10.9.2017 Nye bøger

http://www.ugebreveta4.dk/brinkmann-midt-i-en-stress-tid-paa-tide-vi-staar-af-h_20925.aspx

Tilbud om mindfullness og en stress-coach er symptombehandling, der ikke udrydder stress, mener psykologiprofessor Svend Brinkmann. Fagbevægelsen skal være drivkraft i at skabe et mere bæredygtigt arbejdsmiljø og insistere på, at stress er et kollektivt problem. Der er ikke andre aktører, og derfor må fagbevægelsen op på dupperne, siger Brinkmann, der er aktuel med ny debatbog.

Og det gør dele af fagbevægelsen også:

https://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/ny_bog_foelelser_paa_arbejdspladsen_skal_ikke_vaere_et_tabu?opendocument

Vi skal erkende og håndtere vores følelser i arbejdet med mennesker. Sådan lyder det fra bogaktuelle Maja Nørgård Jacobsen, der selv er psykolog.

Af Mathilde Margrethe Graulund

Det kan lyde simpelt: Tal om dine følelser. Men for nogle er det svært at bekende og håndtere de følelser, der opstår på arbejdspladsen. Følelser som professionel er et tabu hos flere, og det tabu vil Berit Mus Christensen og Maja Nørgård Jacobsen forsøge at bryde.

»Jeg synes, vi har en meget vigtig pointe i, at de følelser, vi har som professionelle, er en central del af vores faglighed. Generelt er det i nogle personalegrupper sådan, at det er et ret tabuiseret emne at tale om følelser. Det er ikke noget, man taler om, og det kan være svært at stå ved, fordi man så tror, at man er en dårlig professionel,« lyder det fra Maja Nørgård Jacobsen.

Heldigvis er det ved at være mere almindeligt at tale om sine følelser i al almindelighed. På sigt kan det minske stress, at erkende at man har følelser og tale om det.

CoolCoolCool

9.9.2017 Syge børn?

http://www.dr.dk/nyheder/indland/paedagoger-syge-boern-skal-ikke-maales-ud-fra-feber

Pædagoger: Syge børn skal ikke måles ud fra feber

Institutioner bør selv bestemme, om de bruger termometer. Arbejdsgiverne er ligeglade.

30. aug. 2017 kl. 11.40

Termometret bliver ikke længere hevet frem i alle daginstitutioner, når det skal vurderes, om et barn er sygt. Det bør være op til den enkelte institution, mener pædagogerne. Arkivfoto fra børnehave. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Et pjevset og uoplagt institutionsbarn skal ikke have målt dets temperatur, før der bliver ringet til forældrene med beskeden om, at det skal hentes.

I hvert fald ikke, hvis barnet går i institution i Frederiksberg eller Rudersdal kommune. Her mener man nemlig ikke længere, at det er pædagogernes opgave at måle børnenes temperatur, da det kan betragtes som et overgreb mod børnene.

Det er nok at kigge på barnets almene tilstand, og hvis pædagogerne vurderer, at barnet er for syg til at være i daginstitution, må de ringe til forældrene, lyder det.

- Vi har et arbejdsmarked, der presser forældrene mere og mere, og mange pædagoger melder tilbage, at børnene kommer halvsløje i institution, fordi forældrene føler sig presset til at gå på arbejde.

Elisa Bergmann, formand for BUPL, pædagogernes fagforbund.

Om det skal være sådan i alle institutioner vil pædagogernes fagforbund, BUPL, ikke forholde sig til. Det må være op til den enkelte daginstitution, om et termometer er et fast redskab, når det skal vurderes om et barn er sygt eller ej, siger formand Elisa Bergmann.

- Vi har ofte en snak med kommunerne om, hvor meget der skal detailstyres, og man skal passe på med ikke at lave for mange retningslinjer. Derfor mener vi, at det bør være op til den enkelte institution. I sidste ende handler det om at styrke forældre og pædagogsamarbejdet, siger hun.

Det handler om, at pædagogerne skal vurdere barnets almene tilstand, og et barn kan godt være syg, selvom det ikke har feber, mener hun.

- Det handler først og fremmest om tillid mellem forældre og pædagoger. At forældrene har tillid til, at pædagogerne kender deres barn godt nok til at vide, om barnet er syg eller ej, siger Elisa Bergmann.

Pressede forældre

Hos Fola, forældrenes landsorganisation, mener man dog, at det presser forældrene, hvis ikke de kan henvise til en forhøjet temperatur over for arbejdsgiveren.

Og det forstår man godt hos BUPL. For det kan sommetider føles nemmere, hvis man som forælder kan sige til sin arbejdsgiver, at man bliver nødt til at gå, fordi barnet har feber.

- Vi har et arbejdsmarked, der presser forældrene mere og mere, og mange pædagoger melder tilbage, at børnene kommer halvsløje i institution, fordi forældrene føler sig presset til at gå på arbejde.

- De syge børn bør være sammen med deres forældre. Der er brug for, at politikerne tager familieperspektivet alvorligt. Også fordi det er vigtigt, at børnene ikke smitter hinanden. Det er et samfundsanliggende, siger Elisa Bergmann.

Læs også

Kommuner: Pædagoger skal ikke tage temperaturen

Temperatur er ikke afgørende

Louise Wetendorff Seehusen, som er mor til to drenge på henholdsvis syv år og syv måneder, mener heller ikke, at temperaturen er afgørende for, om pædagogerne skal ringe til hende, hvis hendes barn er syg.

- Et barn kan godt være sløv og utilpas, selv om det ikke har feber. Hvis pædagogerne vurderer, at mit barn ikke er frisk nok til at være i institutionen, så stoler jeg på det.

Hun arbejder som lønkonsulent i Holbæk Kommune, og selv om det kan være et pres, hvis pædagogerne ringer og fortæller, at hendes barn er syg, så vil hun altid finde en løsning, så han kan komme hjem. Forhøjet temperatur eller ej.

- Pædagogerne tilbringer så meget tid med mit barn, at jeg tager deres ord for, at han ikke er frisk nok til at være der. Mit barn skal være hjemme, hvis han er syg, siger Louise Wetendorff Seehusen.

Louise Wetendorff Seehusen stoler på, at pædagogerne er i stand til at vurdere, om hendes barn er så syg, at det ikke skal være i institution. (Foto: PRIVATFOTO)

Men forældre skal ikke føle, at deres børn skal have en forhøjet temperatur, før de kan ile ud af døren og hente deres syge børn, siger Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- En arbejdsgiver vil altid anerkende, hvis en pædagog efter bedste overbevisning har vurderet, at et barn er sygt og bør hentes. Om der også foreligger en temperaturmåling vil generelt ikke gøre nogen større forskel, skriver chefkonsulent Berit Toft Fihl i en mail.

Ligesom med så meget andet, så er det for de fleste lettere at forholde sig til et tal for, hvor syg et barn er, end at forholde sig til, at barnet "bare" er utilpas/syg og derfor ikke er i stand til at klare en dag i institutionen.

Samtidig er det svært som forældre at vurdere, om morgenen, om ens barn er i stand til at klare en hel dag i institutionen, selv om et barn klare en dag hjemme, og der kan virke helt frisk, så er det noget andet at være afsted og sammen med mange andre mennesker en hel dag, barnet er faktisk på "arbejde" og bruger energi hele dagen på en anden måde, end når det er hjemme i vante omgivelser med færre mennesker at forholde sig til.

Derfor kan det være vanskeligt at vurdere, og vurderinger er samtidig altid subjektive, så forældre bliver på den måde sat i en umulig situation mellem krav om at passe deres arbejde og deres barns trivsel og sundhed, samt behov for at være sammen med deres forældre.

CoolCoolCool

8.9.2017 Dokumentar fra en børnehave

http://politiken.dk/kultur/filmogtv/art6095738/L%C3%A6rerig-dokumentar-f%C3%B8lger-seks%C3%A5rige-b%C3%B8rnehaveb%C3%B8rns-sp%C3%A6ndende-udvikling

Lærerig dokumentar følger seksårige børnehavebørns spændende udvikling

Norsk dokumentarfilm følger gennem et helt år en flok seksårige børnehavebørn i færd med at opdage verden sammen.

Vel skal der da spares på offentlige udgifter, hvis de er overflødige. Og vel skulle vi da gerne lære noget, mens vi er bedst til det, nemlig i barndommen. Men som samfund drager vi nu nogle løjerlige konsekvenser, hvad angår børnene, landets ’vigtigste råstof’, som de hed.

Barndom. Dokumentarfilm. Doxbio-premiere. Instr.: Margreth Olin. Norge, 2017. 90 min.

Vi ved, at opmærksomme voksnes ’kontakt, krav og kærlighed’ er noget af det vigtigste for små børns udvikling, og dog skærer vi ned på antallet af voksne og tiden til opmærksomhed i de daginstitutioner, hvor ungerne tilbringer mere vågen tid end hjemme. Og skønt vi ved, at for tidlig læring kan skade selv det videbegærlige barns indlæringsevner, kontakt med andre og ikke mindst med sit eget jeg, opstiller vi standardiserede ’læringsmål’ for de endnu etårige (og kræver karriereplanlægning af dem længe før konfirmationsalderen).

»Legen er barnets arbejde«, hævder derimod denne norske instruktør bag filmen ’Barndom’ i lighed med mange udviklingsforskere, f.eks. danske Erik Sigsgaard, der har sagt: »Valget af dagtilbud er det vigtigste i livet. Går det godt der, så går det sjældent galt senere hen. Børnenes intense leg er det vigtigste, ikke et liv styret af læseplaner og målsætninger. At opdage verden sammen, det er opgaven«.

I de levende billeder her ser man hvordan. I stedet for at angribe lærings- og målingsfanatikerne med afskrækkende eksempler har Margreth Olin nemlig fundet det gode eksempel frem: En naturbørnehave, som har fattet dén melodi. Dér følger hun simpelthen de seksårige et helt år og klipper det sammen. Hendes blik for børnenes mange aha-oplevelser gør dét til en sjov og egentlig enkel, men rigtig livsbekræftende og lærerig dokumentarfilm.

Kontakt, krav og kærlighed, er indbegrebet af naturligt udviklingsstøttende samspil, vist med gode eksempler i denne dokumentar, og det er netop Marte Meo metodens omdrejningspukt.

7.9.2017 Biesta

Gert Biestas pædagogiske tænkning
af Lærke Grandjean & Ole Morsing (red.)
“Jeg har endnu ikke nogen steder i verden set noget lignende som det, der uddannelsespolitisk sker i Danmark (…) Dette er præcis den katastrofale nedbrydning af skolen, som jeg har advaret mod ialt, hvad jeg har skrevet i de sidste 10-15 år”
(Gert Biesta i interview i bogen)

Hollandske Gert Biesta er en af vor tids mest betydningsfulde uddannelsestænkere, og hans tanker om uddannelse og pædagogik mere aktuelle end nogensinde. For første gang foreligger nu en bog om hans tænkning i dansk perspektiv. Med artikler af centrale danske forskere og praktikere: Thomas Aastrup Rømer, Brian Degn Mårtensson, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Martin Blok Johansen, Kåre Egholm Pedersen, Steen Nepper Larsen, Lejf Moos, Ole Morsing og Lærke Grandjean, er bogen samlet set et stærkt argument imod en OECDstyret uddannelsespolitik i Danmark.

I et langt interview med Gert Biesta afsluttes bogen med en dybdegående analyse af lærings- og målingsstyringen i såvel Danmark som globalt. I utilslørede vendinger kalder Gert Biesta udviklingen umenneskelig, og beskriver, hvad der i hans øjne skal til i uddannelse for at skabe en vending henimod en menneskelig fremtid med en helt anderledes pædagogik, som genfinder den gode undervisning i en fri ånd.

I en vending henimod en menneskelig fremtid, kunne man anvende Marte Meo metoden, der er udviklingsstøttende pædagogik med åndfrihed.

CoolCoolCoolCoolCool

6.9.2017 Diagnoser

Nyheder fra DPU:

Diagnoser afgør, hvilke elever der får støtte

Den lige vej til støtteundervisning i folkeskolen går gennem diagnoser. Det viser en ny forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet, som professor Niels Egelund står bag. Han ser en fare for, at den udvikling får lærere og forældre til bevidst at opsøge diagnoserne.

Det er da godt, at diagnoser ikke har betydning for at optimere naturligt udviklingsstøttende samspil efter Marte Meo metoden. Marte Meo støtter under alle omstændigheder, og har samspillet fået negative spiraler, så kan det nytte med et Marte Meo forløb.

 

   
 
 
 

5.9.2017 De utrolige år

http://videnskab.dk/kultur-samfund/ingen-effekt-af-kursus-til-nybagte-foraeldre?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=7b3453dec4-EMAIL_CAMPAIGN_2017_09_05&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-7b3453dec4-240015293

Ingen effekt af kursus til nybagte forældre
Flere kommuner har siden 2014 udbudt kurset til alle, som får en baby. En konklusion lyder, at det almindelige tilbud med besøg af sundhedsplejersken virker godt i sig selv.
Det er jo godt at vide, at det almindelige tilbud med besøg af sundhedsplejerske virker godt. Det har også været en del af det danske sundhedssystem i mange år, og nogen af de erfaringer, der er gjort med det tilbud, er integreret i udformningen af tilbudet, som det ser ud i dag. Ydermere har sundhedsplejersker en lang uddannelse bag sig. I nogen kommuner er sundhedsplererskerne endda uddannede i Marte Meo, der giver et løft til sundhedsplerskernes vejledning af forældre i f.eks. tilknytning og barnets udvikling.
CoolCoolCoolCoolCool

4.9.2017 At have det godt

https://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/forsker_kraever_omsorg_i_vuggestuen_vi_har_for_meget_fokus_paa_laering?opendocument

Forskningsprojektet Følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne i vuggestuen er et ud af fire delprojekter i forskningsprojektet ’At Ha’ Det Godt. Det handler om børn, børneinstitutioner, børns liv i daginstitution og det ’at have det godt’ og ’at få det godt’.

Det er spændende, hvad forskningen kan finde frem til, i første omgang hvordan definere "at have det godt", og så at finde ud af hvordan børn i institutioner har det godt. Det ser jeg frem til at høre mere om.

Marte Meo handler også om at have det godt med hinanden, nærmere bestemt naturligt udviklingsstøttende samspil.