29.7.2018 Nybagte forældre/mindre søvn?

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-sker-der-med-hjernen-naar-nybagte-foraeldre-sover-mindre?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=591758cd72-EMAIL_CAMPAIGN_2018_07_27_12_33&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-591758cd72-240015293

Hvad sker der med hjernen, når man bliver forældre og får mindre søvn. Ellers hedder klinisk søvnløshed, Insomni, og det er skam alvorligt ikke at få søvn nok over længere tid. Men giver et nyfødt barn andre forhold i hjerner, bliver mennesker forberedt til mindre søvn af at blive forældre, det bliver der forsket i på Aarhus Universitetshospital. Se mere på ovenstående link.

🙂🙂🙂

28.7.2018 Læring af at mislykkes?

https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=bbP1Hv9AoI0

I ovenstående video kan du høre Bo Hejlskov fortælle om at mislykkes: 

Børn lærer ikke noget af at mislykkes, viser videnskabelige studier. 

At lede barnet positivt er da også et godt Marte Meo princip, der understøtter og leder barnet hen til at lykkes med sin egen aktivitet, der tager udgangspunkt i at bekræfte det bedste i barnet.

27.7.2018 Meningen med det hele?

https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=G5uD6yG7-Kc

I denne video kan du høre om det, der driver mening og motivation for menneskelig adfærd. Værd at vide om og overveje, før du vil ændre barnets adfærd i en bestemt retning.

Når du vil opdrage og danne barnet, så vil du med et godt Marte Meo princip, ved at se barnets initiativer, blive klogere på, hvad der giver mening for barnet, hvad der motiverer og driver adfærd frem.

26.7.2018 Problemer, hvem har problemer?

https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=jN9m5vQFqcQ

I ovenstående video fortæller Bo Hejlskov om synsvinklens betydning for opfattelsen af børns adfærd.

 

25.7.2018 Børn der kan opføre sig ordentligt de gør det

https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=RYWOoRJSEHY

Se denne video med Bo Hejlskov, hvor han fortæller om Low arousal, og om at børn opføre sig ordentligt, hvis de kan, dvs børn samarbejder altid, det bedste de kan. Videoen er lavet i samarbejde med Skolen ved sorte hest.

24.7.2018 Comfort zone

https://seminarer.dk/nyheder/fra-selvbeskyttelse-isolation-og-frustration-til-nysgerrighed-mestring-og-leg/

Den svære og nødvendige samregulering

Illustrationen søger at indfange bevægelser som ”ledsagelse ind i comfort zone fra cold zone (grøn pil); og udfordring<->samregulering (blå pile)” overvældelse<->selvbeskyttelse (rød pil). De blå pile betegner bevægelser mellem der hvor barnet føler sig tryg og hvor relationer og udfordringer er genkendelige, tilpas docerede og mestres (comfort zone) til udfordringer barnet måske er på vej mod at mestre, men aktuelt er lidt nye, intensiteten er udfordrende og doceringen så barnet bliver presset en anelse, men ikke stresses eller overvældes. Situationen mestres altså ikke helt og kræver en deltager for at håndtere den og nænsomt lede tilbage til comfort zone inden barnet behøver at beskytte sig selv ved at trække sig tilbage til cold zone.

Det er helt afgørende at vi, når vi ledsager et barnet ud i udfordringer, hvad end det er kognitivt, motorisk, selvregulering eller relationelt, er opmærksomme på at etablere en comfort zone og have styr på samregulering; altså at den profesionelle/omsorgspersonen gennem sin regulering kan ledsage barnet til comfort zone.

Det kan være overvældende for et barn at være længe udenfor comfort zone eller endog blive efterladt i udviklingszonen, her ser vi ofte selvbeskyttelsesstrategier komme i spil. Omsorgspersonen forsøger at samregulere barnets negative emotioner, så det kan forblive i en tilstand af homøostase. På denne måde lærer barnet med tiden selv at regulere egne emotioner. Hvis omsorgspersonen ikke er i stand til at regulere sit eget stressrespons-system, er det problematisk for vedkommende at hjælpe barnet med at regulere sit. Får barnet derfor ikke mødt sine behov, efterlades det alene i en stressende tilstand med negative emotioner i længere tid ad gangen, hvilket kan betyde at udviklingen af stressrespons-systemet påvirkes (Schore, 2013).

Det væsentligste er først og fremmest at kunne identificere eller etablere en comfort zone (grøn pil). Ligeså væsentligt bliver det at etablere sam-reguleringskompetencer mellem barn og omsorgsperson. Med comfort zone og samregulering etableret bliver det trygt for såvel barn som voksen at træde ud i udviklingszone og afprøve udfordringer – her uden overvældelse for begge parter. I disse situationer risikeres ved for stor intensitet, manglende etablering af samregulering, over dosering eller fejltiming (”dagsform”). Her risikeres der en tilbagetrækning til ”cold zone”. Vi skal således tage afsæt i det barnet er tryg ved og mestrer, og gennem daglige små doser af udfordringer med tilpas intensitet ledsage barnet mod udvidelse af comfort zone – så det der tidligere var hot zone nu kan blive til comfort zone.

Den professionelle følger på denne måde barnet/den unges initiativ. Når aktiviteten tager afsæt i barnet/den unges eget initiativ, så sikre man aktiviteten foregår i nærmeste udviklingszone, og på  den måde i en potientiel ny comfort zonen.

23.7.2018 SLUK

Imran Rashid, speciallæge i almen medicin & forfatter, er aktuel med bogen ‘SLUK‘, hvor han sætter fokus på hvilke effekter det digitale liv har på vores fysiske og psykiske helbred.

Her kan du læse mere fra bogen:https://seminarer.dk/nyheder/sluk-del-1/

Forklaringen starter for 100.000 år siden, for at nå frem til dagen i dags udfordringer med digitale medier. Det er værd at vide om, når vi forsøger at sikre os et sundt forhold til teknologiske redskaber sammen med børn og unge.

22.7.2018 Social eller digital?

 
Som fagprofessionel i arbejdet med børn og unge står du dagligt i kampen om børnenes opmærksomhed i forhold til smartphones og andre digitale medier, hvilket kan være udfordrende i forhold til at nå i mål med dine professionelle opgaver. Samtidig er der lovkrav, der skal overholdes - f.eks. står der i den reviderede dagtilbudslov, der træder i kraft den 1. juli, at børn i dagtilbud skal have mulighed for bekendtskab med og anvendelse af teknologiske redskaber. 

Hvordan forholder fagprofessionelle sig til den ny dagtilbudslov? den kom hen over sommeren og er endnu ikke blevet realiseret i pædagogisk praksis, det er jo stadig sommer. Så i løbet af efteråret bliver det spændende at se, hvordan det kommer til at se ud rundt omkring, når teksten i den ny dagtilbudslov skal omsættes til pædagogisk praksis.

🙂🙂🙂

21.7.2018 Sommervarme!

Utrolig dejlig sommervarme i Danmark i denne sommer, dag efter dag. Nyd det så længe det varer, bliv tanket op med energi til sværere og koldere tider, når det nu alligevel er her, og vi ikke kan fremtrylle regn til den tørre jord.

20.7.2018 Det gode samvær

Psykolog: Det gode samvær er afhængigt af gensidig respekt

https://www.altinget.dk/artikel/psykolog-det-gode-samvaer-er-afhaengigt-af-gensidig-respekt?ref=newsletter&refid=28239&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

DEBAT: At tilrettelægge et godt samvær kræver, at alle involverede kender og er indforstået med at respektere hinandens behov og grænser, skriver Anna Rosenbeck, klinisk psykolog.

Man kan også være naturligt udviklingsstøttende med Marte Meo metoden, og på den måde tilrettelægge et godt samvær :0)

🙂🙂🙂🙂🙂

19.7.2018 Køn, det er noget man er! eller er det?

Vidste du, at der er børn, der bliver født uden tydelige kendetegn på, om det er en dreng eller en pige.

Nogle babyer bliver født med misdannelser på kønsorganerne, så det ikke er til at se, om barnet er en dreng eller en pige. Nu gør dansk forskning det lettere at fastslå det biologiske køn.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/dreng-eller-pige-nu-er-det-muligt-at-afgoere-den-nyfoedtes-koen-naar-laegen-er-i-tvivl?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=501505df2e-EMAIL_CAMPAIGN_2018_07_10_08_59&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-501505df2e-240015293

18.7.2018 Noget med musikken.

Vi kender det alle sammen, vi har hørt en melodi, og den bliver ved med at køre for vores indre øre, igen og igen. Vi slår takt med fingrene, eller vipper lidt med hovedet, helt uden at tænke over det.
 
Musik på hjernen: Derfor reagerer vi fysisk på musik
Hjerneforsker gør rede for, hvad der sker med kroppen og hovedet, når vi lytter til eller spiller musik.

Men hvad er det ved musikken, der gør, at vi får lyst til at spjætte med legemet eller grynte med munden? Hvorfor reagerer vi så fysisk på den?

Ikke forskel på at opfatte og handle

Forklaringen kan findes i et grundlæggende træk i hjernen.

Vi kan ikke nemlig ikke opfatte uden at handle, fortæller hjerneforsker, professor og leder af Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, Peter Vuust, i Videnskab.dks podcast:

»Det maskineri, der er i hjernen, der gør, at vi opfanger noget, er det samme maskineri, der gør, at vi gør noget, at vi handler på noget,« forklarer han.

Teknisk forklaret betyder det, at det sensoriske, det vi hører, føler og opfatter, hænger uløseligt sammen med det motoriske, fortæller Peter Vuust.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/musik-paa-hjernen-derfor-reagerer-vi-fysisk-paa-musik?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=8d17758b20-EMAIL_CAMPAIGN_2018_07_11_08_22&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-8d17758b20-240015293
 
 

17.7.2018 Uanmeldt besøg, sociale omgangsformer!

Kom kun uanmeldt, hvis relationen tillader det

Kigger du af og til forbi hos venner og familie uden at være inviteret? Og hvordan har du det selv, når det ringer på døren, og du faktisk ikke forventer gæster?

Hvis relationen tillader det, må man gerne kigge forbi uanmeldt. Men det er et vurderingsspørgsmål, og man skal være opmærksom på, at man risikerer at sætte værten eller værterne i en penibel situation. Det siger Gitte Rasmussen, som er professor på Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet med speciale i social interaktion. Som hovedregel kan man sige, at hvis man banker på hos venner og familie, hvor man er vant til at se hinanden i intime situationer, er man på mere sikker grund, end hvis relationen er mindre tæt.

https://samvirke.dk/artikler/ma-man-komme-pa-uanmeldt-besog?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

Normer og sociale omgangsformer kan komme på prøve, når der kommer uanmeldt besøg. Er det velset at vise sig fra andre sider end den, man selv viser frem, når man går ud, eller er der sammenhæng mellem hvem man er, uanset hvornår og hvem der banker på. Der er store gråzoner for social adfærd. Både gæsten og værten har bremse på deres sociale interaktioner for, hvad der er acceptabelt i situationen. Så send en sms i forvejen, udvis social pli for, hvad der åbnes døren for og kig ind med respekt for værtens intime øjeblikssituation, når der besøges uanmeldt hen over sommeren. 

16.7.2018 Hvordan lærere man at tale(dansk)?

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskning-stopproever-i-0-klasse-kan-haemme-boerns-sproglige-udvikling?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=baa4e11947-EMAIL_CAMPAIGN_2018_07_12_08_35&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-baa4e11947-240015293

Forskere: Stopprøver i 0. klasse kan hæmme børns sproglige udvikling
Børnene risikerer at miste lysten til at udfolde sig på dansk, advarer sprogforskere.
 
Børn udfolder sig sprogligt, motorisk og socialt, når de bliver mødt tilstrækkelig naturligt udviklingsstøttende. Uanset hvilket sprog barnet skal lære, så skal sproget tales med barnet, sproget skal ikke tales ned til barnet.
🙂🙂🙂🙂🙂

15.7.2018 Ny viden og kompetencer

Læringsfællesskaber for lærere og eller pædagoger virker bedre end enkeltstående kurser:
 
Historien kort
  • Lærere og pædagoger indgår i kompetenceudviklingsforløb for at blive klogere og bedre til deres arbejde.
  • Men det er ikke ligegyldigt, hvordan deres nye viden bliver bearbejdet. 
  • I sin ph.d. konkluderer Micki Sonne Kaa Sunesen, at de lærere og pædagoger, som snakker sammen om det lærte og diskuterer det med andre, er bedre til at fastholde den nye viden end dem, der ikke har nogen at sparre med om det.
  • Man kan også sætte kompetenceudviklingsforløb i system med f.eks Marte Meo metoden, sådan at ny viden og nye kompetencer bliver naturligt integreret i dagligt arbejde.
  • 🙂🙂🙂🙂🙂

Spot on

tjek det selv