18.6.2017 Styr dine behov

http://politiken.dk/kultur/art5996915/Styr-dine-behov-ogs%C3%A5-for-de-andres-skyld

Svend Brinkmann skriver i Politikken i dag: Tidligere tiders småborgerlige dyder som sparsommelighed, nøjsomhed og mådehold er erstattet af oplevelsessamfundets spontanitet og just do it-filosofi. Vi dyrker princippet om YOLO (you only live once) og siger, at det er bedre at gøre noget, man fortryder, end at fortryde, at der var noget, man ikke fik gjort.

Selvkontrol kan læres, når man er lille og får hjælp til behovsudsættelse, det bliver sværere jo ældre man bliver, fordi adfærdsmønstre for opfyldelse af behov har det med at facilitere sig, jo flere gange adfærden har opfyldt behovet, jo sværere bliver det at ændre til andre mere hensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Så sparsommelighed, nøjsomhed og mådehold bliver ikke lige implimenteret i de opvoksende generationer, da der allerede er en udbredt holdning, der støtter adfærdsmønstre for spontanitet og just-do-it. Men Brinkmann har et spændende perspektiv på menneskelige behov.

ForvirretForvirretForvirret

17.6.2017 En lammer der krammer

Lykkeligaholdet Aalborg kidz har sammen med Viggo Steincke og Martin Loft lavet en slagsang med video, den hedder: En lammer der krammer.

Det er livsglæde og sprudlende samvær.Kan li'

16-Juni-2017

Metoden

Marte Meo metoden er ikke et koncept, det er en metode, der kan anvendes sammen med viden og forskning, selv om den ikke i sig selv er forskningsbaseret.
Marte Meo metoden tilbyder en systematisk analyse af samspil, efter helt enkle principper, der således helt enkelt omsætter det komplicerede mellem menneskelige samspil til praktisk anvendelige pædagogiske handlinger.

15.6.2017 Koncepter

https://ucc.dk/magasin/nr-20-juni-2017/nar-koncepter-spaender-ben-paedagogerne

EN PARALLEL PÆDAGOGIK

Pædagogerne oplever altså, at de har mere sikker viden. Men det er ikke det samme som, at koncepterne virker, slår Christian Aabro fast. Han har tidligere undersøgt udbredelsen af koncepter i dagtilbud og gennemgået seks af dem i bogen "Koncepter i pædagogisk arbejde". Han peger på, at det er meget sparsomt, hvad der findes af uafhængig og brugbar forskning af effekten.

Koncepter er ikke nødvendigvis vejen frem til at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. I følge Christian Aabro er det uvist hvilken effekt koncepterne har.

Det er så sådan indrettet, at Marte Meo ikke er et koncept, det er i øvrigt heller ikke trukket ned over daginstitutionerne, på samme måde som en del koncepter bliver, når det er politisk besluttet, at de skal anvendes.

En vigtig pointe i Marte Meo er, at udvikling foregår ved "egen kraft", det er helt grundlæggende for metoden, at udvikling bedst foregår når det giver mening.

14.6.2017 Tidlig udvikling

Fostre ser efter ansigter inde fra mors mave, kan man læse på Videnskab.dk.

Det er fantastisk, alt det vi har fundet ud af om menneskers udvikling, og helt umuligt at vide hvad det næste, vi finder, det er. Hvilken betydning det har for barnet, at det kan se ansigter, kan barnet mon genkende personer, der har været set gennem maven? får barnet lettere en relation til ansigter, det allerede kender?

Og så den gamle kontrast mellem arv og miljø, hvad er hvad, kan miljøet påvirke arven, og kan arven trumfe miljøet, når talen er på udvikling, fejludvikling og manglende udvikling, helt tidligt?

13.6.2017 Psykisk robusthed?

Mølkebøtter, tulipaner eller orkideer?

For at være i forbindelse med naturen, så er sammenligningen mellem blomsters sarthed/robusthed og menneskers karakter i rækkefølgen, robust, mellem og sart, mølkebøtter, tulipaner og orkideer. Hvad er du?

Procentvis regner forskere med at 30% er medfødt robuste, 40% er mellemgruppen og de sidste 30% er medfødt sarte: https://www.sygeforsikring.dk/er-psykisk-robusthed-kun-et-modeord

Det er altså ikke en sygdom som sådan at være medfødt sart, men det kan blive mere eller mindre problematisk i forhold til miljøet, om miljøet fremmer eller hæmmer sartheden. Derfor kan Marte Meo forløb være forebyggende forbedringer af miljøet i alle tilfælde, sådan at alle får et godt miljø at udvikle sig i.

CoolCoolCoolCoolCool

12.6.2017 Forebyggende tiltag

S: Tvungen vuggestue er løsning på indvandreres skoleproblemer, skriver Politikken i dag, og i Nordjydske i går stod der: Indvandrere af tredje generation klarer sig lige så dårligt i skolen som første og anden generation.

Ideen er, at børnene skal lære dansk så tidligt, at de bliver to sprogede med 2 nogenlunde ligestillede sprog, og ikke at de har et modersmål, og så lære dansk af søskende, og ellers når de kommer i børnehave/skole, hvor de så er begrænsede i læring, fordi de først skal lære dansk.

Spørgsmål til S: Er I sikre på, at det vil have en effekt?

- Vi kan se i alle undersøgelser, at det har en effekt. Jo tidligere vi kommer ind i familierne, jo tidligere vi laver sprogindsats, jo større er succesraten. Når børnene er tre-fire-fem år gamle, så begynder det at være for sent.

Men problemet med tvang er, at det skaber modstand. Så hvad det føre med sig at tvinge børnene i vuggestue, kan være svært at vide. Som udgangspunkt er det mere demokratisk at samarbejde om og forklare, hvad der er bedst for børn for deres forældre, som så vil deres barns bedste, og på den måde selv synes det er en god ide at sende børnene i vuggestue.

Det skaber en bedre balance, men hvis familien så synes det er for dyrt/besværligt/underligt når de selv kan passe deres barn, så må vi hjælpe dem med det der udfordrer dem, så de stadig synes, det er en god ide. Fordi det er en god ide, at børnene lærer dansk tidligt, når de skal vokse op i Danmark.

WaouWaouWaou

Her går det løs med mere Annelis Marte Meo perspektiv

Og nu til noget helt andet