Sangbørnehaver

https://nordeafonden.dk/nyheder/danmark-faar-100-sangboernehaver

Danmark får 100 sangbørnehave

Med 16,1 mio. kr. fra Nordea-fonden lancerer Sangens Hus 'Sangglad'. Projektet vil i løbet af fem år give 100 børnehaver over hele landet en hverdag fuld af sang og sangglæde – og papir på at de er i særklasse, når det handler om at synge med børn.
Danmark får 100 sangbørnehaver

Kultur

 

Omkring 12.000 børnehavebørn i hele Danmark får gennem de næste fire år mulighed for at stemme i, når deres børnehave tager fat på at blive til en sangbørnehave som en del af projekt SANGGLAD. Foto: Sangens Hus.

 

Sangen er direkte vej til glæde og fællesskab

Om Sangglad
  • Sangens Hus gennemfører projektet i tre etaper i nært samarbejde med landets ti sangkraftcentre. Første år samarbejder projektet med syv pionér-børnehaver om at udvikle og formulere de overordnede mål, en børnehave skal leve op til for at blive certificeret sangbørnehave. Derefter følger to etaper med udvikling af kommende sangbørnehaver over hele landet, så i alt 100 børnehaver i 2020 kan stå på egne ben og selv videreføre den sangkultur, de har indarbejdet i deres dagligdag.
  • Foruden at etablere de 100 sangbørnehaver udvikler Sangglad nye digitale redskaber i form af en app, som lægger op til, at børn leger med stemmens muligheder og deler sangen med venner og familie, ligesom ’Sangglad online’ skal tilbyde viden og inspiration til fagpersoner, familier og alle andre, der ønsker inspiration til at synge med børn i førskolealderen.
  • 100 sangcertificerede børnehaver skal i 2020 have en stærk og langtidsholdbar sangkultur

Sangglæde er ligesom en måde at afstemme sig hinanden på, glæden kan blive endnu større, når den deles med andre.

Næst sidste nyt

se mere

Hvad er kerneopgaven?

CoolCoolCool

Kronik: Alle taler om kerneopgaver i den offentlige sektor, men hvem løser dem egentlig? Ikke særligt mange, ifølge forfatterne til en ny bog om ledelse og velfærdsudvikling. Og det går udover den service, som borgerne oplever. Pilen peger på både politikere, ledere og medarbejdere.

Af Morten Christensen og Anders Seneca
Forfattere til ”Løs din kerneopgave”

Kerneopgave, kerneopgave, kerneopgave. Sjældent har et begreb i debatten om den offentlige sektors udvikling fået så bredt et gennemslag. Der findes nærmest ikke en politiker, en direktør, en chef, en institutionsleder eller en medarbejder i den offentlige sektor, der ikke jævnligt tager ordet i sin mund.

Men der kan være langt fra hensigt til handling, når det kommer til den offentlige sektors kerneopgaver.

Under flosklerne – ikke mindst de politiske – gemmer sig en uklar forståelse og tilgang til velfærdens såkaldte kerneopgaver. For hvad mener man egentlig? Hvad er en kerneopgave? Handler kerneopgaven om, hvad vi laver, eller hvad der skal komme ud af det? Er kerneopgaver ydelse eller effekt?

Kerneopgaven er effekt
I vores optik handler kerneopgaven ikke om, hvad vi laver, men om hvad der skal komme ud af det hos borgerne. Vi kunne kalde det effekt. Det er jo for at skabe effekt hos borgerne, at vi i bund og grund har folkeskoler, børnehaver, plejehjem, sygehuse mv. Det er jo ikke et beskæftigelsestilbud til medarbejderne og lederne!

Tag folkeskolen som eksempel. Handler kerneopgaven her om undervisning eller læring?

Hvis vi gør folkeskolens kerneopgave til undervisning, så skaber vi en skole, hvor lærerne er vigtigere end eleverne. Fordi pejlemærket bliver det, som lærerne gør, frem for den effekt der skal skabes hos eleverne. Succesparameteret bliver på den måde et spørgsmål, om lærerne er lykkes med at gennemføre undervisningen. Ikke om eleverne har lært noget. Sat på spidsen, så er det jo meget lettere at lykkes med undervisning, når der ikke er nogle elever til stede.

Samtidig får lærerne med undervisning som kerneopgave klar forrang over andre fagligheder og kompetencer på og omkring skolen. Pædagoger, administrativt personale, rengøringspersonale og hvem der ellers kan være ansat på en skole, tjener alle sekundære roller i forhold til undervisningen. De fleste vil blive overrasket over, hvor mange steder personalerummet endnu bliver kaldt lærerværelset. Og et sådant fagligt hierarki er ikke fordrende for at løse kerneopgaven. Eleverne lærer ikke kun af lærere, og de lærer heller ikke kun af undervisning i en klassisk forstand.

Endelig gør vi med undervisning som kerneopgave folkeskolen til et sted, hvor forandring har svære vilkår. Som vi har set det i lockoutdebatten, kommer forandringer til at handle om kvantitative detaildiskussioner som antallet af elever i klassen, antallet af timer på skemaet og antallet af forberedelsestimer. Hver for sig er det interessante elementer, men det handler om undervisningens tilrettelæggelse. Og den må da være styret af, hvad elever skal lære.

Folkeskolen er ikke værre eller bedre end andre offentlige arbejdspladser. Lignende eksempler kunne nævnes, når der drøftes kerneopgaven på sygehuse, plejehjem, jobcentre, forvaltningskontorer, sociale botilbud, børnehaver med flere.

På mange arbejdspladser i den offentlige sektor er det uklart, hvad effekten hos borgeren er og skal være. Hvad det egentlig er, der skal komme ud af alt arbejdet. Medarbejdere og ledere ved, hvad de laver, men er ikke enige og afklarede om, hvorfor de gør det! Vores erfaring er ikke, at dette skyldes inkompetente, uengagerede medarbejdere, ledere og politikere. Tværtimod. Det er snarere resultat af et mangeårigt styringsfokus på at gøre det rigtigt fremfor at gøre det rigtige.

Uklar kerneopgave skaber problemer i hverdagen
Konsekvensen er klar: Offentlige medarbejdere og ledere bruger i dag ikke tiden på det rigtige og det vigtigste. Uden en klar, fælles og konkret forståelse af den effekt, der skal skabes hos borgerne, kan der ikke prioriteres meningsfuldt. For hvad er det rigtige at bruge tiden og ressourcerne på, hvis vi ikke har et fælles billede af, hvad vi skal opnå?  

Lad os blot give et par eksempler på, hvad der sker med en uklar kerneopgave:

- Kompetencer: I øjeblik er der rigtig meget fokus på, hvilke kompetencer medarbejdere og ledere skal besidde i særligt den kommunale og regionale sektor. Der bliver drøftet fag-, fler- og tværfaglighed mange steder. Men den rette kompetence afhænger af, hvad arbejdsopgaven er. Snakker vi medicindosering eller at klæde pårørende på til selv at gøre det? Det er altså væsentligt forskellige opgaver og dermed kompetencer, der skal sættes i spil. Og bagved ligger der en fundament forudsætning i at vide, hvad der skaber den rette effekt hos borgeren. Altså hvad kerneopgaven er.

- Organisering: En af de helt grundlæggende udfordringer i den offentlige sektor er, at vi har organiseret os efter arbejdsopgaver frem for efter kerneopgaver. Tag et sygehus. Afdelingerne er struktureret efter faglighed og ikke patienten. Det skaber enorme udfordringer i at skabe høj kvalitet, når patienten ikke bare skal bevæge sig inden for én søjle, men på tværs af flere. En af de løsninger, der ofte gribes til, er at ansætte koordinatorer. Men i virkeligheden er det jo et symptom på en organisering, der ikke fungerer.

- Samarbejde på tværs: Noget af det, der kan overraske, når man bevæger sig rundt i nogle dele af den offentlige sektor er, hvordan der tales om kollegerne i andre afdelinger. De bliver ofte set som en del af problemet frem for en del af løsningen. Typisk fordi de er i berøring med de samme grupper af borgere – og deres arbejdsopgaver ikke fletter godt nok sammen. Så kan man stå der og råbe fra f.eks. socialafdeling til jobcenter. Men hvis man anlægger et kerneopgaveperspektiv, hvor det handler om effekten for borgeren, f.eks. at borgeren kommer i varig beskæftigelse. Så åbner der sig en ny bane for samarbejde. Ikke at det sker af sig selv. Det vil være naivt at påstå. Men med en fælles horisont med fokus på effekt, bliver det meget mere frugtbart at drøfte på tværs af afdelinger og institutioner, hvordan man sammen – effektivt – hjælper borgeren.

Markant behov for klarere prioritering i det offentlige
Den måske vigtigste grund til, at den fælles forståelse af kerneopgaven skal forbedres, er prioritering. Der er i den grad behov for en skarpere prioritering i den offentlige sektor. Men det er svært. Borgernes forventninger til velfærdens kvalitet stiger, mens ressourcerne næsten uanset regeringsfarve vil have vanskeligt ved at følge med. Men når politikere, ledere og medarbejdere netop bruger begrebet kerneopgave, må der jo også ligge en fordring om, at der er noget, der ikke er kerneopgave. Som vi ikke skal prioritere lige så højt.

På mange offentlige arbejdspladser har der bredt sig den misforståelse, at hvis bare vi laver mere, så lykkes vi bedre. Men den gode nyhed er, at vi skal ikke lave mere for at kunne lykkes bedre! Med afsæt i en fokuseret og fælles kerneopgave kan der optimeres med fokus på, hvad vi skal holde op med, hvis vi skal lykkes bedre med kerneopgaven.

Der er behov for at fokusere meget mere på ”velfærdens kerneopgaver”. Men ikke bare som hurtige indholdstomme floskler. Vi skal skærpe fokus på, hvad velfærdens kerneopgaver egentlig er. Både på overordnet politisk niveau og i den enkelte institution. Derved skaber vi nemlig et afgørende fundament for at optimere og prioritere det, der skaber størst effekt hos borgerne.

Det har vi egentlig alle krav på!

http://www.altinget.dk/artikel/159891-kronik-offentligt-ansatte-loeser-ikke-kerneopgaven?ref=newsletter&refid=25121&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

Skatteministeriets egne tal: De fattigste familier bliver hårdest ramt, når regeringen skærer i børnechecken

Det graduerede loft over børnechecken vil ramme store børnefamilier med lav indkomst og primært gå ud over børnefamilier i landdistrikter.

Regeringens forslag om et loft over børnechecken rammer skævt både geografisk og socialt. Det viser tal fra Skatteminsteriet.

Regeringens forslag går ud på, at børnefamilier med tre eller flere børn skal have mindre børne- og ungeydelse. Tredje barn skal kun udløse 75 pct. ydelse. Barn nummer fire og opefter udløser ingen ekstra ydelse.

15.000 familier får i dag ydelsen for fire eller flere børn, og halvdelen af dem hører til de 20 procent husstande med den laveste indkomst, viser tal fra Skatteminsteriet.

Regeringen er villig til at acceptere, at reduceringen af børneydelsen kommer til at ramme skævt, siger skatteminister Karsten Lauridsen (V).

»Vi har en udfordring med nogle, som kommer til Danmark og som har rigtig mange børn med. Regeringen vil ikke være med til at understøtte, at de forældre kan gå derhjemme, ikke lærer sproget og ikke foretager sig noget. Og ja, så rammer vi også nogle, som vi ikke havde tænkt at ramme. Men det er jo ikke millimeterdemokrati«, siger Karsten Lauridsen.

På et samråd i Folketingets skatteudvalg oplyser han, at 60 procent  af de familier, hvor der er fem eller flere børn, er danske statsborgere, 3 procent er øvrige EU-borgere og 36 procent er fra lande uden for EU.

Socialdemokratiet angriber regeringen for at ramme de mest sårbare familier.

»Det bliver ikke lettere at være børnefamilie. Og det her rammer særligt de i forvejen socialt udsatte familier,« siger partiets skatteordfører, Jesper Petersen, om regeringens udspil.

Rammer i landdistrikter

Regeringens forslag om en graduering af børnechecken rammer geografisk skævt, viser Skatteministeriets tal.

Flest familier med mere end to børn bor i landdistrikterne.

Læs også: Grafik: Her er kommunerne med flest store børnefamilier

Top-15 af de kommuner med flest børnefamilier, som bliver ramt af regeringens udspil, bor i kommuner i Jylland, og her er Aalborg og Aarhus ikke iblandt.

Næsten tre gange så mange familier bliver ramt af reduceringen af børneydelsen i Ringkøbing-Skjern kommune sammenlignet med Frederiksberg kommune.

Antal berørt af gradueret loft over børne- og ungeydelse pr. 1.000 indbyggere fordelt på kommuner

Kilde: Skatteministeriet

Ringkøbing-Skjern 28

Herning 24

Favrskov 23

Skive 23

Tønder 23

Holstebro 23

Viborg 22

Lemvig 22

Billund 22

Vejen 22

Hedensted 22

Ikast-Brande 21

Varde 21

Struer 21

Thisted 21

Regeringens forslag om at skære i børne- og ungeydelsen skal efter planen finansiere skattelettelser for 420 millioner kroner.

Blandt andet vil regeringen indføre et nyt jobfradrag, der ifølge skatteministeren vil blive givet til 2,5 millioner danskere.

»Det er et led i regeringens politik om, at det skal kunne betale sig at arbejde, at det bliver lettere for den enkelte at forsørge sig selv, samt at give danskerne mere frihed til selv at bestemme, hvad pengene skal bruges på«, siger skatteministeren Karsten Lauritzen på samrådet.

Lisbeth Poulsen, skatteordfører for SF, kritiserer regeringen for at øge uligheden i Danmark.

»Dem, der ligger i den høje ende af indkomstskalaen, og som har færrest børn, bliver ramt mindst. Desuden bliver de tilgodeset mest af regeringens planlagte skattelettelser. Der er en indbygget skævhed i de økonomiske planer, regeringen har lagt for dagen«, siger hun.

 

*Skatteministeriet inddeler i indkomstdeciler ud fra den såkaldte ækvivalerede disponible indkomst. Den beregnes som den samlede disponible indkomst inden for en familie – korrigeret for stordriftsfordele – og fordelt ligeligt på alle familiens medlemmer inkl. børn. Hvert decil dækker over 10 procent af befolkningen, sådan at 1. decil er de 10 procent, der har den laveste disponible indkomst, 2. decil er de 10 procent af befolkningen med de næstlaveste disponible indkomster, osv. 10. decil er de 10 procent af befolkningen med de højeste disponible indkomster.

http://politiken.dk/indland/politik/art6119491/De-fattigste-familier-bliver-h%C3%A5rdest-ramt-n%C3%A5r-regeringen-sk%C3%A6rer-i-b%C3%B8rnechecken

Smil

Smilet er den korteste vej mellem mennesker.

Det lille barn ser først på ansigtet, det spejler smilet i den voksnes øjne og mund, og straks bliver smilet større både hos den voksne og barnet, næsten som en refleks, men det fremkalder alligevel den gode følelse af samhørighed.

CoolCoolCoolCoolCool

Marte Meo principper

Marte Meo er en pædagogisk metode, der har nogle centrale principper for naturligt udviklingsstøttende pædagogik:

1 at følge initiativ

2 at bekræfte initiativ

3 at benævne

4 turtagning

5 positiv ledelse

 

Sidste uges perspektiver

uge 35 2017