15.10.2017 Bevidsthed?

http://videnskab.dk/krop-sundhed/studie-menneskets-komplekse-bevidsthed-foelger-universets-lov-om-kaos?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=7fb87d491c-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_15&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-7fb87d491c-240015293

Studie: Menneskets komplekse bevidsthed følger universets lov om kaos
Mysteriet om, hvorfor vi mennesker har udviklet så indviklet en bevidsthed, kan måske forklares med loven om entropi: At alt udvikler sig fra orden til kaos. Det konkluderer et internationalt studie.

Den menneskelige bevidsthed – evnen til at være opmærksom på sig selv og sine omgivelser – er en af de sværeste emner at forstå og forklare for den psykologiske videnskab.

Selvom bevidstheden er en helt essentiel del af det at være menneske, er det stadig ikke lykkedes forskere at kortlægge, hvor bevidstheden stammer fra, og hvorfor vi har den.

Et studie under ledelse af forskere fra Frankrig og Canada har forsøgt at blive klogere på mysteriet om bevidstheden.

Hjernen følger måske universets love i forhold til at være programmeret til at maksimere kaos, og bevidstheden er en sideeffekt af dette, konkluderer studiet.

Forskerne bag det nye studie besluttede at bruge teorien om entropi på den menneskelige bevidsthed, for at se om forbindelserne i vores hjerne følger samme mønster, når vi er bevidste.

Bevidsthed medfører høj grad af entropi

For at finde ud af, om det var tilfældet, brugte forskerne sandsynlighedsteori til at udforme neuronernes – altså hjernecellernes – netværk i ni menneskers hjerner, hvoraf syv led af epilepsi.

Forskerne sammenlignede neuronernes forbindelsesmønstre hos forsøgspersonerne, når de var vågne – altså bevidste – og når de sov.

Dernæst kiggede de på forskellen hos de epilepsiramte, når de havde et anfald, og når deres hjerne var i normal tilstand.

Dansk professor: Konklusionen holder ikke

Morten Storm Overgaard, som er professor ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet, er meget kritisk over bevidsthedsstudiets konklusion.

Dansk lektor: Studiet er meget troværdigt

Klaus B. Bærentsen, som er lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, er langt mere positiv over for det nye bevidsthedsstudie. 

»Studiet viser entropi-teoriens praktiske anvendelighed inden for det område i bevidsthedsforskning, som forskerne undersøger. At deres målinger faktisk viser det, teorien siger,« siger han og uddyber: 

»Når vi er bevidste om noget, indebærer det uendeligt mange detaljer, som udgøres af former, farver og lyde. Det er enormt meget information. Men entropi-begrebet kan systematisere, hvordan vi beskriver den måde, vores hjerne strukturerer informationen,« siger han.

Han forklarer, at studiet har en særlig forståelse af entropi, og at entropi kan fortolkes på forskellige måder. Begrebet skal i dette studie ikke forstås energifysisk, men informationsteoretisk, siger han: 

»Entropi-målet i studiet handler om, hvor mange mulige måder de målte områder i hjernen kan være forbundet med hinanden på. Når vi er bevidste – enten vågne eller i drømmesøvn – befinder hjernen sig på noget nær det optimale niveau i forhold til at overføre informationer, viser studiet,« siger han.

Bevidsthedsforskning er populært, men meget svært

Ifølge Morten Storm Overgaard er bevidsthedsforskning gået fra at være et emne, forskere nødig rørte ved, til at være noget, alle gerne vil beskæftige sig med.

Men det er umådeligt svært, og neurovidenskaben har svært ved at forklare, hvorfor mennesket har de subjektive oplevelser, som definerer bevidstheden, fortæller Morten Storm Overgaard.

»Robotter kan måske godt se forskel på farverne rød og grøn. Men som bevidste mennesker kan vi ikke blot skelne farverne, vi har også oplevelser af dem. Og det er netop dette, en teori om bevidsthed skal kunne give et bud på,« siger han.

Det er meget betrykkende at vide, robotter kan "se" forskel på rød og grøn, og at vi adskiller os fra robotterne, ved at vi ud over at se forskel, også oplever farverne, hvad det så end betyder, at opleve en farve.

Spændende er det, at det er blevet populært at forske i menneskets bevidsthed, hvordan det så end kan gøres. Mennesker kan noget andet end andre levende væsner i denne verden, og det har nok noget med vores bevidsthed at gøre.

HjerteHjerteHjerte

Men også kærlighed, samhørigheds følelser og kontakt er kendetegnende for mennesker.

14.10.2017 Følelser?

http://videnskab.dk/kultur-samfund/nyt-studie-paastaar-vi-forstaar-hinanden-bedre-med-lukkede-oejne?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=f4c2b65eeb-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_12&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-f4c2b65eeb-240015293

Luk øjnene, og lyt - så forstår du måske dine medmennesker lidt bedre.

Det er konklusionen bag et nyt amerikansk studie, skriver theguardian.com.

»At tænke over, hvad folk siger, og måden de siger det på, kan, tror jeg, lede til en bedre forståelse for andre på arbejdet eller i ens personlige relationer,« fortæller Michael Kraus, socialpsykolog og adjunkt ved det amerikanske Yale University, ifølge theguardian.com.

Forskning i følelser har historisk set haft meget fokus på ansigtsudtryk, og hvordan man følelsesmæssigt reagerer på dem, men det gør hans studie op med, fortæller Michael Kraus yderligere til theguardian.com.

Studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift American Psychologist, består af fem eksperimenter og har involveret mere end 1.770 personer.

Et af eksperimenterne gik ud på, at 266 personer, der ikke kendte hinanden i forvejen, blev fordelt i par. Herefter skulle de diskutere film og tv og derefter mad og drikke i et oplyst rum og siden i et rum med slukket lys.

Resultatet fra eksperimentet viste, at deltagerne var bedre til at bedømme deres fremmede partners følelser, da lyset var slukket.

I et andet eksperiment blev 600 deltagere bedt om at vurdere, hvad en anden deltager følte ved at observere samtaler fra tre forskellige videoer:

  1. En video, der foregik et oplyst rum.

  2. En video, der var optaget i night-vision.

  3. En video, der foregik i et helt mørkt rum.

Resultaterne viste igen, at deltagerne havde nemmest ved at vurdere følelserne bedst i videoen, hvor de kun kunne lytte.

Ray WIlkinson, professor i menneskelig kommunikation på University of Sheffield i England, vurderer overfor theguardian.com studiet til at være interessant, men pointerer samtidig, at de eksperimentelle situationer ikke nødvendigvis afspejler, hvordan man interagerer i naturlige situationer.

Tænk hvad det kan blive til, hvis vi faktisk lærer at lytte til hinanden, så vi sætter os ind i, hvad andre faktisk føler.

HviskerTristHa haRødmerGræderSmiler stortVinkerBlinkerChokeretSmilerVredSygKærlighed

Hjerte

13.10.2017 Friluftsliv

Ny viden i Friluftsrådets nyhedsbrev:

Friluftsliv kan løfte udsatte grupper

 
 
 
 
 
   
 
 

Når friluftsliv og aktiviteter i naturen gavner mental, social og fysisk sundhed kan det være med til at forbedre sundheden for dem, der ikke føler sig hjemme i fitnesscenter eller idrætshaller. Friluftslivet kan forbedre livskvaliteten for socialt udsatte og bidrage til at mindske ulighed i sundhed. Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen ser et stort potentiale. 

 

12.10.2017 Sprogstimulering

Fra forlaget Dafolo er der kommet følgende bog:

Børns sproglige udvikling

Denne lille bog præsenterer dig for alt, hvad du som pædagog behøver at vide om børns sproglige udvikling, og hvordan du stimulerer den bedst muligt.

Børn træder ind i et sprogmiljø fra det øjeblik, de fødes, og de er fra begyndelsen afhængige af at møde voksne, forældre og andre familiemedlemmer, som inddrager dem i sproglige samspil. Al læring og ikke mindst sprogtilegnelse afhænger af gode, trygge relationer mellem voksne og børn.

I denne bog fremlægges forskningsbaseret viden om det, vi ved støtter og fremmer børns sprogtilegnelse i dagtilbud. I et dagtilbud kan børn have særdeles forskellige erfaringer med sprog, og behovet for sproglig støtte og stimulering varierer meget. Bogens tematiske omdrejningspunkt er derfor spørgsmålet: Hvordan stimuleres sprogtilegnelsen hos alle børn?

At sætte ord på barnet, sig selv og situationen udvikler sprog og kommunikation, når det foregår i samspil og kontakt mellem mennesker:-)

11.10. 2017 Sundhed

Udeliv i dagpleje og daginstitution 'Grønne Spirer' er et tilbud fra Friluftsrådet for dagplejere og daginstitutioner. Ordningen skal fremme og synliggøre arbejdet for en grønnere hverdag i pagt med naturen ved at sætte fokus på udeliv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur. På Grønne Spirers hjemmeside er der materiale om at springe ud i naturen og fremme børns sunde kropslige udvikling, samt en stor idedatabase med mere end 250 naturaktiviteter.

Det er sundt at komme ud også om vinteren, frisk luft er godt for alles sundhed.

CoolCoolCoolCoolCool

Børn i bevægelse overalt Så er skolernes sundhedsuger gået ind i sin sidste uge. 355.000 børn arbejder intenst med sundhed, trivsel og godt kammeratskab, og nogle af dem er så heldige at få besøg af Aktiv Året Rundt's to maskotter, Arvid og Alberte, som kommer forbi 30 skoler i løbet af de tre uger. Men ikke nok med det: Mange børn introduceres for sportsgrene, de måske ikke kender så godt: I samarbejde med 35 danseskoler er der blevet danset og 12 steder i landet er der introduceret til rugby.

Motion og godt kammeratskab er også sundt for alle, året rundt:-)

 

Lille Blå Ballon er også motion og godt kammeratskab for 0-3 årige børn i institutioner. Se mere på annelismortensen.wordpress.com

10.10.2017 Vold mod børn

Ingen opdager mødres vold mod deres børn

Hvert femte barn i 7. klasse har været udsat fra vold fra deres mors side. Flere har været udsat for overgreb fra deres mødre end deres fædre, viser en rapport fra Red Barnet, som Jyllands-Posten refererer. Børnene udsættes især for riv, rusk, skub og niv, men selv når det gælder slag og spark fører kvinderne an, viser tallene.

Det er en skræmmende rapport, hvordan kan børn udsættes for vold, uden at det bliver opdaget?

Kan ikke li'

9.10.2017 Social arv?

Uge 40

Sidste uges perspektiver