9.7.2017 Smag

Børn har naturlige præferencer for sød og fed mad, tænk bare på modermælk sødt og fedt. Modermælk smager forøvrigt lidt af den mad, moren har spist, ligesom fostervand har smag af morens kost. Så allerede inden barnet er født, har det haft mulighed for at smage lidt forskelligt, især hvis moren selv spiser varieret.

Så når børn skal til at spise fast føde, har de allerede erfaringer med forskellig smag (men foretrækker måske fedt og sødt), og den store udfording ved at påbegynde spisning af fast føde, er altså konsistensen, når maden kommer ind i munden. Maden kan ikke suttes ind, barnet skal derfor lære en ny teknik med tungen. Heldigvis har barnet også anlæg for at lære dette.

CoolCoolCoolCoolCool

8.7.2017 Appetitregulering

Når små børn skal til at spise rigtig mad, og ikke lægnere skal have deres hoved ernæring gennem mælk og bryst/flaske, så er det afgørende at blive skarp på, hvornår barnet vender hovedet for at holde pause, og hvornår barnet er færdig med at spise/mæt.

Helt små børn har naturlige anlæg for at stoppe, når de er mætte, og for at fortælle med uro og gråd at de er sultne. Det svære er at aflæse sit barns signaler for henholdsvis det ene og det andet. For jo bedre forældrene er til at aflæse signalerne (og nogen børn er svære at aflæse), jo bedre lykkes det at få lige præcis så megte at spise, at barnet er mæt og veltilpas.

CoolCoolCool

7.7.2017 Børnemad!

Hvordan lærer børn så at spise (varieret)?

Børn er per natur nysgerrige og undersøgende, det gælder også overfor mad. Samtidig har børn den kompetence fra starten af livet, at de spejler deres nærmeste voksne. Især når det angår mad, er det naturligt at være OBS på stemning og de hårfine reaktioner, da børn fra naturens side skal lære, hvad der er spiseligt, og hvad der ikke er spiseligt/uspiseligt/måske farligt at spise.

Så spørgsmålet er måske mere, hvordan lærer børn så at spise noget, de voksne egentlig ikke selv bryder sig om at spise? Det hænger sammen med hvordan maden serveres, stemningen den serveres i, og så skal man prøve mindst 7 gange for at vende sig til en ny konsistens og smagsoplevelse, og ikke mindst er det en fordel, at man er veltilpas og sulten på samme tid, så glider maden lettere ned. Men forvent ikke at barnet spiser sig mæt i noget første gang det smages.

Enhver ejer selv sin egen tilgang til mad (smag og konsistens), det gælder både børn og voksne. For ingen kan mærke hvordan smagssansen påvirkes hos en anden, selv den mest udstrakte empati rækker kun til at gøre sig en forestilling om det ud fra egen erfaring med smagen.

6.7.2017 Sund mad?

http://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-skal-mennesker-spise-varieret-naar-dyr-ikke-skal?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=72f1a01475-EMAIL_CAMPAIGN_2017_07_06&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-72f1a01475-240015293

»Mennesker har behov for væsentlig større variation for at få dækket vores behov. Til gengæld behøver vi ikke så meget og behøver ikke at spise så lang tid som mange andre dyr,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

»Mennesker behøver at indtage en varieret kost for at få dækket behovet for essentielle næringsstoffer – altså næringsstoffer, som vi ikke selv kan danne eller ikke danner tilstrækkeligt af i forhold til at forebygge kostrelaterede mangelsygdomme og i forhold til at optimere vores helbred,« fortæller Mette Hansen.

Dette er ikke en kostanbefaling.

En australsk mand ved navn Andrew Taylor levede i hele 2016 af en kost, som kun bestod af kartofler og intet andet.

Det var et 2016 fyldt med bagte kartofler, stegte kartofler, grillede kartofler, ristede kartofler, kartoffelmos, røsti, rå kartofler og så videre og så videre – i et helt år! Kartofler har næsten alle de næringsstoffer, som kroppen skal bruge, og Andrew Taylor kom da ud af sit forsøg med helbredet i behold og vejede samtidig 50 kilo mindre (Han gik fra at veje 149 kilo til 99 kilo).

For at spise sundt skal mennesker altså spise varieret, selvom man kan leve næsten udelukkende af kartofler.

5.7.2017 Mad med mere

Der går ca 20 min, fra man begynder at spise, til signalet fra maven om mæthed når bevidstheden, og i den tid kan man nå at spise meget, mere end man har brug for, for at føle sig mæt.

Der er utrolig meget samspil og social læring i mad og måltider, selve stemningen omkring et bord har stor betydning for, hvad og hvor meget vi spiser både på det tidspunkt og i de efterfølgende måltids situationer.

Kan li'

4.7.2017 Inklusion?

http://videnskab.dk/kultur-samfund/hjaelper-det-boern-med-adhd-at-traene-foraeldrene?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=43836292bf-EMAIL_CAMPAIGN_2017_07_04&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-43836292bf-240015293

Hjælper det børn med ADHD at træne forældrene?
ADHD-børns forældre, der medvirker i et forskningsbaseret træningsprogram, der skal gøre dagligdagen lettere, beretter om færre konflikter. Men skyldes det programmet?
Hvad er der evidens for. Hvilken effekt har programmet på henholdsvis børn og forældre, hvis nogen overhovedet. Forældrene mener selv, at det har hjulpet, men er det blot en bias ved undersøgelsen af effekt, at forældrene udtaler, at de føler, de har fået hjælp, når de selv har henvendt sig for at få hjælpen.
Det kan alt sammen være svært at vurdere, ofte har mellem menneskelige problemer det med at være komplekse, så det at opstille sikre målinger af effekt, det kan slet ikke lade sig gøre. Tilgengæld er det værd at vide, at nogen forældre faktisk har følt, at de har fået hjælp.
I øvrigt har Marte Meo også effekt både dokumenteret og følt for forældre til børn med ADHD.
CoolCoolCool

3.7.2017 Dagtilbud?

http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/millionkoebt_boerneforskning_flopper_viser_ingen_markante_effekter?opendocument

Udviklings- og forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud, der siden 2014 er blevet afprøvet i 14 danske kommuner på cirka 13.000 børnehave- og vuggestuebørn er nu blevet evalueret.

Og effekten af det storstilede forskningsprogram, der er støttet med 25 millioner kroner fra staten og gennemført af et partnerskab bestående af forskere fra Aahus Universitet og Syddansk Universitet samt konsulentfirmaet Rambøll er til at overse.

Det ser ikke ud til at Fremtidens Dagtilbud har så meget at gøre med fremtiden, eller hvad?

BUPL-formanden hæfter sig også ved, at de steder, hvor der ifølge evalueringen kan spores små positive effekter på eksempelvis børnenes sprog eller matematiske kompetencer, er der, hvor pædagogerne har taget sig faglige friheder til at fravige konceptet.

Mange af de deltagende pædagoger og ledere i Fremtidens Dagtilbud har dog været glade for at deltage i programmet, viser evalueringsrapporten og casestudies.

Det er da interessant, at pædagogerne har været glade for konceptet. Kan det have noget at gøre med, at pædagogerne gerne vil hæve det faglige niveau, og at de gerne vil arbejde med tid til forberedelse, små børnegrupper og evaluering af daglig praksis?

Hvad kan det ikke blive til, hvis pædagogerne får råderum til forberedelse, små børnegrupper og evaluering af daglig praksis og friere muligheder for selv at udvikle deres fagligehed.

CoolCoolCoolCoolCool

Hele ugens "madplan"

Jeg "svælger" i gode perspektiver.