7.10.2018 Forandringer!

Daginstitution: Nu kender vi vores muligheder når forandringer opstår

Hvordan kan man tage imod forandringer og ikke per refleks tænke: Åh nej, ikke igen? En daginstitution i Skanderborg har arbejdet med dynamisk tankesæt som en måde at tilgå nye udfordringer på.
 
Se mere på ovenstående link om SPARK projektet.

Samarbejde gør os 'høje'

For AMR Helle Ranneberg har forløbet givet blod på tanden i forhold til at arbejde procesorienteret.

- SPARK-konsulenten var nem at snakke med og meget inspirerende. Han lyttede til os, og vi gik fra møderne helt høje, fordi vi har fået stor tillid til hinanden i LMU. Det var ærlighed og lysten, der drev os til at lægge timer i arbejdet.

Leder Helle Lund-Pedersen kalder forløbet ’berigende’ og siger, at hun fornemmer, at medarbejderne er begyndt at tænke mere i helheder. Da hun for nylig fremlagde institutionens budget for LMU, var der ingen, der rynkede på næsen, fordi ét hus pga. langtidssygdom havde brugt flere penge end de andre. 

Samme oplevelse har Sune Therkelsen:

- Nu tænker man hele huset frem for min gruppe, hvis der mangler personale, og fordeler ressourcerne på den bedste måde for alle, siger han.

CoolCoolCoolCoolCool

6.10. 2018 Højt tempo?

https://politiken.dk/kultur/filmogtv/art6726848/For-højt-tempo-i-børnefjernsyn-kan-skade-evnen-til-fordybelse

»Med den måde, vi driver barndommen på, er vi med til at konstruere børn, der forventer tempo. Det kan selvfølgelig ikke siges helt sort/hvidt, men børnene bliver frataget muligheden for at fordybe sig. Man har i nogen grad på kanaler som Ramasjang og Ultra skabt en lav kvalitet af børneudsendelser, som lever på et grotesk højt tempo«, siger Ole Henrik Hansen, lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet der har blandt andet undersøgt tempoet i børns dagligdag på flere måder.

Udenlandsk tv skruer tempoet op

De senere år er flere børn begyndt at se tegnefilm og serier på streamingtjenester som Netflix og YouTube.

Her er store dele af det enorme indhold til børn købt ind i udlandet, og det er særligt udenlandsk børnefjernsyn, der kører i et højere tempo end DR's Ramasjang-alternativ.

Et tempo, der ikke er blevet langsommere, forklarer Christa Lykke Christensen, der er lektor på institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet.

Ole Henrik Hansen er særligt fokuseret på problemerne for børn under seks år.

Og det handler ikke om, at poderne skal kede sig. Men han mener, at det vil være gavnligt, at børn skal forholde sig til færre elementer i dagligdage.  Og her udgør børne-tv - og i særdeleshed det udenlandskproducerede - nogle af de elementer.

Se mere på ovenstående link.

Ikke overraskende viser det sig, dokumenteret med mængder af forskning, at børn har godt af samspil med gode, venlige, empatiske, omsorgsfulde voksne, der er nysgerrige og undrende sammen med barnet, der ser og følger barnets egne initiativer, sådan at timing og tempo naturligt følger barnet, -modsat at det er tempoet, der trækker barnet.

CoolCoolCoolCoolCool

5.10.2018 Bog om Literacy og læringsmål

Sproget har stor betydning for vores fælles forståelse, og vi skal bruge det hele livet. Sprog er lyde, tegn og skrift og et system, der åbner op for at tilegne sig verden. Her er hjælp til de lærere, der skal åbne verden for børnene.

Literacy og læringsmål


Literacy og læringsmål

"Literacy og læringsmål" er en antologi bestående af 13 selvstændige bidrag, der hænger godt sammen og udgør en helhed. Emnet er nul-seksårige børns tilegnelse af "literacy", altså læsefærdigheder, både i hjemmet, i daginstiutionen og i overgangen til skole. Alle bidrag er forskningsmæssigt forankrede og knytter teori og praksis sammen.

I indledningen præsenteres begrebet literacy. Det handler om, hvordan børn bliver opmærksomme på sprogets lyde, tilegner sig bogstaverne og dermed får adgang til skriftsproget. Børn er gennem deres leg dagligt i gang med skriftsproglige aktiviteter. Hvis legen bliver taget alvorligt af de voksne, kan den blive meget bedre og barnet dygtigere. Hvis børn ved overgangen til skolen kender alfabetet, er opmærksomme på sproglyde, kan skrive deres navn og huske mundtligt overleverede informationer, er der skabt grundlag for succes i skolen.

Hvad er leg og hvad er læring? hvad viser forskning? hvad er der forsket i? hvad er det der tæller og hvad er det der tælles?

Vinker

4.10.2018 Bog af Ole Løw

Dialogisk undervisning

 

Cover

Psykologen Ole Løw har skrevet en virkelig god bog med titlen Gensidighedens pædagogik. Ikke alene er sproget veloplagt og meget enkelt, også tænkningen i bogen er klar og sammenhængende. På en meget velfortalt måde får Løw sparket til den visse herskende forestillinger om undervisning, hvor det handler om krav, mål, og såkaldt ‘faglighed’. Den vending bort fra en pædagogik, hvor børnene tages alvorlig som autonome individer, der må sen en mening med det, vi voksne gerne vil have dem til, er Løv meget kritisk over for, og han viser netop en anden vej, der hviler på en solid viden om børn og læring.

Bogen har Løw tilegnet en af ‘de store’ inden for den pædagogiske psykologi, nemlig Jerome Bruner, der har stået for en forståelse af, at barnet og dets psykologi ikke kan forstås isoleret som noget, der er i den enkelte. Børn og deres læring må forstås ‘situeret’ - altså i de sammenhænge de indgår i. Børn lærer i sociale sammenhænge, og de lærer gennem deres aktiviteter i sociale og meningsgivende fællesskaber. 

Forestillingen om ‘undervisning’ som det, at nogen (aktiv) ‘lærer nogen andre (passiv) noget’ er efter Løws opfattelse forkert. Læring er i høj grad en aktiv proces, og læring må forstås som en proces, der ikke udelukkende er psykologisk, men i høj grad også social eller sociologisk. “Det er en central idé i gensidig undervisning at flytte eleverne fra en passiv modtagerposition til en aktiv deltagerposition samme med deres med-elever,” hedder det på side 154 og lidt senere: “Det er udgangspunktet for gensidighedens pædagogik, at konteksten for undervisning, læring, udvikling og dannelse skabes af de sociale relationer.” (s.168)

De sociale relationer kan i praksis udvikles i institutionerne med Marte Meo metoden, se mere om udvikling af sociale kompetencer 0-3 år på www.annelismortensen.wordpress.com

CoolCoolCoolCoolCool

3.10.2018 Udfordringer i arbejdet med småbørn fra ikke vestlige kulture

https://integrationsinfo.dk/udfordringer-i-arbejdet-med-smaaboern-fra-ikke-vestlige-kulture/

De Særlige udfordringer i arbejdet med ikke-vestlige småbørn

Måden hvorpå børn opdrages, er kulturbestemt og der er stor forskel på børneopdragelse af vestlig og ikke-vestlige småbørn.

Mange ikke-vestlige forældre opdrager ubevidst deres børn med normer og værdier, der passer til den kultur som familien oprindelig kommer fra. Det giver disse småbørn ekstra udfordringer i forhold til deres etnisk danske jævnaldrende i institutionerne og dagtilbud, og i skole og uddannelsessystemet.

Arbejdet med at opdrage og danne småbørn til en dansk/vestlig kultur foregår hver dag i institutionerne og skolerne. Professionelles kompetencer, for at forstå småbørns kulturelle udgangspunkt og adfærd, kan trænes med Marte Meo metoden.

CoolCoolCoolCoolCool

2.10.2018 Nye bøger:

https://www.nubu.dk/nyheder/nyhedsarkiv/to+nye+antologier

På ovenstående link kan man læse mere om 2 nye bøger:

Empiriske undersøgelser og metodiske greb - Grundbog til de pædagogiske professionsuddannelser

 

samt

Bedre begrundet praksis - Velfærdsudvikling efter evidensbølgen

Bøgerne er skrevet at 2 forskere tilknyttet NUBU, Nationalt videnscenter for børn og unge

CoolCoolCoolCoolCool

1.10.2018 Socialt arbejde financieret af private midler

https://www.mm.dk/artikel/sociale-investeringer-er-stadig-paa-forsoegsniveau?ref=newsletter&refid=275&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=

Folketinget er på vej med en social investeringsfond, hvor private investeringer skal være med til at løfte og innovere de store velfærdsområder. Med de nye investeringsmodeller følger også store udfordringer. Vi har derfor brug for en langt mere kritisk og realistisk debat om de sociale investeringer, skriver Robin Vickery, projektchef i Copenhagen Dome.

Spændende hvad private investeringer kan bidrage med på velfærdsområderne !! ovenstående link uddyber faldgrupper og slutter med følgende:

Mere realisme – mindre hype, tak

Udfordringerne med de sociale obligationer er i højere grad, at vi indfører et nyt styringsparadigme uden helt at erkende, hvor meget det kræver i henseende til evaluering, effektmåling og den bagvedliggende incitamentsstruktur. Der har igennem mange år været en faglig kamp om, hvordan vi skal dokumentere og måle effekter på de brede velfærdsområder. Den kamp har især handlet om, at der på den ene side er et legitimt ønske om, at vi gør mere af det, der virker, mens det på den anden side er ressourcekrævende og komplekst at producere den efterspurgte viden om effekter. Disse udfordringer går ikke væk, blot fordi vi opfinder en ny ramme, som vi kalder social impact bonds. Om noget bliver udfordringen endnu større, når der oven på de sociale obligationer lægges en direkte økonomisk styring på baggrund af effekterne.

Vi bør derfor se mere realistisk på de sociale obligationers potentiale. Vi bør ikke afskrive dem, men vi bør i høj grad undersøge deres virkning i praksis, før vi udbreder dem i stor skala. Det vil ikke være første gang, at et hypet koncept i den offentlige sektor ikke indfrier forventningerne i praksis. Det kunne meget vel blive tilfældet med de sociale obligationer, hvis vi ikke er ærlige omkring deres begrænsninger, får afprøvet dem ordentligt, og i øvrigt tænker os godt om, før vi kaster os ud i det.

Marte Meo metoden virker, det er der evidens for.

CoolCoolCoolCoolCool

30.9.2018 Børn magter ikke at gå i skole.

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art6722190/Flere-og-flere-børn-magter-ikke-at-gå-i-skole

Flere og flere børn magter ikke at gå i skole

I landets fire største byer har man styrket fokus på at opspore børn, der rammes af skolevægring. De faglige og sociale krav er øget, og det kan gå ud over sårbare børn, siger chefpsykolog.

UDDANNELSE23. SEP. 2018 KL. 21.30
ELISABETH ASTRUP
I Aarhus Kommune er der 30 børn, som ikke går i skole – og tallet ligger på omkring 100 børn, hvis man tæller de børn, der kun deltager i op til halvdelen af skoletimerne.

I de fleste tilfælde er der tale om børn, som gerne vil i skole. Men de magter det ikke. De er ramt af skolevægring. Skolevægring rammer på tværs af alle sociale lag. Og flere og flere børn rammes, siger chefpsykolog for PPR Specialpædagogik i Aarhus Kommune Jan Sejersdahl Kirkegaard.

Det er skræmmende så mange børn der ikke magter at gå i skole, og problemet er stigende. 

Hvordan mon det går for børn i daginstitutionerne, magter de at komme afsted hver dag? og hvis de ikke magter at komme afsted, hvad sker der så, kan de blive hjemme, eller kommer de afsted under alle omstændigheder, fordi deres voksne skal på arbejde. Har vi hørt om institutionsvægring? Det kunne også være værd at undersøge.

ChokeretChokeretChokeret

29.9.2018 Pædagogisk ledelse.

http://www.blivklog.dk/lederens-coachingkompetencer-skoleudvikling-og-elevens-laering/

OPBYGNING AF RELATIONER

Lederskab forstærkes af dialogen og samarbejdet om fælles opgaver. Michael Fullans forskning viser, at samarbejde har stor betydning for kvaliteten i elevernes læring og dermed for skolens resultater. Ifølge Fullan (Fullan, Michael, 2001) klarer de skoler sig bedst, som er kendetegnet ved et lærersamarbejde, hvor lærerne i fællesskab evaluerer på elevernes læringsudbytte. Lederens fokus for relationsopbyggende fællesskab bliver derfor meget givende for skolens produkt, som blandt andet defineres ved elevens faglige, sociale og personlige læringsudbytte.

Ovenstående er et lille uddrag der omhandler de kompetencer der skal til for at kvalificere en skoleleders arbejde. Som det ses, så er evnen til at opbygge relationer med dialog og samarbejde væsentlig, vist med Fullans forskning.

Det samme gør sig i øvrigt gældende for pædagogiske ledere i institutioner af en hver slags, en lederes evne til at opbygge relationer med dialog og samarbejde kendetegner en institution af høj kvalitet.

CoolCoolCoolCoolCool

28.9.2018 Børns usynlige venner.

Usynlige venner gavner børn

Fantasier skal dog tages alvorligt.

Det fortalte, Ivy Schousboe, der er lektor emeritus på København Universitets Institut for Psykologi, Ivy Schousboe forsker i børns fantasiunivers - mere præcist deres usynlige legekammerater.

»Engang troede man, at børn med usynlige venner måtte være ensomme, sære, eller at de kedede sig bravt. Men forskning har vist, at børn med fantasivenner ikke har særlige problemer,« fortalte hun.  

Det er Thomas Gitz-Johansen, der er ph.d. på Roskilde Universitets Center for Daginstitutionsforskning, som har sat fokus på børns usynlige venner i en ny bog om børns venskaber.

Her viste det sig blandt andet, at børn med usynlige venner er kreative og visionære, og at en usynlig ven kan være nyttig for barnets udvikling.

Spændende forskning i børns fantasier, hvad er en ven, kan en ven være andet end et andet menneske. Se mere på:
CoolCoolCoolCoolCool

27.9.2018 Børns rettigheder.

Psykolog: Forældres ret går ikke nødvendigvis hånd i hånd med barnets bedste

Underretninger er vigtige, fordi de forebygger, at børn og familier kommer i alvorlig mistrivsel

DEBATINDLÆG i Politiken 24. JUL. 2018 KL. 15.40

26.9.2018 Ebog fra fri for mobberi:

http://www.friformobberi.dk/system/files_force/Mobning_ebog.pdf

På ovenstående link kan man læse mere om, hvordan man skaber mobbefrie miljøer. Det kan man også gøre ved at udvikle sociale og personlige kompetencer tidligt i livet, f.eks med Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år, som man kan læse mere om på annelismortensen.wordpress.dk.

CoolCoolCoolCoolCool

25.9.2018 Dannelse

http://www.friformobberi.dk/download/download/antologien-mobning-viden-og-vaerktojer-fagfolk

På ovenstående link kan man læse mere om Fri for mopperi projektet. Forskning der ligger til grund for projektet, konkrete værktøjer til at arbejde med udvikling af sociale kompetencer osv. det er rigtig godt og gratis at blive inspireret af.

Vil man arbejde med det grundlæggende sociale og følelsesmæssige for 0-3 år eller tilsvarende udviklingsalder, så kan man også finde inspiration og materialer til dette på annelismortensen.wordpress.com og på flere af de andre sider på denne adresse, a-marte-meo-perspektiv.dk

CoolCoolCoolCoolCool

24.9.2018 Dannelse?

Guldborgsund Kommune: Dannelse er glemt til fordel for test og karakterræs

DEBAT: Guldborgsund Kommune gør dannelse til en central del af uddannelse, så unge bedre kan håndtere den globaliserede og digitale verden. Det sker blandt andet ved at komme filosofi på skoleskemaet for samtlige klassetrin i folkeskolen, skriver udvalgsformand Martin Lohse.

https://www.altinget.dk/artikel/guldborgsund-kommune-dannelse-er-glemt-til-fordel-for-test-og-karakterraes?ref=newsletter&refid=28567&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

Spændende om Guldborgsund Kommune har fundet vejen til det gode liv med dette tiltag, at sætte filosofi på skoleskemaet for samtlige klassettrin.

CoolCoolCoolCoolCool

Der er mere leg i vente!

På andre sider kan du finde mere om Lille Blå Ballon, der leger med andre små Balonner og perspektiver på pædagogikken.