17.9.2017 Opdragelse på tv

TV 2s udsendelse Den perfekte opdragelse viser 3 opdragelsesmåder der praktiseres i 3 danske familier. Den forhandlende opdragelse, den virksomhedsorienterede opdragelse og den elitesportsorienterede opdragelse. Alle 3 opdragelsesmåder er sat på spidsen, og klippet så de fremstår forholdsvis rendyrkede i hver sin familie.

Jeg har svært ved at tro, at gennemsnittet af danske familier går helhjertet ud af en af de tre opdragelsesmåder, de fleste går nok lidt med det ene og lidt med det andet, alt efter hvad der passer til lejligheden og sammenhængen.

Men det er også nok sundt at forholde sig til, hvad der kommer ud af den måde, vi opdrager vores børn på. Forældre bliver skældt ud for at være for eftergivende, ikke tager ledelse osv, så lidt debat om mål og midler i opdragelse er på sin plads, der er ingen, der har gavn af den dårlige samvittighed "skæld ud" afstedkommer.

 

 

16.9.2017 Mere opdragelse

At positivt bekræfte er en måde at opdrage på, der hænger sammen med anerkendende pædagogik.

Positiv bekræftelse er anerkendende

Negativ bekræftelse er underkendende

Ignorering er smertefuldt

Bedste måde at vise værdier i opdragelse er med anerkendelse, positiv bekræftelse.

15.9.2017 Mere om opdragelse

Et Marte Meo princip at bekræfte initiativ.

Den der bekræfter initiativ fortæller om sig selv og egne værdier i opdragelse, med måden og udvælgelsen af de initiativer, der bliver fulgt. Det vil sige, den voksne der bekræfter barnets initiativ overfører sine opdragelses værdier ved sin måde at bekræfte.

CoolCoolCool

14.9.2017 Efterårskonference i København

SE op for et godt emne at blive klogere på.

http://paedagogiskforum.dk/produkt/efteraarskonferencen/

Daginstitutioners og pædagogers betydning for børns udvikling

  •  Kom og få argumenterne: Gode daginstitutioners betydning for børns udvikling
  •  Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv
  •  Få samtidig belysninger af hvad nedskæringer kan gøre af skade på det pædagogiske arbejde
  •  Mød forskere og praktikere der kan eksemplerne og argumenterne
  •  Gennemgang af undersøgelser om daginstitutioners betydning
  •  Pædagogisk råd i nedskæringernes tidsalder: Fokuser på de daglige rutiner!

13.9.2017 Mådehold?

http://www.ugebreveta4.dk/brinkmann-midt-i-en-stress-tid-paa-tide-vi-staar-af-h_20925.aspx

Med et gammelt ord som mådehold siger Svend Brinkmann:

Kort sagt skal vi lære at gå glip af noget. For vi mennesker kan ikke få det hele og nå det hele. Så kæntrer vi af stress og præstationsjagt. Og kloden går under af klimapres og ulighed. 

Jeg tror endna, at vi skal starte tidligt med at lære at gå glip af noget. For helt små børn lærer af deres miljø, hvordan det er at være menneske her. Desuden har småbørn i et længere perspektiv en stor interesse i, at kloden ikke går under af klimapres og ulighed.

CoolCoolCool

12.9.2017 Om opdragelse

http://politiken.dk/kultur/medier/art6104248/TV-2s-serie-om-opdragelse-er-skrap-kost-og-st%C3%A6rkt-fjernsyn?utm_campaign=politiken-eftermiddag&utm_content=12-09-2017&utm_medium=email&utm_source=newsletter_redaktionel

Når noget kan udløse voldsomme konflikter, er det tit også værd at lave fjernsyn om. For så kan folk nemlig enten identificere sig eller det modsatte, når sagerne fremlægges for åbent kamera. Og TV 2’s programserie om familiemønstre og opdragelsesmetoder har alt, hvad der skal til, for at menneskene på den anden side af skærmen kan reagere. Man har nemlig støvet ekstremer op. Tre danske familier, der er seriøst faste i kødet med hensyn til, hvordan opdragelsen af børn skal iscenesættes.

Der nok ikke mange, der rendyrker opdragelse på den måde, de tre familier gør det, men sådan lidt gennemsnitligt af de tre er nok mere almindeligt, men det er da godt at blive opmærksom på, hvilken betydning det har, hvordan vi opdrager vores børn.

CoolCoolCoolCoolCool

 

11.9.2017 Det ved vi (ikke)

http://videnskab.dk/krop-sundhed/det-ved-vi-ikke-om-koensforskelle-i-hjernen?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=1e08d04830-EMAIL_CAMPAIGN_2017_09_08&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-1e08d04830-240015293

Det ved vi (ikke) om kønsforskelle i hjernen
I august blev en Google-ingeniør fyret for at skrive, at biologiske forskelle var årsagen til, at der er flere mænd end kvinder i tech-industrien. Herhjemme har han fået opbakning fra videnskabsjournalist og neurobiolog Lone Frank. Men har de ret?
Der findes hjernemæssige kønsforskelle, men det er uklart om – og i givet fald hvordan – de er knyttet til de kognitive kønsforskelle. (Foto: Shutterstock)

Der findes hjernemæssige kønsforskelle, men det er uklart om – og i givet fald hvordan – de er knyttet til de kognitive kønsforskelle. (Foto: Shutterstock)

Det skabte en del postyr, da Google software-ingeniøren James Damore gik i rette med sin arbejdsgivers mangfoldighedspolitik; faktisk så meget, at han blev fyret.

Årsagen var, at Damore hævdede, at færre kvinder end mænd er systemudviklere og ledere, fordi kvinder fra naturens side har andre præferencer end mænd.

Kvinder går (gennemsnitligt) mere op i mennesker/sociale relationer end mænd, mens mænd (gennemsnitligt) går mere op i ting/systemer end kvinder, skrev Damore blandt andet.

Om det er fra naturens side vi har forskellige præferencer, ved jeg ikke, men vi behandler vores børn forskelligt, alt efter om vi tror, at det er en dreng eller en pige, det er sikkert og vist.

Kun få kønsforskelle er der enighed om

Der er tre hjernemæssige kønsforskelle, som findes i mange undersøgelser, og som derfor er alment accepterede:

  • Mænd har gennemsnitligt større hjerner og flere hjerneceller (10-15 procent) end kvinder
  • Den hjernemæssige udvikling foregår gennemsnitligt langsommere hos drenge end hos piger (om end forskellen udlignes i slutningen af teenagealderen)
  • Der er nogle cellekerner i hypothalamus, der er større hos mænd end hos kvinder.

Ingen af disse forskelle er (endnu) kædet sammen kønsforskelle i kognition; det vil sige vores evne til at huske, tale, være opmærksomme, træffe beslutninger etc. Forskellen i hypothalamus kan derimod ret sikkert knyttes til kønsforskelle i seksuelle præferencer.

Der har dog været mange bud på kønsforskelle i hjernestrukturer gennem tiden, eksempelvis corpus callosum (hjernebjælken, der forbinder de to hjernehalvdele), amygdala (som spiller en væsentlig rolle for emotioner) og hippocampus (der er særligt knyttet til hukommelse).

Metastudier, der sammenholder resultater fra mange undersøgelser, har dog ikke kunnet underbygge disse forskelle (i corpus callosum), eller har ikke kunne finde dem, når man har korrigeret for forskelle i hjernevolumen (i amygdala og hippocampus).

Køn og kognition – kultur eller biologi?

Køn_arbejdsliv_forskel_mænd_kvinder

Nyere studier tyder på, at mange af de kønsforskelle i arbejdslivet, vi tidligere har tilskrevet biologien, har været kulturelt betingede, da de ikke kan genfindes i kulturer, hvor arbejdsdelingen er mere kønsneutral. (Foto: Shutterstock)

Metastudier har heller ikke kunnet dokumentere generelle og robuste kønsforskelle inden for eksempelvis matematik og verbale færdigheder (ordforråd, stavning etc.) på tværs af kulturer.

En undtagelse herfra synes dog at være læsning, da piger klarer sig bedre end drenge på tværs af mange lande. Læsning er imidlertid ikke en 'naturlig' færdighed, men et kulturelt produkt, da den kræver undervisning at mestre.

Der er også andre forhold, der peger på, at kognitive kønsforskelle, når de optræder, er kulturelt påvirkelige hvis ikke ligefrem kulturprodukter. Eksempelvis optræder kønsforskelle i episodisk hukommelse kun hos nogle grupper/kulturer, mens andre kønsforskelle er aftaget markant over tid (for eksempel reaktionstid til visuelle stimuli).

De fleste forskelle kan forklares kulturelt

Et andet relevant område er kønsforskelle i evnen til at opfatte og behandle synsindtryk af bestemte kategorier af genstande. Her har det været hævdet, at kvinder er hurtigere end mænd til at identificere og konceptuelt bearbejde frugter/grøntsager, mens mænd omvendt klarer sig bedre end kvinder med dyr og redskaber.

Dette blev begrundet ved, at mænd har drevet jagt (dyr og redskaber), mens kvinder har samlet fødegenstande (frugter/grøntsager), og at denne arbejdsdeling evolutionært har fremelsket forskellige hjernemæssige specialiseringer hos kønnene for opfattelse af disse kategorier.

rumlig_opgave_hjernen

Eksempel på den type rumlig opgave, der udviser den største kognitive kønsforskel (mental rotation). I opgaven skal man afgøre, om de to figurer er ens eller spejlvendte. Dette kræver, at man danner et forestillingsbillede af en af figurerne, som man efterfølgende kan rotere og placere oven på den anden. (Figur: Christian Gerlach).

Nyere studier tyder dog på, at også disse kønsforskelle har været kulturelt betingede, da de ikke kan findes i kulturer, hvor arbejdsdelingen er mere kønsneutral.

Men ingen regel uden undtagelse. Metastudier peger samstemmende på, at mænd generelt klarer sig bedre end kvinder i opgaver, der kræver rumlig opfattelse (se figur). Selv i sådanne opgaver kan køn dog i bedste fald 'kun' forklare op mod 14 procent af den variation, man ser i præstationsforskelle. De resterende 86 procent handler altså ikke om, hvilket køn man er.

Der er altså større forskel på drenge, end mellem drenge og piger, ligeså med piger, der er større forskel på piger, end på piger og drenge.

Køn, personlighed, præferencer og social adfærd

Der findes i metastudier små til moderate kønsforskelle i:

  • Evnen til at hæmme adfærd (kvinder +)
  • Impulsivitet (mænd +)
  • Aggression (mænd +)
  • Hjælpsomhed (mænd +)
  • Angst (kvinder +)
  • Ømhed (kvinder +).

Derimod findes der eksempelvis ikke kønsforskelle i graden af effektivt lederskab eller emotionalitet.

Til gengæld findes der store forskelle i præferencer: Kvinder er (gennemsnitligt) mere interesserede i mennesker/sociale relationer end mænd, mens mænd (gennemsnitligt) går mere op i ting/systemer end kvinder.

I denne henseende har Damore ret. Det følger dog ikke heraf, at forskellen er biologisk betinget, som han og Frank argumenterer for.

Svært at etablere kausalitet i kønsstudier

For at afgøre med nogenlunde sikkerhed om kønsforskelle er biologisk eller kulturelt betingede, kræves der eksperimentelle undersøgelser. For det er alene gennem eksperimenter, man har kontrol med de relevante variable og dermed mulighed for at afdække årsag og virkning.

Dette er en udfordring, når det kommer til kønsforskelle. Man kan nemlig ikke manipulere køn (den uafhængige variabel) og studere, hvordan denne manipulation påvirker adfærd (den afhængige variabel).

Man må nøjes med at se på, hvordan kønnene adskiller sig med hensyn til adfærd. Følgelig er det svært at afgøre, om de kønsforskelle, der observeres, skyldes biologi eller kultur. Humane kønsstudier er altså baseret på såkaldte non-eksperimenter, der har ringe kausal forklaringskraft.

lille_dreng_baby_testestoron_hormoner_koen_hjernen

Der findes forsøg på at påvise sammenhænge mellem mængden af testosteron i fosterstadiet og kønsforskelle i præferencer og adfærd. For eksempel har et studie vist, at jo mere testosteron, der er i fosterstadiet, desto mere 'drengeagtig' bliver legeadfærden. Et andet studie har dog ikke kunne finde denne sammenhæng. (Foto: Shutterstock)

Der har dog været gjort nogle forsøg på at påvise sammenhænge mellem mængden af testosteron i fosterstadiet og kønsforskelle i præferencer og adfærd. For eksempel har et studie vist, at jo mere testosteron, der er i fosterstadiet, desto mere drengeagtig (læs: voldsom) bliver legeadfærden. Et andet studie har dog ikke kunne finde denne sammenhæng.

Denne inkonsistens er kendetegnende for området som helhed, der også er forbundet med mange fortolkningsproblemer. Grundlæggende kan man ikke vide, om det direkte er testosteronets påvirkning af hjernen, der er årsag til en observeret adfærd.

Det kunne eksempelvis også skyldes, at testosteron giver større kropsvolumen, der igen giver mere anledning til ’voldsom’ leg. Det er (normalt) heller ikke muligt at måle mængden af testosteron direkte i blodet (hos menneskefostre). Det må gøres ud fra fostervandet. Men der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem disse mål.

 Hvor om alting er, så er børn da kønne!

Dyrestudier og hormonelle forstyrrelser ikke stort bedre

Givet disse problemer kan man ty til to andre tilgange. Man kan undersøge personer, som har hormonelle forstyrrelser. Eksempelvis finder nogle studier, men ikke alle, at kvinder udviser mere drenge/mande typisk legeadfærd/præferencer, hvis de har haft abnormalt forhøjet testosteronforekomst i fosterstadiet (kongenital adrenal hyperplasi).

Her skal man dog holde for sig for øje, at det altid er vanskeligt at slutte sig til det 'normale' ud fra det 'abnormale'. Det er og forbliver en indirekte slutning.

Den anden tilgang er studier af dyr. I sådanne studier kan man direkte manipulere mængden af hormoner, som organismen udsættes for samtidigt med, at miljøfaktorer holdes konstante. Her er der altså mere kontrol over variablene. Ulempen er naturligvis, at dyr ikke er mennesker, og at hormonelle påvirkninger kan være artsspecifikke.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Sat på spidsen er det ikke sådan, at hunrotter, der får et ordentligt skud testosteron, springer ud som software-ingeniører. Dyrestudier er med andre ord sjældent egnede til at belyse kompleks human adfærd som eksempelvis jobpræferencer.

Kønsforskelle og ideologi

Som beskrevet ovenfor findes der bestemt hjernemæssige kønsforskelle, men det er uklart om – og i givet fald hvordan – de er knyttet til de få robuste kognitive kønsforskelle, der er demonstreret. Det samme må siges om sammenhængen mellem hormoner og kønsforskelle i kognition, social adfærd og præferencer.

Til sammenligning er der mindre tvivl om, at sådanne kønsforskelle kan være kulturelle produkter. Men givet at det er svært at fastslå kausaliteten, er der stadig plads til ideologiske fortolkninger. Og det helt uden at benægte fakta. Det er nok det eneste helt sikre, der aktuelt kan konkluderes.

Spørgsmålet er slet ikke, om der er forskel på køn, men hvilken forskel det gør for børn, at vi behandler børn forskelligt i det hele taget.

CoolCoolCool

Se op

Det skete i sidste uge