1.7.2018 Matematisk sprog?

"Børn erkender verden igennem de matematiske begreber og sproget omkring dem. Hvad der er oppe, nede, større end, mindre end.. "

Thorleif Frøkjær, lektor på Københavns Professionshøjskole

Vidste du det, og vil du vide mere om matematisk sprog, så kan du se mere på EVA, Danmarks evalueringsinstitut.

CoolCoolCoolCoolCool

30.6.2018 Måleredskab?

Hvordan får vi øje på kvalitet?  

”Debatten om, hvad høj kvalitet er, vil fortsætte i Danmark, og jeg er overbevist om, at SSTEW-skalaen vil være et centralt element i de diskussioner.” Brenda Taggart

Kvalitet fylder meget på dagsordenen for de danske dagtilbud. Men hvad er det egentligt, og hvordan får vi øje på det?

Det kan du blive meget skarpere på, SSTEW-skalaen for vedvarende fælles tænkning og følelsesmæssig trivsel præsenterer en måde at observere og vurdere kvalitet i pædagogisk praksis med 2-5-årige børn. 

Så nu kan man måle sig frem til kvaliteten i dagtilbud!! eller kan SSTEW gøre det ud for PISA måling i skolen bare omsat til konteksten i dagtilbud?

29.6.2018 Sprog og sociale kompetencer

SPROGET OG BARNETS EMOTIONELLE UDVIKLING

Arbejdet med børns sproglige udvikling rækker ud over børnenes konkrete, sproglige færdigheder. Studier af bl.a. Kristen Lindquist peger på, at sproget er konstituerende for børnenes emotionelle udvikling, idet sproget identificerer de følelser, barnet rummer. Samtidig understøtter sproget barnets evner til at kunne håndtere svære sproglige situationer, da disse svære situationer netop stiller krav til barnets evne til at kunne forklare og formulere sine følelser (Lindquist, 2009).

SPROGET OG BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Tomasello og Kohnert peger på, at sproglig udvikling er en kompliceret kognitiv proces, som hele tiden bygger videre på tidligere kognitive erfaringer og systemer. De beskriver samtidig den sproglige udvikling som en social proces, som barnet gennemgår gennem sociale aktiviteter (Broström, Løntoft, & De López, 2012, s. 26). Med inspiration fra Mediated Learning Experience bruger Medieret Læsning netop det sociale element i relationen til at understøtte udviklingen af barnets kognitive processer (Sunesen, 2015).

http://www.blivklog.dk/medieret-laesning-teorien/

Det er godt at blive klog af at læse mere af ovenstående!!

28.6.2018 Normeringer i daginstitutionerne

Forskere advarer: Dårligere normeringer giver flere diagnoser

Antallet af børn med diagnoser er steget fra fire til ni procent på syv år. Ny forskning peger på, at flere børn får diagnoser, når der bliver færre voksne pr. barn i daginstitutionen. Vi bør se på antallet af voksne, før vi ser på barnet, mener forskere. 

Fra 2010 til 2017 er andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose mere end fordoblet, viser tal fra Kommunernes Landsforening (KL).

Nu viser to nye studier fra henholdsvis Sverige og Danmark, at der er et sammenfald mellem dårlig normering og flere diagnosebørn.

https://bupl.dk/artikel/forskere-advarer-daarligere-normeringer-giver-flere-diagnoser/?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

Det er tankevækkende, at børn bliver gjordt til problemet, når det egentlig handler mere om miljøet, de bliver budt at være i.

27.6.2018 Udvikling for fagprofessionelle

Forsker: Misforståelse når koncepter kommer før behovet

Ph.d. Micki Sunesen har undersøgt, hvad og hvordan pædagoger og lærere lærer i kompetenceudviklingsforløb. Svaret er klart: Ikke ret meget, hvis ikke deres behov og motivation er taget med i forberedelsen

Metoder, koncepter, teorier og færdige forløb. Knap er det ene færdigstrikkede kompetenceudviklingsforløb færdigt, før det næste sættes i gang – ofte besluttet af udviklingsivrige kommunalpolitikere. Men desværre sjældent med bund i de behov og udfordringer, som pædagoger og lærere står med i hverdagen. Derfor bliver de nye koncepter og teorier igen og igen sat på hylden og aldrig rigtig foldet ud, når projektforløbene er slut.

Det er en af de observationer, som Micki Sunesen har gjort under forskningsarbejdet med sin Ph.d. om læreres og pædagogers læringsudbytte af et pædagogisk kompetenceudviklingsforløb i 84 institutioner. Som en del af forskningsarbejdet interviewede han omkring 100 pædagoger og lærere om deres læringsudbytte

https://bupl.dk/artikel/forsker-misforstaaelse-naar-koncepter-kommer-foer-behovet/

Når behovet for kompetence udvikling er til stede, så kan man med fordel arbejde sig frem efter understående:

Stil disse spørgsmål

Her er de vigtige spørgsmål, man bør forsøge at finde svar på, inden nye koncepter eller kompetenceforløb skal implementeres:

  1. Er forløbet planlagt grundigt? Ønsker det pædagogiske personale at tilegne sig det faglige indhold, der er udvalgt? Er det drøftet med de professionelle, hvorfor netop disse fagområder, metoder eller koncepter er udvalgt og ikke nogle andre?
  2. Hvordan kommunikerer teamet om den nye faglige terminologi, og de erfaringer teamet gør sig – og hvordan teorierne kan udføres i praksis?
  3. Er der gode rammer og vilkår for at lære både individuelt og sammen – og er der afsat tid til at mødes og planlægge, udføre og evaluere?
  4. Ledes medarbejderne på det faglige indhold, som de skal lære, og bliver de understøttet med support – eller bliver de sendt på kursus, hvorefter det er op til dem selv at implementere den nye viden i egen praksis?
  5. Nåede personalet at blive færdige med kompetenceudviklingsforløbet før et nyt projekt eller initiativ blev sat i gang?

Kilde: Micki Sunesen

26.6.2018 Kompetenceløft til pædagoger

For at få udbytte af kompetenceudvikling er det afgørende, at forløbet foregår i team, konkluderer forsker Micki Sunesen. Lederen har en stor opgave i forhold til at gøre teamet til en læringsarena.

https://bupl.dk/artikel/saadan-understoetter-du-laering-i-team/

Det er vigtigt at organisere medarbejderne i team, når faglige kompetencer skal opgraderes. Ellers overlades tilegnelsen af fagligt indhold til et kursus for den enkelte pædagog. I en hektisk hverdag med krav og akutte arbejdsopgaver, som skal løses, betyder det stort set altid, at opfølgning og indlæring kommer under pres, fordi medarbejderen føler sig loyal over for arbejdsopgaven på bekostning af sin egen læringsproces. Sådan konkluderer ph.d. Micki Sunesen, som har forsket i læreres og pædagogers oplevede læringsudbytte af et pædagogisk kompetenceudviklingsforløb. Her er hans råd.

1. Skab tillid i teamet
2. Sørg for gode rammer, struktur og rutiner
3. Byg en kultur for erfarings- og vidensdeling
4. Opfind jeres egne lokale redskaber
5. Feedback og kollegacoaching
6. Sørg for kobling mellem teori og praksis

Det er også en vigtig lederopgave at være opmærksom på tilbagevendende temaer og udfordringer, der får pædagogerne til at kaste håndklædet i ringen. Kompetenceudvikling starter ikke på kursusdag ét, men når I støder på problemer i praksis og kommer til kort i forhold til, hvordan I kan løse dem. Der sætter I ind med kompetenceudvikling.

25.6.2018 Sociale kompetencer

Pædagoger og forældre om skolestart: Sociale kompetencer er vigtigst

Pædagoger og forældre i daginstitutionerne gør i dag en stor og aktiv indsats for at styrke børns sociale kompetencer og dermed ruste dem til skolen. Vores syn på, hvordan børn bliver skoleparate, har ændret sig markant, siger forskere.

https://bupl.dk/artikel/paedagoger-og-foraeldre-om-skolestart-sociale-kompetencer-er-vigtigst/?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

At børn mestrer det sociale er langt vigtigere for en god skolestart end at de kan tal og bogstaver på forhånd. Det er pædagoger og forældre enige om, viser ny forskning fra Center for Daginstitutionsforskning. En gruppe forskere har undersøgt, hvordan pædagoger og forældre forstår skoleparathed, og hvordan de samarbejder om at gøre børnene parate.

Sociale kompetencer, der jo grundlægges tidligt i livet, er styrende for al senere læring og tilpasning. Tilpasning i en vekslen mellem at sætte sig igennem på en relevant måde og i at rette sig ind efter fællesskabet. Det er selvfølgelig vigtigste pejling for, hvordan barnet klare skolestart.

CoolCoolCoolCoolCool

24.6.2018 Lederliv!

I artiklen ”Læringsfællesskabelse – at samarbejde når læring både skal være målstyret og spontant” tager forfatterne Justine Grønbæk Pors og Cecilie Lerche Møller Hansen afsæt i, hvordan nationale og kommunale politikker i de senere år har forandret børne- og ungeområdet temmelig dramatisk med et fokus på læring på tværs af tidligere organisatoriske og professionelle grænser. Med afsæt i et toårigt forskningsprojekt diskuterer forfatterne hvilke roller fritids- og ungdomspædagogiske organisationer kan spille i disse forandringer. Artiklen stiller skarpt på spørgsmålet: Hvis læring og uddannelsesparathed bliver et mere og mere dominerende imperativ i dele af børn og unges hverdagsliv, hvordan vil ledere og pædagoger så forholde sig strategisk og politisk til det? Artiklen er et af bidragene fra en nyligt udkommet antologi med titlen Er du på tværs? Om at lede og krydse grænser i nye pædagogiske landskaber, redigeret af Jesper Larsen og udgivet af Ungdomsringen marts 2018. 

CoolCoolCoolCoolCool

Blot til inspiration

23.6.2018 B.Perry

https://www.youtube.com/watch?time_continue=3669&v=M6kDeBaJi0M

Ovenstående video er værd at se, for at blive klogere på hvad babyer har brug for, for at leve og få et godt liv :0)

22.6.2018 Socialstyrelsen gør noget for udsatte børn

Løft kvaliteten i dagtilbud – og styrk børn i udsatte positioner

 
Socialstyrelsens praksiskonsulentkorps tilbyder rådgivning og vejledning til kommuner og dagtilbud med det formål at øge kvaliteten i dagtilbud og fremme trivsel, udvikling og læring for børn i udsatte positioner.
CoolCoolCoolCoolCool
https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/born/paedagogiske-praksiskonsulenter-1

21.6.2018 Babys hukommelse for svigt

Professor: Babyer husker traumatiske oplevelser i 14 dage, mindst

Oplevelser i barndommen kan spores i hjernen, og det har afgørende betydning for barnets opvækst og udvikling. Det viser f.eks. Still Face eksperimentet.

Still Face eksperimentet

Still Face experimentet hjælper os med at forstå hvordan interaktion og følelsesmæssige tilstand hos et barns forælder eller nærmeste voksne har en direkte indflydelse på virkelig mange aspekter af et spædbarns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Eksperimentet, der blev præsenteret for første gang i 1975 af Edward Tronick, var banebrydende og danner grundlag for vores forståelse af menneskers og specielt børns tilknytningsforhold til deres nærmeste. Forsøget hjælper os med at forstå hvordan interaktion og følelsesmæssige tilstand hos et barns forælder eller nærmeste voksne har en direkte indflydelse på virkelig mange aspekter af et spædbarns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Hvis vi skal begynde at forstå hvordan omsorgssvigt kan forme alle aspekter af et barns liv, vil jeg anbefale at du tager et kig på Edward Tronicks ‘Still Face’ eksperiment.

https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0

https://seminarer.dk/nyheder/edward-tronick/?utm_source=Seminarer+2017&utm_campaign=b12659a0e1-Nyhedsbrev_2018_uge03_1&utm_medium=email&utm_term=0_e085228b8a-b12659a0e1-98745297

Dette gælder naturligvis også for babyer i daginstitutioner, at babyen husker omsorgssvigt i mindst 14 dage. Tankevækkende hvor ofte pædagogerne har mulighed for at interagere med babyerne, så tæt som moderen i denne video, inden hun sætter sit "still face" op.

20.6.2018 Bryde negativ social arv?

Skal Danmark blive bedre til at bekæmpe social arv og give alle børn større chancer for at få uddannelse og job i voksenlivet, er det essentielt at sætte ind, mens børnene er helt små. For fundamentet for al videre færd lægges allerede, inden børnene kommer i skole. Derfor er der ræson i at investere målrettet i vuggestuer, børnehaver og i forebyggende foranstaltninger for at ruste samfundets yngste borgere til at begå sig senere hen i livet og mindske risikoen for social marginalisering.

Tanken om at skærpe den tidlige indsats – til gavn for såvel børnene som samfundsøkonomien – har i de senere år vundet udbredelse. Fagfolk og forskere samt politikere og embedsmænd med indsigt i området er i dag enige om, at en forstærket tidlig indsats er uomgængelig. Inspirationen kommer blandt andet fra den amerikanske økonom og nobelpristager James Heckman, som har beregnet, at investeringer i børn, mens de er helt små, giver en større samfundsmæssig gevinst.

Det er alt sammen meget godt, intentionerne med vores opbygning af børneinstitutioner er ikke at bryde negativ social arv. Intentionerne med institutionerne er først og fremmest, at forældre kan gå på arbejde og være sikre på, at deres børn kan blive passet, og senest at børnene også lærer noget(eks Dagtilbudslovens læreplanstemaer), mens forældrene passer deres arbejde.

CoolCoolCoolCoolCool

Der ud over er det selvfølgelig udemærket, at institutionerne måske også kan bruges til at bryde negativ social arv, så det ligefrem kan blive rentabelt, at børn leger der, i stedet for at blive hængende i negative sociale sammenhænge.

19.6.2018 Høring om pædagoguddannelsen

I går deltog jeg i en høring i den fine fællessal på Christiansborg, der stillede spørgsmålet: “Hvordan kan pædagoguddannelsen bidrage til at ruste børn til en fremtid med robotter og kunstig intelligens?”. Høringen var arrangeret af gode legekammerater i IPA (International Play Association) Danmark, og placerede legen som det centrale omdrejningspunkt. Det er der nu noget umådeligt opløftende over.

Der var oplæg ved Carsten Jessen, Kjeld Fredens, Helle Marie Skovbjerg og slutteligt Lars Geer Hammershøj, som jeg ikke vil gå direkte ind i. De var alle virkelig gode, faktisk, og pegede på hver deres måde på, hvorfor leg er afgørende for at kunne trives i verden, og hvorfor pædagoger må være “legens helte”., Anden halvdel bestod dels af et oplæg ved Gitte Kampp og Morten Henriksen (hvor vi legede og Morten kravlede op på bordet i fællessalen – points for ustyrlighed!), dels af et debatpanel med Stefan Hermann, Marlene Borst Hansen, Christine Antorini, Carsten Jessen og Elisa Bergmann.

http://www.counterplay.org/ipa-hoering/

Det var altså på mange måder et inspirerende arrangement, men ikke helt uden komplikationer.

Spændende hvordan uddannelsen til pædagog bliver skruet sammen, så pædagogerne frem over kan være "legens helte":0)

18.6.2018 Pædagogiske relationer

Se videoen: Derfor er pædagogers relationer så vigtige for pædagogikken

Hvad sker der, når to pædagoger bytter arbejdsplads? De oplever et fagligt identitetstab, siger forsker Maja Plum. Se videoen, hvor fire pædagoger fortæller om, hvorfor relationer er så vigtige for pædagogers professionelle samarbejde.

OPDATERET D. 6. JUNI 2018

Af: Steffen Hagemann, journalist

Det er lidt et ægteskab at være stuepædagoger, fortæller pædagog Jane Jensen fra Børnehuset Valhalla i Køge. Og det er der mange pædagoger, der siger, fortæller forsker Maja Plum fra Københavns Universitet. Hun har forsket i, hvad pædagogers relationer betyder for pædagogikken.

https://bupl.dk/artikel/se-videoen-derfor-er-paedagogers-relationer-saa-vigtige-for-paedagogikken/?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

https://youtu.be/jlblXnVtSew

Mere

Marte Meo