29.10.2017 Vold mod børn

https://redbarnet.dk/vores-arbejde/vold-og-overgreb/stop-vold-mod-boern/

Stop vold mod børn 

- Fagpersoner og 
underretningspligt

 

Hvis du som fagperson får mistanke eller viden om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, så skal du underrette socialforvaltningen om det

 

Vold gør skade på børn og unge – på kort og på lang sigt. Vold er forbudt. Det står i loven, at forældre ikke må slå deres børn. Alligevel sker det hver eneste dag i Danmark, at børn bliver udsat for både psykisk og fysisk vold hjemme.
Vi ved det, fordi børn og unge selv har fortalt os om det.

 

Undersøgelser af vold og grov vold mod børn

 

Børnerådets undersøgelse 2016, hvor de har spurgt 4.039 skoleelever i 7. klasse viser, at 29% unge har været udsat for vold i hjemmet mindst en gang inden for det seneste år. 9% har været udsat for grov vold. Grov vold betyder, at de er blevet slået eller sparket – af en eller begge forældre. 17% har været udsat for psykisk vold i hjemmet.

Det skal tages alvorligt, tænk at der i Danmark er børn og unge, der udsættes for vold i hjemmet. Måske gik vi og troede, at det var noget der skete for de andre lande, dem der ikke er så langt fremme som os, dem der ikke har samme tradition for demokrati, dem der ikke selv er vokset op uden vold. Hov, det er der måske mange forældre i Danmark, der er, vokset op med vold i hjemmet, for det er faktisk ikke så mange år siden, at vold mod børn i hjemmet blev forbudt.

Når vi nu ved, hvad vold gør ved børn.

 

28.10.2017 Ù ò leg = Vi skal ud og lege

Sikke et fantastisk dejligt efterårsvejr, ù ò leg, siger børnene. Mærke på de våde blade, vinden i håret, solen på kinderne og i øjnene, solen står lavt, men vi bliver så friske og glade af en tur ù ò leg, sammen.

CoolCoolCoolCoolCool

Og når vi kommer ind igen, så er det tid til en god bog:

 

Mentalisering i familien 

 

Vi tæller ned...


Så er der ikke længe til, at Janne Østergaard Hagelquist og Heino Rasmussens nye bog om "Mentalisering i familien" udkommer d. 8. november 2018! 
"Mentalisering i familien" er en lettilgængelig, praksisorienteret og visuel bog. Den retter sig mod at støtte forældre i de mange udfordringer, der ligger i forældrerollen. Bogen samler den nyeste psykologiske teori om forældreskab og børns udvikling gennem barndom og ungdom. Forfatterne kommer med konkrete bud på, hvordan man i hverdagen mentaliserer i samspilssituationer med sit barn. Der er en indføring i begreber, pædagogiske redskaber og modeller til forældre og plejeforældre samt pædagoger og andre professionelle, der arbejder med at udvikle og støtte forældre i deres forældreskab.

27.10.2017 Nu er der kun en uge til!

Nu er der kun en uge til Marte Meo foreningens jubilæum, se selv

http://martemeo.dk

26.10.2017 Aktiviteter

Aktiviteter som mindfulnes, yoga og lignende med børn er fremme i tiden. Der skrives bøger og artikler om disse emner, der holdes foredrag osv. og mange institutioner indfører det.

Det er godt at foretage sig noget sammen, børn og voksne. For børn lære hele tiden, af alt hvad de bliver inddraget i eller får erfaringer med, uanset om det er det planlagte, de lærer, eller om det er noget helt andet, barnet erfarer med oplevelsen.

Om det giver mening til barnets erfaringer at synke ind i sig selv, have lav arousal i løbet af en dag og have det gentagne gange på bestemte tidspunkter, det kan være svært at svare på. Børn er meget forskellige og har forskellige udgangspunkter for læring. Men vi ved, at det børn får positivt kendskab til, det giver mening til barnets egen udvikling. 

Vi kan sikre børnenes positive kendskab til mindfulnes, yoga og lignende ved at spørge os selv, om denne aktivitet giver positiv mening til barents erfaringer.

Det vil sige, er det en meningsfuld aktivitet? ;-) lige nu? for barnet? børnegruppen?

25.10.2017 Sproglig udvikling

Der er forsket i børns sproglige udvikling i børnehaven:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-laerer-boern-bedst-ord-i-boernehaven?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ad58fe71d5-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_24&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-ad58fe71d5-240015293

Sådan lærer børn bedst ord i børnehaven

Børnene lærer flere ord, hvis pædagogerne bliver inddraget i at finde på ideer til sproglæring.

Pædagoger skal helst selv være drivkraften i indsatser til at forbedre børnehavebørns sprog.

Det viser et nyt studie, der netop er optaget i det videnskabelige tidsskrift Early Childhood Research Quarterly. Her sammenligner forskere resultaterne af flere programmer, der blev gennemført med mere end 5.000 seksårige, danske børn under titlen 'Fart på sproget'.

 

Sammenligningen viser, at børnene lærer flere ord, når pædagogerne selv er med til at udvikle indsatser til bedre sprog i dagtilbuddet i stedet for at bruge færdige sprogpakker.

»Ordforrådet bliver eksempelvis 30 procent bedre i det åbne program end i den færdige sprogpakke. Inddragelse af pædagogerne bør derfor være en del af vores fremtidige sprogindsatser i dagtilbud,« siger Dorthe Bleses, der er professor ved TrygFondens Børneforskningscenter, og står bag den nye publikation sammen med blandt andre Anders Højen, der er lektor ved Syddansk Universitet

Ordlotteri eller bænkebidere

Dorthe Bleses og hendes kollegaer sammenligner to typer af indsatser, hvor børnene i 20 uger, 2 gange om ugen og i en halv time, øver deres sprog ved hjælp af forskellige lege med rim og ord eller aktiviteter omkring højtlæsning.

Aktiviteterne kunne eksempelvis være ordlotteri, hvor børnene skulle finde de brikker, der er ens og tale om, hvordan bogstaverne ser ud.

  • I den ene type undersøgelse fik pædagogerne en kuffert med sange eller aktiviteter til hver dag – en færdig sprogpakke, de brugte i dagtilbuddet.
  • I den anden type undersøgelse fik pædagogerne åbne oplæg til at arbejde med de samme sproglige læringsmål, som for eksempel kunne være at forstå mindre typiske tillægsord eller at kende navnet på udvalgte bogstaver. Men derfra måtte pædagogerne selv bestemme, om de ville sætte fokus på sproglæringen ved at snakke om bænkebidere på legepladsen eller ved eksempelvis at spille ordlotteri.
Ordforrådet

Ordforråd refererer til de ord, barnet kan sige og forstå. Både størrelsen på ordforrådet (antallet af ord, som barnet kan sige og forstå) og dybden af ordforrådet (graden af viden omkring det enkelte ords betydning) er afgørende for barnet sprogtilegnelse.

Størrelsen på ordforrådet hos et barn i dagtilbud forudsiger bl.a. barnets senere læseforståelse ifølge amerikanske undersøgelser.

Ved den sidste type indsats fandt forskerne bedst resultater hos børnene ved talesprog, bogstavskendskab og opmærksomhed på lyde i ordene.

Blåstempler pædagogerne

Årsagerne til undersøgelsernes udfald er ikke klarlagt. Men Kristina Heiden, der er pædagogisk konsulent i Aabenraa kommune, hvor de deltog i det åbne program, har et bud:

»Det var til stor glæde for pædagogerne, fordi de oplevede det som en blåstempling af deres faglighed,« siger hun.

Anne Popp Autzen, der er sprogpædagog i Nørrevang Børnehave i Aabenraa kommune, er enig:

»Den åbne tilgang betød, at det var op til os, om det skulle være med sang og musik eller ude i naturen, vi skulle lave sprogaktiviteter. Det er en kæmpe fordel, for vi kender jo vores børnegruppe, og vi ved, hvad der optager dem, og derfor ved vi, hvad der fanger deres opmærksomhed, og hvordan vi tilpasser opgaven til deres niveau og får alle med,« forklarer hun.

Kan reducere ulighed

For to år siden viste samme forskergruppe, at der er op til to års ulighed ved børnehavebørns ordforråd og evne til eksempelvis at afkode bogstavlyde. De har også vist, at man ved at styrke talesproget i børnehave og i vuggestue kan reducere uligheden i løbet af børnehavealderen.

Fordi sproglige færdigheder ligger til grund for at lære mange andre fag, mener forskerne, at man ved at sætte ind tidligt på sprog også kan mindske ulighed på længere sigt og dermed give flere børn muligheden for at få en uddannelse og et job.

»Indsatsen i børnehaven handler kort fortalt om at give alle børn den opbakning til sprog, som børn fra de mest ressourcestærke hjem allerede får,« siger Rasmus Landersø, der forsker i social mobilitet ved Rockwoolfondens forskningsenhed.

 

Forældre skal også støtte indsatsen

Rasmus Landersø kender udemærket Dorthe Bleses forskningsprojekt, som han dog ikke har deltaget i. Han synes, det er interessant og også meget forståeligt, at der er bedst resultater med det åbne sprogprogram:

»Interventionen sætter blandt andet struktur på noget af det, pædagogerne allerede ved. Pædagogerne ved en masse om, hvordan man lærer børnene sprog, men det åbne program sørger for, at de får gennemført læringen på en systematisk og struktureret måde i en travl hverdag, hvor de har mange andre hensyn, de også skal tænke på,« siger han.

Han er optimistisk i forhold til at bruge den tidlige indsats til at skabe endnu bedre muligheder for social mobilitet.

»Men der er selvfølgelig nogle ubekendte – heriblandt hvordan forældre og børns interaktioner påvirkes. Støtter forældre eksempelvis op om indsatsen eller tænker de, at det er dejligt, hvis andre tager sig af sproglæringen i dagtilbuddet? Hvis det sidste er tilfældet, kan det formindske langtidseffekten for de pågældende børn,« siger han.

Det var så den forskning.

Marte Meo betyder ved egen kraft, og det viste sig så i denne sammenhæng, at pædagoger, der selv er drivkraft i at udvikle børnenes sprog, de lærer faktisk børnene flere ord. Det vil sige, at når pædagoerne bruger deres egen kraft, så lærer børnene flere ord.

24.10.2017 Opråb fra Jesper Juul

Det er nu, vi kan forandre vores fremtid ;-)

Opråb fra familieterapeut: For få voksne til at passe vores børn

02:53 
 

Ifølge Jesper Juul burde der i en vuggestue maksimalt være fire-fem børn per voksen og i børnehaven 6-8 børn per voksen med mulighed for at tilkalde ekstra personale. Sådan er det ikke i dag.

Pædagoger er uddannede til, vil og kan en masse med børn, sådan er det i dag, men pædagoger er også mennesker, så der er grænser for, hvor mange børn de kan en masse med ad gangen.

23.10.2017 Ny bog

Ny bog fra Dafolo:

Forskning formidlet til praksis

Få viden om, hvorfor børns lege og eksperimenter er så vigtige at understøtte i dagtilbud, og find inspiration til, hvordan det konkret kan gøres.

Det ved vi om-serien indeholder en række udgivelser, hvor forskning er formidlet til praksis. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. 

Det ved vi om - børns leg og eksperimenterende virksomhed  i dagtilbud kædes leg og det eksperimenterende og skabende sammen som to gensidigt forbundne fænomener og belyses i pædagogisk og didaktisk perspektiv. Desuden beskrives potentialet i både den voksnes deltagelse som medleger og det pædagogiske miljø.

 

 

 

 

 

Det er det Marte Meo metoden kan, bare ligesom med modsat fortegn, praktiske handlinger på videoklip viser teori, viden og forskning. Formålet er det samme at kvalificere pædagogisk praksis.

CoolCoolCoolCoolCool

 

Se op for andre sider

du kan trykke her under