20.8.2017 Uddannelsesprogram for efteråret 2017

Uddannelse i Marte Meo, ved Marte Meo supervisor Annelis Mortensen, medlem af:
Nye muligheder for uddannelse, i takt med arbejdsmarkedets forandringer, samt ny viden og forskning inden for det pædagogiske felt.
Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for dokumentation af Marte Meo metodens anvendelse.
Citat Maria Aarts: Marte Meo metoden er en form for missing link mellem akademisk viden om samspil og de konkrete samspilssituationer i hverdagen.



Efter i nogen år at have taget flere uddannelser, neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse og en PD i psykologi, har jeg nu fået mere tid, samt nye tilgange fra både teori, viden og praksis til at undervise i Marte Meo metoden. Blandt andet derfor vil jeg tilpasse uddannelse i Marte Meo metoden til arbejdsmarkedets hastige forandringer, ved at udbyde temadage med forskellige teoretiske og forsknings mæssige tilgange til og begrundelser for udbredelse af naturligt udviklingsstøttende pædagogik. Undervisningen vil tage udgangspunkt i et overordnet emne. Teori, viden og forskning indenfor emnet vil blive koblet sammen med praksis i form af analyse af videoklip ud fra Marte Meo metoden. Nærmere undervisningsplan følger ved tilmelding.



Det udbydes som en klippekorts ordning for et semester ad gangen, med 10 planlagte gange, og 5 åbne muligheder. Der kan købes 1, 5 eller 10 klip. Klip kan bruges af enhver, der bliver tilmeldt på klippekortet. Det vil sige, at grupper kan drage nytte af prisreduktionen, uanset om det er til samme emne, om det er den enkelte, der ønsker at blive kvalificeret på forskellige emner, der deler med andre, der ønsker kvalificering på samme eller andre emner.
Det er også muligt for den samme person at deltage i alle emnerne, hvilket kvalificere til Marte Meo praktiker, et afsæt for at arbejde naturligt udviklingsstøttende på baggrund af pædagogisk viden og forskning, og eventuelt et første skridt i retning mod certificeret Marte Meo terapeut.
Personale, der allerede er uddannede i Marte Meo, er også velkomne til at blive boostet i forhold til ny viden og forsknings betydning for naturligt udviklingsstøttende pædagogik.

I efteråret 2017 udbydes følgende, hver gang fra kl.18.00 til 21.30
5.9.17 Tilknytning og omsorgsadfærd
Vi er vores relationer. Tor Wennerberg
Tilknytningsteori. Anders Broberg med flere

11.9.17 Kommunikation og sprog
Betydningen af voksen-barn-kommunikation. Ole Henrik Hansen
Sprogets milepæle. Helle Iben Bylander

26.9.17 Udviklingspsykologi og udviklingsalder
Barnets interpersonelle verden. Daniel Stern
At blive et med sig selv. Lise Gullestrup

2.10.17 Mentalisering
Mentalisering i pædagogik og terapi. Janne Hagelquist
Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Peter Fonagy med flere

10.10. 17 Læringssyn og læreplaner
Fantastiske forbindelser. Rene Kristensen
Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø. Dina Dot Dalsgaard Andersen

23.10.17 Børnegrupper, inklusion
Inklusion. Bjørk Kjær
Usædvanlige born. Per Lorentzen
Barndomspædagogik. Danielle Cecchin

26.10. 17 Neuropædagogik
Fra interaktion til relation. Susan Hart
Hjerne, liv og læring.
Peter Thybo

7.11.17 Struktur, systematik og strategier

Gode rutinesituationer i dagtilbud. May Britt Drugli
Tryg klasseledelse. Sissel Holten

13.11.17 Neuropsykologi
Positiv psykologi positiv pædagogik. Jørgen Lyhne
Neuroaffektiv udviklingspsykologi med børn. Susan Hart


21.11.17 Stille børn og urolige børn
Børn i gode hænder. Gitte Jørgensen
Marte Meo grundbog. Maria Aarts





Deltagere skal til hver gang have film på ca 2-5 min. med af sig selv i samspil med et barn/borger i en situation, der har relevans for dagens emne.
 
Datoer for december 2017 (2 gange) og for januar 2018 (3 gange) er endnu ikke fastsat.
Tilmelding foregår efter først til mølle princippet, er der fyldt op, kan jeg kontaktes for andre muligheder.
Der arbejdes med holdundervisning med få deltagere per gang.
Klippekort gælder som udgangspunkt for et semester ad gangen, ved tilmelding til en gang beregnes et klip, dvs hvis tilmeldte bliver forhindret i at komme er klippet brugt. Ved sygdom og lignende kan klippet evt overdrages til en anden, i tilfælde af overdragelse gives besked hurtigst muligt.
Nærmere undervisningsplan følger ved køb af klippekort. Betaling skal ske forud.
Forplejning er kaffe/te og vand i en kort pause

1klip : 490kr
5klip : 2100kr
10klip : 3800kr

Undervisningen foregår på:
Hindbærvej 10
9000 Aalborg

Kontakt: Annelis Mortensen
annelis.mortensen@gmail.com
Mobil 60830581


19.8.2017 Kreativitet

Det er menneskeligt at være kreativ, og kreativiteten blomstrer særlig meget, når man er i godt selskab. Voksne, der virkelig nyder at være nysgerrige sammen med børn, får ofte en ekstra kreativ dimension i samspillet.

Det kreative kan komme til udtryk i mange forskellige sammenhænge, eks i det man siger, ved tale er det naturligt at gå op i tonen (spædbarnsdikteret tale Stern), det kan også være med legende eksperimenterende tilgang til måden at spise på, men alt kan komme i spil på nye uventede måder, hvis voksne lader sig rive med af barnets tiltrækningskraft.

CoolCoolCoolCoolCool

18.8.2017 Nyhedsbrev fra EVA

https://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2017/evaluering-august-2017/ivaerksaetteri-i-bornehojde?utm_source=Nyhedsbrev&utm_campaign=d3d478957a-Evaluering_august_20178_8_2017&utm_medium=email&utm_term=0_91d3404a52-d3d478957a-76141869

Kreativitet smitter

Forskningsoversigten viser, at pædagoger, der udfordrer børn til at prøve nye ting, også selv får lyst til at agere kreativt. Pædagogers rolle er at hjælpe børn med at gøre nye opdagelser og stimulere børnene til at turde nye ting, bevæge sig på nye måder og gøre sig forestillinger om det, der endnu ikke er der.

”Al den forskning, jeg har læst mig til om kreative læringsprocesser, konkluderer, at pædagogen eller underviseren er en central rollemodel. Barnet lærer meget ved at se, hvad pædagogen gør. Det er ikke det samme som, at man som pædagog behøver at være super kreativ og innovativ. En pædagog, der selv eksperimenterer og tør begå fejl, er inspirerende. Man skal som voksen rammesætte, men ikke styre den kreative proces,” siger Lene Tanggaard.

Mellem kaos og tryghed

En inspirerende pædagog behøver ikke være én, der står for male- og dramaprojekter, men kan i lige så høj grad være én, der finder på nye lege, udvikler aktiviteter og fortæller, hvordan hun eller han prøver sig frem og tør fortælle, hvis noget ikke går som planlagt.

Lene Tanggaard fortæller, at kreativitet er processen, der leder op til innovation og iværksætteri. ”Uden kreativitet ingen innovation. Uden kreativitet ingen udvikling,” siger hun.

En forudsætning for, at børn kan udfolde sig kreativt og nytænkende er, at børnene oplever dagtilbuddet som et trygt sted. Når børn føler sig trygge, bliver de mere ekspressive, dvs. at de i højere grad kan udtrykke sig. At få lov til at stille spørgsmål og undre sig øger sandsynligheden for, at børnene får lyst til at gøre opdagelser på egen hånd.

På den ene side må pædagoger rammesætte og skabe en tryg atmosfære. På den anden side handler det også om at turde give slip og gribe børnenes egne aktiviteter.

Iværksætteri vinder frem

Spørgsmålet er, hvad det betyder for pædagogikken, at et begreb fra erhvervslivet nu møder dagtilbud? Hvordan påvirker det praksis?

Anna Erhlin peger på, at der er gode muligheder for at arbejde med iværksætterkompetencer i dagtilbud. Det er en fordel, at kreativitet er et kernebegreb i dagtilbudspædagogik, og at dagtilbud allerede arbejder med børnenes personlige udvikling.

”Dagtilbuddenes læreplaner tager udgangspunkt i, at børn skal være kreative. Med iværksætteri har dagtilbuddene fået et moderne begreb til at beskrive, hvad de gør, og måske kan det tydeliggøre dagtilbuddenes arbejde med kreativitet,” siger Anna Erhlin.

Hun peger dog på, at der ikke findes én måde at arbejde med iværksætterkompetencer på, men flere forskellige forståelser af, hvad det vil sige at fremme iværksætteri.

Fordel for dagtilbuddene

Lene Tanggaard vurderer, at den nye bølge kan være en fordel for dagtilbud.

”Når innovation og entreprenørskab vinder frem som begreber på dagtilbudsområdet, kan det rykke nogle forforståelser og sætte fokus på handlingsdimensionen. Entreprenørskab handler om at skabe noget; at sætte noget i værk. Hvis pædagoger hjælper børn med at få tillid og erfaringer med egne skaberkompetencer, så kan det gavne børnene på længere sigt,” siger Lene Tanggaard og fortæller, at der er sandsynlige relationer mellem det at være kreativ som barn og det at være kreativ som voksen.

Selv om dagtilbud spiller en vigtig rolle i at stimulere børns opfindsomhed og skaberkompetencer, er det vigtigt at huske på, at kreativitet og opfindsomhed ikke er noget, man kan forcere eller forhaste. ”Enhver kreativitetsforsker vil sige, at man ikke kan forcere kreativitet frem. Som psykolog vil jeg også sige, at man ikke kan forcere børns udvikling,” siger Lene Tanggaard. 

Hvad betyder 'iværksætteri'?
Kreativitet, innovation, iværksætteri og entreprenørskab vinder altså frem som begreber i såvel politik som i pædagogisk praksis. Der findes dog ikke en fasttømret definition af begreberne, men her er en forklaring på, hvad begreberne rummer i forhold til hinanden:

Kreativitet er evnen til at gøre sig forestillinger om det, der ikke findes, og evnen til at skabe ud fra nye ideer. For børn er leg og kreativitet tæt forbundne og vigtige faktorer i barnets udvikling og læring.
Innovation er en social proces, hvor kreativiteten bruges til at udvikle nye løsninger eller produkter.
Entreprenørskab og iværksætteri finder sted, når der bliver handlet på mulighederne i de gode ideer, og innovation bliver omsat til værdi for andre.

Børns erhvervsevner grundlægges tidligt, og det foregår i sociale processer med voksne der er kreative/innovative og iværksætter nye ideer. Netop derfor er pædagogernes evner og muligheder for kontakt og samspil vigtigt i daginstitutionerne.

CoolCoolCoolCoolCool

For mere pædagogisk kreativitet

Se mere ved at klikke nedenunder

17.8.2017 Iværksætteri

Iværksætteri i daginstitutioner

Hvis pædagoger vil fremme børns iværksætterkompetencer, er det centralt, hvordan pædagogerne tilrettelægger aktiviteten. Børnene skal have mulighed for at påvirke aktiviteten og reflektere over den, de skal deltage aktivt og opleve, at aktiviteten giver mening for dem. For at børnene kan følge deres egne idéer, er det vigtigt, at de har mulighed for at prøve sig frem og udvikle aktiviteten: Hvad virker bedst?

Fejl er inspirerende

Pædagoger har en vigtig rolle i at udvikle børns iværksætterkompetencer. Det fortæller psykologiprofessor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet, der i mange år har forsket i kreativitet og læring. Sammen med to kolleger har hun udarbejdet en forskningsoversigt for BUPL om dagtilbuds betydning for udvikling af børns kreativitet – med fokus på 0-6-årige. Et af studierne i oversigten viser, at instruktionspædagogik hæmmer den legende udforskning.

Iværksætteri hænger sammen med kreativitet og læring. Alt for meget struktur og instruktion hæmmer udforskningen og den legende tilgang og dermed iværksætteri. Udforskning og den legende tilgang er naturlig for børn, og for voksne der ikke lader sig begrænse af koncepter eller stringente metoder.

Det er naturligt at følge den legende tilgang og udforskningen, det får både voksne og børn til at lære og opdage nye spændende perspektiver på omverden. Perspektiver der ikke var set, hvis børn og voksne havde lavet aktiviten hver for sig, eller efter et stringent koncept.

Marte Meo betyder " ved egen kraft". Det er det mest centrale i Marte Meo, det aktiverer og udvikler færdigheder, og er dermed netop en modsætning til stringente koncepter.

CoolCoolCool

16.8.2017 Børnehøjde

https://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2017/evaluering-august-2017/ivaerksaetteri-i-bornehojde?utm_source=Nyhedsbrev&utm_campaign=d3d478957a-Evaluering_august_20178_8_2017&utm_medium=email&utm_term=0_91d3404a52-d3d478957a-76141869

 

Iværksætteri i børnehøjde

 
08-08-2017 | af Camilla Mehlsen

Iværksætteri vinder frem som et pædagogisk begreb i dagtilbud. Læs mere om hvordan i dette sneakpeek på magasinet Bakspejlet 2017, angående ny undersøgelse.

Når nu børnene har sovet godt og kommer i dagtilbud friske og udhvilede, så er de klar til at lære noget, de er nysgerrige og foretagsomme, og de voksne må stå tidligt op, hvis de vil være med.

En konklusion i undersøgelsen er, at det kan være svært for børnene at være kreative og udforskende, hvis pædagogerne følger et bestemt koncept eller planlægger aktiviteten så stramt, at barnet har begrænset mulighed for at tage initiativ.

Når børnene ikke skal være udsat for et bestemt koncept, så kan de voksne prøve at bruge Marte Meo princippet om at følge initiativ, det er så godt til at finde ud af, hvad børnene er optagede af, og til at finde ud af hvad der udfordrer børnene. Så længe voksne er nysgerrig, på det barnet adfærd viser, så åbnes der muligheder for at børnene lærer. I det aktiviteten så foregår i nærmeste udviklingszone.

Kan li'

15.8.2017 Mere søvn

De fire søvnstadier
  1. Døs. Dine øjne er lukkede, men du er let at vække. Dette stadie varer omkring 5-10 minutter.
  2. Let søvn. Hjertet slår langsommere, og kropstemperaturen falder. Kroppen gør sig klar til den dybe søvn.
  3. Dyb søvn. Kendetegnet ved, at din krop reparerer sig selv og styrker immunforsvaret. Hvis du bliver vækket under dyb søvn, vil du føle dig desorienteret i nogle minutter.
  4. REM-søvn. Kendetegnet ved, at øjnene bevæger sig, mens du sover (REM – Rapid Eye Movement). REM-søvn kommer 90 minutter, efter du er faldet i søvn. Drømme kommer under REM-søvn.

De fire stadier udgør en søvncyklus, som du har mellem fire og syv af hver nat. Under de første søvncyklusser varer REM-delen kun i 10 minutter, men den bliver længere for hver cyklus, til den til sidst varer op imod en time.

Det vil sige, at hvis man bliver vækket af søvnen på bestemte tidspunkter, så stresses man af det. Det bliver også sværere at restituere sig, hvis man bliver vækket, og små børn bliver også forstyrret i at vokse, lege og lære.

CoolCoolCoolCoolCoolsov godt

14.8.2017 Søvn

I følge ny forskning ser søvn ud til at have 2 modstridende funktioner.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/du-kan-laere-mens-du-sover-i-rem-fasen?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=7c077afb05-EMAIL_CAMPAIGN_2017_08_09&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-7c077afb05-240015293

Forskning forener to modstridende teorier

Det nye forskningsresultat forener to modstridende teorier omkring søvns funktion i hukommelsen.

  • Den ene teori siger, at søvn er med til at forene information, som personen har fået i løbet af dagen, ved at genopfriske dem under søvnen, så de bliver bedre forankret i hukommelsen. Det vil sige, at der under søvnen bliver skab forbindelser mellem synapser i hjernen, hvilket lagrer informationen for bestandigt. Det er hukommelse.
  • Den anden teori dikterer, at søvn er vigtig for at glemme ting og frigøre plads i hukommelsen. Hjernen har uendelig kapacitet til at lære nye ting, men kun begrænset kapacitet for at lagre det. Derfor må noget forsvinde. Søvnen fungerer som et filter, der sorterer unødvendig information fra og kasserer det ved at bryde forbindelser mellem synapser.

    Hjernen husker kun information fra REM-søvn

    Resultatet af undersøgelsen viste, at forsøgsdeltagerne var i stand til at genkende mønstre i hvid støj i både vågen og sovende tilstand, hvis de havde hørt dem under REM-søvn.

    Deres hjerner havde altså opfanget ’informationen’ og lagret den til senere brug.

    Til gengæld kunne forskerne også se, at hvis forsøgsdeltagerne havde hørt mønstrene, mens de var i dyb søvn, kunne de ikke genkende dem senere hen.

    Faktisk havde forsøgsdeltagerne meget sværere ved overhovedet at indlære mønstrene i den hvide støj, hvis de først var blevet præsenteret for dem, mens de sov tungt. Det var, som om deres hjerner nægtede at lagre informationen.

    Det ser ud til, at vi kan lære mens vi sover, men at vi skal passe på ikke at slette det fra hukommelsen i stedet. Måske skal vi bare prøve at sove godt, når vi sover, og så øve os på det vi gerne vil lære, når vi er vågne og friske, så vi kan vælge, hvad der skal øves på, og hvad der ikke er så vigtigt at kunne.
  • CoolCoolCoolCoolCoolSov godt

Se tilbage på ugen der gik

Der er mange perspektiver også på de andre sider