3.12.2017 Sponsoreret forskning?

https://videnskab.dk/kultur-samfund/guide-her-er-hvad-du-skal-vide-om-sponseret-forskning?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=3d8e8d0a75-EMAIL_CAMPAIGN_2017_12_03&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-3d8e8d0a75-240015293

Hvorfor er der overhovedet sponsoreret forskning? Det er klart et spørgsmål om økonomiske midler, har vi råd til ikke at have sponsoreret forskning?

Ligemeget så længe resultaterne er gennemskuelige, at vi stilller os kritiske overfor resultaterne, og at det er helt åbenlyst, hvem der har sponsoreret forskningen bag resultaterne.

Viden er under alle omstændigheder noget vi har konstrueret, det er det, vi er blevet eninge om, er sandt, der tæller.

CoolCoolCoolCoolCool

2.12.2017 Øjenkontakt

https://videnskab.dk/naturvidenskab/oejenkontakt-med-spaedboern-saetter-hjerneaktiviteten-i-sync?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=e747724c3a-EMAIL_CAMPAIGN_2017_11_30&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-e747724c3a-240015293

Øjenkontakt med spædbørn får hjernebølgerne til at svinge i takt

Øjenkontakt med dit spædbarn er godt af mange årsager.

Nu viser ny forskning, at det sågar kan sætte forældrenes og barnets hjerner 'i sync'.

Det kan være vigtigt for barnets kommunikation og læring, skriver University of Cambridge, der står bag studiet

At øjenkontakt er væsentlig for trivsel og udvikling, det har vi vidst længe. Men med dette studie er det også blevet koblet til hjernebølger. Dermed er det endnu en årsag til at være opmærksom på øjenkontakten i samspil.

CoolCoolCoolCoolCool

 

1.12.2017 Karakterdannelse

https://www.information.dk/debat/2017/11/ensidige-fokus-paa-karakterer-staar-fald-kommer-karakterdannelsen-centrum?lst_frnt

Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum

Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner
 

Fra daginstitution til skole forsøger man i disse år at finde en ny vej. Bort fra en ensidig fokusering på læring og mod en pædagogik, der bygger på et bredere børnesyn. Det kan f.eks. iagttages i det nye udspil til lov om dagtilbud, der nu giver plads til leg og dannelse ved siden af læring.

Spændetrøjen er ved at blive smøget af under både de tidlige børneår og langt op i skolealderen. Adskillige kommuner formulerer sig i dag langt bredere om deres mål med skolen. Meget tyder på, at vi står foran et større pendulsving i opfattelsen af, hvad vi skal give børn, for at de kan få et godt liv – og at vi som samfund kan udvikles demokratisk og produktivt. Det ser ud, som om vi er på vej væk fra læringsfikseringen og mod en bredere forståelse af børns udvikling – under ét deres karakterdannelse.

Der er mange kilder til den nye retning. En af de vigtige er en udbredt erkendelse af det helt utilstrækkelige i den ensidige vægt på intellektuel og faglig påvirkning af selv helt små børn. Det er en erkendelse, der rækker langt uden for kredsen af fagfolk og ind i gruppen af forældre og politikere. Her berettes om børn, der er urolige og rastløse, og som har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Som en skoleleder sagde: De har svært ved bare at høre på en fælles historie.

En virkelighed, som vikaren i en 2. klasse oplevede: Hun måtte give op, fordi tre drenge simpelthen tyranniserede både hende og klassen. Da hun sagde, at hun ville indkalde forældrene, blev hun mødt med hånlatter.

Det er absolut ikke enkeltstående beretninger. Jeg hører mange med samme budskab: Børn har brug for noget andet end tidlig indlæring af bogstaver. Deres tid i de første år skal ikke sigte på at forberede dem til skole og uddannelse – og samfundets BNP – men til noget dybere, der handler om dem selv som mennesker.

Det er ikke en udvikling, der sætter ind nu, for en ny Rambøll-undersøgelse viser manglende positiv effekt af en målrettet læringsindsats i daginstitutionen (Information den 13. november). Vi står med et oprør langt ude i landets forældre- og skolekredse, og de kender dårligt nok – eller slet ikke – den omtalte undersøgelse. I bedste fald dokumenterer undersøgelsen noget, som slet ikke er det centrale for den udbredte bekymring. Den handler om, hvad det er, vi gør barndommen til, når vi i den grad reducerer den til en brik i et kalkuleret regneark.

Opdragelse til ansvar

Derfor ser vi også adskillige tegn på et pendulsving rundt omkring i landet. F.eks. i daginstitutionen Damhuset i Risskov, der sætter børns karakterdannelse på programmet i deres læringsplaner. Og vi ser det i Aarhus Kommune, hvor man over en bred front satser på, at alle daginstitutioner skal inddrage robusthed i deres pædagogik: Børn skal opleve situationer, hvor de både oplever at kunne klare udfordringerne, hvor de må give op, hvor de søger hjælp og sammen finder løsninger. Børn skal lære at håndtere deres liv – og det handler om både krop og fællesskab.

Karakter eller karakterdannelse/opdragelse

Det er lidt spændende, at ordet opdragelse er blevet taget frem igen.

CoolCoolCoolCoolCool

 

30.11.2017 Evidensjagten

https://videnskab.dk/kultur-samfund/skoleforskere-jagten-paa-evidens-har-taget-overhaand?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=9ef7e2d896-EMAIL_CAMPAIGN_2017_11_23&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-9ef7e2d896-240015293

Skoleforskere: Jagten på evidens har taget overhånd
I en årrække er effekten af pædagogiske metoder, der bliver brugt i skoler og daginstitutioner, blevet testet videnskabeligt. Men jagten på evidens har en bagside, siger kritiske forskere.
 

I medicinsk forskning har man længe arbejdet med evidens. Der skal være evidens for de behandlinger, lægerne bruger. Derfor tester man lægemidler i forsøg, hvor en gruppe forsøgspersoner får et virksomt lægemiddel, mens en kontrolgruppe får placebo. 

Forsøgspersonerne bliver inddelt i grupper ved lodtrækning, og de må ikke vide, om de får placebo eller det virksomme stof. Jo flere af den slags blindede lodtrækningsforsøg, der viser, at et lægemiddel har en effekt, desto mere evidens er der for, at det virker, er reglen.

Men evidensforskning er ikke længere forbeholdt lægevidenskaben. 

Evidensbegrebet har spredt sig til det sociale område, blandt andet til det pædagogiske felt, hvor man i de seneste par årtier har lavet flere og flere lodtrækningsforsøg for at finde ud af, om særlige indsatser har effekt på skoleelevers og børnehavebørns læring.

skolen evidens test børn
 skolebørn børnehave intervention forskning Man kan ikke sætte alt på formel 

Jagten på målbare videnskabelige resultater i skoler og daginstitutioner kan være skadelig, frygter en gren af pædagogiske forskere, der længe har kæmpet mod den evidensbevægelse, som i de seneste årti har i bredt sig uddannelsessystemet.

Evidensbegrebet giver mening på sygehuse, men ikke nødvendigvis i skoler og børnehaver, indvender de

Det er sørme svært at regne den ud, når man ikke kan regne med evidens (bevis) for resultat

”Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles,” sagde Einstein

CoolCoolCoolCoolCool

29.11.2017 VIVE

https://vive.dk/2017/11/danske-elever-scorer-hoejt-paa-samarbejde-i-pisa/

Danske elever scorer højt på samarbejde i PISA

Både danske piger og drenge ligger langt over gennemsnittet, når det gælder problemløsning i samarbejde i PISA 2015. Det viser en ny rapport. Kun i 10 ud af 51 lande klarer eleverne sig markant bedre end de danske.

VIVE står for: det nationale forsknings og videns center for velfærd

det lyder da flot ;-)

28.11.2017 Børns leg

daginstitutioner leg læring pædagogik dagtilbudslov børn

Små børns leg kan blive lovpligtig
Leg kan for første gang nogensinde blive skrevet ind i den lov, der beskriver, hvilken funktion børnehaver og vuggestuer skal have. Forskere er positive.
Det er absolut en god nyhed, leg er uvurderlig i forhold til læring, børns leg tager udgangspunkt i det de er optagede af, det der udfordrer, legen ligger i nærmeste udviklingszone og legen udspringer af børns egen kraft (et godt Marte Meo begreb), derfor er legen meningsfuld for børn.
CoolCoolCoolCoolCool

27.11.2017 Hver 6. barn

https://danskepatienter.dk/skole-for-mig/om-projektet

Kronisk sygdom er en del af livet for mange – også for mange børn. Faktisk har omkring hver sjette barn under 16 år en kronisk eller langvarig sygdom.

For nogle børn kommer sygdommen til at stå i vejen for livet – for andre kommer livet til at stå i vejen for den optimale behandling, men sådan behøver det ikke være.

Det er muligt at mindske den negative indflydelse som kronisk og langvarig sygdom kan have på børns skoleliv. Ved særlige indsatser i skolen kan man kan for eksempel regulere sygdommen bedre hos børn med diabetes, og man skabe en langt bedre trivsel hos gigtramte børn ved at tilpasse skolens rammer til børnenes fysiske formåen.

Hvert sjette barn har en sygdom

I sundhedsstyrelsens rapport om betydningen af de sociale forhold for børn med kronisk sygdom, fremgår det, at cirka hvert sjette barn har en kronisk eller langvarig sygdom.

 Det er rigtig mange børn, der bliver ramt. 

Græder

 

Det er godt, at der er mulighed for at gøre noget ved problemet.

Cool

 

Se mere på linket under dato og overskrift.

Det er ganske enkelt

Marte Meo med mere