Marie Olsen-Kludt;

Theraplay®

Theraplay er en relationsbaseret legeterapi, som er interaktiv, fysisk og sjov. Metoden er udviklet med udgangspunkt i tilknytningsteorien, og dens livsnerve er den sunde, afstemte interaktion mellem forældre og barn. Theraplay bliver brugt til børn og unge med sociale, følelses-, udviklings- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Målet er at skabe tilknytning, selvregulering, tillid og skabe glæde og engagement, således at barnet rustes til at kunne begå sig i mere aldersvarende sammenhænge derhjemme samt i skole og fritid.

Således fokuserer Theraplay ikke på barnets faktiske alder, men derimod på barnets følelsesmæssige udviklingsniveau. Tillige betragtes her-og-nu oplevelsen mellem barnet og den betydningsfulde voksne som et mål i sig selv, og etableringen af mødeøjeblikke anses som grobunden for at skabe en aktiv og følelsesmæssig forbindelse de to imellem.

Med legen som ramme for behandlingen guider Theraplay-terapeuten på engageret vis forælder og barn i at opbygge glædesfyldt samspil, ligesom forælderen støttes i at møde barnet i dets nærmeste zone for udvikling i udfordrende aktiviteter og i tilegnelsen af følsom og organiserende berøring i omsorgsfulde aktiviteter. 

At engagere sig i hinanden på denne måde hjælper forælderen til at regulere barnets adfærd og formidler kærlighed, glæde og sikkerhed til barnet. Dette gør, at barnet føler sig tryg og taget sig af, ligesom det hjælper barnet til at føle sig forbundet og værd at elske. Metoden tilbyder således genoprettende følelsesmæssige erfaringer og dermed nye muligheder for at bedre tilknytning og for at skabe tryggere indre repræsentationer.

Man kan sige, at "Theraplay bygger relationer indefra og ud."

Det er næsten lige som det der sker i Projekt sociale kompetencer 0-3 år, fokus er blot ikke at reperere eller at behandle i projektetet, fokus er at opbygge relationer gennem glædesfyldte interaktioner.

Ligesom Theraplay er udviklet med udgangspunkt i tilknytningsteorien og den sunde afstemte kontakt mellem forældre og barn, så er Marte Meo også udviklet ud fra den naturlige sunde kontakt mellem forældre og deres børn.

CoolCoolCoolCoolCool

22.10.2017 Omsorg og omtanke

Omsorg for andre handler om omtanke for, hvad der er godt for de andre/den anden.

Småbørn er afhængige af, at deres voksne har omsorg og omtanke for deres bedste.

Når de voksne har omsorg og omtanke for børnenes bedste, så har de børnene på sinde, med perspektiver på her og nu og fremtiden.

Børn har ikke selv overblik over, hvad der tjener deres bedste i nuet og i fremtiden.

Spørgsmålet er, om de voksne har dette overblik, over fremtidens bedste liv.

Forandringer er helt naturlige og uforudsigelige ;-)

21.10.2017 Omsorg

Børneforsker: Omsorg er vigtigere end læreplaner

19. oktober 2017

 
Børneforsker mener, at der skal mere fokus på omsorg som kerneopgave i vuggestuen.Jørgen True/Arkiv
 

Læreplaner i vuggestuen er på den politiske og faglige dagsorden, men det er ifølge en forsker helt forkert. Han efterlyser fokus på det følelsesmæssige arbejde.

Vuggestuebørn har brug for omsorg, ikke læreplaner. Det er budskabet fra forsker ved Roskilde Universitetscenter Thomas Gitz-Johansen. 

Der bør være mere fokus på det følelsesmæssige arbejde i institutionerne, men vi har ikke et sprog for omsorg som kerneopgave i vuggestuen, mener han.

“Vi har ikke særlig meget sprog for omsorg, ligesom vi har med udvikling, læring og sprogkompetencer. Det politiske fokus er på læreplaner, hvilket er forkert. For den faglige diskussion skal handle om omsorg og små børns grundlæggende behov,” siger Thomas Gitz-Johansen.

Personalet kender kerneopgaven
Når børnene er små og går i vuggestue, skal deres fysiske og følelsesmæssige behov være opfyldt. De eneste behov, som må vægte højere end alt andet, er de følelsesmæssige behov. 

Det er en af hovedkonklusionerne i en forskningsrapport, som Thomas Gitz-Johansen har udarbejdet, efter han det seneste år har været på feltstudie i en vuggestue og har observeret vuggestuebørn i alderen 6 til 18 måneder.

 

Omsorg er grundlæggende for trivsel, måden omsorgen udføres på kan optimeres med Marte Meo.

CoolCoolCoolCoolCool

Projekt sociale kompetencer 0-3 år er et Marte Meo projekt der tilgodeser omsorgen for de små i daginstitutioner. Se mere på siden: for institutioner

20.10.2017 Nyt lovforslag!

https://www.bt.dk/danmark/bupl-om-nyt-lovforslag-vigtigt-skridt-vaek-fra-test-til-leg

Fra skema til fri leg!

Bupl om nyt lovforslag: Vigtigt skridt væk fra test til leg

Et nyt lovforslag om ændring af Dagtilbudsloven, så der nu bliver fokus på leg og dannelse, frem for forberedelse til skole.

CoolCoolCoolCoolCool

Ny pædagogik efter 20 år – leg skal afløse læring i daginstitutioner

I et forslag til en ny dagtilbudslov skal legen ikke længere være underlagt læring.

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9963902/ny-paedagogik-efter-20-aar-leg-skal-afloese-laering-i-daginstitutioner/

CoolCoolCoolCoolCool

Regeringen vil ændre formålsparagrafferne for daginstitutioner. Væk med fokus på "læring og udvikling" og i stedet skal børnehaverne være et sted "hvor legen er grundlæggende", lyder forslaget ifølge Jyllands-Posten.

Den strategi får ros fra Dion Sommer. Han peger dog på én stor forhindring for, at de gode intentioner bliver til virkelighed: Kommunerne.

Her mener han, at daginstitutionernes hverdag i for høj grad præges af embedsmænd med samfundsfaglige eller økonomiske uddannelser frem for uddannelser i, hvordan børn lærer.

Han frygter, at de vil sætte uhensigtsmæssige målsætninger og krav, der skal opfyldes.

https://stiften.dk/artikel/479856

CoolCoolCoolCoolCool

Det ser ud til at være en stor nyhed ;-)

19.10.2017 Mening og sammenhæng?

http://videnskab.dk/krop-sundhed/grubler-du-saa-meget-over-tingene-at-det-gaar-ud-over-dit-helbred?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=85f26c3efa-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_17&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-85f26c3efa-240015293

Grubler du så meget, at det går ud over dit helbred?
Grubleri og bekymring kan føre til depression. Derfor sætter terapien som mål, at vi holder op med det. Men nu indikerer et nyt studie, at en smule grublen – rumination på fagsprog – ikke kun har negativ effekt.

»Jeg er fuldstændig håbløs. Jeg gør den samme fejl igen og igen. Hvis andre vidste, hvordan jeg egentlig er, ville ingen kunne lide mig. Der er ét eller andet helt galt med mig.«

Det er ikke godt, hvis du ofte plages af sådanne tanker.

»Det er nogle ret forfærdenlige tanker, nogle mennesker går rundt med, når de grubler og spekulerer negativt. Det giver mening, at det kan gøre dem deprimerede,« fortæller Per Einar Binder.

Han er professor i klinisk psykologi ved Universitetet i Bergen og forsker i samt behandler mennesker, der har været deprimerede flere gange samt unge, som plages af angst og overdreven perfektionisme.

Ét af målene er at hjælpe folk ud af spiralen med de negative og ofte selvbebrejdende tanker.

»Vores patienter grubler i større eller mindre grad på denne måde de fleste dage,« forklarer han.

Men nu indikerer et nyt studie af studerende i USA, at det, når vi så at sige undergraver os selv med vanskelige tanker, kan give os en stærkere følelse af mening med livet den følgende dag.

Betyder det, at grubleriet kan gøre godt alligevel?

»Ikke nødvendigvis,« mener Per Einar Binder. Forbindelsen mellem en masse negativ spekulation og depression er ifølge ham temmelig robust.

Spændende at det også kan være positivt med tankespind, men sådan er det med så meget, mennesker er sammensatte og ingenting er kun til den dårlige eller kun til den gode side.

Måske er det selve meningen med livet, at det ikke skal være så enkelt, og derfor er det nødvendigt at gruble over det.

CoolCoolCool

18.10.2017 Legende samspil!

https://www.b.dk/nationalt/vildbasserne-har-svaere-kaar-voksne-griber-meget-hurtigt-ind-i-boerns-leg-i-dag

Vildbasserne har svære kår: »Voksne griber meget hurtigt ind i børns leg i dag«

Børns leg er blevet et konkurrencesprog. Den skal kunne nytte noget. Den frie leg, hvor der ikke sker særlig meget, ser vi i dag som spild af tid, lyder det fra legeforsker Helle Marie Skovbjerg fra Aalborg Universitet.

De ville ikke have været her for 30 år siden, forældrene. Den er egentlig udformet til børn, men de voksne er allestedsnærværende denne efterårsgrå eftermiddag på den hypermoderne indendørs legeplads KU.BE på Frederiksberg.

Fra stole overvåger de børnenes leg og råber: »Pas nu på!«. Andre kravler ivrigt rundt efter de små på rutsjebanerne og klatrenettet.

Der kan være mange grunde til at forældre blander sig i deres børns leg. Mulighederne for at lege uforstyrret er indsnævret. Jeg husker fra min egen barndom, at vi legede på vejen, i mosen og rundt i alle haverne i kvarteret. Mosen må betegnes som for farlig et sted at lege, ligesom vejen er blevet for trafikeret, og så er der haverne tilbage, men de er hegnet ind i dag, og så går man ikke bare ind til hinanden som vi gjorde dengang. Desuden går børn i børnehave eller skole det meste af dagen, så hvor og hvornår skulle de lege uforstyrret, hvis de også skal nå at være sammen med deres forældre;-)

17.10.2017 Babytegn

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/kan-babyer-kommunikere-med-tegnsprog

Kan babyer kommunikere med tegnsprog?

»VRÆÆÆÆÆÆÆÆL!«

De fleste nybagte forældre har prøvet at stå på hovedet, når deres lille guldklump ikke er til at trøste. Måske vil han have sutten? Måske skal han skiftes? Eller han er måske sulten? Tørstig? Træt?

Men der er ingen grund til panik. Den febrilske gætteleg kan nemlig undgås, hvis forældrene tidligt lærer babyen at lave simple tegn til at udtrykke sine tanker – såkaldt 'babytegnsprog' eller 'babysigning'. (Se faktaboks længere nede på siden)

Hvad siger forskningen om babytegnsprog?

Det mener i hvert fald fortalerne for den nye dille, der på det seneste har vundet indpas blandt mange nybagte, danske forældre – heriblandt en af vores læsere, Jacob Wilms, der er far til en 2-årig og har barn nummer to på vej.

»Vi har brugt babytegnsprog med vores første barn og vil helt sikkert også bruge det med barn nummer to, da det har været en ovenud succes, selv om jeg var skeptisk, da min kæreste i starten introducerede mig for fænomenet,« fortæller han i en mail til Videnskab.dk.

Jakob Wilms vil dog gerne vide, hvad forskningen egentlig viser om fænomenet.

»Jeg har hørt, at babytegn til hørende børn øger barnets kommunikative evner - både som spæd og i tumlinge-årene. Men er det egentlig dokumenteret? Og er der eventuelt nogle negative konsekvenser ved at lære sin baby tegnsprog?« spørger han.

’Babytegn’ – ikke ’babytegnsprog’

Spørg Videnskaben vil da gerne hjælpe med at undersøge, hvad der er op og ned, når det handler om så vigtigt et emne som børn og lærdom.

I denne video viser instruktør i babytegnsprog, Line Fagerholt, hvad babytegn er, og hvordan de bruges. Line fagerholt er uddannet folkeskolelærer og talelærer for døve og hørehæmmede børn. Videoen er en reklame for hendes DVD om babytegnsprog, men Videnskab.dk har valgt at bringe den, da den illustrerer, hvad babytegn går ud på.

Derfor ringer vi straks til professor Elisabeth Engberg-Pedersen, der forsker i børnesprog og dansk tegnsprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Hun om nogen må vide besked.

Elisabeth Engberg-Pedersen kender da også godt fænomenet, selv om hverken  hun eller andre i Danmark har forsket i babytegnsprog – eller ’babytegn’, som hun mener, det bør hedde, da tegnene er for simple til at kunne sidestilles med tegnsprog.

Spædbørns lyde er svære at tyde

Ifølge Elisabeth Engberg-Pedersen er en af pointerne med babytegnene, at de giver børnene og forældrene et fælles sprog, der gør forældrene i stand til at forstå og genkende deres børns signaler, bedre end de forstår barnets pludren.

»Før barnet lærer at tale, ved vi nemlig ikke præcis, hvornår forældrene bliver i stand til med sikkerhed at genkende deres børns signaler - hvad enten der er tale om lyde eller gestus.«

»Små børn bruger en masse lyde, når de er i pludrestadiet, og de kan også godt forsøge at efterligne det, forældrene siger. Men det er ikke sikkert, at forældrene genkender lydene, ligesom det ikke er sikkert, at lydene rent faktisk er intenderede – dvs. ment som kommunikative signaler fra barnets side,« beskriver hun.

For at noget kan siges at være kommunikativt, skal man være sikker på, at andre kan genkende det, man siger - og at barnet uden tvivl mener det, man genkender. Og det er i sagens natur ikke nemt, når det handler om spædbørn.

Her er idéen med babytegn, at tegnene er nemmere at genkende end lyde – både for børnene og forældrene.

»Det kan dog stadig også bare være, fordi vi ikke forstår spædbørnenes lyde i begyndelsen. For at vide med sikkerhed, hvordan det hænger sammen, er der brug for flere videnskabelige studier,« tilføjer hun.

Forskere undersøgte børns udvikling - med og uden babytegn

Fakta

’Babytegn’ eller ’babysigning’ er en række enkle håndbevægelser for bl.a. 'sut', 'mor' og 'mad'. Babytegnene stammer oprindeligt fra USA og er specielt udviklet til at kommunikere med hørende spædbørn (6-12 mdr) og tumlinge (12-24 mdr). Idéen bygger på, at motorikken og hånd-øje koordinering udvikles tidligere end de talesproglige færdigheder. Derfor kan hørende spædbørn og tumlinge lære at udtrykke sig gennem kontrollerede fagter, før de har lært at tale. Fortalerne for metoden mener, at babytegn styrker forholdet mellem forældrene og barnet, og at babytegn ligefrem hjælper børn til at udvikle sproglige og kognitive færdigheder hurtigere end andre børn. Læs mere om babytegnsprog eller se en guide med 10 nyttige babytegn.

Men babytegn er tilsyneladende ikke et emne, der er forsket meget i – heller ikke i udlandet. Spørg Videnskaben har dog fundet et amerikansk studie, som vi har bedt Elisabeth Engberg-Pedersen om at se nærmere på.

I studiet, der blev finansieret af den amerikanske sundhedsstyrelse, National Institutes of Health (NIH), har de amerikanske psykologer, Susan W. Goodwyn, Linda P. Acredolo og Catherine A. Brown, undersøgt børns sproglige udvikling fra fødslen til 3-års alderen med og uden brug af babytegn.

Dermed kunne forskerne evaluere, hvad brugen af simple gestus og signaler havde af betydning for børnenes talte sprog.

103 børn deltog i studiet

103 spædbørn deltog i projektet. Børnene blev opdelt i tre grupper:

  1. En gruppe, hvor forældrene kombinerede babytegn og talesprog til at kommunikere med børnene
     
  2. En gruppe, hvor forældrene hverken fokuserede på at bruge babytegn eller talesprog. Dvs. forældrene brugte nogle gestus naturligt, men ikke systematisk
     
  3. En gruppe, hvor forældrene fokuserede på at bruge talesprog

Den sidste gruppe var med for at sikre, at det ikke var selve det forhold, at forældrene havde fået instrukser i at fokusere på kommunikationen med barnet, som gjorde, at børnene i den første gruppe havde fremgang.

Babytegn styrkede børnenes talesprog

Resultatet viste, at børnene gik mere frem sprogligt, hvis deres forældre brugte en kombination af tale og gestus, fra børnene var 11 måneder, sammenlignet med de børn, hvis forældre ikke var blevet instrueret om at bruge tegn eller gestus.

De børn, hvis forældre var blevet instrueret i at fokusere på tale, gik heller ikke frem i samme omfang, som de børn hvis forældre var instrueret i at bruge ord og gestus sammen.

På baggrund af studiet mener Elisabeth Engberg-Pedersen derfor ikke, man skal underkende betydningen af, at babytegn kan fremme børnenes talesprog - i hvert fald i starten.

Tilhængere af babytegn bliver ofte mødt med bekymringen om, at tegnene risikerer at sætte børnene sprogligt tilbage. En amerikansk undersøgelse peger dog på det modsatte, nemlig at børn, der lærer babytegn, udvikler talesproget tidligere end andre børn. (Foto: Colourbox)

Hun efterlyser dog videre videnskabelige undersøgelser af, om den lidt hurtigere udvikling i sprogtilegnelsen i perioden op til 3 år spiller nogen som helst rolle for barnets sprogudvikling på længere sigt.

»Undersøgelsen går op til 36 måneder, men hvordan ser børnenes sprog ud ved skolestart? Er der stadig en forskel på de to børnegrupper? Hvis ikke, kan man jo spørge, hvilken betydning det har, at man har brugt babytegn til barnet i en yngre alder. Og hvad med ved 12 år? Så er det helt andre mål der er relevante,« erklærer hun.

 

Babytegn hæmmer ikke sproglig udvikling

Oprindeligt blev det amerikanske studie lavet for at undersøge, om brugen af babytegn hæmmede børnenes sproglige udvikling. Mange kritikere af babytegn mente nemlig, at tegnene lagde hindringer i vejen for udviklingen af børnenes talesprog.

Men Elisabeth Engberg-Pedersen mener ikke, der er grund til bekymring.

»Ifølge studiet har brugen af babytegn snarere gavnlige effekter på børnenes sproglige udvikling. Men hvis jeg skal tale ud fra min egen viden om sprogtilegnelse, vil jeg gætte på, at babytegn på længere sigt hverken fremmer eller hæmmer barnets lydopfattelse,« siger hun.

Hun henviser dog til psykolog Palle Vestberg med det spørgsmål. Han er tidligere forstander på Døveskolen på Kastelsvej i København og har igennem mange år observeret, hvordan tegnsprog påvirker både døve og hørende børns talesproglige udvikling.

 

Babytegn skal kombineres med talesprog

Palle Vestberg viser sig at være enig med Elisabeth Engberg-Pedersen i, at babytegn ikke skader børns talesproglige udvikling.

»Nej, det mener jeg slet ikke, man skal være bange for. Ikke når der er tale om normalt hørende børn, der både bliver stimuleret med tegn og talesprog.«

Fakta

Et Cochlear Implantat (CI) er et avanceret høreapparat, som kan blive indopereret på svært hørehæmmede og døve. Cochlear Implant vælges af flere og flere forældre til døve børn, da chancerne for at barnet kan lære talesprog er større, hvis barnet har en lydoplevelse.

Situationen kan være en anden i det øjeblik, det drejer sig om børn med høretab og høreapparat eller Cochlear Implant (CI) (se faktaboks).

»I den forbindelse har man tidligere set eksempler på børn, der er vokset op med døve forældre, hvor forældrene kun har brugt tegnsprog til at kommunikere med børnene. De børn har haft problemer med deres talesproglige udvikling. Men det var før i tiden, da man ikke var opmærksom på, at børnene også skulle høre talesprog,« siger han.

»Så længe forældrene kombinerer tegnene med det almindelige, danske talesprog, mener jeg, at man roligt kan bruge babytegn til spædbørn, hvis man synes,« siger han.

 

Tag gerne udgangspunkt i personlige gestus

Ifølge Palle Vestberg vælger en del af de undervisere, der arbejder professionelt med babytegn i pædagogiske sammenhænge, at tage udgangspunkt i visse tegn fra voksne døves tegnsprog.

»Det er der for så vidt ikke noget i vejen for, der findes jo tegnordbøger. Men de allerfleste forældre og børn udvikler helt naturlige gestus i deres indbyrdes kommunikation. Faktisk er det ofte barnet selv, der er primus motor og starter en bestemt gestus, hvorefter forældrenes reaktion på denne gestus giver bevægelsen 'symbolværdi'. Så hvorfor ikke tage udgangspunkt i disse spontane tegn, hvis man vil bruge babytegn,« slutter han.

Det er smart indrettet, at børn kan kommunikere, også før de kan tale. Der er mange måder at kommunikere på, med kroppen, armene, ansigtsudtryk, lyde og meget andet, men kommunikation foregår i samspil, og jo bedre kommunikation des bedre samspil.

CoolCoolCool

16.10.2017 Smil, grin og latter

http://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-griner-man-naar-noget-er-alvorligt?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=6ce50848ed-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_16&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-6ce50848ed-240015293

Hvorfor griner man, når noget er alvorligt?

Mange af os har nok prøvet at stå i en situation, hvor vi selv eller nogen, vi kender, pludselig bryder ud i latter på det mest upassende tidspunkt.

Og selvom det bare er et bredt smil til morfars begravelse, kan en sådan adfærd hurtigt bringe en i problemer.

Men hvorfor er det, at nogen bare ikke kan holde grinet tilbage i de situationer? Det har en af vores læsere, Lisbeth Krøyer Julius, også undret sig over.

»Hvorfor griner/smiler nogle mennesker, når de bliver bange, eller når noget er alvorligt?« spørger Lisbeth og forklarer, at hun selv oplevede det meget som barn, og at det samme nu gælder hendes søn. 

Smilet er en frygt-grimasse i abernes verden

For at svare på Lisbeths spørgsmål har Videnskab.dk haft fat i cand. psych., adfærdsforsker og primatolog Jill Byrnit, adjunkt på Institut for psykologi ved SDU.

Med sit fokus, ikke kun på mennesker, men også andre primater, kan hun forklare, at smilet egentlig er en instinktiv reaktion med mange betydninger, blandt andet frygt og nervøsitet.

Spørg Videnskaben Classic

Hver uge hiver vi en sjov artikel frem fra vores bugnende Spørg Videnskaben-arkiv.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 12. oktober 2012.

Svaret på, at vi kan finde på at smile og grine midt i alvorlige og måske endda uhyggelige situationer, er derfor, ifølge Jill Byrnit, ganske enkelt:

»Det er, fordi smilet fra naturens side faktisk er en frygt-grimasse, der signalerer underkastelse,« siger hun.

Kigger man på chimpansen, tydeliggøres den instinktive adfærd.

»Chimpanser vil ligesom de fleste andre flokdyr gerne undgå konflikt. De bruger smilet som lettere underkastelse, sommetider under en konflikt, men især når der er optakt til konflikt,« fortæller Jill Byrnit.

For chimpanserne er smilet altså et udtryk for frygt, men samtidig er det positivt i forhold til modtageren, da det signalerer både anerkendelse og underkastelse og, som nævnt, kan forhindre kamp.

Hvorfor griner man når noget er alvorligt

Smilet er en instinktiv reaktion med mange betydninger, blandt andet frygt og nervøsitet. (Foto: Colourbox)

Smilet virker afvæbnende

Når vi så som mennesker smiler, kan det også være udtryk for instinktiv adfærd, som vi kender den fra andre flokdyr såsom chimpansen.

Det handler om, at vi instinktivt bruger smilet til at signalere underdanighed, især i situationer hvor vi bliver bange eller føler os truet.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

I den forbindelse virker smilet afvæbnende over for 'modstanderen' - og derved også afvæbnende i forhold til en eventuel konflikt.

Smilet bruges som et socialt redskab

Samtidig har vi mennesker dog videreudviklet smilet, forklarer Jill Byrnit. 

Derved er det at smile blevet mere kompliceret i sin betydning og kan ikke oversættes direkte til ’underkastelse’.

Den instinktive adfærd har oftest, men ikke udelukkende, relation til nervøsitet og frygt, og, ligesom ved chimpansen, skal det agere som en underkastelse, også selvom det ikke på samme måde giver mening hos det moderne menneske.

Smil styrker sammenhold

Men betyder det så, at alle, der smiler, er bange og nervøse?

Svaret er nej. Mennesker i overlegen position smiler også, men her er det snarere et udtryk for, netop hvor meget smilet som gestus har ændret sig gennem tiden og evolutionen.

»Mennesket er jo skrøbelig som art, og vi har brug for hinanden. Smilet styrker sammenhold og er i dag blevet forfinet inden for socialt samspil som noget, der får det til at køre og fungere,« fortæller Jill Byrnit.

Hvorfor griner man, når noget er alvorligt seriøst grineflip primat styre sig

Når noget bliver alvorligt, bliver vi ofte mere usikre på os selv, og derfor rammes vi af det ufrivillige grin. (Foto: Shutterstock)

Ofte tegn på lavt selvværd

Trods brugen af smilet som effektivt redskab til at pleje sociale relationer er der alligevel mange, der tumler med det ufrivillige smil, som kan sende dem i både forlegenhed og unåde.

Men det er ikke alle, der kæmper med den her uønskede adfærd. Så hvad er det egentlig, der gør, at nogle har større tendens til det end andre?

»Reaktionen kommer ofte af lavt selvværd,« fortæller Jill Byrnit og uddyber:

»Bare fordi folk altid smiler, og især hvis de smiler overdrevent, betyder det ikke nødvendigvis, at de er enormt glade. Snarere at de er meget nervøse og usikre.«

Dertil løber adfærden i familier, forstået på den måde, at hvis forældrene selv er nervøst anlagt, er der en sandsynlighed for, at det videreføres til børnene.

Børn reagerer mere instinktivt

Det er især samfundets yngste, der har svært ved at holde igen med grinet.

»Alle kan opleve det, men det forekommer hyppigere hos børn, da de har mindre filter og derfor reagerer mere instinktivt,« siger Jill Byrnit.

Med andre ord er børn generelt mere styrede af deres impulser, altså mere spontane. De kommer derfor lettere til at lade sig styre af deres følelser, hvilket også gør sig gældende med netop denne adfærd.

Vidste du?

Chimpansen og Bonobo-aben anses for menneskets tætteste nulevende slægtninge i naturen og deler omtrent 94-96 procent af deres gener med os.

Kilde:  Den Store Danske

Alvor gør os nervøse og usikre

Ikke bare når vi bliver nervøse og bange, kan en upassende latter snige sig ind. Midt i den dybeste alvor kan vi også have hang til at kaste et usikkert grin af os.

Forklaringerne er mange, men når emnet pludselig skifter, og det hele bliver alvorligt, bliver vi ofte mere usikre på os selv. Alvoren kan, ubevidst, virke som en personlig trussel, der rammer os på vores selvværd.

Derfor er der en tendens til, at man bliver nervøs i sådanne situationer og altså kan komme til at smile, grine og fnise, selvom situationen overhovedet ikke er sjov, og adfærden slet ikke passer ind.

Nervøsitet kommer blandt andet, når du står overfor noget, du ikke føler, at du formår. Så sætter de dyriske instinkter ind, og man underkaster sig gennem smilet.

»Der kan man tale om, at man kommer meget i kontakt med dyret i sig selv,« smågriner Jill Byrnit.

Hvorfor griner man, når noget er alvorligt seriøst grineflip primat styre sig

Især børn kan have svært ved at styre grinet. (Foto: Shutterstock)

Øv dig, og hold ud!

Ingen bryder sig om, at være hverken usikre eller nervøse, men kan man overhovedet stille noget op i mod disse følelser?

Nej, når alt kommer til alt, kan man ikke gøre så meget ved denne instinktive adfærd, der ofte virker malplaceret, siger Jill Byrnit.

Dog har hun alligevel et forslag til, hvordan man kan neddæmpe adfærden og måske få mere kontrol over den.

Hun foreslår, at man forsøger at træne sig selv til bedre at kunne modstå grinet midt i alvoren.

»Man kan ikke rigtigt forebygge det, men man kan øve sig i at kunne tåle det. Altså, ved hele tiden at teste sig selv i, hvor lang tid man kan holde det ud.«

Vi håber, vi har givet svar nok på Lisbeth Krøyer Julius’ spørgsmål, og at det har hjulpet dig til at forstå, hvorfor vi nogle gange smiler og griner midt i alvorlige situationer.

Ud over at smile når man er nervøs, underkaster sig en anden og i alvorlige situationer, så smiler vi også naturligt til den lille baby, vi lægger ansigtet i helt naturlige folder, hæver stemmelejet og invitere til positivt samspil.

HjerteHjerteHjerte

Smil, grin og latter

Se mere om smil på andre sider