3.6.2018 Sprog?

https://videnskab.dk/kultur-samfund/8475-sprog-findes-og-der-kommer-nye-til?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=5fba66e622-EMAIL_CAMPAIGN_2018_05_28_08_52&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-5fba66e622-240015293

8.475 sprog findes – og nye kommer til
Vi ved, at der findes mange sprog, selv indenfor et enkelt land. Men hvad ved vi om de nyeste af slagsen? Forskergruppe fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan nye sprog opstår.

I Italien taler man italiensk, i Tyskland tysk og i Danmark dansk. Hvis det var sandt for alle 193 lande i verden, ville der kun være 193 sprog.

I virkeligheden er der mange flere: 8.475 ifølge glottolog.org, hvor lingvister kortlægger verdens sprog.

Ifølge de nyeste optællinger er der kun få lande med kun et eller to indfødte (tale)sprog som for eksempel Island og Danmark.

Hvad definere et sprog. Gad vide om de 8475 sprog indbefatter tegnsprog, tegn til tale og babytegn. Tegnsprog er i øvrigt forskellig i forskellige lande, så hvordan har forskerne mon stillet sig til det?

2.6.2018 Svigtrapport?

https://viden.sl.dk/artikler/boern-og-unge/socialt-udsatte/svigtrapport-2018/

På ovenstående link kan man læse mere om svigtrapporten, der er udarbejdet af Børns Vilkår og Trygfonden. Rapporten siger, at der er en stigning i udsatte børn. Der er også flere underretninger end tidligere, men der bliver ikke nær nok sat tilsvarende ting i værk. Rapporten kortlægger omfanget af problemet, som det ser ud i 2018.

1.6.2018 Læringstilbud?

Aftale om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser

http://socialministeriet.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/maj/aftale-om-obligatorisk-laeringstilbud-til-1-aarige-i-udsatte-boligomraader-og-skaerpet-straf-til-ledere-for-pligtforsoemmelser/

Hvad er det, der betegnes som læringstilbud i denne sammenhæng, når der er tale om 1 årige børn med bopæl i udsatte boligområder, så må det vel være det, der også kaldes dagtilbud. I øvrigt skulle der i den nye Dagtilbudslov være et øget fokus på barnets eget initiativ og leg, frem for et ensidigt fokus på læring.

CoolVinkerHviskerTristBlinker

31.5.2018 Forskning i kultur

Kultur kan påvirke mental sundhed

Mental sundhed er endnu et emne, hvor forskningen er domineret af studier af personer fra vestlige lande.

Men kultur kan have en effekt på vores af mentale sundhed på forskellige måder.

På grund af ​​kulturelle adfærdsforskelle er rammerne ikke fuldstændige - baseret på opdagelser af afvigende eller ikke-normativ adfærd.

Egenskaber, som bliver anset som normale i én kultur (f.eks. beskedenhed), afviger måske fra normen i en anden.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/kulturens-paavirkning-af-vores-sind-ryster-psykologien-i-sin-grundvold?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=e7cecc223e-EMAIL_CAMPAIGN_2018_05_16&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-e7cecc223e-240015293

Kulturen har stor betydning for vores liv og sundhed, ikke bare den mentale sundhed bliver påvirket af kulturen. Kultur ligger til grund for vores tilgang og syn på os selv og hinanden.

 

Brug for større viden om kulturspecifikke forskelle

 Feltet, der nu er kendt som 'tværkulturel psykolog', bliver i stigende grad undervist i på universiteter over hele verden. 

Spørgsmålet er, i hvilket omfang det påvirker psykologi som disciplin fremadrettet.

Nogle ser tværkulturel psykologi som en ekstra dimension; en del af almenpsykologien, mens andre ser det som en integreret og central del af teorifremstillingen.

Yderligere forskning vil muligvis afsløre, at kulturelle forskelle har endnu større effekt på vores adfærd end hidtil troet.

 For det er kun gennem større viden om de kulturspecifikke forskelle, at vi vil være i stand til at identificere det fælles menneskelige sinds kerne.

CoolCoolCoolCoolCool

 

30.5.2018 Bruce Perry

Bruce Perry: Derfor er empati vigtigt

I denne video forklarer neurolog og børnepsykiater Bruce Perry  sin teori om hvorfor empati og relationsdannelse er så vigtig og hvordan vi i det moderne samfund er ved at fjerne os fra hinanden, med store udviklingsmæsige konsekvenser, som vi kun lige er begyndt at se starten på. 

https://seminarer.dk/nyheder/bruce-d-perry-derfor-er-empati-vigtigt/?utm_source=Seminarer+2017&utm_campaign=a38e4f518b-Nyhedsbrev_2018_uge03_1&utm_medium=email&utm_term=0_e085228b8a-a38e4f518b-98745297

https://www.youtube.com/watch?time_continue=3669&v=M6kDeBaJi0M

Mennesker født i kærlighed, helt naturligt, og hvordan holder kærligheden hele livet. Hvorfor empati er essentiel - i forhold til almindelig udvikling.

CoolCoolCoolCoolCool

29.5.2018 Tvang i vuggestuen?

Bekymret psykolog: Tvang siver nu helt ned til vuggestuen

Det er tragikomisk, at regeringen arbejder så udemokratisk på at indlære demokratiske værdier fra vuggestuealderen.

DEBATINDLÆG

28.5.2018 Lykken er god kontakt og samspil med andre mennesker

Tre råd om forhold

Forskerne har fulgt 724 amerikanske mænd, fra de var teenagere og frem til i dag.

60 af mændene er stadig i live og bliver fortsat interviewet om det væsentligste ved livet.

Efter de mange år med spørgeskemaer og personlige interviews med både mændene og deres familier, bliver tre faktorer om forhold tydelige:

  1. Sociale forbindelser er essentielle for vores livskvalitet, glæde og evne til at tackle svære ting i livet som eksempelvis sygdom. Ved nære relationer beskytter vi desuden hjernen og lever længere.
  2. Det handler ikke om, hvor mange venner du har, men derimod kvaliteten af jeres forhold. Det samme gælder romantiske forhold, hvor et konfliktfyldt ægteskab beskrives som en faktor, der påvirker os negativt på mange måder.
  3. Ensomhed er en direkte kilde til sorg og fysiske skavanker. Man husker simpelthen dårligere, hvis man ikke får den omsorg og opmærksomhed, som de nære relationer giver. 

Så det gælder om at bruge tiden på at værne om de nære relationer til venner og familie, pointerer Robert Waldinger:

»Det kan man for eksempel gøre ved at erstatte skærmtid med mennesketid, gå lange ture med sine venner, lave datenights eller ved at række ud efter tabt familie. Især familiekonflikter har en langvarende skadelig virkning på både krop og sind,« siger han i Ted-Talken.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/professor-det-gode-liv-handler-om-gode-relationer-punktum?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=fbb61f470d-EMAIL_CAMPAIGN_2018_05_22&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-fbb61f470d-240015293

Sociale samspil og god menneskelig kontakt er basis for et godt liv, uanset om man er 1 år eller 100 år 

CoolCoolCoolCoolCool

27.5.2018 Ny viden :0)

Sådan suger lærere og pædagoger bedst ny viden til sig
600 lærere og pædagoger har været på efteruddannelse, og konklusionen er klar: De, der lærer i fællesskab, lærer bedre end de, der sidder alene med det. Når man kan diskutere sin nye viden med andre, sidder det bedre fast og giver et skærpet blik i undervisningen.
 
Tilegnelse af ny viden kan også foregå med Marte Meo metoden.
CoolCoolCoolCoolCool

26.5.2018 Den nye Dagtilbudslov:

1. Læringsmiljøer af høj kvalitet.

  • Lederen skal facilitere kvalitetsdialoger i såvel personalegruppen som foræl-dregruppen omkring, hvad læringsmiljøer af høj kvalitet er. Kvalitet som sådan eksisterer ikke i fast form, men tager form og får indhold i samspillet mellem de aktører, der deltager i læringsmiljøerne. Pejlemærker for kvalitet kunne være, at der er inddragende interaktioner mellem barn og voksne, stærk forældreinddragelse, både vokseninitierede aktiviteter og frit valgte legeaktiviteter, som understøtter barnets læring, og differentierede læringsmuligheder.
  • Saml medarbejderne omkring få og enkle læringsmål, som de selv har været med til at definere. Målene skal være genkendelige og iagttagelige, så de kan operationaliseres i praksis. Læringsmålene skal pege på, hvordan læringsmiljøet kan videreudvikles for at støtte børnenes læring og udvikling. Tænk i ”hvorfor”. Hvorfor netop dette mål? Hvorfor skal der være disse aktiviteter? Hvorfor strukturerer vi dagen, som vi gør?
  • Hav et skarpt fokus på kerneopgaven tæt på praksis. De pædagogiske ledere bør være helt tæt på praksis, så de har fingeren på pulsen i forhold til, hvor lykkes vi godt, og hvor har vi udfordringer? På den måde sikres, at dialogen mellem det pædagogiske personale og ledere bliver konkret og helt tæt på den pædagogiske opgave.

2. Professionel evaluerings- og læringskultur

  • Lederens facilitering af en udviklingsorienteret feedback kultur er selve fundamentet for at lykkes med at skabe kvalitetsbevidste læringsmiljøer. Professionel feedback, hvor der skabes balance mellem at give feedback på hårde data, som resultatmål og nøgletal samt de mere bløde data, som medarbejderens adfærd, læring og behov for kompetenceudvikling. Både feedback fra kollegaer og ledere skal være en naturlig del af hverdagen, og ikke kun noget, der foregår på møder en gang imellem. Ingen kan se sine egne blinde vinkler, derfor er det et fælles ansvar, at man hjælper hinanden til at skabe så god kvalitet som muligt ved at turde give feedback på såvel hårde som bløde data. Selve fundamentet for en professionel lærings- og evalueringskultur er individer, som er villige til at bidrage og modtage konstruktiv feedback.
  • Understøt dine medarbejderes professionelle dømmekraft ved at skabe en kultur, som involverer og motiverer medarbejderne til at træffe egne valg ud fra, hvad der har størst betydning for barnets trivsel og læring. Medarbejdernes faglige dømmekraft styrkes ved, at den enkelte oplever, at egen dømmekraft bliver værdsat. Derved tør man eksperimenterer mere, og på den bag-grund udvikle praksis. Det kræver, at medarbejderne føler sig værdsatte, bakket op i deres udøvelse af faglighed, og de tilbydes rammer, som er gennemskuelige og retfærdige.
  • Sikr en innovativ og systematisk evaluering af læreplanen med fokus på at få øje på de steder, hvor der er behov for at skabe endnu bedre læringsmiljø. Evaluering skal være en integreret del af den pædagogiske praksis, som allerede tænkes ind indledningsvis i sammenhæng med valg af mål, aktiviteter og metoder. Husk også hverdags evalueringer med fokus på relationer mellem børn/børn og børn/voksne uden at det nødvendigvis er i en planlagt aktivitet. Fokus er på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes læring og udvikling.

3. Forældresamarbejde

  • Involver forældrene i udarbejdelse, evaluering og opfølgning på den pædagogiske læreplan. Både løbende på forældrebestyrelsesmøder og forældrerådsmøder samt i hverdagen ved at give plads til forældrenes feedback på læringsfokusset. En af de største barriere for innovation er fagligheden, dvs. jo mere man ved om et område, jo vanskeligere er det at forestille sig, at det kunne være anderledes. Forældrenes stemme er derfor ekstrem vigtig, da de taler ud fra andre perspektiver.
  • Samarbejd omkring pædagogiske læringsmål, hvor forældrene også forventes at bidrage til at understøtte barnets læring. F.eks. kan der stilles tydelige forventninger til forældrene om, at de samtaler med barnet derhjemme ud fra de pædagogiske læringsmål, der arbejdes med i institutionen. Arbejder institutionen eksempelvis med forskellige begreber som ovenpå, neden under osv., skal personalet sikre, at forældrene er informeret om dette, således de kan følge op på samme læringsmål derhjemme.
  • Differentieret forældresamarbejde baseret på den enkelte families ønsker og behov, hvor der er en særlig opmærksomhed på, at understøtte de forældre, som har børn, der har behov for en særlig opmærksomhed. Arbejdes der eksempelvis med dialogisk læsning, kan I opfordre nogle forældre til at deltage, således de nemmere kan understøtte den dialogiske læsning i hjemmet.

Har du disse opmærksomheder med dig i forankringen af den styrkede læreplan, er der stor sandsynlighed for, at praksis rent faktisk vil flytte sig, og kvaliteten af dagtilbuddets læringsmiljø vil øges.

Men helt grundlæggende er det at styrke kontakten mellem børnene og de voksne, og det kan gøres med Marte Meo metoden.

CoolCoolCoolCoolCool

25.5.2018 Velfærdsstaten?

Et sindbillede på en tid

Pointen er ikke, at danskerne er blevet højreorienterede eller vilde med konkurrencestaten. Man kan jo godt benytte effektivitetens moral til at hævde, at konkurrencestaten i virkeligheden er ineffektiv.

Hvis forsøget indikerer noget generelt, er det måske snarere, at vores moralske sprog om velfærd økonomificeres: At de målestokke, vi bevidst eller ubevidst har accepteret at trække på, når vi taler om, hvad der er ønskeligt for velfærdsstaten, fødes af en logik, der sætter effektivitet, optimering og afkast som normative ledestjerner for det fælles bedste.

Måske et sindbillede på en tid, hvor politikere i faste vendinger taler om konkurrencestaten, arbejdsudbud og nødvendighedens politik. Hvor arbejdslivets værdi for mange opgøres i måltal. Og hvor det sociale liv, ifølge fremtrædende sociologer, i stigende grad kvantificeres og kommercialiseres.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-effektivitet-blevet-vigtigere-for-danskerne-end-faellesskab-og-solidaritet?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=85776f2a2d-EMAIL_CAMPAIGN_2018_05_09&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-85776f2a2d-240015293

Effektivitet eller fællesskab thats the quistion, af i dag. Hvad vurderer vi som værdifuldt, hvordan sætter vi tiltag i værk, og med hvilken begrundelse er noget mere værd at gøre, frem for noget andet? 

Kan li'Kan
 ikke li'

24.5.2018 Småbørn?

Tænketanken DEA udgiver i dag en ny politisk analyse, som viser, at de små børn ofte taber kampen om opmærksomhed til andre politiske dagsordener som fx skoler og sundhed. Det skyldes bl.a., at der i de danske kommuner er hård konkurrence fra andre dagsordener. At de små børn er en ung ukonkret dagsorden uden et fælles sprog. Og at området er politisk usexet og savner stærkere interessevaretagelse.  

Hvem er uenige i, at små børn er søde og vigtige? Forskning viser ovenikøbet, at børn udvikles enormt i de allerførste leveår. Det er altså her, i dagplejen, vuggestuer og børnehaver, hvor stort set alle danske børn befinder sig, at kommunernes politiske aktører bør prioritere kommunale investeringer, hvis chancerne skal øges for, at børnene får en god skolegang, en god uddannelse og en fast plads på det danske arbejdsmarked.

https://dea.nu/nyheder-blogs/nyheder/smaa-boern-taber-kampen-politiske-opmaerksomhed-kommunerne

Der er mange, der vil sige noget om småbørn, også Tænketanken DEA. Der henvises til forskning i småbørn, og så er der lavet en politisk analyse, så synspunkter og viden flettes sammen, hvilken dagsorden har Tænketanken DEA mon i denne sammenhæng. 

HviskerVinkerForvirret

23.5.2018 Forskning

Vi får hjælp af forskerne

Rundt om i verden forskes der i, hvordan man bedst formidler forskning og bedriver videnskabsjournalistik.

Den forskning arbejder vi med i vores Center for Faglig Formidling. Her indsamler vi viden om faglig formidling, skaber nye formidlingsformater og tester, om det virker i praksis.

I forbindelse med dette manifest udvikler vi for eksempel et »Troværdighedsbarometer«, som skal give mediebrugere en visuel hjælp til at gennemskue kvaliteten af et forskningsresultat.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/manifest-vurder-om-forskningen-er-solid?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=e7cecc223e-EMAIL_CAMPAIGN_2018_05_16&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-e7cecc223e-240015293

Det kan godt lyde lidt som at sætte ræven til at vogte høns, når man læser om, hvordan man kan gennemskue om forskning er af god kvalitet. Det er ikke så let at finde ud af, man skal have et særligt sprog, så man ved, hvad f.eks randomiserede test er. Forskningsresultater er ikke bare sandheden, kun sådan subjektivt set. Se mere på ovenstående link, hvis du søger mere info.

CoolCoolCoolCoolCool

22.5.2018 Dumpet?

Hvis du én gang er dumpet i børnehaveklassen, giver det altså nogle følelsesmæssige vanskeligheder for de allerfleste børn

Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog og lektor ved DPU

»Vurderingen af børnene sker allerede. Det, der mangler, er ekstra redskaber til at hjælpe dem, der har brug for det«, siger Mark, der hellere så, at det fortsat var op til skoleledelsen at beslutte, hvilke børn der ikke skal fortsætte i 1. klasse.

Formålet med prøverne er ikke, at flere skal gå om, understreger undervisningsminister Merete Riisager (LA). Det er, at alle i sidste ende skal forlade grundskolen med et tilstrækkeligt dansk.

»Nederlaget er langt hårdere, når man kommer hen og ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Det er et langt værre nederlag, end det er for et lille barn at få en chance til«, siger hun.

https://politiken.dk/indland/samfund/art6525639/Hvert-5.-barn-vil-dumpe-ny-sprogtest?utm_campaign=politik&utm_content=19-05-2018&utm_medium=email&utm_source=newsletter_redaktionel

Skal der være optagelsesprøve til børnehaveklassen? er det godt for børnene, at de får relevant hjælp, at de bliver sorteret fra/måske ekskluderet? hvor forskellige må børnene være, ved børnehaveklasse start? er det for børnenes skyld? er det for forældrenes skyld? er det for lærernes skyld? eller hvorfor skal alle børn lære det samme på samme tid? se mere på ovenstående link.

CoolCoolCoolCoolCool

21.5.2018 Læring?

DEBAT: Det overdrevne fokus på små børns læring risikerer at få alvorlige konsekvenser for deres livsglæde og kreativitet. Det er tid til at indse, at beslutningen om at gøre børnehaveklassen tvungen og mere skoleagtig var forkert, skriver børneforsker Erik Sigsgaard.

https://www.altinget.dk/artikel/forsker-tag-skolen-ud-af-boernehaveklassen-og-giv-boernene-livsglaeden-tilbage?ref=newsletter&refid=27705&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

Der er debat om børns læring, hvad skal børn lære, hvornår skal børn lære, hvordan lære børn bedst osv. spørgsmålene er mange, og synspunkterne meget forskellige. En forsker siger en ting, en anden argumenterer for det modsatte. Hvordan skal vi finde ud af, hvad der er rigtigt at gøre, når vi nu har nogle børn, og de ikke kan undgå at lære noget. For børn lære noget hele tiden, spørgsmålet er, hvad de lære af det, vi udsætter dem for. Se mere på ovenstående link.

CoolCoolCoolCoolCool

Mere Marte Meo

der er flere perspektiver andre steder se f.eks. her under