25.2.2018

http://www.kl.dk/Born-og-unge/Leon-Sebbelin-mfl-Falles-kan-vi-lofte-trivsel-og-laring-i-dagtilbuddene-id234114/?utm_source=kl.dk&utm_medium=email&utm_content=advisering&utm_campaign=email-advisering-20-02-2018&utm_id=7532a5fb-cb87-4953-b284-4de4d90a0bc2

Debatindlæg: Fælles kan vi løfte trivsel og læring i dagtilbuddene

Debatindlæg: Fælles kan vi løfte trivsel og læring i dagtilbuddene
 
Debatindlæg: I landets dagtilbud skal læring ske ud fra børnenes perspektiv, gennem leg og i samværet med kvalificerede voksne. Det kræver høj pædagogisk kvalitet og et godt forældresamarbejde, men giver til gengæld en tryg og stimulerende hverdag for vores børn, skriver Leon Sebbelin og en række andre aktører i et debatindlæg.
 
Debat om dagtilbud, hvad er kvalitet og for hvem er det kvalitet? læs mere på linket.
SmilerCoolCool

24.2.2018 Ekspertpanel?

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6343781/Hvorfor-er-der-ingen-pædagoger-i-Mai-Mercados-ekspertpanel-for-god-børneopdragelse

Bekymret pædagog: Hvorfor er der ingen pædagoger i Mai Mercados ekspertpanel for god børneopdragelse?

Hvis Mercado gerne vil sikre god børneopdragelse, bør hun sørge for, at det er uddannet personale, der udvikler børnene i daginstitutionerne.

Hvem er eksperterne i god børneopdragelse? læs mere på ovenstående link

ForvirretForvirretForvirret

23.2.2018 Børns ret?

Hvad har børn ret til-

-tryghed

-sundhed

-udvikling

-trivsel

-læring

-leg

-et godt liv

Hvad er et godt børneliv......

Det vigtigste i ny lov om daginstitutioner? For første gang lovfæster vi børns ret til at lege

se mere her:

https://www.zetland.dk/historie/seAAAPk3-aeW04Gvq-878b3

22.2.2018 Asterisk, trivsel live

DPU, Aarhus Universitet inviterede indenfor til årets første Asterisk Live under overskriften ’Tid til trivsel’. Temaet blev belyst af tre forskere med hver deres perspektiv på trivsel – og mistrivsel. De tre oplægsholdere leverede en god portion viden til både det københavnske og det århusianske publikum.

Tweet Button

250 mennesker. Så mange var med ved årets første Asterisk Live arrangementer i hhv. København (16. januar) og Aarhus (5. februar). Temaet var trivsel, og målet var at komme begrebet nærmere ved at belyse det fra tre forskellige perspektiver: Børne-, skole- og ungdomsperspektivet.

 

21.2.2018 Nyt fra Danmarks evalueringsinstitut

INDBLIK

Børn gør voksne klogere

Børns perspektiver styrker voksnes blik for kvalitet i dagtilbuddet og øger børnenes trivsel. I Danmark har vi tradition for at lytte til børnene, men vi kan blive bedre til at gøre det systematisk, også at involvere de helt små og at bruge børnenes feedback i udviklingen af læringsmiljøet.

20.2.2018 Ny bog fra Dafolo, af Anette Prehn

Det kaldes også "reframing"

Tag nye billeder med hjernen er sjette bog i serien Hjernevenner og handler om, hvordan du ser en situation fra nye vinkler - også kaldet "reframing".

Med denne lærer du, at det kræver øvelse at tage nye billeder. Hjernen vil nemlig ofte gerne beholde det billede, du havde af situationen i første omgang. Men når du først har lært det, er du godt på vej til at være klædt på til livet.

19.2.2018

Pædagogik i dagligt levet (daginstitutions-)liv.

 

Daginstitutionspædagogen vil ofte være ansvarlig for flere børn ad gangen. Der er skrevet meget om hvor mange, og forholdet mellem børnenes alder kontra antallet af børn. Der er ingen tvivl om, at forholdet har været bedre, end det er i dag, men summa sumarum er, at det også svinger i løbet af en dag.

Det afhænger af åbningstider, normeringer og hvor god fordelingen af børn er. Det afhænger af fysiske rammer for opdeling, af ledelse og personales fleksibilitet og overblik over muligheder for at tilgodese enkelte børns behov op mod vilkår og andre børn i den aktuelle børnegruppe. Tendensen i tiden til at bygge større institutioner har også betydning for det aktuelle antal børn, som daginstitutionspædagogen har ansvar for, samt hvor mange børn denne forventes at kunne have overblik over i daglig trivsel og udvikling.

 

Når daginstitutionspædagogen står med en gruppe børn, som der ikke er en tydelig aktivitet klar til, så handler det om at være bevægelig. Der kan ikke sidde et barn på skødet og tage hele pædagogens opmærksomhed, for så vil resten af børnegruppen være overladt til sig selv. Har barnet brug for trøst, er det et oplagt læringsrum for hele børnegruppen, så må de andre børn inddrages i dette, hjælpe med at puste på skrammen, hente bilen der kørte væk og så videre. På den måde lærer alle børnene noget brugbart om, hvordan vi tager os af hinanden, hvordan man kan dele følelser og hjælpe hinanden. 

Bedre er det hvis daginstitutionspædagogen selv sørger for, at der er meningsfuld aktivitet, inden børnene kommer til at trænge til trøst. Daginstitutionspædagogen kan inddrage børnene i at vaske borde, hvis de er færdige med at spise, starte en sangleg, hvis de venter på at komme ud/vaske, hænder eller andet, der stiller krav om at vente. I det små børn ikke venter, de har brug for noget meningsfuldt at foretage sig, ellers udfylder de selv ventetiden med mere eller mindre hensigtsmæssig aktivitet. Vigtig pointe er, at daginstitutionspædagogen er tydelig og synligt viser børnene, hvordan man gør i daginstitutionen, i det levede liv.

Børnene har hver deres historie om, hvordan man gør hjemme, og det kan være gode historier eller ikke så gode historier, daginstitutionspædagogens opgave er at give alle børnene: Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Når daginstitutionspædagogen er synlig og på forkant med børnene, så får børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring med at dele følelser, praktiske løsninger på det ubehaglige og forståelse for andres perspektiv, for børn lære noget hele tiden.

Det sker i alle de dagligdags situationer, hvor der er planlagte aktiviteter, hvor der er overgange mellem aktiviteterne, og hvor der "bare" er fri leg eller ventetid på en planlagt aktivitet. Det er der, børnene lærer, hvad der tillægges værdi, hvordan livet leves i daginstitutionen, og det danner grundlag for deres handlinger og mestringsstrategier til hele resten af deres liv.

Meningsfuld aktivitet smitter på samme måde som usikkerhed og forvirring, der afstedkommer kaossituationer i daginstitutionen. Daginstitutionspædagogen kan med positiv ledelse af børnegruppen, sætte tydelig retning for aktiviteter, uanset hvilken aktivitet der er tale om. Der er ingen aktivitet i daginstitutionen, som er helt fri, der er altid miljømæssige muligheder og begrænsninger for børnenes aktivitet, som daginstitutionspædagogen må tage med i sine refleksioner og handlinger i dagligt levet (daginstitutions-) liv.

CoolCoolCoolCoolCool 

18.2.2018 Børneopdragelse?

https://www.b.dk/kronikker/det-er-ikke-boernene-der-skal-opdrages-det-er-samfundet

Debat eller ej, børneopdragelse er altid et emne, der er værd at beskæftige sig med. Det handler om vores fælles fremtid. Børnene skal føre vores livsstil og velfærd videre, samt sikre vores alderdom. Men når det er sagt, så har børn også en selvstændig ret til et godt liv, her og nu.

KysKysKys

17.2.2018 Opdragelse

Børn er ikke født med viden om verden. Børn kan leve i mange forskellige verdener, de er tilpasningsdygtige. Børn formes af deres medfødte potientiale og deres opvækstmiljø. Børneopdragelse er det valg, barnets voksne har taget, for at forme barnet til livet i deres verden.

Hvor tilpasningsdygtige børn er, det er forskelligt, deres miljøer er lige så forskellige. Hvert barn er unikt. Opdragelse er når noget af det unikke ikke får gyldighed, skæres væk, eller omdannes, det er helt naturligt. Det unikke barn har unikke muligheder i livet, men ikke alle muligheder er lige attråværdige i alle sociale sammenhænge.

Opdragelse foregår i samspil mellem barn og miljø. Hvor fleksibelt henholdsvis barn og miljø er, det svinger gennem livet, de gensidige tilpasninger former og omdanner begge.

CoolCoolCoolCoolCool

16.2.2018 Det nye sort: kedsomhed

Ny bog på vej fra Dafolo:

Til kamp mod kedsomhed

Rigtig mange elever keder sig i den danske folkeskole, men de keder sig ikke bare en gang imellem. De keder sig så meget eller så hyppigt, at det har betydning for deres læring, sundhed og trivsel.

Til kamp mod kedsomhed er en praksisnær håndsrækning til dig, der ønsker at gøre en aktiv indsats netop i kampen mod kedsomhed på din skole.

Bogen indeholder 78 øvelser målrettet elever og undervisere. Disse kan udføres på individuelt, klasse- eller årgangsniveau af såvel underviserteams som hele skolen og tager på alle måder hånd om de udfordringer, der opleves med elevers skoletræthed. 

UsikkerUsikkerUsikker

Ferielæsning? om Offentlighed og den problemer:

Der er udbredt politikerlede. Politik formes af teknokrater frem for folkevalgte. PR-folk maskerer og fordrejer realiteterne. Verden er generelt præget af forandringsmani og opskruet tempo. Transnationale organisationer er så magtfulde, at de kan ignorere nationale regler.

Problemer som disse  kan umiddelbart forbindes med det 21. århundrede, men er hentet fra den amerikanske filosof John Deweys politiske hovedværk Offentligheden og dens problemer fra 1927. Deweys bog er skrevet i mellemkrigstidens betændte politiske miljø og præsenterer ikke blot en analyse af årsagen til de sociale og politiske konflikter, men giver også et bud på, hvad der skal til for at løse dem. I en tid med demokratisk krise i en lang række lande virker Deweys banebrydende analyse af offentligheden og dens problemer mere aktuel end nogensinde.

CoolCoolCool

15.2.2018 Angst

https://politiken.dk/indland/art6327388/Tre-gange-så-mange-børn-og-unge-får-diagnosen-angst-eller-depression-som-for-ti-år-siden

I dette link kan man læse om børn og angst. Der er 3 gange så mange børn end tidligere, der får diagnosen angst, og tallet er stigende gennem de sidste år. Hvordan det kan være, det er der flere mulige forklaringer på.

Ifølge Pia Jeppesen vil mindst 20 procent af børn og unge i Danmark, inden de bliver voksne, have opfyldt kriterierne for en diagnosticerbar tilstand af angst og/eller depression. Derfor er det godt, at vi er blevet bedre til at opdage og diagnosticere dem, så de kan få den nødvendige behandling. Men der er stadig lang vej endnu, mener hun. »Det kan godt være, at flere og flere børn kommer ind i børnepsykiatrien og får en formel diagnose, men det er stadig ikke nået der op, hvor vi diagnosticerer alle børn, der rent faktisk har angst eller depression«, siger hun.

»I mine øjne underbehandler og underdiagnosticerer vi stadig de børn, der findes med angst og depression«, siger Pia Jeppesen og tilføjer, at der stadig er ti gange så mange børn ude i samfundet, som i perioder af deres liv er ramt af angst og depression end dem, vi diagnosticerer.

Det kan også skyldes præstationssamfundet, at der er så mange med psykiske lidelser. Hele stigningen kan ikke bortforklares med, at vi er blevet bedre til at opdage, dem der har brug for hjælp til at håndtere en ellers helt naturlig følelse, som angst også er.  Vi er fra naturens side udstyret med angst af den grund, at der er ting, der er farlige for os. Eks det lille barn der oplever separationsangst. Dette for at sikre, at barnet tilknytter sig en voksen, der tager sig af barnet, i det barnet jo ikke kan klare sig selv.

GræderGræderGræder

14.2.2018 Politisk? om børn og opdragelse :0)

Kærlige handlinger

Valentinsdag står for kærlighed, kærlige handlinger er ganske gratis, selvom mange også køber blomster og sødt.

Kys og kram er kærlige handlinger og øger samtidig serotonin-niveauet, et godt middel til at sænke niveauet for stresshormonet kortisol. 

HjerteHjerteHjerteHjerteHjerte

13.2.2018 VIVE

https://vive.dk/2018/02/vive-har-kortlagt-samarbejder-sociale-indsatser-dagtilbud/

Om indsatser i dagtilbud, så har VIVE (Det nationale forsknings og analysecenter for velfærd) samlet viden om indsatser der virker. Se eventuelt mere på ovenstående link.

13 af indsatserne er beskrevet nærmere, og de er meget forskellige, så godt med inspiration til området.

CoolCoolCool

12.2.2018 Træning af sanserne?

https://videnskab.dk/krop-sundhed/kan-man-traene-sig-til-super-sanser?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=edfcd78ebc-EMAIL_CAMPAIGN_2018_01_29&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-edfcd78ebc-240015293

Du kan selv træne dine sanser, læs mere om det på ovenstående link. Selv når alder sløver vores sanser, så er der håb forude i følge videnskaben. Vi kan øge vores opfattelse af det sansede gennem træning.

CoolCoolCool

Spejling er uovertruffen hele livet

Se om der er mere at spejle sig i her under