Bliv bedre til at se, hvornår I lykkes

 

af Trine Beckett

Eksperter: En evalueringskultur giver jer indsigt i, hvad I gør godt i jeres pædagogiske læringsmiljø. Men det kræver fravalg og prioritering, og at I har et klart mål med det, I vil.

Med den nye dagtilbudslov har danske dagtilbudsledere fået ansvaret for at skabe en evalueringskultur i deres dagtilbud.

https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/bliv-bedre-hvornaar-lykkes

Se evt mere om en stærk evalueringskultur på ovenstående link.

Når man anvender Marte Meo metoden i daginstitutioner, kan man på en struktureret måde styrke evalueringskulturen. Metoden giver indsigt i det pædagogiske læringsmiljø, der opstilles klare mål, og metoden fokusere på det, der går godt, for at lære mere af det.

CoolCoolCoolCoolCool

Små børn har store behov

Thomas Gitz-Johansen har forsket i små børns behov. Han har fundet mange store behov, som små børn skal have opfyldt af de voksne omkring dem. De kan jo ikke selv, -endnu. Billedet viser 19 af de største behov vuggestuebørn har.

Thomas Gitz-Johansen er lektor i pædagogik og uddannelsesstudier ved Roskilde Universitet og ved Center for Daginstitutionsforsking.

Med Marte Meo metoden kan de voksne omkring små børn blive bedre til at opfylde både de 19 største behov, samt en lang række andre behov, som små børn har.

CoolCoolCoolCoolCool 

Værd at vide om Marte Meo:

I Marte Meo indgår man i dialoger, der tager udgangspunkt i udvalgte videoklip

Marte Meo styrker et åbent og positivt forældresamarbejde

I Marte Meo handler det om at følge og at lede barnet i en vekslen mellem, en skefuld kontakt, en skefuld mad, en skefuld kontakt, en skefuld mad

Marte Meo terapeut er en international certificeret uddannelse

https://www.martemeo.com/~uploads/homeTeaser/file/Marte

Marte Meo foreningen i Danmark havde 20 års jubilæum i 2017.

Norsk artikel om professionelles relationskompetencer:

"Vi stiller spørsmål rundt de grunnleggende ideer knyttet til relasjonskompetanse"

Relasjonskompetanse i samværet og undervisningen av barn og elever skaper arenaer som motiverer til læring. 

Hvilke kunnskaper har den pedagogisk relasjonskompetente profesjonelle?

En av tidens talemåter er at pedagogisk praksis skal baseres på, eller få informasjon fra, forskning. Det sies ofte at «vi skal gjøre det som virker».

Mer presist betyr dette at profesjonelle i barnehage og skole bør implementere empirisk dokumentert virkningsfulle pedagogiske tiltak; altså gjøre det forskere sier er smart å gjøre.

Vi, Sissel og Micki, godtar premissene om at profesjonelle med god grunn kan se på forskning og speile praksisen sin i det de finner. Men vi står samtidig tungt på den verdi og antakelse at profesjonelle må vurdere sin praksis og stole på sin egen dømmekraft.

God pedagogisk praksis utføres ut fra  de personlige erfaringer som den profesjonelle gjør i sin hverdag, i ulike kontekster med egne vaner, rutiner og tradisjoner. Disse erfaringene representerer viktige personlige, profesjonsfaglige og lokale kunnskapsformer.

De erfaringene som praksis gir, utgør en stor del av grunnlaget for å handle og for å velge i ulike pedagogiske situasjoner. Disse innehar en kompleksitet og en historie som ingen empirisk forskning kan ta høyde for.

Barnehager og skoler har på en måte sin egen lokale logikk, og med det for øyet kan det være vanskelig å si hva som alltid virker og dermed hva en profesjonell til enhver tid skal gjøre.

Empirisk pedagogisk forskning sammen med personlige erfaringer i lokale praksisfellesskap, kan derfor være mer gjensidig informerende enn at den ene veier mer enn den andre. I tillegg  finnes det kunnskap som hverken er fundert i empiri eller personlige kulturspesifikke erfaringer.

Det handler om teoretisk kunnskap som for eksempel idehistoriske og filosofiske betraktninger eller pedagogiske, psykologiske eller didaktiske teorier som ikke nødvendigvis er resultatet av forskningens kvantitative generaliserbare harde data.

De er kanskje i større grad et produkt av at ett eller flere mennesker på et tidspunkt i historien har konstruert en bestemt tolkning av hvordan noe kan forstås eller beskrives.

Vi argumenterer på denne måten for en likeverdighet mellom kunnskapstypene: teoretisk basert kunnskap, forskningsbasert kunnskap og erfaringsbasert kunnskap (Keiding & Qvortrup 2014).

https://www.utdanningsnytt.no/utdanning/debatt/2018/juni/vi-stiller-sporsmal-rundt-de-grunnleggende-ideer-knyttet-til-relasjonskompetanse/

Ovenstående er et lille uddrag af artikel i norske Utdanninggsnytt, som jeg synes er interessant på flere måder. Artiklen er skrevet af Sissel Holten og Micki Sonne Kaa Sunesen. De sætter en anden vinkel på professionelles relationskompence, i en større ligeværdighed mellem den professionelles erfaringer, forskningsbaseret og teoretisk viden. 

CoolCoolCoolCoolCool

 

 
 

Marte Meo litterarur:

Se flere titler her: https://www.martemeo.com/en/webshop/

1507940147251-drlcss

På ovenstående link kan man se en skolelærer, der hilser på sin klasse på en helt unik måde, for hver enkelt elev. I Marte Meo kaldes det, at læreren bekræfter eleverne. Det er positiv ledelse. Samtidig er det forskningsmæssigt vist, at lærerer og elever, der rører venligt og rart ved hinanden, de er venligere stemt for hinanden, mere opmærksomme overfor hinanden og er bedre til at opfatte hinandens signaler.

Man kan læse meget mere om Marte Meo i skolen i Sissel Holtens bog, Trygg klasseledelse.

Marte Meo metoden virker!

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2008-18/marte-meo-anvendt-paa-plejehjem

Herunder et lille forkortet uddrag fra ovenstående link.

På Plejehjemmet Lindegården i Herning blev der i år 2000 registreret 186 tilfælde af truende adfærd, fysisk og psykisk vold. De mange voldsepisoder var den primære grund til, at Lindegården i 2001 satte et projekt i gang, der skulle forebygge konflikter og vold ved hjælp af Marte Meo-metoden.   

Marte Meo-metoden

Metoden, som er udviklet af hollænderen Maria Aarts, tager udgangspunkt i analyse af interaktionen mellem mennesker. I Skandinavien ses metoden mest brugt på børneområdet, men anvendes også på ældreområdet. Intentionen med Marte Meo er her, at man i samarbejdet med den ældre finder frem til en kommunikationsform, der understøtter den ældres iboende ressourcer, så samspillet mellem den ældre og plejepersonen bliver så positivt og konfliktfrit som muligt.  

Metodens filosofi er at tage udgangspunkt i det positive, dvs. det, der lykkes i samværet/samspillet med et andet individ. Samspillet optages på video, hvorefter optagelserne danner baggrund for en analyse af samspillet. Metoden bygger på principperne for funktionsstøttende kommunikation og forudsætter bl.a. i forbindelse med samspillet mellem plejepersonen og beboeren at

  • plejepersonen ser på og lytter til den ældre og hermed får informationer om, hvor den ældre har sit fokus i den konkrete situation
  • plejepersonen venter på den ældres reaktion
  • plejepersonen benævner egne initiativer. Herigennem får den ældre mulighed for at orientere sig i situationen og føler sig mere tryg, da plejepersonen er mere forudsigelig.

Effekt på personalet

Faglig udvikling
De faktorer, plejepersonalet hyppigst angav som de mest motiverende for at bruge metoden, var: "Jeg ved, at det er godt for beboerne" (81 pct.), og "Jeg får selv udviklet mig fagligt" (77 pct.) (se tabel 1).

SY-2088-18-52bInterviewene viste endvidere, at metoden har haft stor indflydelse på den måde, plejepersonalet kommunikerer med beboerne og hinanden på: "Marte Meo gør, at der er nogle ting, man tænker over, før man siger dem. Jeg er blevet bedre til at dele ting op i små etaper med beboere, der ikke kan rumme for mange ting på én gang."

Høj grad af arbejdstrivsel 
"Når det er gået rigtig godt, så er man helt høj." Resultater fra undersøgelsen af plejepersonalets trivsel og udbrændthed (se tabel 2) viste, at plejepersonalet på Lindegården generelt har det godt og ikke føler sig udbrændte i relation til deres arbejdsliv. Næsten 90 pct. havde en høj arbejdspræstation (dvs. at de yder det, de formår; at de føler mening ved deres arbejde) og oplevede en lav grad af depersonalisering (dvs. at de generelt har en positiv holdning over for beboerne). De fleste (80 pct.) var heller ikke følelsesmæssigt udmattede (dvs. at de ikke følte sig overanstrengte og udtømte for følelsesmæssige ressourcer).

SY-2088-18-52c
Bedre handleplaner
Journalgennemgangen viste, at der efter implementeringen af Marte Meo-metoden oftere blev sat ord på, hvad der kunne gøres i plejen for at understøtte den enkelte beboer, f.eks. i form af plejeplaner/handleplaner, hvor metodens tankegang blev anvendt.

Markant fald i antal voldsepisoder
Der blev registreret et markant fald i antallet af psykiske og fysiske voldsepisoder (fra 186 i en 12-måneders periode mellem 1999-2000 til kun få tilfælde i 2007). Det vurderes, at faldet primært skyldes, at beboerne ikke oplever så mange afmagtssituationer, efter man er begyndt med Marte Meo. De få eksisterende voldsepisoder fremkommer primært hos nyindflyttede beboere, man endnu ikke har lært at kende.

Organisatoriske og økonomiske aspekter

I forbindelse med indførelsen af Marte Meo blev to afdelingsledere uddannet til Marte Meo-terapeuter, og 10 ansatte blev uddannet til Marte Meo-vejledere. Derudover har alt plejepersonale deltaget i en introduktionsdag om Marte Meo-metoden. En stor del af personalet har desuden deltaget i et grundkursus på 4-5 dage fordelt over et halvt år.

Højere bemanding ikke nødvendig
Da man gik i gang med at implementere Marte Meo på Lindegården, var det med en forventning om, at der nok på et tidspunkt ville opstå et behov for en højere bemanding. Erfaringer har dog vist, at dette ikke blev tilfældet. Det skyldes især, at metoden har hjulpet personalet til at blive bedre til at organisere de daglige opgaver og til at forstå og kommunikere med beboerne. Man har erfaret, at metoden har medvirket til, at samarbejdet med flere af beboerne er blevet nemmere. Dette er med til at spare tid hos nogle af beboerne i forbindelse med f.eks. påklædningssituationer.

Færre sygedage og arbejdsskader
Indførelsen af Marte Meo har resulteret i færre sygedage og arbejdsskader, hvilket understøttes af tal fra Ældreafdelingen i Herning Kommune, som viser, at fraværsprocenten i 2006 for Herning Sydøst, hvor Lindegårdens personale udgør 68 pct., er lav sammenlignet med de omkringliggende distriktsområder i (den gamle) Herning Kommune. I 2003 lå fraværsprocenten på 5 og var midt i feltet, i 2006 var fraværsprocenten på 3,6.

Nødvendige udgifter
Ressourcemæssigt kræver Marte Meo udstyr til optagelse og afspilning af en situation. Det praktiske udstyr skal fungere og være let tilgængeligt. Desuden kræves Marte Meo-grundkurser for samtlige plejepersoner (4-5 dage i opstartsfasen), kurser for vejledere samt vikaromkostninger i forbindelse med kurser. Derudover kommer potentielle omkostninger i forbindelse med den tid, vejlederne bruger på at analysere film, feedbackmøder, koordinering, intern drøftelse vejlederne imellem mv. På Lindegården har vejlederne dog kunnet organisere deres tid, så de har fået løst størstedelen af deres vejlederopgaver i arbejdstiden uden indkaldelse af ekstra bemanding. Ca. halvdelen (54 pct.) af personalet gav dog udtryk for, at der skulle være mere tid til Marte Meo på enheden, end der var på evalueringstidspunktet. Ønsket var, at dette skulle være i form af skemalagte timer.

Nødvendige ledelsesmæssige forudsætninger 
En helt nødvendig forudsætning for en succesfuld implementering og vedligeholdelse af metodens brug er en ledelse, der brænder for metoden. Ledelsen skal sætte sig ind i, hvad metoden går ud på, og hvad man vil med den lokalt. De skal være parate til selv at investere tid til forklaring, deltagelse, opbakning og motivering vedrørende metoden og dens anvendelse. Ledelsen skal således finde tid og ressourcer til planlægning, undervisning og opfølgning og skal acceptere, at processen kan tage lang tid.

Den daglige metodeanvendelse kan reduceres af flere faktorer - f.eks. stor udskiftning blandt plejepersonalet, sygdom og ferieperioder, især om sommeren. Man skal som leder gøre sig klart, at selvom metoden er fuldt ud implementeret på en enhed, skal man stadig bruge ressourcer og kræfter på at videreudvikle metoden, støtte dens daglige anvendelse, lade personalet øve sig i at blive filmet og sørge for at holde personalets gejst ved metoden ved lige. Ligeledes vil der altid være brug for uddannelse af nye vejledere, ligesom der ansættes nye medarbejdere, som skal oplæres i brugen af metoden.

Anbefalet uddannelse
Det anbefaledes, at der uddannes mindst en Marte Meo-terapeut (f.eks. lederen, en af sygeplejerskerne) samt flere vejledere (gerne en pr. 10-15 ansatte), som kan fungere som de daglige tovholdere for metodens anvendelse. Genopfriskning sker i form af visning og drøftelse af filmklip på møder samt gennem mere formel undervisning.

Det virker på flere plan, når Marte Meo metoden anvendes i samspil.

CoolCoolCoolCoolCool

https://ucc.dk/aktuelt/nyheder/laeringen-ligger-i-lommen-pa-flyverdragten

PROJEKT PÆDAGOGISKE RUTINER

Selvkontrol?

Hvad skumfiduser kan lære os om selvkontrol

For snart 50 år siden gennemførte Walter Mischel sit berømte skumfidus-eksperiment, som genererede et væld af interessante opdagelser og gav genlyd verden over – ja, selvkontrol blev på det nærmeste synonym med skumfiduser.

Men er selvkontrol og skumfiduser stadig et vedkommende adfærds-eksperiment i 2018? I allerhøjeste grad mener videnskabsjornalisten Joseph Stromberg. I sin artikel 7 things marshmallows teach us about self-control optegner han syv indgangsvinkler til de vigtigste erfaringer som eksperimentet lærte os.

Selvkontrol er også noget, helt små børn kan begynde at lære. F.eks ved at starte med at lære at vente eller udskyde et behov i et kort tidsrum sammen med en empatisk og forstående voksen, der hjælper barnet med at holde ud at være i en let ubehagstilstand.

Det kan være, når barnet er sulten eller ved at være træt, så kan den måde den voksne hjælper barnet være med til at lære barnet at udskyde en impuls. Som det er at snuppe en skumfidus, før barnet har overvejet, om det kan svare sig at vente og så måske få to skumfiduser i stedet for kun den ene.

Hvordan man styrker barnets selvkontrol/behovsudskydelse, det kan man bl.a. lære med Marte Meo metoden :0)

 

Præmature børn og Marte Meo

Interview med Jytte Birk Sørensen – Mødet med forældre til for tidligt fødte børn

Seminarer.dk har taget en snak med Jytte Birk Sørensen om mødet med forældre til for tidligt fødte børn. Læs videre herunder og bliv klogere på kommunikationen og få 3 gode råd til, hvordan fagprofessionelle bør møde forældre til præmature børn.

Jytte Birk Sørensen, Cand.scient soc.psyk, Lektor i psykologi og Marte Meo Supervisor. Jytte Birk Sørensen er fra Dansk Marte Meo Center og har nu uddannet over 300 Marte Meo terapeuter, herunder mange sundhedsplejersker, som har været tilkoblet familier med for tidligt fødte børn. Derudover er hun forfatter til flere bøger.

Hvordan oplever du forældre til for tidligt fødte børn?

Der er mange nuancer. Forældrene har været og er måske stadig meget bange for barnets overlevelse. Det kan føre til tilknytningsvanskeligheder, fordi forældrene prøver at beskytte sig selv ved ikke at udvise udtalt kærlighed til barnet, hvilket kan give sig udslag i, at forældrene bliver distancerede og meget fokuserede på overdreven træning af deres barn. Omvendt kan forældrene også blive alt for omklamrende og overbeskyttende, hvilket kan føre til, at barnet hæmmes i sine udviklingsprocesser. Som fagprofessionel skal man huske på, at forældrene har været eller fortsat er i kontakt med angsten for at miste eller at få et handicappet barn. 

Hvilken forskel gør det for forældre til præmature børn at blive mødt på den mest hensigtsmæssige måde?

Forældre vil opnå mere ro og tryghed, og det vil udvikle forældrenes mulighed for mentaliseringskompetence i forhold til deres børn. Det vil give forståelse for barnet indefra, hvormed der opstår en sund og tryg tilknytning, og det er det vigtigste for børns udvikling. Tilknytning er ligeså vigtig som mad. 

For både fagprofessionelle og forældre er det svært at benævne barnets følelser. Men som for tidligt født har man særlige behov, hvorfor det er vigtigt, at voksne omkring barnet kan benævne følelserne.

Mikroanalyser er særligt brugbare i det fagprofessionelle virke. Videooptagelser af samspillet mellem forældre og barn giver indblik i, hvilke muligheder og udviklingspotentialer der er. Præmature børn er forskellige ligesom andre børn. Kig på det enkelte barn. 

De for tidligt fødte børn har stor risiko for at få diagnoser, og hvis vi vil undgå diagnoser, bør vi have respekt for individuelle udviklingsniveauer. Jeg mener, at der er for mange fejldiagnosticeringer. Tilfælde, hvor der slet ikke skulle have været en diagnose. Udfordringen er dog også, at mange forældre ønsker at få en diagnose til deres barn for lettere at kunne få tildelt hjælpeforanstaltninger.

Kan du give tre gode råd til, hvordan fagprofessionelle bør møde forældre til præmature børn?

1) Søg viden om sorg- og krise-problematikker. At blive forældre første gang er den største eksistentielle udvikling. I sorg- og krisereaktioner gennemgår forældrene blandt andet en reaktionsfase, hvor voldsomme forsvarsmekanismer ofte udspiller sig. Som fagperson bør man afspejle og benævne følelserne. Man kan ikke komme med fornuftige faglige pointer før, det andet menneskes nervesystem er i ro.

2) Lyt, trøst, hold i hånd og giv rum til deling af historier – det er lindrende i sig selv. Man skal ikke lade sig skræmme af forældrenes ked-af-det-hed. De har været i en forestilling om idyl, men denne forestilling er nu blevet til et mareridt.

3) Hav forståelse for parforholdets krise. Forældre kan skræmme hinanden i krise, idet de måske ikke har set den anden parts reaktion i krisesituationer før.

Marte Meo metoden kan netop vise, hvordan man konkret kan understøtte hvert barns udviklingspotientiale.

Se hvad der spirer frem på de andre sider

Du kan finde bogtips, nyheder indenfor det pædagogiske område og meget mere