30.7.2017 Meget mere viden og forskning?

Det handler om at se, hvad er det vi kan få øje på. For det vi får øje på, kan vi forske i, og vi kan udvikle viden, men der er altid meget mere, vi ikke kan se (endnu), og derfor er det svært at få øje på.

Vinker

29.7.2017 Meget mere

Da jeg var barn, havde jeg en onkel, der var lidt speciel, han var meget glad for os børn i familien, og han betød meget for vores opvækst, f.eks i form af ture i bil til specielle steder, fotos fra vores fælles oplevelser, særlig slik og gaver, så man følte sig specielt udvalgt.

Engang var vi ved stranden, og vi stod og så ud over vandet, pludselig udbrød han: se alt det vand, og der er meget mere nedenunder.

Det har sat sig uudslettelige spor i min hukommelse, der er det vi kan se, og så er der bevidsthed om, at der altid er meget mere nedenunder. Næsten som at jo mere vi kan se, jo mere er der nedenunder.

Hvisker

 

28.7.2017 Triangulering er et Marte Meo begreb

Trinangulering - at kæde sammen
Når et barn bliver optaget af noget uden for det nære samspil, kan vi voksne sætte ord på hvad det er, det er optaget af, mennesker, fænomener osv. trianguleres / kædes ind i barnets verden. Det er af afgørende betydning hvilken måde den voksne gør det på, for hvordan tingene opfattes. Der er stor forskel på hvordan vores kropssprog og tonefald er, når vi snakker om en sommerfugl eller en død rotte. De fleste mennesker vil føle afsky for rotten, men synes at sommerfuglen er værd at se på. Det er et af de steder hvor vi intuitivt lærer de samme værdier som vores forældre. Citat Børnehuset på sporet

CoolCoolCool

27.7.2017 Evidens

Hvad er sandsynligt? det er der evidens for!

Hvad er evidens? Evidens for noget er; at det antages at være ”indtil vished grænsende sandsynligt”. Men ikke er et faktum. Ændres forudsætningerne kan evidens ændres i modsat retning. Eksempelvis er kostpyramiden blevet vendt på hoved.(https://www.google.dk/search?q=evidens&ie=utf-8&oe=utf-8&client=firefox-b-ab&gws_rd=cr&ei=Vh96WfuAF4W5UYmxu5gO)

Helt enkelt, så er sandsynlighed, noget der ændres med tiden, og selv forskningsresultater er ikke eviggyldige fakta.

26.7.2017 Tidlig indsats

http://politiken.dk/indland/art6043964/Vil-vi-bryde-negativ-social-arv-skal-vi-gribe-tidligt-ind

Eksperter: Vil vi bryde negativ social arv, skal vi gribe tidligt ind

Jo længere uddannelse et barns forældre har, des bedre klarer barnet sig fagligt. Skal mønsteret brydes, kræver det nye løsninger, mener eksperter.

Jo før, jo bedre

Stine Møllegaard, der forsker i betydningen af social arv og miljø for social ulighed ved Oxford University, bakker op om AE’s anbefaling med henvisning til forskning fra nobelprismodtager i økonomi James Heckman. Han har påvist, at sociale investeringer i indsatser for børn i førskolealderen er det mest effektive for samfundsøkonomien.

For den negative sociale arv viser sig ikke blot i barnets faglige præstationer. Det handler også om, at børnene kan befinde sig i en udsat position og opleve at blive holdt udenfor af kammeraterne.

»Hvis vi kun fokuserer på færdighederne, så løser vi ikke de bagvedliggende problemer med marginalisering, udsathed og eksklusion, som i bund og grund er det, der forhindrer børnene i at lære«.

Det er derfor, det er så godt at fokusere på børns sociale kompetencer i daginstitutioner f.eks. med Projekt Sociale KOmpetencer 0-3 år, se mere på annelismortensen.wordpress.com

CoolCoolCoolCoolCool

25.7.2017 Sikker viden/forskningsoversigt

http://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-mangler-metodeudvikling-naar-det-gaelder-sikker-viden?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=754e6c6b84-EMAIL_CAMPAIGN_2017_07_25&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-754e6c6b84-240015293

Der er brug for metodeudvikling og ikke mindst metodebevidsthed, når det gælder systematiske forskningsoversigter. Der er risiko for, at der afgives alt for simple svar – i værste fald fejlslutninger, konkluderer forsker Rikke Eline Wendt.

Frem for at udvikle den offentlige sektor i lyset af anbefalinger fra én eller få undersøgelser, kan vi gennem forskningsoversigter samle viden. Men disse oversigter mangler metodeudvikling, hvis de skal kunne levere sikker viden til politik og praksis.

Systematiske forskningsoversigter trækker principielt set på al viden, vi allerede har fra forskningen, og derfor kan oversigterne få betydelig indflydelse på, hvilke nye initiativer der bliver prioritet politisk og iværksat i praksis på skoler og i daginstitutioner.

Hvis de 19 systematiske forskningsoversigter, der danner udgangspunkt for min analyse, er udtryk for måden, der foretages systematiske forskningsoversigter på, er der risiko for, at der afgives alt for simple svar – i værste fald fejlslutninger – fra forskning til politik og praksis.

Sikkerhed for at noget er sandt/rigtigt/evig gyldigt kan vi nok tilstræbe, men aldrig være (skrå) sikker på. Selv forskningsoversigter kan være misvisende, eller mangle vigtige detaljer, der får resultaterne til at vise i helt andre retninger end de oprindelige. Ikke mærkeligt at det kan være svært at udvise sund dømmekraft i daglig praksis, når viden baseres på ensidige systematiske metoder.

Hvisker

24.7.2017 Forskning

http://videnskab.dk/kultur-samfund/analyse-dansk-skoleforskning-er-for-daarlig-trods-rekordhoejt-antal-forskere?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=0583ad1b42-EMAIL_CAMPAIGN_2017_07_24&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-0583ad1b42-240015293

Forskningen er fragmenteret

Claus Holm har lavet en analyse af dansk skoleforskning, som netop er publiceret i bogen Evidens og dømmekraft - Når evidens møder den pædagogiske praksis.

I Danmark er der i dag mindst 16 forskellige institutioner, der forsker i skole, uddannelse og pædagogik:

  • Fem forskellige universiteter

  • Otte forskellige professionshøjskoler - de såkaldte University Colleges (UCC) - som blandt andet uddanner lærere og pædagoger

  • Fire andre institutioner blandt andet SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.  

  • På universiteterne og professionshøjskolerne er forskerne yderligere fordelt på forskellige fakulteter, centre og institutter.

De mange institutioner arbejder i hver sin retning og er ikke som planlagt blevet enige om en fælles strategi for dansk forskning i skole, pædagogik og læring, konkluderer Claus Holm i sin analyse. 

Det er ellers ikke så lidt, der bliver sat ind på at forske i skolen, det viser at der må være politisk velvilje til at uddele midler til at forske i skolen. Det er måske en skam, at det ikke er bedre koordineret, eller måske er det netop godt, at der bliver plads til alle slags tiltag, også de mere praksisrelaterede.

Hvem ved hvad der i virkeligheden er værd at forske i, hvad børn skal lære/kunne senere i deres liv for at oppebære et godt liv for sig selv og for vores fælles samfund, og hvordan børn bedst og billigst lærer netop dette.

Cool

Og der er meget mere på andre sider

Jeg kan anbefale at følge link til andre ugers perspektiver.