14.1.2018 Naturlig udviklingsstøtte

Marte Meo metoden handler om at give støtte til naturlig udvikling. Ved at finde ind til barnets egen drivkraft, som barnet viser med sine initiativer, lære den voksne at støttte barnets naturlige trang til at ville udvikle sig.

Den voksne lære at vente, se og følge op på barnets initiativer.

Den voksne lærer at sætte ord på barnet.

Den voksne lærer at indgå i dialoger med barnet.

Den voksne lærer at lede barnet positivt.

Den voksne lærer at bruge egne kræfter til naturlig udvikling i samspil voksen/barn.

CoolCoolCoolCoolCool

13.1.2018 Mere natur?

Hjælp forskerne: Hvordan får teknologi flere børn ud i naturen? 
Et nyt projekt ser nærmere på børns brug af teknologi i naturen, og hvad de lærer af det. Og vi forskere har brug for din hjælp.

Projektet 'Naturlig Teknik'

I det fem-årige projekt 'Naturlig Teknik', der løber fra 2018-2022, undersøger min kollega antropolog, postdoc. Gertrud Lynge Esbensen fra Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser på AU og jeg, med bistand fra en endnu ikke udnævnt postdoc fra SDU, hvad teknologi og sociale medier gør ved børn og unges naturbrug og naturoplevelser.

Målet er at få mere solid viden om, hvordan teknologi aktivt får flere børn mere ud i naturen.

Gennem antropologiske og kognitive studier fokuserer vi både på teknologis indflydelse på anvendelse af naturen (for eksempel hvor ofte/hvor længe), aktiviteter i naturen (hvad laver man) og oplevelse af naturen (et mere subjektiv oplevelsesperspektiv), motiv og præferencer.

Vi har brug for din viden!

Vi har brug for at få så meget viden som muligt om apps, blogs, internetsider, teknologi og hvordan de bruges til naturoplevelser og læring i naturen.

Så hvis du har forslag, som du mener, vi skal undersøge, hører vi meget gerne fra dig.

Også hvis du bare er interesseret i at følge projektet. Vi opbygger undervejs en databank og udsender nyhedsbreve til alle interesserede.

Artiklens forfatter Theresa Schilhab kan kontaktes på naturligteknik@gmail.com. Læs artiklen på vores engelsksprogede søstersite ScienceNordic her. 

Det vil jeg gerne støtte op om, derfor en opfordring herfra til at melde ind til Theresa Schilhab med emner eller forslag der har relation til projektet.

CoolCoolCoolCoolCool

12.1.2018 Rød, gul og grøn

Rød, gul og grøn, det lyder som stuerne i en traditionel børnehave, men det er det ikke. Det er en måde at kategorisere børns trivsel på, som bliver brugt i mange institutioner. Hvorvidt det er et anliggende mellem pædagogerne og forældrene, eller det bliver registreret andre steder, det lidt foregår forskelligt rundt omkring. Sikkert er det at nogne har "glemt" at tænke på datasikkerhed omkring personoplysninger. Se mere på:

https://politiken.dk/indland/art6288856/Småbørns-trivsel-registreres-bag-om-ryggen-på-forældrene

https://politiken.dk/indland/art6288846/Kommuners-kamp-for-at-finde-udsatte-børn-giver-selvmål

og 

Godt at kommunerne arbejder med tidlig indsats - trist at forældrenes tillid til institution og forvaltning bliver sat over styr, SofieBirch på twitter

CoolCoolCoolCoolCool

11.1.2018 Børn og natur

konference-sociale-indsatser-i-naturen.aspx

Friluftsrådet holder konference om at flytte sociale indsatser for børn ud i naturen. Læs mere på ovenstående link.

Med denne konference ønsker Red Barnet og samarbejdspartnerne at udbrede, dele og kvalificere de vigtigste erfaringer og forskningsresultater, som er gjort på det natursociale område for børn og unge.

At naturen har helende kræfter, er ikke nogen nyhed, så super initiativ at brede sociale indsatser for børn ud i naturen. Det er til at blive gladere af:0)

 

10.1.2018 Børneyoga

Hokus pokus filiyoga! Yogaremser stimulerer børn sprogligt, motorisk og socialt

http://forlagsliv.dk/hokus-pokus-filiyoga-yoga-remser-for-born-lotte-salling/

Børneyoga er godt for mange aspekter af børns udvikling. Læs mere i ny bog om børneyoga fra Lotte Salling udgivet på forlagsliv.

Rim og remser har alle dage været gode til udvikling af børns sprog, man kan næsten "smage" på ordene i rim og remser, sætte forskellige talerytmer på, og så er det sjovt at gøre det sammen med andre. Derfor styrkes både motorik og socialitet.

CoolCoolCoolCoolCool

For mere støtte til sproglig udvikling se evt ciha.dk

 

9.1.2018 Børns virkelighed

https://videnskab.dk/teknologi-innovation/boern-har-svaert-at-oversaette-fra-skaerm-til-virkelighed?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=14965ad488-EMAIL_CAMPAIGN_2018_01_09&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-14965ad488-240015293

Børns virkelighed er at de vokser op i en verden, hvor digitale muligheder er mangfoldige. Ipad, TV, smartphone osv har tag i børns livsverden. På ovenstående link kan man læse mere om digitale mediers indvirkning på børnene.

Børn i dag bruger meget af deres fritid foran skærmen og mindre på ophold udendørs. Det kan få konsekvenser for deres viden om verden, skriver forsker.

Det har indvirkning på børns udvikling, at de tilbringer meget tid foran skærme, om det er godt eller skidt afhænger også af mange forskellige faktorer. Eks. er skærmtiden alene tid, er det der sker på skærmen relevant for barnet osv. For vi ved at børn bliver påvirkede af deres miljø. I virkeligheden er der mest brug for, at det der foregår, når børn har skærmtid, det er der en voksen, der har indblik i, og måske endda en voksen, der deltager i.

CoolCoolCoolCoolCool

8.1.2018 Angst/forskrækkelse/overraskelse

Når vi taler om angst, så kan man sige meget om denne følelse.

Anette Prehn skriver om amygdalareaktioner og angst i forbindelse med hjernens udvikling, amygdala er hjernens vagthund. Angst kan også være sygelig, men i grunden, så er angst en helt naturlig følelse. Alle er født med angsten for at blive forladt, fordi det nyfødte barn ikke kan klare sig på egen hånd, og derfor er udstyret med et tilknytningsberedskab, der aktiveres umiddelbart efter fødslen. Når tilknytningsberedskabet ikke sikre en tilstrækkelig kontakt med en omsorgsperson, så gribes barnet af angsten for at blive forladt.

Når vi bliver ældre, har vi brug for at kunne klare os selv, selvstændigheden skal udvikles, og for at blive selvstændige og robuste, så har vi brug for at berolige vores angst reaktioner. Probelmet med angst reaktioner kan være, at amygdala er så utrolig god til at huske. Det er der en naturlig god grund til, da det der er farligt for os, er det særlig vigtigt at huske på.

Vil du hjælpe børn med at lære, at håndtere deres helt naturlige følelser, så kan man øve sig ved at lege med overraskelser, man kan afprøve små forskrækkelser, ellers kan man støtte barnet i, at det er OK at være bange, men uanset hvor bange man bliver, så kan man lære mestringsstrategier for trøst og beroligelse, søge hjælp hos andre osv. 

7.1.2018 Mere om angst hos børn

https://videnskab.dk/krop-sundhed/foraeldres-fangeleg-forebygger-angst-hos-boern?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=8f91b97224-EMAIL_CAMPAIGN_2018_01_02&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-8f91b97224-240015293

Forskerne fra Sydney's Macquarie University og University of Amsterdam fulgte en gruppe af 312 familier og så, at børn af forældre, der brugte mere af det, forskerne har kaldt 'udfordrende forældreadfærd' (challenging parent behaviour, CPB) havde signifikant mindre ængstelighed.

Til gengæld kan overkontrol og 'helikopter-stil', hvor man konstant er over sit barn, ifølge tidligere studier, ligefrem højne angsten, fordi det giver børnene den opfattelse, at verden udelukkende er et farligt sted, som de skal beskytte sig imod.

Heldigvis er der mange ting, forældre kan gøre, hvis de vil ruste børnene til at møde verden med mod. Blandt andet:

  • fangeleg eller konkurrencer om at komme først
  • at forskrække børnene
  • drillerier
  • at tumle med dem
  • opfordringer til at være selvsikker og tage chancer

Idéen bag er at eksponere børnene for en sikker risiko, så de lærer, at de ting, der kan gøre dem bekymrede i begyndelsen, egentlig er helt okay. Også når det gælder det at være med i en konkurrence, som man kan ende med at tabe.

Der er ingen tvivl om, at forældre kan gøre meget for at hjælpe deres barn af med angst og ængstelighed. Måske kan forældre godt forskrække deres barn, og samtidig give barnet tryghed for, at det ikke er farligt. Men i institutioner skal man overveje nøje, hvor store mulige forskrækkelser har godt af at være, for at det ikke skal få den modsatte effekt, at børnene bliver mere ængstelige af det.

Det er godt for børn, at opleve håndtering af angst og ængstelighed, og at få redskaber til at få afstemt følelsen, samt en fornemmelse af, hvad der reelt er farligt. Børn der risikovurderer fornuftigt, kommer ikke så let galt afsted.

CoolCoolCoolCoolCool

6.1.2018 Følelser i daginstitutionen

https://bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/ny_forskning_boern_skal_helst_vaere_glade?opendocument&utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

På ovenstående link kan man læse om ny forskning i udvikling af følelser og følelsesudtryk, samt hvordan det ser ud i nutidens daginstitutioner.

Efter mange års fokus på glæde og den følelses betydning for læring, så er der med denne forskning kommet fokus på, at børn også har brug for at have andre følelser, og at disse følelser også må komme til udtryk i daginstitutionerne. Faktisk så har børn brug for at lære at håndtere de følelser som de har, det er med til at skabe robuste børn, der kan klare modgang og hvad livet byder på.

Det er netop dette der er omdrejningspunktet i Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år, se mere på annelismortensen.wordpress.com

 

5.1.2018 Bleskift og kontakt

http://dcum.dk/dagtilbud/artikler-og-debat/hvad-et-bleskift-ogsaa-kan-bruges-til

Klokken er otte på Bamsestuen. Far og mor står i kø for at aflevere de små poder. Oscar græder, Clara skal allerede skiftes, og pædagogmedhjælperen har lige meldt sig syg. Enhver fagprofessionel kender vigtigheden af et godt børnemiljø – både fysisk, psykisk og æstetisk. Enhver fagprofessionel kender også til krav og forventninger om børnenes læring i daginstitutionen.

Det er f.eks. oplagt at lade barnet deltage aktivt i gøremålene på badeværelset, understøttet af pædagogens evne til at skabe en tryg og tillidsfuld relation, hvor barnet oplever sig set, hørt og forstået. Claras bleskift behøver ikke betyde, at det målrettede læreplansarbejde afbrydes imens. Tværtimod. Selve puslebordssituationen kan udnyttes og bl.a. danne afsæt for spontant arbejde med børnemiljø og læreplaner. Hverdagens ’praktiske’ gøremål og rutiner indeholder hver især unikke rum for positivt samspil, læring og udvikling i daginstitutionerne. At sammentænke børnemiljø og læreplaner kræver ikke nødvendigvis ekstra tid eller ressourcer. Men det kræver bevidst og intentionel opmærksomhed på hvilke temaer der allerede er på spil.

 

Alt dette kan man læse mere om på ovenstående link.

God kontakt og samspil er altså ikke nødvendigvis afhængig af konteksten. Det vil sige, det er muligt i enhver situation at have god kontakt og godt samspil. Det gælder også for forældre, selvom det kan være svært nok for professionelle med mange børn ad gangen, som det ser ud i dagens daginstitution, og for nutidens forældre, der skal nå det hele på den halve tid.

CoolCoolCoolCoolCool

4.1.2018 Kontakt er livsvigtig

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE7963870/Den-livsvigtige-kontakt/

Kontakt er livsvigtig for mennesker, vi bliver menneskelige af at være i god kontakt med andre mennesker. Vi mister evner og menneskelige sider uden kontakt med andre mennesker. Det kan man læse mere om i ovenstående link.

Marte Meo er en pædagogisk metode til at optimere og kvalificere kontakt mellem mennesker.

CoolCoolCoolCoolCool

3.1.2018 Hjernen

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10154377/digitalt-overforbrug-skal-bekaempes-med-naervaer/

Digitalt overforbrug skal bekæmpes med nærvær 

Vi mener, at det er på tide, at vi tager vores hidtil ret ukritiske accept af digitalt overforbrug op til revision. Udviklingen i den digitale verden har medført, at mange forældre på mange måder har mistet overblikket over, hvem der har en stærk og direkte adgang til børns hjerner.

I kronik skrevet af Anette Prehn og Imran Rashid kan man læse om hjerneudvikling, eller mangel på samme når børn bruger digitale medier ubegrænset.

Illustration: Niels Bo Bojesen

 

Det er skræmmende at medierne har så stor magt over børn og unge, artiklen maner til refleksion over forbrug af digitale medier, og hvad ubegrænset brug eventuelt fører til.

CoolCoolCoolCoolCool

2.1.2018 Specialist udtalelse om børneopdragelse

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6273050/Vores-børn-har-brug-for-at-vokse-op-i-et-andet-miljø-end-det-vi-tilbyder-dem-i-dag?utm_campaign=politiken-morgen&utm_content=02-01-2018&utm_medium=email&utm_source=newsletter_redaktionel

Specialist i børn udtaler sig om børnemiljø i institutionerne:

Man bør kunne stille krav til, at børn er opdraget, mener børne- og socialminister Mai Mercado. Det er i den forløbne måned kommet frem, at mange børn ikke er skoleparate, når de skal i 0. klasse. Mercado bad i den forbindelse danske forældre til småbørn tage sig sammen og begynde at opdrage deres børn, så de bliver skoleparate. Problemet er bare, at det i Danmark ikke længere er forældrene, der opdrager deres børn. Den opdragelse foregår i institutionerne. Danske småbørn er nogle af de børn i verden, der tilbringer mest tid i institutioner.

Opdragelse sker som bekendt der, hvor barnet tilbringer sine vågne timer. Så hvis børnene ikke er skoleparate, må det skyldes det, der foregår – eller ikke foregår – i institutionerne. De institutioner, der gennem de sidste mange år er blevet personalemæssigt udsultet i en sådan grad, at det enkelte barn kun får meget begrænset omsorg, opmærksomhed og nærvær; tre helt nødvendige komponenter i opdragelsen af børn.

 En interesant udtalelse om årsagen til børns manglende skoleparathed, at det er i institutionerne børnene mangler opdragelse. Et synspunkt af mange mulige årsager til stigningen i ADHD lignende adfærd i skolen.

ForvirretForvirretForvirret

1.1.2018 nytårsdag i regnvejr

https://videnskab.dk/kultur-samfund/kaerlighed-faar-din-mor-til-at-kalde-dig-ved-dine-soeskendes-navne

Det er kærlighed, der får forældre til at blande deres børns navne sammen. Det er ikke dårlig hukommelse eller tegn på alderdom, det skyldes alene den måde vi kategorisere navne på, og altså at vi holder meget af vores børn.

HjerteHjerteHjerteHjerteHjerte

Så ingen nytårsforsæt om at blive bedre til at sige de rigtige navne til børnene :0)

se mere på andre sider

om perspektiver og samspil