3.9.2017 Omsorg i vuggestuen

https://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/forsker_kraever_omsorg_i_vuggestuen_vi_har_for_meget_fokus_paa_laering?opendocument

Vi skal tale mere om omsorg og mindre om læring. Sådan lyder det fra forsker Thomas Gitz Johansen efter at have observeret i en vuggestue i et år.

Det er klart at omsorg skal have stor fylde i en vuggestue, små børn har brug for hjælp til mange daglige praktiske og følelsesmæssige aktiviteter. Det er også sådan indrettet, at småbørn lære noget hele tiden, også af praktiske og følelsesmæssige aktiviteter, så det kan ikke sådan skilles ad omsorg og læring.

Når nu børnene har brug for omsorg, så kan pædagogisk personale i vuggestuer lige så godt være bevidste om, hvad børnene lærer af disse aktiviteter. Måske skal der bare være en ligelig vægtning af fokus på omsorg og læring. Det ville da være en skam at forpasse barnets "åbne vinduer" for læring.

CoolCoolCool

2.9.2017 At læse bøger for 0-2 årige

Læseudvikling fra A til Å

En læseguide for udviklingsalder 0-2 år.side9.jpg

1 Find billedbøger i størrelse og materiale som barnet selv kan holde og bladre i, for at barnet kan være aktiv, eventuelt med lidt tekst.

   Småbørn bruger alle sanser når de lære, røre ved, smage på osv. Det stimulerer barnets nysgerrighed.

 

2 Lad eventuelt barnet være med til at holde bogen og vende sider, eller i kan have en bog hver.Depositphotos_26420567_m-2015-2-720x799.jpg

   Det vigtigste er, at barnet bevarer den nysgerrige tilgang, og at i finder ud af, hvad i kan være sammen om.


godnat.jpg

3 Placer jer i behagelige stillinger så alle kan se og evt røre ved bogen, og så i også kan have øjenkontakt. Det skal være rart og hyggeligt.

   Småbørn opsuger stemninger, som budskaber om det vi er sammen om. Den gode stemning gemmes i barnets hukommelse om det at læse bøger.

 

4 Giv jer tid til at opdage billederne sammen, og stimulerer til interesse ved at bruge: åh se og pege på billederne.årspl.jpg

   Din opmærksomhed har betydning for barnets oplevelse af at læse bøger. Det du viser positiv interesse, vil barnet opfatte positivt.

 

5 Sæt ord, lyd og fagter på billederne, eks plukke, smage mmm.. jordbær! og det stimulerer til sprog at udveksle kommunikation, gå i dialog.

   Dialoger har betydning for styrkelse af barnets selvværd og selvtillid, barnet lærer at eget udtryk har betydning i fællesskabet, lyst til at kommunikere.reading_chair.jpg


side15.jpg

6 Gentag ord og lyde sammen med barnet, så længe det er interessant, og vend evt tilbage til det. Det stimulere koncentration og opmærksomhed.

   Småbørn er optagede af nuet, forståelse af fortid, nutid og fremtid begynder omkring 1,5-2 års alderen. Fortællingen begynder omkring det tidspunkt.

 

7 Slut læsningen af inden det bliver for kedeligt. Småbørns koncentration og opmærksomhed er kort, og interessen for andre aktiviteter stiger.

   Forlæng evt hyggestunden med skift af bøger. Ellers er en god læsestund på 5-10 min hver dag bedre end lange historier en sjælden gang.


450859749_art260.png

8 Bogstaver og tal kan evt bruges som billeder og peges på. Historier, rim og remser kan skrives med billeder for ord.

   Målet er ikke at lære at læse bogstaver selvstændigt, men barnet vil på den måde tidligt opleve sammenhæng mellem symboler og kommunikation.

GOD LÆSELYST

1.9.2017 Sovevaner

http://videnskab.dk/kultur-samfund/skal-boern-sove-alene?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=486e4785fa-EMAIL_CAMPAIGN_2017_09_01&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-486e4785fa-240015293

Skal børn sove alene eller sammen med deres forældre, hvordan "sove sammen" ved indsovning eller i løbet af natten, og i hvilken alder er det godt/skidt at sove sammen. Da vi tilsyneladende mener, det er naturligt, at forældrene sover sammen, hvor meget af vores holdninger til at "sove sammen med vores børn" er kulturbestemt, og hvor meget er fakta, der videnskabeligt er bevist. I følge Videnskab.dk er der ingen klare konklusioner på forskning, så der kan vi ikke hente en afgørelse på spørgsmålet. Vi er så henvist til at følge egne fornemmelser og sundhedsstyrelsens anbefalinger efter bedste evne.

SOV GODT sammen eller hver for sig, som i selv synes det fungerer bedst.

 

31.8.2017 Børn og madglæde

Børn og madglæde, ny bog om at inddrage børn i madlavning.

https://vicekosmos.dk/nyheder/nyhed/artikel/on-line-kogebog-med-sund-mad/

On-line kogebog med sund mad

07.08.17

Af  Ulla Pedersen

En on-line kogebog, "Mit Kokkeri", sætter motivation og madglæde i fokus. Undersøgelserne, som ligger til grund for bogen, viser nemlig, at børn rigtigt godt kan lide at lave mad og ad glædens vej kan motiveres til at bruge mere tid i køkkenet.

I 2014-15 blev 152.000 eksemplarer af kogebogen "Mit Kokkeri" delt ud til elever i hjemkundskabsfaget i ca. 80 procent af alle skoler i Danmark. Bogen lever videre on-line, hvor du kan hente opskrifterne på mitkokkeri.dk.

Undersøgelser viser, at meget få børn deltager i madlavningen derhjemme i hverdagen, ligesom forbruget af færdigretter er så stort som aldrig før. For at styrke en sund madkultur er det imidlertid vigtigt, at børn og unge selv lærer at lave mad. Opskrifterne i "Mit Kokkeri" skal pirre børns nysgerrighed omkring madlavning gennem inspiration, motivation, duft, smag og gode råvarer. Baggrunden for valg af opskrifter er børns livretter

Kogebogen er blevet til i et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning, Institut for Uddannelse og Pædagogik/Aarhus Universitet og projekt Haver til Maver og er støttet af Nordea-fonden.

Læs mere om Mit Kokkeri.

Det er spændende, hvad man kan få ud af meningsfuld aktivitet. Det giver mening for børn at lave mad, smage på det de selv har været med til at lave, og at være sammen om madlavning og måltider i en positiv stemning.

CoolCoolCoolCoolCool

30.8.2017 Virker indsatser?

Viser forkning at indsatser virker, så vi kan være mere sikre på, at vores investeringer giver et ordentligt udbytte?

http://videnskab.dk/kultur-samfund/nyt-tema-virker-indsatserne-der-skal-loese-samfundets-problemer?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ee04a3d818-EMAIL_CAMPAIGN_2017_08_30&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-ee04a3d818-240015293

Nyt tema: Virker indsatserne, der skal løse samfundets problemer?
Videnskab.dk tager med forskerne ud i den sociale virkelighed, når de udvikler og afprøver de bedste indsatser til at løse samfundets udfordringer.
hash unge alkohol mennesker teenager druk fest misbrug

Druk og hashmisbrug blandt teenagere kunne måske afhjælpes med den rigtige intervention. Måske findes den allerede? Måske er forskerne i gang med at opfinde den. Følg med i temaet. (Foto: Shutterstock)

Fedme, diabetes, læsevanskeligheder, hashmisbrug, skizofreni, depression, kriminalitet, arbejdsløshed, dårlig integration. Alle store udfordringer både for samfundet og det enkelte menneske.

Forskere sættes i stigende grad ind for at udvikle de bedste løsninger på den type udfordringer.

De møder de mennesker, deres indsatser skal hjælpe, og de samarbejder med de læger, sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere, som skal udføre indsatserne i virkelighedens verden.

Den type forskning kaldes interventionsforskning og er relativ ny i Danmark. Først i løbet af de seneste 10 år er forskning i interventioner blevet mere og mere efterspurgt inden for det sociale område.

Det er blandt andet, fordi politikerne vil være sikre på, at de indsatser, man bruger mange millioner kroner på, faktisk hjælper.

Nu kan det jo være svært med garantier, selv når der er interventions forskning bag.

En vigtig pointe i Marte Meo, betydningen af navnet Marte Meo, der er latin og kan oversættes med "egen kraft", det skal forstås på den måde at udvikling tager udspring i den enkeltes eget persektiv og egne initiativer, der derfor giver mening til udvikling og kraft til forandringsprocesser.

Denne pointe er væsentlig for enhver indsats, og for forskernes mulighed for med sikkerhed at udpege indsatser, der faktisk hjælper.

29.8.2017 Videnskab?

En artikel om videnskab

Hvad skal det til for, hvad skal vi med videnskab og forskere?

http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskning-finder-loesninger-tema-om-interventionsforskning?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=c9486262bb-EMAIL_CAMPAIGN_2017_08_29&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-c9486262bb-240015293

Nyt tema om interventionsforskning på videnskab .dk

Forskere mobiliseres i stigende grad til at vurdere effekten af de indsatser, der sættes i værk for at løse problemer og gøre vores liv bedre. Med støtte fra Trygfonden stiller Videnskab.dk skarpt på, hvordan de bærer sig ad, og hvilke svar de finder.
pædagog læser med børn læsevanskeligheder sprog

Kan det forbedre børns sprog, at pædagogerne i børnehaven læser med dem på en bestemt måde? Det er et eksempel på, hvad man kan undersøge med interventionsforskning. (Foto: Shutterstock)

Både i offentligt og privat regi søger man hele tiden nye løsninger og afprøver tiltag – såkaldte interventioner. Men at finde ud af, om indsatserne har en effekt, kræver et stort, metodisk stykke arbejde, og her kommer forskerne ind.

Samtidig er der brug for at få forskere på banen med henblik på at sikre en videnskabelig udvikling af interventionerne.

Når forskerne med deres viden er med til at forme indsatserne, kan de blive skruet sammen på en bedre måde – både i forhold til de metoder, man bruger, de fejlkilder man gerne vil undgå, og de resultater man efterfølgende har brug for at dokumentere.

Forskerne søger at løse den komplicerede opgave, det er, i samarbejde med praktikere.

Imens forsøger de ude i den ustyrlige virkelighed at afdække, om en given indsats har en effekt. Hvor stor effekten er, hvis der overhovedet er nogen. Og om indsatsen kan udbredes fra det små for de få til de mange i samfundet.

Det handler om at finde frem til – og vælge – de indsatser, der er mest vidensmæssigt belæg for virker.

Forskningen har typisk sigte på at løse de problemer, som praktikere såsom lærere, pædagoger, socialarbejdere, sundhedsplejersker, sygeplejersker og så videre bokser med i hverdagen.

Tag problemer med utilpassede unge som et eksempel. Viborg kommune forsøger sig med én plan, og Nakskov med en anden. Men der er ikke gennemført en systematisk indsamling af data og viden om, hvad der rent faktisk virker. Hvilken indsats har en effekt, og kan den indsats udbredes til gavn for alle?

Sådan jager forskerne løsninger

Samfundet er fyldt med problemer, der skriger på løsninger. Den løsningsorienterede tilgang er at opbygge viden. Gennem anerkendte forskningsmetoder at finde ud af, om en indsats – intervention – har en effekt. Og, hvis det er tilfældet, at undersøge om indsatsen så også kan udrulles i større målestok.

  • Typisk gennemføres først et pilotstudie, hvor man tager afsæt i den eksisterende relevante viden fra praksis og forskning. Der tages oftest afsæt i et litteraturstudie for at finde ud af, om der er noget forskning at stå på skuldrene af. Indsatsen afprøves i mindre skala, men under realistiske forhold, og forskerne skal finde ud af, om det hænger sammen i forhold til eksempelvis økonomi og opbakning fra relevante aktører, samt hvilken effekt kan forventes.
  • Dernæst gennemføres en egentlig evaluering af effekten under ideelle omstændigheder – typisk med store, professionelle organisationer og særligt kvalificerede og motiverede medarbejdere. Her skal en forskningsbaseret evaluering til for at få lavet en kvalificeret afprøvning af indsatsen – herunder om det er den eller andre faktorer, der ligger bag en given effekt.
  • Næste skridt er at evaluere effekten under mere realistiske omstændigheder ude i virkeligheden – altså de brogede og komplicerede forhold, som præger daglig praksis. I en børnehave, på en skadestue, i en familie med et ADHD-barn og så videre.
  • Endelig søges det at gennemføre effektevaluering i stor målestok. Det er dokumenteret, at næsten halvdelen af effekten fra ideelle og realistiske effekt-evalueringer typisk forsvinder, når man skalerer op til stor målestok i det sidste skridt frem mod en praktisk løsning. Det afspejler, at der er meget lidt kvalificeret viden om helt afgørende implementeringsspørgsmål, når forskning skal ud og gøres nyttig i praksis. Og man eksempelvis skal finde ud af, hvordan man sikrer tilstrækkelig træning og etablering af organisationer, som kan rådgive og støtte praksis.

28.8.2017 Marte Meo principper

Marte Meo er en pædagogisk metode, der har nogle centrale principper for naturligt udviklingsstøttende pædagogik:

1 at følge initiativ

2 at bekræfte initiativ

3 at benævne

4 turtagning

5 positiv ledelse

hvad mon der skete i sidste uge

Uge 34 var sidste uge