnet vinker/den voksne markerer græde, barnet finder sutten/den voksne viser glad ansigt/gemmer sutten igen/ser ked ud af det/finder sutten/viser glad ansigt osv.

Der vælges 2-3 følelser ud til første gang. De må gerne være gennemgående og suppleres med flere forskellige følelser. I første omgang skal der være en positiv og en negativ følelse. Modpoler understreger, at følelserne er forskellige og kraftige modsætninger er lettere at karikere.






Uddrag fra materialet


At skabe orden i kaos

Mennesket er et meningsskabende væsen. Sindets primære opgave er at hjælpe individet med at tilpasse sig sit miljø. Denne tilpasning opnås gennem et aktivt, meningsskabende mentalt arbejde, der bringer orden i de kaotiske informationsstrømme, der hele tiden oversvømmer vores sanseorganer.


Vi tolker og strukturerer den information, der strømmer ind over os fra forskellige sansemodaliteter f.eks. syn, lugt, hørelse samt følelsesmæssige reaktioner. Gennem mentalt tolkningsarbejde skabes oplevelsen af os selv og omverden.


Mental tolkning kan finde sted i takt med, at sproget udvikles. Det lille barn vil, også før det selv kan udtrykke sig, være i stand til at tænke, strukturere og bevidst vælge en strategi for at opnå et mål.


Omkring 18 måneder gammel begynder barnet at udtrykke sine følelser i ord. Først som enkelt ord, f.eks. sur, hvor barnet kan lægge ansigtet i et meget surt udtryk, for at understrege og afprøve, og barnet kan bruge det i sammenhænge, hvor det ikke er relevant blot for at afprøve, hvor "sur" kan anvendes.


Denne testning af udtryk og ord hjælper barnet med at finde socialt acceptable handlinger, når det viser følelser, og det giver mulighed for at overveje, hvor sur er jeg? Bliver jeg mødt i min følelse? Bliver jeg mere sur, fordi ingen forstår, hvordan det er at være (sure) mig?


At genoprette orden i kaos

At trøste et lille barn. Som basis for mentalisering har barnet brug for at kende sine følelser, at have ord for følelser, for at kunne tænke sig om og vælge alternative løsninger på opståede problemer:


  • At barnet bliver mødt empatisk

  • At handle på det, lægge armen om barnet, eller tage det på skødet, evt. ae på ryggen eller kinden

  • At sætte ord på følelsen, vred, ked af det eller smerten

  • At sætte ord på det, der skete

  • At følge barnets følelses intensitet med at ae kraftigere ved den fornyede gråd

  • At gå tilbage til stedet, hvor barnet slog sig/faldt/blev bidt, genoptage den afbrudte aktivitet, og lede frem til en tilfredsstillende løsning på situationen

  • At sætte ord på trøsten/problemløsningen


Cirklen sluttes af med barnet bliver glad igen.

 

Eksempel på første dag for de mindste

Første dag for de mindste i uge 1: Synge ”Heksemutter”, snakke om troldebørnenes følelser, når de får/ikke får noget mad, og hvert barn kan vise, hvordan det gør, når det er henholdsvis sur, glad osv. Synge ”Hjulene på bussen”, ”Sure fr. Madsen”, ”Giraffen siger av mit hoved”, osv.

Snak om følelserne ud fra billeder, sæt billederne af følelserne op et synligt sted. Læs historien om ”Lille Blå Ballon” med de mange ansigter. Snak ud fra børnenes initiativer om de forskellige ansigter. Slipper koncentrationen op efter ”Heksemutter”, eller hvis behovet for at gentage gør, at tiden overskrides, så afsluttes stille og roligt. Det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet kan skubbes til næste gang.

Eksempel på første dag for større børn

Første dag for de største i uge 1: Synge ”Der kom en trold”, ”Tælle og være sur, glad” osv. Snakke om følelserne: Hvert barn kan vise, hvordan det gør med kroppen/ser ud i ansigtet, når det er henholdsvis sur, glad (tag evt. billeder af børnene imens) osv.

Snak om børnenes følelser ud fra billeder. Sæt billederne af følelserne op et synligt sted. Syng og leg f.eks. ”Stop, stop stoppested bussen kommer”, så det bliver tydeligt, hvad stop betyder. Omdrejningspunktet for snakken er brug af STOP, stoptegn med hånden, stoppe op med hele kroppen og ordet STOP.

Eller læs bogen om ”Lille blå Ballon”, der leger med køkkenting.  Snak om hvad ”Lille Blå Ballon” gør, når han vil lege med køkkenting. Hvad der går galt for ham. Hvordan ”Rød” har det, og hvad ”Lilla” gør.

Hvis koncentrationen slipper op eller behovet for at gentage gør, at det strækker sig over for lang tid, så afsluttes. Det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet kan skubbes til næste gang.

På forkant med bid og slag

Et barn, der bider og slår, har brug for trøst og følelsesmæssig regulering. Barnet mangler andre muligheder end at bide for at få en reaktion på opståede lyster og behov.

Voksne skal være på forkant med børn, der har fået til vane at bide og slå. Udadreagerende børn har særlig brug for en voksen til at guide deres initiativer til en positiv udførelse og afslutning. Et barn, der er oversvømmet af følelser, kan ikke tage ved lære og vise forståelse for andre eller overskue at handle fornuftigt før, det får skabt mere ro på følelserne i barnet.

Følelsen bliver bearbejdet gennem ”hele cirkler” til en roligere følelsesintensitet, hvor barnet får erfaringer med, at det har andre muligheder for at handle end at bide og slå.

Skal det lykkes at støtte et barn med at regulere sine følelser skal dialogen med barnet tilpasses dets tempo og niveau. Den voksnes timing og indføling med situationen er afgørende for, om situationen ender med bliver glad igen – og lærer af situationen.

Den voksnes ansvar

Når den voksne bevarer ro og overblik og støtter barnet med at genskabe balancen, lærer barnet modeller for, hvordan konflikter kan håndteres. Barnet oplever, at der er hjælp at hente hos andre, og at det selv kan bidrage til løsningen.

Den voksne bør så vidt muligt støtte barnets egen konfliktløsning og evt. inddrage kammerater og andre i at fejre, når det lykkes, da det styrker fællesskabsfølelse og selværd.

Der er ingen børn, der kan få alt, hvad de har lyst til, og der er opgaver, der skal løses.  Når barnet har lyst til at lege med vand, og det ikke er hensigtsmæssigt, er det vigtigt, at barnet får anvisninger på, hvad der er ok, f.eks. at stille koppen på bordet.

Anvisninger støtter barnet med at blive klogere på, hvilke handlinger der er ok.

Erfaringer fra projektet

En institution ændrede stressniveauet afgørende, efter den havde sat fokus på at trøste i hele cirkler, at afstemme følelser og at genoprettelse orden i kaos.

Forældre fortæller, at børnene bruger stop hjemme og er gode til at finde løsninger på situationer, der før gav anledning til konflikter.

En pædagog der har arbejdet med projektet i nogle måneder siger:

Det er rigtig rart at gå i fordybelsesgrupper, jeg får øje på flere og nye ting ved børnene. Ting, jeg ikke har fået øje på i det store forum.”

Jeg synes, at arbejdet med sociale kompetencer giver rigtig meget. Det giver børnene en tæt stund med en nærværende pædagog, hvor de bliver set og hørt, og deres initiativer bliver fulgt op på.”

”Samtidig giver det også os pædagoger et godt indblik i, hvor børnene egentlig er, og hvad de kan, og hvad man kan videreudvikle på.”

En anden pædagog, der har prøvet projektet flere gange, siger:

Jeg starter med sanglege og ting børnene kender, og efterhånden som børnene bliver interesserede så introducere jeg billeder, spil og historier.”

Børnene bliver meget opmærksomme på hinanden, hvis tur det er til f.eks. at sætte en klods på og timing i forhold til at opleve spænding og spændingsudløsning sammen, når tårnet vælter.”

Børnene fortsætter gerne legen på egen hånd, når de er tilbage i den store gruppe.

Marte Meo og evalueringsskemaer

Alle medarbejder der deltager i en temauge eller et projektforløb udfylder efter hver aktivitet et evalueringsskema, der er til egne refleksioner og læring.

Nogle medarbejdere indgår desuden i et Marte Meo forløb i forbindelse med arbejdet med materialet. De filmes mindst tre gange og får arbejdspunkter til hvert barn og til videreudvikling af fællesskabet

De kan således have fem til seks arbejdspunkter at jonglere med ad gangen. De filmes første gang og løbende i projektperioden med den gruppe børn, de har valgt at arbejde med, og det aftales, at de ikke tager for mange børn ud og ind af gruppen undervejs.

Evalueringsskemaerne kan hjælpe til refleksion umiddelbart efter en session, men for at få øje på hvert barn i gruppen, så "ser" kameraet mere og en analyse af film giver en klarere indsigt til pædagogen, som han eller hun kan arbejde videre med.

Selv når pædagogen er god til at have nakken i bevægelse, er der reaktioner, der ikke bliver opfanget uden kamera. Pædagogens bevidsthed om barnets initiativer og sociale kompetencer skærpes ved at se dets interaktion med andre børn og voksne på videoklip.

Konklusion

Efter en temauge eller projektperiode, hvor pædagogerne har arbejdet med forskellige pædagogiske udfordringer, styrkes deres blik for det enkelte barns udvikling og behov.

Pædagogerne lærer at se, om barnet kan:

  1. tage relevante initiativer

  2. sætte ord på sig selv

  3. time sine initiativer i forhold til gruppen

  4. følge andres initiativer

  5. justere sig i situationen

  6. vente på tur

  7. huske rækkefølge på sange eller historier

Derudover styrkes pædagogernes kompetencer på følgende områder:

  1. evne til at tage og være i kontakt

  2. at opbygge stemning

  3. refleksion i situationen

  4. justere sig efter børnene

  5. koble børnene sammen

  6. handle intuitivt

  7. positiv ledelse

Forståelse for barnets perspektiv giver pædagogen værdifuld indsigt, som han eller hun kan bruge til at støtte barnets udvikling af sociale kompetencer i hverdagens mange situationer.

Min erfaring er, at de pædagoger, der filmes undervejs får større udbytte af projektet end de pædagoger, der nøjes med at bruge evalueringsskemaer.

Materialet er klar til brug og giver inspiration til aktiviteter og konkrete ideer til, hvad pædagoger kan lave med børnene for at udvikle deres sociale kompetencer. For nærmere oplysninger kontakt mig på annelismortensen@gmail.com eller se min hjemmeside www.annelismortensen.wordspress.com

Kilder

Professor Dion Sommer se Bjarne W. Andresen (2012) : ”Kan det virkelig passe - om forskning, normeringer og leg”. http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9C3AUE/$file/Bjarne%20-%20Dion%20Sommer%20-%20juni%202012.pdf

Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose (2015): ”Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner”. http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/Diversitet__Kultur_og_Forandring/Ebog_-_Paedagogisk_kvalitet_i_store_og_smaa_daginstitutioner_-_feb_2015_-_web.pdf




Projekterfaringer i forældresamarbejde

Udvikling af sociale kompetencer, nogle erfaringer set fra forældre.

I projektperioder med Lille Blå Ballon har forældre fortalt, om deres oplevelser med arbejdet. Eksempelvis har barnet genfortalt hjemme, de historier de har fået læst/leget i vuggestuen. Barnet har sat flere ord på egne følelsesudtryk, og forældre oplever, at barnet siger "stop", når mor eller far gør noget, barnet føler går ud over egen integritet. Forældre er på den måde blevet mere opmærksomme på barnets følelsesudtryk, og det viser, at barnet kan bruge det i andre sammenhænge, som barnet har lært af historierne.

En fortælling om barn på 2 års fødselsdag. Denne dag var der besøg af en fætter på 4 år. 2 år fik mange pakker, og da han pakkede en spændende gave op, blev fætter så ivrig og impulsiv, at han tog gaven fra 2 år. 2 år gik så uden videre til pakkebordet og hentede en anden pakke, han gik hen til fætter, og gav fætter den uåbnede pakke, og fik så sin spændende gave igen. En af de historier 2 år har fået, er Lille Blå Ballon, der vil lege med køkkenting og tager tingene fra en anden, løsningen i den historie er at hjælpe hinanden med at deles om, det praktiseres også i dagligdagen i vuggestuen, og 2 år viser her, at han virkelig kan bruge sine sociale kompetencer i andre sammenhænge, at det giver mening for ham, og han selv kan løse problemer, der opstår.

Status 2017 for projekt sociale kompetencer.

Projekt Sociale kompetencer har kørt med mere eller mindre intensitet siden 2012. Der har været flere del evalueringer og slut evalueringer for afkortede projekt perioder, så nu er det tid til at samle sammen og gøre status.
En del institutioner har været med. Deltagelse har foregået på forskellige niveauer, i det materialet er udarbejdet så det kan bruges i fragmenter, sådan at man kan vælge dele ud, der giver mening i forhold til aktuelle problematikker, eller man kan vælge at bruge hele pakken.

Der hvor projektet har kørt med hele pakken, er det efterfølgende implementeret i den daglige pædagogik. Der hvor fragmenter af projektet har været brugt i forhold til aktuelle problematikker, der har institutionerne haft gavn af den viden og tilgang projektet står for, til opløsning af for eksempel et højt stressniveau, mange konflikter osv.

Status ser derfor ud til at være positiv. Det fortæller ikke noget om, hvordan institutionerne havde set ud uden projektet, der er ikke lavet sammenligningsgrupper, så enhver anden pædagogisk tilrettelagt praksis eller et hvilket som helst koncept kan hævdes at være lige så godt eller bedre. Det forandre ikke ved at projektet virker på konkrete problemstillinger, og at det har positiv indflydelse på børn og voksnes udvikling af sociale kompetencer i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv.

Uddrag af erfaringer med projekt Sociale kompetencer:
Helt konkret så har en institution, med et højt stressniveau, brugt tilgangen til trøstestrategier for børn til at få minimeret gråd, der var én (af flere)årsagsfaktor for det høje stressniveau. Personalet fik på den måde viden om børns psykiske reaktioner, basale behov for tryghed og en tilgang til trøst, som på kort tid markant forandrede stressfaktoren, og ad den vej nedsatte det generelle stressniveau i institutionen.

En specialgruppe tilknyttet en børnehave har anvendt historierne om Lille Blå Ballon til arbejdet med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. Historierne har tilpasningsværdi for den aktuelle udviklingsalder, og børn i specialgrupper har ofte en ujævn udviklingsprofil, hvor historierne kan tale til de forskellige niveauer, sådan at hele barnet og børnegruppen kan blive optaget af historierne sammen. Historierne er opbygget af konkrete situationer, børnene kan genkende, og historierne bygger videre med handle løsninger på konflikter, som børnene kan bruge direkte.

I forbindelse med projektet har børn helt ned til 9 mdr. vist stop tegn i situationer uafhængig af seancer med historier og lege, men derimod i situationer hvor barnet var ved at blive overvældet/væltet af et andet barn/andre børn. Andre børn også større børn respekterer når et lille barn tydeligt markere stop. Småbørn kan være for optaget af egne agendaer til at få øje på stopsignaler, men bliver helt klart påvirkede af, at det barn der er ved at blive væltet, selv viser tydeligt tegn med kropssprog, fagter, ansigtsudtryk og tonefald, og de har lettere ved at respektere, når et barn selv siger stop, end når den voksne gør det for at hjælpe. Det er af stor betydning at kunne vise/kommunikere tydeligt til andre, og at holde hånden op for sig afværgende eller markere sig som person med en mening, der skal regnes med, fordi det er naturlige kommunikative signaler.

Forældre har erfaret at børn, der har været med i projektet, kender anvendelsen af stoptegn, i det børnene også bruger det overfor deres forældre. Børnene bruger stop i relevante situationer, hvor de vil have deres forældre til at stoppe op og være mere nærværende i situationen, eller hvor barnet føler sig presset og har brug for en pause. Det har givet personalet anledning til at snakke med forældre om barnets udvikling af selvstændighed, sociale kompetencer, kommunikation og personlighed.
Forældre har også erfaret at deres børn bliver i stand til at handle socialt. Eksempelvis et barn, der på sin 2 års fødselsdag fik besøg af sin fætter på 4år. Barnet fik en flot gave, pakkede den ud og da fætteren gjorde store anstrengelser for at få gaven, så hentede barnet en uåbnet pakke fra sit gavebord og gav den til fætteren, indforstået så havde de en hver. Barnet have lært at hjælpes med at deles om legetøj, ved at finde andet legetøj til andre fra legetøjskassen i institutionen, når andre børn ville have det legetøj barnet selv legede med.

Projektet er tilrettelagt for udviklingsalder 0-3 år. Har børn ikke udviklet grundlæggende sociale kompetencer, eller starter børnene i børnehave før 3 års alderen, så kan materialet med fordel bruges i børnehaven.
Faktisk bliver materialet brugt som start på læreplanstemaet sociale kompetencer i en klynge, hvor både daginstitutionen og skolen arbejder sammen om at føre elementerne videre hele vejen op, med stoppe op, tænke sig om, kommunikere og handle.

I institutioner hvor projektet er integreret i den daglige pædagogik, kører det ikke som projektperioder hele tiden. Der kan være udvalgte perioder eller børnegrupper, hvor det bliver taget op som projekt med 1 uges intenst temaarbejde en pause og så endnu 1 uges intenst temaarbejde, eller det kan være som en fast ugedag i en periode. Perioder hvor det har vist sig at være godt at arbejde intenst med det, er for eksempel ved opstart efter ferieperioder, hvor en del børn kan have brug for at vænne sig til at være i daginstitution igen. Det kan også være børnegrupper omkring 18-22mdr., hvor mange børn får frustrationer over at begynde at forstå, have en mening og ikke at kunne udtrykke sig tilstrækkeligt sprogligt endnu.
Den daglige pædagogik handler om at have integreret en naturlig udviklings støttende konfliktløsnings-kultur i institutionen.

Status er alt i alt meget positivt. Ofte har der været skepsis i forhold til at få tid til forberedelse, at gå fra med en lille gruppe og en problematik i forhold til aflysninger. Til forberedelse kan man hente hjælp i materialet, meningen er (og det fungerer rigtig godt) at man skal bruge en aktivitet, man er kendt med til at fokusere på social og følelsesmæssig udvikling. At gå fra med en lille gruppe, det kan være de 10 min, der får brudt med en hektisk dag, hvor i det mindste en gruppe børn får optimalt nærvær og opmærksomhed fra en voksen, og det har gentagne gange vist sig, at de tager deres gode stemning med sig til resten af dagen, de er blevet "tanket op", det er netop det sundhedsfremmende og forebyggende ved det. I stor udstrækning har det været brugt at undgå aflysninger, hellere omstrukturere end aflyse, der har for eksempel været afprøvet, at en vikar tager over ved sygdom. Det virker ikke helt så godt som en gennemgående voksen, men det er bedre end for mange aflysninger, efter devisen det er bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.

Fremadrettet er der således god grund til at arbejde med Projekt Sociale kompetencer, både for at den integrerede naturlige udviklings støttende konfliktløsnings-kultur kan holdes oppe og ved lige, og for fortsat at udbrede metodisk sundhedsfremmende og forebyggende arbejde med sociale kompetencer, frem mod hvert barns muligheder for et godt liv.

 

Erfaringer fra projekt

Lille Blå Ballon kan skifte ansigtsudtryk

Se om du kan samle to der passer sammen

Nogle foreløbige erfaringer med projekt Sociale Kompetencer 0-3 år.

Evalueringsskemaerne er blevet samlet og sammenlignet, der er blevet filmet og givet tilbagemeldinger på filmene løbende gennem projektet. Gennemgående har børn og pædagoger været positive og engagerede i processen, stor tak til alle for det. Tre institutioner har deltaget, og på forskellig vis fundet fokus for at arbejde med udvikling af sociale kompetencer, samt en vej at gå videre i udviklingen med særligt fokus på dette læreplanstema.

Valgfriheden til at vælge materiale, ideer til selv at lave materiale, så det blev tilpasset, til den enkelte pædagogs interesser og blik for børnenes aktuelle behov, viste sig at være meget positivt. Den der skal udføre en opgave har større mulighed for at lykkes med det, når man tager ejerskab for det. Samtidig viste det sig også, at materialet kan bruges direkte, enten som dele eller i sin helhed, da det udvikler at arbejde bevidst med et tema. Pædagogens personlige engagement i projektet er afgørende for at oparbejde et arousal niveau, hvor børnene mærker/husker/lærer, det der får betydning, så det bliver anvendeligt.

Projektet har sat sig spor i børnene, pædagogerne har fået redskaber til og bevidsthed om, hvad der udvikler sociale kompetencer, og det er endda sådan at kultur og stemning har fået et løft, ved at pædagogerne har viden om den naturlige udvikling af sociale kompetencer.

 

Nogle tilføjelser til materialet:

Til sangbogen viste det sig, at der er brug for anvisninger for socialt acceptable handlinger for følelsesudtryk, der er negative, og som hjælp til at regulere følelserne, til dette kan denne sang anvendes:

Er du sur og gal, så tramp med fødderne, tramp, tramp

er du sur og gal, så tramp med fødderne, tramp, tramp
er du sur og gal min ven skal du nok bli glad igen
er du sur og gal, så tramp med fødderne, tramp, tramp

Er du sur og gal, så gi den bare gas, gr gr
er du sur og gal, så gi den bare gas, gr gr
er du sur og gal, min ven skal du nok bli glad igen
er du sur og gal, så gi den bare gas, gr gr

Er du sur og gal, så prøv og tæl til 3, 1 2 3
er du sur og gal, så prøv og tæl til 3, 1 2 3
er du sur og gal min ven skal du nok bli glad igen
er du sur og gal, så prøv og tæl til 3, 1 2 3

Er du sur og gal, så gør dem alle 3, tramp, tramp, gr, gr, 1 2 3, 1 2 3
er du sur og gal, så gør dem alle 3, tramp, tramp, gr, gr, 1 2 3, 1 2 3
er du sur og gal min ven skal du nok bli glad igen
er du sur og gal, så gør dem alle 3, tramp, tramp, gr, gr, 1 2 3, 1 2 3

Er du ked og trist, så græd det bare ud, snøft, snøft
er du ked og trist, så græd det bare ud, snøft, snøft
er du ked og trist min ven skal du nok bli glad igen
er du ked og trist, så græd det bare ud, snøft, snøft

Er du sur og trist, så kom og få et kram, kram, kram
er du sur og trist, så kom og få et kram, kram, kram
er du sur og trist min ven skal du nok bli glad igen
er du sur og trist, så kom og få et kram, kram, kram

 

I forbindelse med trøst har det vist sig at være godt, at vide noget om brug af narresut og overgangsobjekter, derfor denne tilføjelse til afsnittet om at genoprette orden i kaos:

Brug af narresut i forbindelse med trøst af små børn.
Børn der får tilbudt narresut i stedet for håndtering af trøst ved kontakt og gennem hele cirkler, vil få mangelfulde strukturer i hjernen til at berolige sig selv. Forskning viser, at hjerner udvikles på baggrund af samspilserfaringer, og narresut giver ikke samspilserfaringer. Narresut kan være en vej til at stoppe kaosfølelsen, så barnet kan beroliges nok til at gå gennem hele trøstecirklen, der så kan afsluttes med at lægge narresutten væk.
Hvis det er den eneste mulige løsning på at afværge kaosfølelsen, at barnet får sin narresut, så bør der arbejdes på at trøste gennem empatisk afstemt kontakt i situationer, der ikke er helt ude af kontrol, for gradvist at finde løsninger barnet kan bruge til selvregulering uden brug af narresut.
Mennesker bliver født med følelser, først som behag/ubehag-livsglæde/dødsangst, den måde disse følelser bliver håndteret på i samspillet med omsorgsgiverne, grundlægger barnets muligheder for at lære at regulere sig selv. Det er selvsagt uhensigtsmæssigt, at barnet er afhængig af narresut for at kunne overskue hændelser, der fremprovokerer følelsen af kaosangst, modsat barnet der hviler i sig selv og har tillid til sig selv og sin omverden. Når barnet gennem samspil får erfaringer med og tillid til at kunne dele følelser, ned-regulere kaosangst og varierende handle løsningsmuligheder gennem hele cirkler, giver det barnet en sikker basis, der erstatter brug af narresut. Barnet oplever, at det kan gøre noget for at trøste sig selv/påkalde hjælp til følelsesregulering. Narresut kan aldrig erstatte empatisk kontakt.

Overgangsobjekter.
Almindelige trygt tilknyttede børn begynder på et tidspunkt at bruge et objekt til at regulere sig selv med, f.eks. at nusse sig selv i søvn. Overgangsobjektet kan være et tæppe, en bamse, en melodistump eller lignende, der har en særlig betydning for barnet. Det er en helt normal udvikling, betydningen af overgangsobjektet bredes naturligt ud, og barnet vokser ind i noget andet.
I tilfælde af forstyrrelser i den naturligt sunde udvikling af at lære at regulere sig selv følelsesmæssigt, hvis barnet kommer i en presset situation, eller har perioder med depressivitet, har overgangsobjektet en særlig betydning.
Børn, der lever i omgivelser uden tilstrækkelig sikkerhed, forudsigelighed og opmærksomhed, eller som bliver udfordret i dette i en periode f.eks. ved opstart i institution, har et større behov end andre for at kontrollere overgangssituationer som sengetid, afsked og skift til nye aktiviter gennem noget, der ligner oppositionel adfærd/konflikter, men som i virkeligheden er primitive mestringsstrategier som aggression, dissociation eller undgåelse. Overgangsobjektet kan her være en støtte for barnet til selv at forsøge at etablere den manglende sikkerhedsfølelse.
Overgangsfænomener skal forståes som barnets første forsøg med affektregulering på egen hånd. Barnet støttes i dette ved at den voksne sætter ord på følelserne, afstemmer sig med barnet, og iøvrigt agerer praktisk støtte, så barnets eget initiativ så vidt muligt lykkes, dæmper lyset ved sengetid, sørger for rimelig støjdæmpning, gør situationen forudsigelig, retter sin opmærksomhed osv.

 

Der kommer løbende flere erfaringer til, og disse vil blive sat ind i sammenhængen, samt fremhævet særskilt, så alle vil kunne drage nytte af det.

 

Tilføjelse til materialet, da pædagoger er så utrolig kreative:

Bøger om Lille Blå Ballon:
Bogen om Lille Blå Ballon vil tegne har et tema om lystfyldt adfærd/impulsstyring, Blå kommer i tanke om, at han vil tegne, da han ser Lyserød sidder og tegner. Han ser også, at Lyserød sidder på hans stol, og for at opfylde sin lyst til at sidde og tegne, ser han kun den mulighed at skubbe til Lyserød, for at få sin stol. Da Lyserød græder, bliver Blå betænkelig, og han hjælper Lyserød op igen, her kan den voksne hjælpe ved at sætte ord på. I historien løser Blå selv situationen, med en anden løsning end at skubbe, den voksne kan foreslå flere forskellige løsninger, eller spørge børnene(efter børnenes udviklingsaldre/erfaringer) hvad Blå ellers kunne have gjort, for at komme til at sidde at tegne. Han kunne spørge, om han måtte få sin stol, han kunne finde en anden stol til sig selv, stoppe op og tænke sig om før handling osv. den voksne kan evt. bruge stophånden under oplæsningen for at symbolisere, hvornår Blå skal tænke sig om. Børnene kunne evt. hjælpe hinanden med at finde stole og tegne(ansigter) bagefter.
Bogen om Lille Blå Ballon vil bygge tårn har et tema om, at tage initiativ til at lege sammen/ved siden af hinanden. Blå ser, at Grøn er igang med en spændende leg, og i sin iver for at være med vælter han Grøns tårn. Blå prøver at redde situationen og vise sin hensigt ved at tage klodsen, men først da han finder tilsvarende klodser, og begge bygger tårn, bliver det til en god leg for begge. Den voksne hjælper undervejs med at sætte ord på Blås intentioner med at tage klodsen, med at finde andre klodser og igangsætte en fælles leg, at bygge og vælte tårn sammen. Den voksne kan fokusere på Blås og Grøns følelsesudtryk for at hjælpe med at se bagom handlingerne og få øje på intentionerne. I Blås initiativ til at lege bygge tårn sammen med Grøn, kan den voksne sætte ord på ved at sige: Det ser sjovt ud, det Grøn leger, Blå du kan spørge, om du må være med til at bygge tårn. Den voksne kobler Blås intention til Grøns leg, ved at sætte ord på og f.eks. bruge: se Grøn, Blå vil også gerne bygge tårn, eller: se Blå, Grøn bygger med de klodser, du kan bruge de her klodser. Børnene kan evt. lege med klodser efterfølgende.
Bogen om Lille Blå Ballon leger lave mad har et tema om at deles om og om at bide. Rød leger i legekøkkenet, og forventer at legetingene er en del af hendes leg, Blå ved ikke at tingene er en del af Røds leg, og han tager dem for selv at begynde at lege, det vil Rød ikke finde sig i og gør krav på det, Blå bliver overrasket og reagerer med at fastholde sin ret ved at bide Rød. På det tidspunkt vil der typisk være en voksen der bryder ind, den voksnes rolle er at fordele retfærdighed og få legen igang igen. Det er vigtigt, at den voksne sætter ord på, hvad der sker, hvordan følelsesudtrykkene er, hvilke intentioner de hver især har, og hvilke andre måder at reagere på, der kunne være hensigtsmæssige. Den voksne kan evt. spørge børnene alt efter deres udviklingsalder og erfaringer, om de kunne hjælpe henholdsvis Blå og Rød med en anden måde at reagere på, eks. Blå kunne spørge om han måtte tage koppen, Rød kunne sige: du må gerne lege med, så du laver kaffen, eller her er der en kop til dig, og tage en fra kassen, osv. Det er også en mulighed at bruge historien til at snakke om stoptegnet og måden at bruge det på. Børnene kunne evt. lege med køkkenting og selv prøve at bruge stoptegnet i legen, hjulpet af den voksne.
Bogen om Lille Blå Ballon og Lille Orange har et tema om, hvad er et uheld kontra handling med forsæt. Orange spiller bold og rammer Blå, der leger med en bil og ser ikke, hvad der sker. Der kan snakkes om handlinger med intentioner om at ramme en anden, eller om at det var et uheld, at bolden ramte Blå, hvilke følelser det sætter igang at blive ramt, samt at det er OK at blive sur/gal/ked af det, uanset om handlingen var med forsæt. Den voksne kan snakke om, hvad der kan ske af uheld, og hvordan man kan redde situationen, når uheldet er sket, eller spørge børnene alt efter udviklingsalder og erfaringer, hvad de har oplevet af uheld/ting, der bare skete for dem. Børnene kunne evt. spille bold bagefter.
Bogen om Lille Blå Ballon mange ansigter handler om følelser og behov. Bogen bruges til en snak om, hvordan man ser ud i forskellige situationer, og børnene kan opfordres til at finde måder at udtrykke sig på i forskellige sammenhænge, hvad er socialt acceptabelt, når man er sur, gal, træt, ked af det, glad? gøre børnene opmærksomme på hinandens følelsesudtryk, eks. når Blå gør sådan, så er han sur. Kombineres evt. med at børnene leger med Lille Blå Ballon påklæbningsansigt, sætter mund og øjne på efter følelsesudtryk.
Til de 2,5-3 årige kan man bruge bogen til gæt hvad. Eks. s.1 gæt, hvad er en mund, der vender opad, vises med hånden, og armene vender opad i juhu, og øjnene lyser, vises med ansigtet. Det er smart, at spørge med navnet først på den der bliver bedt om at svare, for at alle børnene får mulighed for at svare efter tur, og det er smart, at starte med at spørge det enkelte barn om noget, det med stor sandsynlighed kan svare på.

Interaktivbøger 2,5-3år.
Interaktiv bøgerne er lavet til de lidt større børn, 2,5-3 år. Det er de samme historier, men der lægges op til, at den voksne spørger børnene, hvad Blå føler/reagerer med i situationerne. Derved får børnene indflydelse på historierne, og de får mulighed for at opleve, at reaktioner er forskellige, og at der er flere muligheder. Elementer fra dialogisk læsning kan bruges til at fremhæve f.eks. specifikke følelsesudtryk, andres intentioner hvordan ser de ud, dit og mit, turtagning/deles om, konkretisere med billeder, spil og leg med følelsesudtryk og børnenes egne bidrag.

Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon vil tegne

Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon vil bygge tårn

Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon leger laver mad

Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon og Lille Orange

 

Spil til de 2,5 til 3 årige.
Memory med billeder af følelsesudtryk, enten kan man tage billeder af børnenes egne følelsesudtryk, eller man kan bruge billeder fra nettet. Billederne kan klæbes på pap og lamineres, så de kan holde til brug. Laminerede ting kan let glide og være en finmotorisk udfordring, men hvis man lægger et stykke stof eller en klud under så ligger de mere stabilt på et bord, og de er til at få fat i for små fingre. Når man spiller, kan man sætte ord på de forskellige følelsesudtryk, og evt kan man se, om man kan finde/huske bestemte følelsesudtryk.

Billedlotteri med billeder af følelsesudtryk, ligesom til Memory kan man bruge børnenes egne eller billeder fra nettet. Der laves plader med 4 evt. 5 billeder på hver, en plade til hvert barn, endelig ikke for mange børn sammen om et spil, da det er svært at vente på tur, og der er længere tid mellem turene, når man er flere. Der skal selvfølgelig laves tilsvarende billeder til dem der er på pladerne til at spille med, billeder og plader lamineres for bedre holdbarhed. Hvert billede benævnes når det trækkes. Samme tips som til Memory med at lægge de laminerede billeder på et stykke stof eller en klud, for at det skal være lettere at få fat i brikkerne. Det er kun fantasien, der sætter bremser for, hvilke billeder der er relevante, og den daglige praksis kan mange gange vise, hvad der er aktuelt at snakke om henover spillet. Igen skal der ikke være for mange brikker, da det er sværere at overskue, og heller ikke her skal der være for mange med til spillet, pga. tidsperspektiv og turtagning.

Saml 2 der hører sammen, her skal man finde to ting, der har relevans for hinanden, og så finde billeder på dette, eks. en seng/en der gaber eller sover, en der ser meget vred ud eller brøler/en der viser forskrækkelse, en der vinker/en der græder, en der gaber op for en skefuld/en skål mad, en der kysser eller krammer/en der smiler osv. Billederne sættes på pap, dem der hører sammen på samme stykke pap med et mellemrum imellem, pappet klippes over med forskellige siksak eller buer, så det er tydeligt, hvilke der skal passe sammen. Det kan bruges som puslespil, eller man kan spille flere sammen på den måde, at hvert barn får en brik, og den voksne har puljen med de brikker, der passer til, og råber op på samme måde som til billedlotteri. Det er så oplagt, at snakke om følelser i forbindelse med handlings eller løsnings muligheder på opståede behov-følelser. Hvis brikkerne bliver lamineret, kan det være sværere at få dem til at passe sammen i klipningen.

En terning med billeder på af f.eks. følelserne, den kan bruges til at spille: syng om denne følelse på Jeg gik mig over sø og land, billederne på terningen kan varieres i det uendelige, alt efter hvad terningen skal bestemme, eks. gæt en følelse. Terningen kan laves af karton og billederne limes på, eller man kan købe en terning, eller man kan lave en terning af lamineret papir, der kan samles og skilles ad og gemmes i mappen med Lille Blå Ballon. Lamineret terning: et stykke A4 papir deles i 3 på den korte led og 4 på den lange led, ternene skal være kvadratiske, for at give den bedste terning. Billederne skal være ca 1/2 cm mindre end ternene i omkredsen hele vejen rundt, og de 4 skal ligge midt under rækken med 3, i figur som et T. Når der lamineres skal billederne ligge præcist. Der klippes rundt om ternene sådan, at der bliver et overlab til siderne og i enden af rækken med de 4 tern. på bagsiden ridses forsigtigt med en skarp kniv ved hver bukning, der skal ikke skæres igennem. Der skæres igennem til 3 papirklips på hver side, der skal holdes sammen, terningen bukkes og hæftes sammen med papirklipsene. Terningen kan så skilles ad i papirklipsene, når man ikke bruger den.
Dåse eller æske med konkreter til symbol for sange.
Dåse eller æske beklædes med papir med billeder af Lille Blå Ballon eller andre relevante billeder. Spil til en æske, bøger til en anden æske, konkreter til en dåse eller kuffert. Konkreter til sange kan være, en edderkop til Lille Peter Edderkop, en gammel mand med skæg til Jeg gik mig over sø og land-grineland-grædeland osv., en bus eller en dame til Sure Fr. Madsen siger hold så STOP, en heks til Heksemutter, en smiley til Du skal klappe hvis du er i godt humør, en bjørn til Bjørnen sover, en tinsoldat til Tingelingelater, en Bamse/Kylling/Ælling til Bamse gik, en løve/slange/tiger til Da jeg gik en tur, en seng til Mester Jakob, en dukkevogn til Lille Lise, grise til Tre små grise osv. det er smart at vælge konkreter børnene kan forholde til sangene, og man kan enten styre det ved at den voksne vælger en konkret, eller ved at børnene får lov til at vælge en sang. Der skal være en fast struktur omkring, hvad der skal ske, må et barn vælge, så styrer den voksne at alle får tur. Tips, der skal ikke være for mange konkreter i ad gangen, da det forstyrer, når børnene selv skal vælge, jo ældre(udviklingsalder) børnene er, jo flere muligheder for valg er de i stand til at overskue.
Det er en god ide, at have materialet i en mappe, der kan indeholde en sangbog, påklædningsansigt med Lille Blå Ballon, billeder med de forskellige følelser, stophånd osv. Når materialet er samlet f.eks. på en hylde, kan børnene evt. invitere til at lege med det i andre sammenhænge end ved temauger, eller man kan tage det frem i aktuelle sammenhænge, som til samling eller når der opstår situationer i hverdagen, eller bare for at lave noget sjovt sammen.

 

 

Billedelotteri om følelser

 

Spil terning om hvilken følelse der skal synges om

Læs om Lille Blå Ballon

Læs mere om Lille blå Ballon og bliv indraget i historien ved at vælge mellem forskellige følelser

Del evaluering på projekt sociale kompetencer 0-3 år

Evalueringer på arbejde med Sociale Kompetencer

Der er overbevisende tegn på at det virker, når der bliver arbejdet med Sociale Kompetencer i projektperioder, at det særlige fokus giver personale, børn og forældre et boost i sammen at opnå specifik  og målbar udvikling. En sundhedsfremmende og forebyggende indsats, der derudover opfylder og dokumentere Dagtilbudslovens krav om at arbejde med læreplanstemaer.

En pædagog udtaler spontant i forhold til projektet, efter at have arbejdet med det igennem nogle måneder, med skiftende grupper af børn:

Det er rigtig rart at gå i fordybelsesgrupper, jeg får øje på flere og nye ting ved børnene. Ting jeg ikke har fået øje på i det store forum.
Eks. dreng 2,8 år ser jeg som en meget flakkende dreng, der går fra det ene til det andet. Da jeg havde ham i gruppe, hvor vi spillede billedelotteri, opdagede jeg, hvor koncentreret og klog han er. Han var super dygtig til at fange, hvad det handlede om samt sætte ord på, og meget observerende under hele spillet. Det var egentlig ham, jeg forventede ikke kunne koncentrere sig, så jeg blev positivt overrasket.

En anden dag havde jeg to-sproget pige 1,9 år og dreng 1,7 år inde til billedelotteri, som er med i Lille Blå Ballon mappen, opdagede jeg, at de faktisk godt kunne få noget ud af at spille billedelotteri. Det var ikke så meget spillets regler de kunne, men det der var spændende var, hvor meget de kunne sætte ord på brikkerne. Eks. han sover, de er ude at bade, og der var et billede af en seng, hvor jeg spørger tosproget pige 1,9 år, hvad man laver med den, hvortil hun svarer: sover i. Jeg blev positivt overrasket i forhold til hvor meget sprogforståelse, hun alligevel har, når man snakker ud fra billeder. Hun var super dygtig til at sætte ord på, de var begge også meget opmærksomme på hinandens plader, og hvem der havde hvad, så de hjalp hinanden ved at påpege det. Fantastisk kontakt de har med hinanden, og det viser også, at de er fælles om spillet.

Jeg synes, at arbejde med sociale kompetencer giver rigtig meget. Det giver børnene en tæt stund med en nærværende pædagog, hvor de bliver set og hørt, og deres initiativer bliver fulgt op på.
Samtidig giver det også os pædagoger et godt indblik i, hvor børnene egentlig er, og hvad de kan, og hvad man kan videreudvikle på.

🙂🙂🙂🙂🙂