15.7.2018 Den ny dagtilbudslov 1.7.2018

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger - DGI:Dagtilbudsloven giver nyt fokus på at leg er godt

Majbritt Andersen   
Arkivfoto fra Børnehuset Egegården i Roskilde, der er certificeret af DGI, og hvor børnene gennem leg oplever glæden ved at bevæge sig (Bo Nymann/DGI)
1. juli træder den nye dagtilbudslov i kraft, og for første gang er leg tydeligt skrevet ind i loven. Det vækker stor glæde i DGI, for leg er en af forudsætningerne for et godt og aktivt børneliv.

14.7.2018 Fokus på bevægelse i dagtilbud

https://issuu.com/fiibl/docs/143707_sdu_move_magasin_nr_6_2018_i_332ab8944b54cc

På ovenstående link kan man læse mere om børn og bevægelse, leg, læring og motivation i børnehaven.

Et fokus i teksen er: Pædagogen som bevægelsesskaber i lyset af den ny Dagtilbudslov. Der er tre væsntlige pinde til pædagogen:

Det helhedsorienterede kropsperspektiv

Pædagogens kropslige tilstædeværelse

Læringsmiljøets fysiske indretning

Sagt på en anden måde handler det om at tilrettelægge pædagogisk mulighed for trivsel og udvikling med udgangspunkt i barnet initiativ, samt pædagogens egen positive tilgang til bevægelsesaktiviteter.

13.7.2018 Kropslige dannelsesprocesser i børnehaven i et kulturantropologisk perspektiv.

Det handler om opdragelse til livslang bevægelse og fysisk aktivitet, der er et erklæret mål (Kulturministeriet 2009)

https://issuu.com/fiibl/docs/143707_sdu_move_magasin_nr_6_2018_i_332ab8944b54cc

Kultur for kropslig dannelse er basis for sundhed, udvikling og trivsel til hele barnets liv, hvad der menes med kropslig dannelse, kan man læse mere om på ovenstående link.

CoolHa haHviskerSmiler stort{#smileys123.tonqueout}

12.7.2018 Børn i risikofyldt leg!

https://issuu.com/fiibl/docs/143707_sdu_move_magasin_nr_6_2018_i_332ab8944b54cc

Det lyder risikabelt, men det handler faktisk mere om at lade børnene øve sig for bedre at kunne håndtere risiko, for at barent bliver i stand til at risikovurdere sine handlinger, frem for at blive holdt tilbage af pædagogernes bekymringer og kaosangst.

Hvor meget må barnet slå sig? hvor langt ned må barnet falde? hvad er farligt for barnet? må barnet mærke at noget er varmt? hvor varmt må det være? koldt? osv.

Børn, der har erfaret hvor langt, der er ned fra stolen/bordet er bedre til at vurdere, om det kan overskue risikoen ved at prøve at kravle op og stå på stolen/bordet.

Kan li'

11.7.2018 Pædagogers mod og kropslighed!

https://issuu.com/fiibl/docs/143707_sdu_move_magasin_nr_6_2018_i_332ab8944b54cc

Det bliver i lyset af børn i risikofyldt leg interessant at se på pædagogens mod og kropslighed i risikofyldt leg. Der er tre punkter, der i den forbindelse er vigtige:

Egenkontakt, dvs pædagogens fornemmelse af egne følelser og kropslige udtryk, samt evenen til at være fokuseret og opmærksom.

Kommunikationslæsning og kontaktevne,der handler om pædagogens evene til at se, lytte og sanse verbal og nonverbal kommunikation, samt evne til at skabe tilllid.

Pædagogens evne til at være positivt ledende, lederskab over gruppen og situationen, med overblik, udstråling og centrering, evnen til at indtage et rum og holde et rum med kropslig forankret autoritet.

CoolCoolCoolCoolCool

 

10.7.2018 Kvalitet i specialtilbudene.

Super godt for inklusion af børn med særlige behov, at der arbejdes på at sikre kvaliteten i specialtilbudene:0)

https://www.emu.dk/modul/øget-kvalitet-i-specialtilbuddene

 

Øget kvalitet i specialtilbuddene

Samarbejde mellem specialområdet og Undervisningsministeriets læringskonsulenter skal løfte kvaliteten. Den første konference i juni viste stor interesse for samarbejdet. Materialer og videooplæg fra konferencen.
 

Læringskonsulenterne i Undervisningsministeriet har indledt et samarbejde med specialområdet, som sætter fokus på at videreudvikle kvaliteten i specialtilbuddenes læringsmiljøer.

Samarbejdet skal være med til at udbrede vigtig viden og eksempler på pædagogisk praksis af høj kvalitet til hele specialområdet.   

Den første konference blev holdt den 21. juni 2018 i Middelfart.

Videooptagelse af Louise Klinges oplæg i plenum kan ses herunder. Oplæggene fra workshops præsenteres ligeledes nedenfor.

 

Plenum:

Workshops: 

  • Kompetenceudvikling og professionelles læring
    - oplæg ved Micki Sonne Kaa Sunesen, Phd
  • Alle i mål (oplæg offentliggøres snarest)
    - oplæg ved Frank Paulsen, specialskoleleder, Susanne Rørby Bardrum, skoleleder, og Mette Ingemann Uhre, chefkonsulent.
  • Baggrund for samarbejdet 

    Samarbejdet er motiveret af læringskonsulenternes samarbejde med omkring 50 specialtilbud i skoleåret 2016/17 og af Rambølls undersøgelser i 2017/18 af undervisningen i specialundervisningstilbud.

    Læringskonsulenternes samarbejde med specialtilbuddene afdækkede et behov for et tættere samarbejde mellem tilbuddene og Undervisningsministeriet. Det har især været et ønske fra specialområdet at samarbejde med ministeriet om temaerne: 

    • Formidling og deling af vigtig viden og forskning
    • Samarbejdet mellem specialområdet og almenområdet
    • Arbejdet med mål for elevernes læring
    • Arbejdet med data, herunder de nationale test, trivselsmålinger og afgangsprøver

    Samarbejdets aktiviteter vil i de kommende år bestå af eksempelvis netværksmøder, konferencer, workshops, brobygning mellem almen- og specialområdet mm.

9.7.2018 Lærings lab.

Hvad lærer man af? er et godt spørgsmål, hvis vi vil fremme elevernes læring. Se blot her under:

https://www.folkeskolen.dk/639186/det-er-fedt-at-laere-af-hinanden--med-microbit-i-paedagogisk-praksis

Roller og positioner i pædagogisk praksis

Eleverne giver udtryk for, at ”det er fedt af lære af hinanden”. Flere udtrykker samtidig: ”-og måske ved læreren ikke, at vi kan det”.

Der er ingen tvivl om, at den vigtigste erfaring, vi har fået i undervisningsforløbet er, at hvis vi lader eleverne lære af hinanden, så giver det mulighed for at lære på nye og meget mere differentierede måder. Det giver rum for kreativitet og en mere eksperimenterende praksis.

Undervejs i forløbet bliver betydningen af at itale- og rammesætte disse elevpositioner i praksis tydeligt for os. Med inspiration fra ”De fire elevpositioner” (2) karakteriserer vi de pædagogiske positioner således:

  • At være nysgerrigt undersøgende
  • At være skabende deltager
  • At være medskaber i fællesskaber
  • At være kritisk modtagende.

Disse pædagogiske positioner angiver forskellige tilgange i en praksis, og de retter sig både mod lærere og elever. Vi kobler de pædagogiske positioner sammen med styring af en given pædagogisk aktivitet og karakteriserer dem således:

  • Gå foran
  • Gå bagved
  • Gå ved siden af
  • Gå væk

På den baggrund har vi udviklet et refleksionsværktøj, der giver lærere og elever mulighed for at iagttage og reflektere over, hvad der sker, når der veksles mellem forskellige pædagogiske positioner og pædagogiske styringsformer i en given praksis.

Det er en pointe, at der er tale om dynamiske og flydende kategorier, der både retter sig mod aktiviteter, hvor elever selv styrer og positionerer sig i en praksis (elev-elev) og mod praksisformer, der er styret af en lærer. Vi vil samtidig understrege, at disse positioner ikke rokker ved de grundlæggende elev- og lærerroller, som er bestemt af institutionelle rammer. (3)

Micro:Bit som læringsressource

Det er en pointe, at Micro:Bit som læringsressource både giver eleverne mulighed for at tilegne sig færdigheder og kompetencer i at programmere. De lærer at kode samt lærer at undersøge lys- og varmesensor, retningssensor samt trykcensor. Tillige fungerer læringsressourcen som omdrejningspunkt for design af fysiske installationer, der styres af Micro:Bit og et HummingBird kit (supplement med flere muligheder) og som er udviklet i læringsfælleskaber. Således lærer børnene både noget om den digitale læringsressource samt oplever, hvorledes den kan indgå i fysiske installationer og hvilken konkret betydning, den har.

 

Et digitalt kæledyr der er glad, sulten eller træt. Rystes den, bliver den forvirret. Og den falder i søvn, når det bliver mørkt.

 

Selvkørende bil med fodgængere. Bilen kører og standser ved en forhindring. Lys og blink, fodgængerne taler sammen

 

Vi betragter samtidig Micro:Bit som en læringsressource, der på en enkel måde kan kvalificere arbejdet med at udvikle teknologiforståelse i et elevperspektiv. Eleverne får mulighed for opleve og vurdere, hvad Micro:Bit kan bidrage med i forbindelse med design af fysiske installationer. De træffer til- og fravalg som ikke så meget er begrundet i de teknologiske muligheder, men mere i ønsket om at frembringe noget bestemt.

Fremadrettet skal der dog mere fokus på, hvad de digitale ressourcer tilfører læreprocessen. Hvordan giver de pædagogisk (mer-)værdi, hvornår er de et mål i sig selv? Hvordan og hvornår understøtter de en eksperimenterende praksis, og hvornår udfordrer de vores forestilling om læring og læringsrum?

Fra læringslab til hverdagspraksis

Future Classroom Lab udfordrer vores tid- og rumopfattelse. Meget er muligt og alt er hele tiden i spil. Hvad kan man, hvad gør man i et lab og hvorledes agerer man som elev og underviser i et lab?  Modsat et klasseværelse er her ikke noget retningsgivende, men en række zoner, der kan bruges til forskellige aktiviteter. Ingen retning, men hele tiden mulighed for at gøre noget forskelligt. Det er mentalt krævende. Og der er heller ikke megen ro til øjne og ører. Måske mangler der rum til koncentration og fordybelse? Måske mangler der stillezoner? En hel dag i FCL er både meget givende for elever og lærere, men også mentalt meget krævende.

Således betragter vi FCL som en måde at eksperimentere med samarbejde og læring, hvor digitale teknologier (her med en særlig fokus på Micro:Bit) kommer i spil med det formål at udfordre skolens praksisformer og tilbyde læringsrum og –former, der giver eleverne andre positioneringsmuligheder i praksis.

I forløbet har vi haft fokus på samarbejde og forsøgt over tid at give eleverne et sprog for det og en praksis. Vi er undersøgende på, hvorvidt disse tre uger i nogen grad kan frigøre elevernes position i forhold til deres egen læring, hjælpe dem med en opmærksomhed på, at de arbejder med udvikling af dem selv som individer, samt at de selv bliver mere selektive i forhold til deres egen læring.

Det er meningen, at de her elever fra 6.-8.kl til efteråret skal fungere som læringsguides på deres egen skole, når eleverne i de nye 4. klasser får en Micro:Bit og skal introduceres til brugen af den. I den forbindelse har vi spurgt ind til, hvordan de selv (som læringsguide) vil rammesætte arbejdet. Her er et udpluk af elevernes udsagn:

  • ”Eleverne i 4. klasse skal selv undersøge, og så går vi rundt og kigger og hjælper. De skal selv undersøge først”
  • ”Gå ved siden af, men ikke foran. Man må godt gøre noget forskelligt og bruge sin egen kreativitet”
  • ”Prøve at gå bagved, det lærer man mest af. I en normal skole kommer læreren hen og forklarer alt, hvad der skal ske. I stedet for at læreren fortæller, hvad vi skal gøre, så skal vi selv finde ud af det”

Fremover skal der langt mere fokus på, hvorledes læringslaboratorier ude på de enkelte skoler kan være med til at inspirere og udvikle mere kreative og eksperimenterende praksisformer i relation til arbejdet med digitale teknologier. Elever som læringsguider kan være med til at understøtte denne udvikling.

I forhold til den ny Dagtilbudslov om styrkede læreplaner, så kommer der også til at være et øget fokus på, hvad det 0-6 årige barn lærer af, og måske kan man blive inspireret af ovenstående i sit syn på læring.

8.7.2018 Intensive læringsforløb.

Umiddelbart efter at elever har deltaget i særligt tilrettelagte intensive læringsforløb som turboforløb og læringscamps, kan man observere et markant fagligt løft. Men måler man igen et år senere, har det resulteret i en lille skolefaglig effekt for børnene. Det viser ny DPU-undersøgelse af Lær for Livet. Det er den første store evidensbaserede undersøgelse af intensive læringsforløb i Danmark.

Forskere fra DPU, Aarhus Universitet, har fulgt udviklingen af de tre årgange, der har gennemført intensive læringsforløb i projektet Lær for Livet. Lær for Livet er initieret af Egmont Fonden og retter sig mod anbragte børn, der har faglige udfordringer i skolen. Projektet er et seks-årigt læringsprogram med årlige camps og frivillige mentorer tilknyttet de enkelte børn over flere år, hvor den første sommercamp trækker på samme pædagogiske model for intensive læringsforløb, som eksempelvis LøkkeFondens DrengeAkademiet. Nu foreligger det første notat, der ser på børnenes faglige udvikling i matematik, læsning og stavning på den lidt længere bane.

”Umiddelbart efter at eleverne har været igennem et intensivt læringsforløb, kan vi se de samme effekter i matematik, stavning og læsning, som man har fundet i andre undersøgelser. Men ser vi på elevernes udvikling et år efter, så bliver billedet noget mere nuanceret”, siger lektor Christian Christrup Kjeldsen, der er medforfatter til ”Skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb”. Undersøgelsen af Lær for Livet er den første store undersøgelse af langtidseffekterne af intensive læringsforløb baseret på anerkendte validerede faglige tests.

”Vi kan i undersøgelsen et år efter iagttage, at der er fastholdt en lille effekt for eleverne i læsning og stavning, men meget mindre i matematik. Hvis vi kigger på matematik, så oplever børnene samlet set en mindre tilbagegang sammenlignet med normreferencen, som er den almindelige udvikling, man normalt ser blandt alle skoleelever i løbet af et år”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Undersøgelsen viser dog også nuancerne. For eksempel at der for 2014-årgangen fra Lær for Livet er en ringere faglig udvikling i matematik i forhold til normreferencen. 2015-årgangens faglige udvikling er stagnerende. Det er det samme billede fra der måles på den første læringscamp til der måles igen et år efter. Mens der kan peges på en fremgang for 2016-årgangen.

Notatets nuancerede resultater af effekterne vil indgå og kvalificere den videre udvikling af denne type indsatser, da den peger på hvem der profiterer af indsatsen, og hvem det gavner mindre.

Intensive læringsforløb er ikke en mirakelkur
Christian Christrup Kjeldsen peger på, at en del af de store korttidseffekter kan forklares med, at projekterne bruger testene af eleverne diagnostisk og efterfølgende træner dem i lige præcis det, som børnene har svært ved. Men eleverne er ikke blevet markant styrket i forhold til at følge skolens almindelige pensum. Når de testes et år senere, så er effekten enten forsvundet eller blevet væsentligt mindre.

”Det svarer lidt til, at vi engang imellem får ondt i tænderne og derfor går til tandlægen og får fyldt hullerne ud. Men hvis ikke vi ændrer adfærd - eller i det her tilfælde skolen ændrer adfærd - og spiser mindre slik eller børster vores tænder bedre, så kommer der bare nye huller. Det er sådan lidt firkantet forskellen på den korte og den lange bane”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

”På den korte bane får man fyldt nogle faglige huller ud, men på den lidt længere bane, så opstår der nogle nye. Det er den effekt vi kan se, når vi undersøger udviklingen blandt eleverne fra de intensive læringsforløb i forhold til normreferencen, som er det repræsentative billede på, hvordan klassekammeraterne klarer sig”, siger Christian Christrup Kjeldsen og fortsætter:

”Intensive læringsforløb er ikke nogen mirakelkur. De kan have en vis faglig effekt for nogle børn, det viser undersøgelsen også, men det er langt fra en løsning for alle.”

Christian Christrup Kjeldsen peger på, at det derfor er afgørende, at man fremadrettet i intensive læringsforløb mere målrettet rekrutterer den gruppe af børn, som kan have gavn heraf.

Gavner muligvis elevernes trivsel
Selvom de langvarige skolefaglige effekter af de intensive læringsforløb er beskedne, så er det muligt, at forløbene er med til at styrke elevernes generelle trivsel og selvværd. Det vil forskerne undersøge i den næste rapport, som udkommer i efteråret 2018.

”Hvis det er sådan, at børnene efter intensive læringsforløb også på lidt længere sigt får større trivsel og et bedre selvværd, og de i højere grad end jævnaldrende anbragte unge vælger at starte på en ungdomsuddannelse, så kan det jo være en positiv effekt af indsatsen. Lær for Livet projektet adskiller sig samtidig fra f.eks. LøkkeFonden, ved at Lær for Livet tidligt havde øje for, at der også skulle være mentorer for de enkelte elever og en opfølgning med camps i årene efter børnenes start på den første sommer-camp. Derfor skal vi også se, hvad effekterne er på nogle af de andre forhold end det rent skolefaglige”, slutter Christian Christrup Kjeldsen.

Der er ingen tvivl om at bedre trivsel og større selvværd også indvirker på elevernes faglige præstationer. Man kan også påvirke trivsel og selvværd med Marte Meo metoden, og ad den vej forsøge at påvirke elevernes faglige præstationer.

CoolCoolCoolCoolCool

7.7.2018 Sundhedsfremme i skolen

KOSMOS repræsenteret ved stor idrætskonference i Oakland

Viden om, hvordan sundhedsfremme, bevægelse og idræt bliver implementeret i det danske skolesystem, er efterspurgt i andre lande. Senest har amerikanerne vist stor interesse for KOSMOS's arbejde.

Over 1.000 undervisere, som til dagligt arbejder med idræt og bevægelse på skoler og universiteter, var i februar samlet i Oakland for at dele den nyeste viden om sundhedsfremme, idræt og bevægelse for børn og unge i både teori og praksis. KOSMOS var repræsenteret på en amerikansk konference, da forskellige aktuelle sundhedsmæssige temaer i et dansk perspektiv var efterspurgt. KOSMOS’ oplæg omhandlede blandt andet, hvorledes sundhedsfremme, bevægelse og idræt bliver implementeret i det danske skolesystem. 

KOSMOS-workshop i Oakland, USA
Der blev oplevet stor interesse for den danske måde at tænke idræt og bevægelse i et didaktisk perspektiv, da man i USA fortsat har store udfordringer med inaktive og overvægtige børn. 

På baggrund af konferencen har der efterfølgende været dialog omkring, hvordan man fremadrettet kan samarbejde om udviklingen af idræts- og bevægelsesdidaktiske modeller på tværs af Atlanten.

Læs mere om KOSMOS's arbejde med idræt og med vores arbejde med bevægelse i skolen.

https://vicekosmos.dk/nyheder/nyhed/artikel/kosmos-repraesenteret-ved-stor-idraetskonference-i-oakland/

CoolCoolCoolCoolCool

6.7.2018 Fra videnscenter for sundhedsfremme:

Nye sanghits til børnehaven


Hoppeline er videncenter KOSMOS's landsdækkende bevægelses- og sundhedsprojekt for børnehaver, og musik og sang har hele vejen igennem været et af de elementer, som børnene har elsket i konceptet. Nu har vi føjet en række nye sange til repertoiret, således at der er i alt 10 Hoppelinesange gratis til download og med teksthæfte og noder til.
Mange af sangene er rammelege. Det vil sige en ramme, som er let at overskue for børn og som giver voksne gode muligheder for at gribe børns initiativer. Musikken er således tænkt som en ramme til igangsættelse af leg, hvor børns intuitive ideer indarbejdes, mens der synges, og hvor bevægelse inspireres at rytmerne. Læs mere og hør de nye sange. Se også Hoppelines samlede sangbog.
Musik og sang er redskaber til at afstemme sig efter hinanden i legende glædesfyldt samvær.
CoolCoolCoolCoolCool

5.7.2018 Præmature børn

En fødsel flere uger før termin forårsager forventningsbrist og stor krise hos forældrene. Idealet om “den rigtige og naturlige fødsel” brydes, tidsplanen skrider, den ventede barsel før fødslen er væk, og barnet har muligvis særlige behov, der skal efterkommes. Det er uklart for forældrene, hvad den for tidlige fødsel vil få af konsekvenser for deres barn og dem selv, og præmaturiteten ligger i baghovedet konstant.

Hvert år fødes ca. 4.500 børn for tidligt, hvilket svarer til ca. 7,5 % procent af det samlede fødselstal. Som fagprofessionel møder du forældrene til disse børn. De har været meget igennem, og de er ofte mere sårbare end andre forældre. Hver tredje mor får symptomer på posttraumatisk stress efter at have født for tidligt, og den for tidlige fødsel komplicerer etableringen af forældreskabet, hvilket kan skade barnet! Forældre til for tidligt fødte børn kræver meget af dig, idet du er tæt på familien og dermed en vigtig brik i deres liv.

Jytte Birk Sørensen fra Dansk Marte Meo Center har nu uddannet over 300 Marte Meo terapeuter, herunder mange sundhedsplejersker, som har været tilkoblet familier med for tidligt fødte børn.

CoolCoolCoolCoolCool

4.7.2018 Forskning i dagtilbud

FORSKNINGSDATABASE

Kvalitetsvurderet forskning på nb-ecec.org

Hvert år får EVA i samarbejde med det svenske Skolverket og det norske Utdanningsdirektoratet kortlagt og kvalitetsvurderet de skandinaviske studier, der er udgivet inden for dagtilbudsområdet. Samtlige kvalitetsstudier fra forskningskortlægningen finder du i databasen The Nordic Base of Early Childhood Education and Care.

En skandinavisk forskergruppe kvalitetsvurderer de enkelte studier. Kun forskning af god kvalitet tages med i forskningsdatabasen. 

I forskningsdatabasen finder du resumeer af forskningen. Og de studier, der er offentligt tilgængelige, linkes der direkte til. Du kan nemt søge på en lang række emner inden for bl.a.  børns udvikling, børns sociale relationer og pædagogiske aktiviteter og rutiner. Du finder databasen nb-ecec.org her.

https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/kvalitetsvurderet-forskning-paa-nb-ececorg?utm_source=Nyhedsbrev&utm_campaign=f6d80a37c9-EMAIL_CAMPAIGN_2018_05_22&utm_medium=email&utm_term=0_91d3404a52-f6d80a37c9-76141869

For et overblik over viden og forskning indenfor dagtilbudsområdet, så har ovenstående åbnet mulighed for at enhver med interesse på området kan gå nærmere ind i, hvad der er offentliggjort.

3.7.2018 Den nye styrkede læreplan for daginstitutioner

Med den nye styrkede pædagogiske læreplan skal matematisk opmærksomhed være en del af dagtilbuddets pædagogiske arbejde. Find inspiration fra forskning og praktikere til hvordan i dette temahæfte:

https://www.eva.dk/matematisk-opmaerksomhed

Se hvordan man kan understøtte børns naturlige nysgerrighed og virketrang i en daglig pædagogisk praksis, hvor man, ved at følge barnets eget initiativ med en retningsbestemt intention, fremmer barnets matematiske opmærksomhed.

CoolCoolCoolCoolCool

2.7.2018 Hvad er det nye sort?

Matamatisk sprogbrug i vuggestuen. Ny artikel fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut om matamatisk sprogbrug i vuggestuen:

 

Børn, der havde det svært, blomstrede op og blev dem, der gik foran, da vuggestuen Villa Rose begyndte at arbejde med matematisk opmærksomhed.  Leder Tina Hensen og pædagog Stine Persson fortæller hvordan.

https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/vi-fik-oeje-paa-boernene?utm_source=Nyhedsbrev&utm_campaign=f6d80a37c9-EMAIL_CAMPAIGN_2018_05_22&utm_medium=email&utm_term=0_91d3404a52-f6d80a37c9-76141869

Leg med trommen

med udgangspunkt i barnets initiativ