24.9.2017 Gevinst jagt?

http://www.altinget.dk/artikel/menneskelig-og-oekonomisk-gevinst-ved-screening-af-spaedboern?ref=newsletter&refid=25159&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

Nu er gevinst jagt ikke lige en smuk sammenligning, selvom meningen er god nok. Vi ønsker vel alle det bedste for vores børns fremtid, uanset at formålet også er at spare penge.

Kommuner jagter gevinst ved screening af spædbørn

EVIDENS-TREND: Mange kommuner sender sundhedsplejersker på kursus i videnskabelig screeningmetode, som opsporer tidlige tegn på mistrivsel. Aarhus Kommune forventer at spare seks millioner kroner alene på specialklasser og støtte i dagtilbud.

Knap hver fjerde af de knap 2.000 sundhedsplejersker i Danmark har været på kursus i en videnskabeligt baseret screeningsmetode, som opsporer tidlige tegn på mistrivsel hos spædbørn - og mange flere følger i den kommende tid.

Den såkaldte ADBB-metode (Alarm Distress Baby Scale) er ved at vinde solidt indpas i kommunerne. 39 kommuner har indtil videre sendt sundhedsplejersker eller andre medarbejdere på kursus i screeningsmetoden, som udover åbenlyst menneskelige gevinster også forventes at pynte på de kommunale budgetter.

En af dem er Aarhus Kommune, som dette efterår sender halvdelen af sine sundhedsplejersker på kursus. Kommunen regner med en besparelse på 6,3 millioner kroner alene på udgifter til støtte i dagtilbud og specialklasse for de børn, der opspores i projektperioden på tre år.

Derudover kommer besparelser på andre sociale foranstaltninger senere i barnets liv.

"Vi forventer at blive skarpere på at spotte børn med social tilbagetrækning, så vi kan iværksætte de nødvendige indsatser. Det vil komme børnene og familierne til gode både nu og på længere sigt," siger May-britt Kullberg, der er chef for Sundhed og Trivsel i Aarhus Kommune.

Efterlyser national strategi
Tidlig psykisk mistrivsel kan veksles til livslange problemer, hvis der ikke gribes ind i tide.

ADBB bruges til at vurdere trivsel hos spædbørn og småbørn op til toårsalderen. Sundhedsplejersken observerer babyen med fokus på at vurdere trivsel og opdage tegn på social tilbagetrækning - og giver en score på en 'bekymringsskala'. Hvis den samlede score kommer over et vist niveau, skal sundhedsplejersken sørge for, at barnet og/eller familiens problemer bliver udredt, og at der om nødvendigt tilbydes hjælp.

Institut for Psykologi på Københavns Universitet har siden 2015 udbudt kurser i den forskningsbaserede screeningsmetode til sundhedsplejersker, og har netop etableret 'Center for tidlig indsats og familieforskning'.

Ifølge centerleder Mette Væver er den tidlige børneindsats langt fra systematisk eller effektiv nok. I en kronik i Altinget i dag efterlyser hun en national strategi for en effektiv tidlig børneindsats.

Læs mere: Forsker: Tidlig børneindsats kræver national handleplan

"Vi skylder familierne og børnene, at det ikke er den enkelte sundhedsplejerskes mavefornemmelse, der er afgørende for, hvordan et barn bliver vurderet," siger hun.

Otte adfærdsparametre afslører trivsel
På kurserne i ADBB-metoden bliver sundhedsplejerskerne eksplicit trænet i at kigge efter otte adfærdsparametre, som handler om barnets lyst og evne til at indgå i den sociale kontakt.

"Det har sundhedsplejersker altid kigget efter. Fordelen er, at man bliver trænet i uafhængigt af hinanden at kigge efter det samme, og dermed sikre større standardisering, større systematik og objektivitet i forhold til de ting, der bekymrer os, og som i nogen tilfælde skal undersøges nærmere," siger Mette Væver.

Udbredelsen af det nye screening-værktøj hilses velkomment af sundhedsplejerskerne.

"Det er et screeningsværktøj, som løfter kompetencerne og skaber et fælles sprog mellem faggrupperne. Så samlet set betragter vi det som et løft af sundhedsplejen," siger Susanne Rank Lücke, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Ingen klar evidens
ADBB-metoden er ikke nødvendigvis svaret på alle problemer - og der findes endnu ikke statistik på, om det reelt gør en forskel, understreger centerleder Mette Væver.

"På sigt kan der komme flere instrumenter, som kan fange flere eller bredere aspekter af det, vi forstår ved tidlig risiko. Men i praksis har det vist sig at være en vej ind i at få etableret en systematik og et fælles sprog omkring den tidlige indsats," siger hun.

Københavns Kommune var de første til at efteruddanne sundhedsplejersker i ADBB i 2015, men i dag har 435 sundhedsplejersker deltaget i kurserne, og 734 flere står på spring til et kursus i den kommende tid.

I Aarhus har byrådet besluttet at sende sundhedsplejerskerne fra to af de fire distrikter på kursus - hvilket fremadrettet vil resultere i ADBB-screening af 2.000 årligt ud af de cirka 4.000 aarhusianske spædbørn.

"Vi vil løbende følge op på hvilke indsatser, der bliver iværksat, og hvordan de kommer til at virke. Hvis ADBB viser sig at leve op til forventningerne, er der rigtig gode argumenter for at finde penge i budgetterne til at uddanne nogen flere," siger May-Britt Kullberg.

CoolCoolCool

Man kunne også investere i uddannelse i Marte Meo til sundhedsplejerskerne, det virker både forebyggende og sundhedsfremmende, viser forskning fra Århus Universitet.

23.9.2017 Den danske folkeskole er eksemplarisk

Der er heldigvis nogen, der mener, at den danske folkeskole har kvaliteter, der er værd at holde fast i.
 
 
Hollandsk topforsker: Den danske folkeskole er eksemplarisk
Men pas på! Skolen risikerer at tage skade, hvis alt skal måles og vejes, advarer professoren Gert Biesta.

En toneangivende, hollandsk uddannelsesforsker har en opfordring til os i Danmark:

»Se på jeres historie. Fokuser på det, der er værdifuldt, og lad være med at smide det ud,« siger Gert Biesta, professor på Institut for Uddannelse på Brunel University, London, og internationalt anerkendt for sin forskning.

Opfordringen kommer i kølvandet på, at den finske folkeskole og læreruddannelse for nyligt blev omtalt som eksemplarisk i artiklen ‘Danske skolelærere er for dårligt uddannede’.

Men det er skadeligt at være så besat af skolesystemet i Finland, advarer Gert Biesta.

Ikke den finske, men den danske folkeskole er hans forbillede.

»Det danske skolesystem har altid været eksemplarisk. Folkeskolen i Danmark er afbalanceret og baseret på en forståelse af, at uddannelse handler om menneskelige kvalifikationer,« siger Gert Biesta og fortsætter:

»I øjeblikket hører jeg desværre mange danske lærere sige, at I er ved at ødelægge det, der var helt særligt ved det danske system. Jeg hører, at I er i gang med at lave et system, der udelukkende er baseret på evidens og resultater.«

Folkeskolen er ikke en fabrik

Folkeskolen risikerer at blive som en fabrik, hvor børnene konstant bliver interveneret på, så de præsterer bedre, advarer Gert Biesta, som har skrevet adskillige bøger om uddannelse blandt andet bogen Good Education in an Age of Measurement: Ethics, Politics, Democracy.

 

folkeskole folkeskolereform skoleforskning evidens evidensbevægelse lærer uddannelse børn

»Man låser det pædagogiske system og fratager lærerne deres pædagogiske frihed,« siger Thomas Aatrup Rømer. (Foto: Shutterstock)

»Jeg kalder det en svineopdræts-logik. Landmanden giver svinene noget bestemt foder eller en bestemt behandling og måler så, om de bliver federe,« siger Gert Biesta.

»På samme måde afprøver man forskellige metoder i folkeskolen og måler, om eleverne præsterer bedre i test,« fortsætter han.

Evidens er trendy

Evidens har været et buzzword i de senere år. Med inspiration fra sundhedsvæsenet, skal det sociale område være evidensbaseret, også folkeskolen.

Forskere får penge til at udvikle og teste tiltag i forsøg på at sikre, at den undervisning, eleverne får, er evidensbaseret. Ambitionen er, at eleverne kan klare sig i den globale konkurrence, som bliver skærpet, når elevernes faglige kompetencer hvert tredje år bliver målt og sammenlignet i PISA-test.

Men evidensbevægelsens fokus på målinger og resultater skader folkeskolens vigtige rolle som en institution, der opfostrer demokratiske og empatiske samfundsborgere, mener Gert Biesta.

Forskning hjælper ikke

I Gert Biestas optik er undervisning en proces, ikke en metode, som kan standardiseres og måles.

PISA

PISA (Program for International Student Assessment) er en globalt omspændende test, som måler 15-åriges faglige kompetencer i matematik, læsning og naturfag.  

PISA blev udviklet af OECD i 1997.

Formålet med PISA er at sammenligne skolebørns præstationer og kundskaber over hele verden. Resultaterne skal bruges til at forbedre og standardisere undervisningsmetoder.

De første test blev gennemført i 2000 og gentages hvert tredje år.

»Man misforstår, hvad uddannelse er. Elever i en skole er mennesker, som skal opbygge en forståelse af verden og sig selv. Uddannelse er ikke en konkurrence, hvor man har vindere og tabere,« siger han.   

Iveren efter at opnå bedre resultater har i øvrigt medført, at der bliver forsket alt for meget i skole og uddannelse i øjeblikket, vurderer han:

»Forventningerne til, hvad skoleforskning kan gøre, er alt for høje. Vi har mistet perspektivet. Når man fokuserer så meget på forskning, fjerner vi fokus fra det centrale, som er lærernes interaktion med eleverne.«

Undervisning bliver ikke bedre af mere forskning, og folkeskolen bliver ikke nødvendigvis løftet af, at lærerne forsker, som de gør i Finland, mener Gert Biesta, som sammenligner undervisning med musik:

»Hvis man spiller klaver, skal man øve sig for at blive god. Man bliver ikke en bedre klaverspiller af at forske i spillets teknik. På samme måde er det usandsynligt, at lærerne bliver bedre til at undervise ved at forske,« siger han.

Vi løber efter andre lande

Thomas Aastrup Rømer, der er lektor i pædagogisk filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) ved Aarhus Universitet, nikker genkendende til Gert Biestas betragtninger af det danske skolesystem.

»Det er rigtigt, at vi er tilbøjelige til at løbe rundt efter andre landes skolesystemer, eksempelvis det finske. Der er en mærkelig tendens til, at vi ikke tager udgangspunkt i vores eget lands skolesystem og dets historie,« siger Thomas Aastrup Rømer.

folkeskole folkeskolereform skoleforskning evidens evidensbevægelse lærer uddannelse børn

 Det danske skolesystem blev grundlagt af Nikolai Frederik Severin Grundtvig. (Maler: Constantin Hansen/ Wikipedia) 

»Finland præsterer højt i PISA-test, fordi landets skolesystem på en eller anden måde spillede godt sammen med PISA-testen, allerede før den blev indført. Det danske skolesystem har en helt anden historisk baggrund,« fortsætter han.

Grundtvig er glemt

En lang, dansk tradition for at have et skolesystem, der bygger på kundskaber og samtale, er ved at blive skyllet ud med badevandet, frygter Thomas Aastrup Rømer. Han henviser til den folkeskolereform, der blev vedtaget i 2014.

»Reformen er på mange måder et opgør med den pædagogiske tradition, der historisk har været grundlaget for vores folkeskole,« siger Thomas Aastrup Rømer.

Folkeskolen i Danmark og skolens formålsparagraf bygger i høj grad på ideér formuleret af teolog og filosof N.F.S. Grundtvig, som levede i 1783-1872.

Grundtvig mente, at skolen skal gøre eleverne til selvstændigt tænkende og oplyste borgere, som er i stand til at tage medansvar i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre. Se hvordan hans tanker kommer til udtryk i folkeskolens formålsparagraf i boksen under artiklen.

Men siden PISA-testen blev toneangivende, og efter at skolereformen blev vedtaget i 2014, har der været en tendens til se på lærere som teknikere, der skal bruge bestemte metoder for at opnå bestemte resultater, mener Thomas Rømer Aastrup.

Forskning bliver ideologisk

Thomas Rømer Aastrup nævner i den forbindelse målstyret undervisning, hvor lærerne på forhånd skal fastsætte resultatmål for den enkelte elev.

»I god undervisning sker der alle mulige ting og sager. Nogle gange får eleverne noget andet ud af det end forventet,« siger Thomas Aastrup Rømer, som også er kritisk overfor en tendens til, at man laver interventionsforskning i folkeskolen med sigte på at opnå bestemte resultater.  

»Jeg har ikke noget imod, at man laver randomiserede forsøg, men når man udvikler og tester metoder ud fra læringsmål, der er defineret på forhånd, bliver forskning en del af en ideologi,« siger han.

Folkeskolens formålsparagraf

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

CoolCoolCool

 

22.9.2017 Tidlig læring

Nu kan vi blive klogere af at høre om canadiske erfaringer i at styrke tidlig læring og udvikling af robusthed i dagtilbud

Dafolo 27.nov i Brøndby og 28. nov i Horsens
Den internationalt anerkendte tidligere leder Heather Cockburn fra Ontario i Canada kommer og fortæller om erfaringer med at styrke den tidlige læring
og fremme udviklingen af robuste børn.

En effektiv styrkelse af den tidlige læring opnår man bl.a.
ved at have gode faglige ledere, der sætter barnets læring, udvikling og trivsel i fokus, og som samtidig understøtter udviklingen af respekt, tillid, refleksion og samarbejde, ikke kun mellem den voksne og barnet, men også børnene imellem, de voksne imellem og mellem institution og forældre. 

Deltagere på temadagen vil få indblik i:

  • Vigtigheden af meningsfulde læringsmiljøer, der baserer sig på pædagogiske tilgange, som understøtter børns tidlige læring.
  • Begrebet tidlig læring og betydningen af barnets kontekst, dvs. de relationer, barnet indgår i og det miljø, det er en del af.
  • Forskningsbaserede strategier, der kan styrke den tidlige læring gennem udforskning og meningsfuld leg.
  • Pædagogisk dokumentation som en måde at forstå og evaluere børns læring og udvikling.
  • Hvordan pædagoger kan blive ”med-lærende”, dvs. hvordan pædagoger kan blive engageret i reflekterende, diskuterende og professionelle læringsfællesskaber med hinanden.

21.9.2017 Ny bog om værdier i dagtilbud

Det er sidste nyt fra Ole Henrik Hansen, Stig Brostrøm og Anders Skriver Jensen:

Værdigrundlaget i danske dagtilbud kan virke diffust. Men værdierne er der, og de præger personalets interaktioner med børnene i hverdagen. Derfor bør personalet blive bevidst om værdierne og arbejde målrettet med dem, siger DPU-forsker, der er aktuel med en ny bog om værdier i dagtilbud.

 

Facebook Like Button

Tweet Button

 

Selvom pædagoger i danske dagtilbud måske ikke altid er bevidste om det, opdrager de børnene ud fra nogle bestemte værdier. Og det er meget vigtigt at være opmærksom på, fordi det er med til at forme vores samfunds fremtidige borgere, siger lektor Ole Henrik Hansen fra DPU, Aarhus Universitet.

"I det multietniske samfund, vi lever i, er det afgørende, at alle børn lærer, hvad det vil sige at vokse op i et demokrati og have ret til medbestemmelse. Børnene skal allerede fra en tidlig alder mærke, at de er individer med ret til at blive set og hørt. Men de skal også lære, at det er vigtigt at lytte til andre og gå på kompromis, når man er en del af et fællesskab," siger Ole Henrik Hansen.

Sammen med professor emeritus Stig Broström fra DPU, Aarhus Universitet og Anders Skriver Jensen, adjunkt på UCC, har han skrevet bogen ”Værdier i danske dagtilbud”, der netop er udkommet. Her formidler de de danske resultater af en nordisk undersøgelse af værdier i dagtilbud i Sverige, Norge, Findland, Island og Danmark.

20.9.2017 Positiv ledelse

Positiv ledelse er et Marte Meo princip. Det er den naturligt udviklingsstøttende måde, den voksne tager ansvar for barnet på. Positiv ledelse består af at følge barnets initiativ, bekræfte barnet, benævne, udøve turtagning, være klar med guidning trin for trin ud fra barnets udviklingsniveau og klar start og slutning på processer. Børn bliver trygge, selvstændige, aktive, nysgerrige og undersøgende, når voksne formår at være positivt ledende.
CoolCoolCoolCoolCool

19.9.2017 Det er de voksnes ansvar

Samspil og kontakt er de voksnes ansvar, aldrig barnets.

Uanset om et barn lever med en forældre med psykisk sygdom eller i en skilsmisse familie, så har de voksne ansvar for kærlig ansvarsfuldt samspil og kontakt med barnet. Kan forældre ikke selv dette, er voksne der vidende om det, ansvarlige for at gøre noget for at hjælpe barnet.

HjerteHjerteHjerte

18-September-2017

Anne voksede op med en psykisk syg mor

Anne på 21: Jeg frygter at fortælle at min mor er psykisk syg
Anne Christine Fabricius måtte som barn tage ansvar for sig selv og sin mor. Hun har svært ved at tale om det med sine venner, fordi hun bange for at virke for krævende. Derfor har hun skrevet til Tværs.

Fortalt til Silas Bay Nielsen og Frederik Højfeldt Nielsen (foto)
17. sep. 2017 kl. 16.22

Jeg er den dag i dag stadig i alarmberedskab, selvom jeg ikke har brug for at være det længere.

Når en veninde spørger, om vi lige skal tale, så er jeg ude i de vildeste katastrofescenarier i stedet for bare at tænke: ’Spændende, hvad mon hun vil snakke med mig om’.

Jeg er konstant klar til at flytte fra min ungdomsbolig på grund af blot én lille ændring. Bare at pakke mine ting og skride.

Jeg bryder mig ikke om at eje for meget. Hvis jeg kan mærke, at jeg har en bog for meget, eller jeg ikke ved, hvilke skuffe jeg skal lægge en ny trøje i, så skal bogen eller trøjen bare væk. Enten i skraldespanden eller sælges.

Hvis ikke bogen eller trøjen kommer væk, bliver jeg usikker.
(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)

Jeg har en forestilling om, at jeg skal kunne pakke hele mit liv sammen lynhurtigt og flytte et andet sted hen så hurtigt som muligt. Det har jeg gjort så mange gange før.
Tværs - Du er ikke alene

Tværs er tilbage med Sara Bovin som vært.

Sara Bovin er 32 år gammel, uddannet tv-tilrettelægger og har lavet flere tv-programmer om udsatte unge blandt andet POV på DR3.

Hvis du har et problem, som du gerne vil dele med Tværs, kan du skrive til skrive til Sara Bovin på Facebook i gruppen Tværs - Du er ikke alene.

Tværs sendes hver søndag klokken 20:03 på P3 og kan også høres som podcast.

Ikke fordi alt skal ligge flytteklart i kasser, men alt skal bare kunne komme i kasser. Hurtigt.

Som barn havde jeg en normal barndom på en ganske almindelig villavej, indtil jeg var 7 år.

Da flyttede vi til Frankrig, fordi min mor var psykisk syg og havde brug for at komme væk fra det mørke, danske vejr. Men jeg tror faktisk bare, at flytningen til Frankrig gjorde det hele værre.

Hun begyndte at lave mosaikkunst, og det gik egentlig meget godt, indtil den økonomiske krise kom. Frankrig blev rigtig hårdt ramt. Det samme gjorde min families økonomi.

Hun begyndte at gøre sig umage for at holde sig væk fra hjemmet, og det gik værre og værre mellem hende og min far.

Det endte med, at hun gik fra ham, da jeg var 11 år. Det skete en dag, hvor jeg kom med bussen hjem fra skole. Hun havde pakket bilen med mine og hendes ting, og så sagde hun, at vi ikke skulle hjem til min far. Den dag husker jeg tydeligt. Og det var der, det eskalerede.

Min far har aldrig kunnet finde ud af at vise omsorg og tage ansvaret som far. Derfor valgte jeg at bo hos min mor.
(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)

Min mors psykiske lidelse betød, at vi ikke havde særlig mange penge. Hun kunne ikke have et almindeligt arbejde, så vi lånte og lejede alt fra telte til lejligheder i Frankrig. Det var sådan noget med, at vi fra den ene dag til den anden skulle pakke sammen på en time og så flytte ind i noget nyt.

Jeg frygter, at de ikke kan overskue mig som person, hvis jeg fortæller om min historie.
Anne Christine Fabricius

Vi flyttede så mange gange, at jeg ikke kan huske, hvor mange steder jeg har boet i Frankrig.

Jeg kan huske, jeg syntes, det var meget unaturligt og utrygt – også fordi min mor involverede mig i alle beslutninger. Selv i de økonomiske.

Jeg var mor for min mor. Hun var mit ansvar. Det var alt fra det basale som at spørge hende, om hun havde taget sin medicin – hvilket hun som regel ikke havde husket. Men det var også at sørge for, at hun huskede at spise. Hun var dengang højere end mig og vejede kun 47 kilo. Hun var typen, der bare glemmer at spise – måske var det på grund af hendes sygdom.
(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)

Jeg var bange for at efterlade min mor alene. Jeg husker, jeg ikke tog i skole i flere uger, mens jeg gik i 7. klasse, fordi jeg var rædselsslagen for at finde min mor død, når jeg kom hjem.

Min mor havde fortalt mig, at hvis det ikke var for mig, så ville hun ikke være i live. Som barn tolkede jeg det som om, at hun ville dø, hvis jeg ikke var der.

Da jeg var 15 år og begyndte på gymnasiet, flyttede jeg til Cannes i min egen lejlighed. Den dag husker jeg som den hidtil største befrielse. Jeg vidste, at min mors nye franske mand tog sig af hende.

Jeg var mor for min mor. Hun var mit ansvar.
Anne Christine Fabricius

Min mor og jeg valgte at flytte tilbage til Danmark, da jeg gik i 2.g. Siden har jeg distanceret mig fra min mor for at undgå at blive påvirket af hendes svingninger. Jeg har gjort mig selv fri nok til ikke at føle den moderlige følelse af at sørge for, at hun har det godt.

Min far har jeg ikke længere kontakt med.

Det betyder også, at jeg ikke har støtte fra mine forældre. Jeg søger ikke råd hos dem, som andre ville gøre hos deres forældre.
(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)

Det, der er sket i min barndom og ungdom, har været sindssygt vigtig for den person, jeg er blevet til i dag. Følelsen af at skulle finde noget nyt at bo i efter blot nogle måneder er gudskelov forsvundet. Men jeg har sværere ved at slippe det med hele tiden at være klar til at kunne foretage hurtige ændringer.

Pårørende til psykisk syge er ofte glemt, fordi det er tabuiseret. Det vil jeg gerne have ændret.

Men jeg har selv svært ved at tale om det, fordi jeg er bange for, hvad folk tænker.

Før tænkte jeg, at hverken kærester eller venner ville være interesseret i mig, hvis jeg fortalte, hvor damaged jeg har været. Den tanke sidder stadig fast i mig som voksen.

Jeg frygter, at de ikke kan overskue mig som person, hvis jeg fortæller om min historie, der stadig har betydning for mig i dag, og som stadig til dels præger forholdet mellem min mor og mig.

Jeg frygter, at nyere venner, som ikke kender min historie, føler, at jeg kræver, at de skal give mig den støtte, som mine forældre ikke har kunnet give.

18.9.2017 Skilsmisse regler

http://politiken.dk/forbrugogliv/art6115960/Gamle-skilsmisseregler-sender-fraskilte-ud-i-kamp-om-penge?utm_campaign=politiken-eftermiddag&utm_content=18-09-2017&utm_medium=email&utm_source=newsletter_redaktionel

Gamle skilsmisseregler sender fraskilte ud i kamp om penge

Selv om de fleste par deler forældremyndigheden, når de bliver skilt, er det ofte kvinden, der får alle tilskud og bidrag, fordi børnene har adresse hos hende. Systemet er skabt i en anden tid, mener eksperter, der efterlyser nye regler.

Lige som alt andet i vores samfund forandre sig, så må regler omkring skilsmisser følge med.

I løbet af 2016 skiftede omkring 23.000 børn adresse på grund af en skilsmisse eller et brudt papirløst forhold. Af dem fik godt 19.000 børn adresse hos deres mor, mens knap 4.000 fik folkeregisteradresse hos far, viser tal fra Danmarks Statistik.

»I de sager, hvor manden også skal betale børnebidrag, kan regnestykket blive særdeles fornuftigt for kvinden. Til gengæld ser vi faktisk ofte, at mændene kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen og svært ved finansiere en bolig, der er stor nok til at give ham et godt liv med de fælles børn«, siger Helle Larsen, der understreger, at regnestykket kan falde meget forskelligt ud, alt efter hvor store indtægter forældrene har.

En kamp om bopælen

Hun efterlyser nu en modernisering af systemet, der giver begge forældre en del af bidragspuljen, når de begge tager sig af børnene. Netop i disse uger er regeringen og Folketingets partier i gang med forhandlingerne om nye skilsmisseregler; derfor ønsker børne- og socialminister Mai Mercado (K) ikke at udtale sig.

I dag er der mange konstellationer for skilsmissebørn. Dele børn lige meget hos mor og far eller mere hos den ene end den anden, og reglerne er forholdsvis uforandrede.

Se tilbage på sidste uge

Uge 37 stod i opdragelsens tegn