Artikel i Altinget 1.11.20

Af Andreas Rasch-Christensen 
Forskningschef, VIA University College

Sjældent har leg sat sig så markante aftryk på dagsordenen som i denne tid. 

I den nye dagtilbudslov står leg som et afgørende omdrejningspunkt for den daglige pædagogiske praksis i vuggestuer og børnehaver, og da legens betydning ikke stopper, selvom børnene starter i 0.klasse, så fylder den mere og mere for drøftelserne på skoleområdet.

Også ved ungdoms- og videregående uddannelser skal der leges. I september ved den årlige uddannelsesdebat i Nørre Nissum omhandlede en paneldebat sågar det legende studieliv. Så pludselig er der mange, der skal lege. Det er sympatisk og velmenende. 

Man kan dog let komme til at ville for meget med legen.

Altinget 1. oktober slår institutleder Claus Holm i forlængelse af legens udbredelse et slag for den legende læring. Fremtidens pædagoger skal derfor være eksperter i legende læring. 

Nu retter pædagoguddannelsen sig mod mange forskellige områder på arbejdsmarkedet. Dagtilbud, skoler, opholdssteder og meget mere. 

Danmarks største uddannelse er også en af de bredeste og mest komplekse.

Værdi i sig selv
Og selv hvis vi tager uddannelsens dagtilbudsspecialisering og legens rolle i den forbindelse, så bliver det ikke mindre udfordrende. Pædagogers profession er ikke teknisk. 

Dagligdagen er præget af uforudsigelighed og mange forskellige typer af beslutninger. Aktiviteterne i en børnehave er ikke altid planlagte, og det er meget bevidst. 

Rutiner omkring middagsmaden og garderoben og ikke mindst spontan leg er væsentlige udviklingsmiljøer for børn.

Børn kan lære, når de leger. De kan udvikle motoriske og sociale færdigheder. Men leg har også en værdi i sig selv, og sådan er den netop beskrevet i den nye styrkede pædagogiske læreplan for dagtilbudsområdet. Børn skal have mulighed for at lege på egne præmisser. 

Derved kan de skabe mening i deres liv.

Leg ud fra et børneperspektiv, hvor det at være barn også har en værdi i sig selv, er når fantasi bringes i spil i forhold til børnenes virkelighed. Penslen bliver en tryllestav, der forvandler børnehavens legerum til et ferieparadis. Det er som om, at nogle af børnene kender ferielandskabet og dets muligheder. 

De har oplevet det før, selvom det ikke er helt det samme. Nogle af de andre børn har aldrig før været på ferie, og gennem legen får pludselig nogle af oplevelserne sammen med deres kammerater og veninder.

Ikke et værdineutralt rum
Legeaktiviteter kan også, men ikke kun understøttes og hjælpes på vej af de professionelle voksne. 

De voksnes kan med deres pædagogfaglighed som fundament beslutte, om de vil guide legen i nye retninger. Måske for at fastholde eller inkludere nogle af de mere udsatte børn.

De voksne har også en vigtig opgave med at give børn råstof til leg. Det er lettere for børnene at lege biograf, hvis de har været på tur sammen med de voksne og oplevet en biograf.

Vidensgrundlaget for leg er ikke nemt at afgrænse, og det er ikke foreskrivende for praksis. 

Det er til inspiration og refleksion. Det kan stamme fra forskningsprojekter, men også fra pædagoger og pædagogstuderendes egne praksiserfaringer. Den pædagogiske praksis er ikke et værdineutralt rum. 

Pædagoger bruger sig selv som hele mennesker i den pædagogiske praksis, og på den baggrund gør de sig erfaringer. 

De erfaringer kan sagtens udvikles gennem inddragelse af anden viden, for eksempel at børn ind imellem leger anderledes og med andre, når de er ude frem for inde, men der er bare ikke så meget sikker viden på, hvordan barnet præcist udvikler sig, hvis det leger på denne eller hin måde.

En del af vores tradition
Leg kan og skal ikke bruges til hvad som helst. 

Det er en del af vores dagtilbudstradition og en del af det pædagogiske grundlag for vuggestuer og børnehaver sammen med dannelse, fællesskaber og meget mere. 

Legen betydning kan begrænses, hvis man vil for meget med den. Det kræver politisk mod at understøtte den, fordi vi ikke altid kan sige med stor sikkerhed, hvor den bringer børnene hen.

 

🙂🙂🙂🙂🙂

 

Leg - en ny forståelse

Mangler du begreb om leg, hvad det er for en størrelse, hvor du finder den, og hvordan du kan forstå vigtigheden af at lege, så læs denne bog om leg.

🙂🙂🙂🙂🙂

Leg og læring i et Marte Meo perspektiv

Legens drivkraft tager sit udspring i det impulsive, det nysgerrige og åbne, legen er uden fastlagte mål og midler. Derfor kan legen være kreativ, inspirerende og nyskabende. I leg følger vi således initiativer for at gå på opdagelse sammen.

Læringens drivkraft bunder i fornuften, viden om og erfaringer med det, der er godt at kunne, samt det vi sætter os for at kunne. Læring har strukturer og forudbestemt mening med aktiviteten. Derfor kan læring bidrage med mere viden og erfaringer med det, der er godt at vide og kunne. I læring tager vi positiv ledelse for at følges ad på samme vej.

Leg og læring er på den måde to forskellige størrelser, der kan flette sig sammen, sådan at når vi leger, kan vi ikke undgå læring, og når vi sætter os for at lære, kan det være mere som en leg. Det vil sige, at leg og læring på sin vis er som modsatrettede drivkræfter, der alligevel hænger uløseligt sammen, ved at vi følger og leder i skiftende processer.

❤ ❤ ❤

Fra uddannelsesdebatten.dk oplæg med Helle Marie Skovbjerg

Farlig leg?

Forskning i leg viser, at børn også har brug for at lege lege, der er udfordrende. Det er fordi, barnet lærer at finde ud af, hvad det kan, og hvad det skal passe på, når barnet leger lege på kanten af det farlige.

Det svære for voksne ved at lade børn lege på kanten af det farlige, det er, at de selvfølgelig ikke skal komme invaliderende tilskade eller dø af legen.

Tilgengæld kan børn, der ikke har mærket suset, eller som ikke har fået mindre skrammer, de kan få svært ved at klare sig i modgang, og de kan få svært ved at mærke efter hvilke risici, der er værd at tage.

Kilde Børn og unge nr 8, 18.august 2020.

🙂🙂🙂🙂🤭