MIN BOG ER UDKOMMET!!

Se her, de første kommentarer fra læsere:

"Bogen har en pointe i forhold til pædagogik i daginstitutioner!"

"Det er Marte Meo, lige som jeg forstår det!"

🙂🙂🙂🙂🙂

Interview i Børn og unge nr 14 2019

Pædagoger har meget at være stolte af

 Jeg savner, at flere pædagoger skriver om pædagogers hverdagspraksis og alt det, vores faggruppe kan være stolte af. Det mener pædagog, der selv har skrevet sådan en bog. 

 Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk

Annelis Mortensen er både uddannet pædagog og Marte Meo-supervisor, og hun bruger begge fagligheder i sin nye bog ’Din personlige pædagogikbog’.

Bogen indeholder detaljerede beskrivelser af pædagogisk praksis fra hverdagen i danske daginstitutioner. Tanken er på den ene side at give ordet til pædagogerne, så de kan udbrede alt den fagspecifikke viden, de har om børns trivsel, læring, leg og dannelse.

Og på den anden side skal bogen give læseren – især pædagoger – mulighed for at forholde sig til de mange hverdagseksempler i bogen og derigennem udvikle sin egen pædagogik.

 Du skriver i forordet, at du savnede den slags bog. Hvad var det, du manglede?

»Forskere skriver OM pædagoger, så jeg savner, at pædagogerne selv ud fra en pædagogfaglig vinkel kan sige, hvordan tingene ser ud, når man står i en hverdag, hvor børnene skal have rene bleer, noget at spise og bliver kede af det, og man samtidig også skal opfylde alle lovkravene om trivsel, læring og dannelse. Med bogen prøver jeg at vise, hvordan pædagoger faktisk formår alt dette. Vi ved en masse og har meget at være stolte af. Jeg vil gerne hjælpe pædagoger til at tro mere på sig selv, og håber, at min bog kan bidrage til et mere fyldigt fagsprog, der kan give os gennemslagskraft uden for vores egne faggrænser.«

 Hvad ligger der i titlen ’din personlige pædagogikbog’?

»Det er også en udviklingsbog for den enkelte pædagog, og udgangspunktet er en Marte Meo-tilgang. Marte Meo betyder ’ved egen kraft’, og mit håb er, at man vil bruge sig selv i sin læsning af bogen. Man skal ikke nødvendigvis gøre præcis, som jeg beskriver i de enkelte situationer, men måske genkender man situationerne fra sin egen hverdag og kan i bogen få nogle billeder på det, man selv gør, og hvordan man kan bygge videre på det. Bogen er til at skrive i og strege under i bogen, så man får sin egen helt personlige bog.«

 Bogen viser også eksempler på både god og dårlig kontakt mellem barn og pædagog – hvad betyder den gode kontakt for pædagoger?

»Man kan godt nogle gange tro, at man har kontakt med barnet, fordi man sidder lige ved siden af. Men det har man ikke, før man fornemmer, at der er en gensidig udveksling mellem barn og pædagog. Vi har søgt ind i faget, fordi vi gerne vil noget med andre mennesker, og når man så får noget igen, som man gør, når man får kontakt med et barn, så vokser vi af det. Og det er jo det, vi får lyst til at gå på arbejde af.«

 Om bogen

’Din personlige pædagogikbog - Trivsel, udvikling, læring, leg og dannelse i et Marte Meo-perspektiv’ går tæt på det levede liv og pædagogisk praksis i daginstitutioner. Bogen giver inspiration til pædagoger og pædagogstuderende – og forældre kan også få indblik i deres børns institutionsliv. 244 sider, udgivet på Forlaget Hedwig, vejl. pris 225 kr.

Om forfatteren

Annelis Mortensen er uddannet pædagog, Marte Meo-supervisor, PD i psykologi og har gennemgået neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse. Hun har bred erfaring fra institutionstyper som pædagog ’på gulvet’.

Bogen er "på gaden" nu, den kan f.eks bestilles på forlagets hjemmeside, www.mellemgaard.dk
Se video på: https://www.youtube.com/watch?v=LHGzMvWp_Qo&feature=youtu.be

Værd at vide om Marte Meo:

I Marte Meo indgår man i dialoger, der tager udgangspunkt i udvalgte videoklip

Marte Meo styrker et åbent og positivt forældresamarbejde

I Marte Meo handler det om at følge og at lede barnet i en vekslen mellem, en skefuld kontakt, en skefuld mad, en skefuld kontakt, en skefuld mad

Marte Meo terapeut er en international certificeret uddannelse

https://www.martemeo.com/~uploads/homeTeaser/file/Marte

Marte Meo foreningen i Danmark havde 20 års jubilæum i 2017, og i 2020 er der Nordisk kongres i København.

Se Marte Meo metodens grundlægger Maria Aarts her:

Forskning i Marte Meo metodens effekt:

Sundhedsplejerskers brug af video hjælper udsatte familier

Den videobaserede metode Marte Meo, som nogle kommuner bruger i indsatsen til nybagte familier med startvanskeligheder, virker efter hensigten. Det viser det første danske forskningsstudie af et udbredt forældreprogram.

Se mere på følgende link:

https://dsr.dk/fag-og-forskning/nyhed/sundhedsplejerskers-brug-af-video-hjaelper-udsatte-familier

 

🙂🙂🙂🙂🙂

Se mere om Marte Meo i sundhedsplejen:

Små børn har store behov

Thomas Gitz-Johansen har forsket i små børns behov. Han har fundet mange store behov, som små børn skal have opfyldt af de voksne omkring dem. De kan jo ikke selv, -endnu. Billedet viser 19 af de største behov vuggestuebørn har.

Thomas Gitz-Johansen er lektor i pædagogik og uddannelsesstudier ved Roskilde Universitet og ved Center for Daginstitutionsforsking.

Med Marte Meo metoden kan de voksne omkring små børn blive bedre til at opfylde både de 19 største behov, samt en lang række andre behov, som små børn har.

🙂🙂🙂🙂🙂 

Norsk artikel om professionelles relationskompetencer:

"Vi stiller spørsmål rundt de grunnleggende ideer knyttet til relasjonskompetanse"

Relasjonskompetanse i samværet og undervisningen av barn og elever skaper arenaer som motiverer til læring. 

Hvilke kunnskaper har den pedagogisk relasjonskompetente profesjonelle?

En av tidens talemåter er at pedagogisk praksis skal baseres på, eller få informasjon fra, forskning. Det sies ofte at «vi skal gjøre det som virker».

Mer presist betyr dette at profesjonelle i barnehage og skole bør implementere empirisk dokumentert virkningsfulle pedagogiske tiltak; altså gjøre det forskere sier er smart å gjøre.

Vi, Sissel og Micki, godtar premissene om at profesjonelle med god grunn kan se på forskning og speile praksisen sin i det de finner. Men vi står samtidig tungt på den verdi og antakelse at profesjonelle må vurdere sin praksis og stole på sin egen dømmekraft.

God pedagogisk praksis utføres ut fra  de personlige erfaringer som den profesjonelle gjør i sin hverdag, i ulike kontekster med egne vaner, rutiner og tradisjoner. Disse erfaringene representerer viktige personlige, profesjonsfaglige og lokale kunnskapsformer.

De erfaringene som praksis gir, utgør en stor del av grunnlaget for å handle og for å velge i ulike pedagogiske situasjoner. Disse innehar en kompleksitet og en historie som ingen empirisk forskning kan ta høyde for.

Barnehager og skoler har på en måte sin egen lokale logikk, og med det for øyet kan det være vanskelig å si hva som alltid virker og dermed hva en profesjonell til enhver tid skal gjøre.

Empirisk pedagogisk forskning sammen med personlige erfaringer i lokale praksisfellesskap, kan derfor være mer gjensidig informerende enn at den ene veier mer enn den andre. I tillegg  finnes det kunnskap som hverken er fundert i empiri eller personlige kulturspesifikke erfaringer.

Det handler om teoretisk kunnskap som for eksempel idehistoriske og filosofiske betraktninger eller pedagogiske, psykologiske eller didaktiske teorier som ikke nødvendigvis er resultatet av forskningens kvantitative generaliserbare harde data.

De er kanskje i større grad et produkt av at ett eller flere mennesker på et tidspunkt i historien har konstruert en bestemt tolkning av hvordan noe kan forstås eller beskrives.

Vi argumenterer på denne måten for en likeverdighet mellom kunnskapstypene: teoretisk basert kunnskap, forskningsbasert kunnskap og erfaringsbasert kunnskap (Keiding & Qvortrup 2014).

https://www.utdanningsnytt.no/utdanning/debatt/2018/juni/vi-stiller-sporsmal-rundt-de-grunnleggende-ideer-knyttet-til-relasjonskompetanse/

Ovenstående er et lille uddrag af artikel i norske Utdanninggsnytt, som jeg synes er interessant på flere måder. Artiklen er skrevet af Sissel Holten og Micki Sonne Kaa Sunesen. De sætter en anden vinkel på professionelles relationskompence, i en større ligeværdighed mellem den professionelles erfaringer, forskningsbaseret og teoretisk viden. 

🙂🙂🙂🙂🙂

 

 
 

Marte Meo litteratur:

Se flere titler her: https://www.martemeo.com/en/webshop/

🙂🙂🙂🙂🙂

1507940147251-drlcss

På ovenstående link kan man se en skolelærer, der hilser på sin klasse på en helt unik måde, for hver enkelt elev. I Marte Meo kaldes det, at læreren bekræfter eleverne. Det er positiv ledelse. Samtidig er det forskningsmæssigt vist, at lærerer og elever, der rører venligt og rart ved hinanden, de er venligere stemt for hinanden, mere opmærksomme overfor hinanden og er bedre til at opfatte hinandens signaler.

Man kan læse meget mere om Marte Meo i skolen i Sissel Holtens bog, Trygg klasseledelse.

🙂🙂🙂🙂🙂

Se mere om hvordan du kan styrke din undervisning:

Marte Meo metoden virker!

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2008-18/marte-meo-anvendt-paa-plejehjem

Herunder et lille forkortet uddrag fra ovenstående link.

På Plejehjemmet Lindegården i Herning blev der i år 2000 registreret 186 tilfælde af truende adfærd, fysisk og psykisk vold. De mange voldsepisoder var den primære grund til, at Lindegården i 2001 satte et projekt i gang, der skulle forebygge konflikter og vold ved hjælp af Marte Meo-metoden.   

Marte Meo-metoden

Metoden, som er udviklet af hollænderen Maria Aarts, tager udgangspunkt i analyse af interaktionen mellem mennesker. I Skandinavien ses metoden mest brugt på børneområdet, men anvendes også på ældreområdet. Intentionen med Marte Meo er her, at man i samarbejdet med den ældre finder frem til en kommunikationsform, der understøtter den ældres iboende ressourcer, så samspillet mellem den ældre og plejepersonen bliver så positivt og konfliktfrit som muligt.  

Metodens filosofi er at tage udgangspunkt i det positive, dvs. det, der lykkes i samværet/samspillet med et andet individ. Samspillet optages på video, hvorefter optagelserne danner baggrund for en analyse af samspillet. Metoden bygger på principperne for funktionsstøttende kommunikation og forudsætter bl.a. i forbindelse med samspillet mellem plejepersonen og beboeren at

  • plejepersonen ser på og lytter til den ældre og hermed får informationer om, hvor den ældre har sit fokus i den konkrete situation
  • plejepersonen venter på den ældres reaktion
  • plejepersonen benævner egne initiativer. Herigennem får den ældre mulighed for at orientere sig i situationen og føler sig mere tryg, da plejepersonen er mere forudsigelig.

Effekt på personalet

Faglig udvikling
De faktorer, plejepersonalet hyppigst angav som de mest motiverende for at bruge metoden, var: "Jeg ved, at det er godt for beboerne" (81 pct.), og "Jeg får selv udviklet mig fagligt" (77 pct.) (se tabel 1).

Interviewene viste endvidere, at metoden har haft stor indflydelse på den måde, plejepersonalet kommunikerer med beboerne og hinanden på: "Marte Meo gør, at der er nogle ting, man tænker over, før man siger dem. Jeg er blevet bedre til at dele ting op i små etaper med beboere, der ikke kan rumme for mange ting på én gang."

Høj grad af arbejdstrivsel 
"Når det er gået rigtig godt, så er man helt høj." Resultater fra undersøgelsen af plejepersonalets trivsel og udbrændthed (se tabel 2) viste, at plejepersonalet på Lindegården generelt har det godt og ikke føler sig udbrændte i relation til deres arbejdsliv. Næsten 90 pct. havde en høj arbejdspræstation (dvs. at de yder det, de formår; at de føler mening ved deres arbejde) og oplevede en lav grad af depersonalisering (dvs. at de generelt har en positiv holdning over for beboerne). De fleste (80 pct.) var heller ikke følelsesmæssigt udmattede (dvs. at de ikke følte sig overanstrengte og udtømte for følelsesmæssige ressourcer).


Bedre handleplaner
Journalgennemgangen viste, at der efter implementeringen af Marte Meo-metoden oftere blev sat ord på, hvad der kunne gøres i plejen for at understøtte den enkelte beboer, f.eks. i form af plejeplaner/handleplaner, hvor metodens tankegang blev anvendt.

Markant fald i antal voldsepisoder
Der blev registreret et markant fald i antallet af psykiske og fysiske voldsepisoder (fra 186 i en 12-måneders periode mellem 1999-2000 til kun få tilfælde i 2007). Det vurderes, at faldet primært skyldes, at beboerne ikke oplever så mange afmagtssituationer, efter man er begyndt med Marte Meo. De få eksisterende voldsepisoder fremkommer primært hos nyindflyttede beboere, man endnu ikke har lært at kende.

Organisatoriske og økonomiske aspekter

I forbindelse med indførelsen af Marte Meo blev to afdelingsledere uddannet til Marte Meo-terapeuter, og 10 ansatte blev uddannet til Marte Meo-vejledere. Derudover har alt plejepersonale deltaget i en introduktionsdag om Marte Meo-metoden. En stor del af personalet har desuden deltaget i et grundkursus på 4-5 dage fordelt over et halvt år.

Højere bemanding ikke nødvendig
Da man gik i gang med at implementere Marte Meo på Lindegården, var det med en forventning om, at der nok på et tidspunkt ville opstå et behov for en højere bemanding. Erfaringer har dog vist, at dette ikke blev tilfældet. Det skyldes især, at metoden har hjulpet personalet til at blive bedre til at organisere de daglige opgaver og til at forstå og kommunikere med beboerne. Man har erfaret, at metoden har medvirket til, at samarbejdet med flere af beboerne er blevet nemmere. Dette er med til at spare tid hos nogle af beboerne i forbindelse med f.eks. påklædningssituationer.

Færre sygedage og arbejdsskader
Indførelsen af Marte Meo har resulteret i færre sygedage og arbejdsskader, hvilket understøttes af tal fra Ældreafdelingen i Herning Kommune, som viser, at fraværsprocenten i 2006 for Herning Sydøst, hvor Lindegårdens personale udgør 68 pct., er lav sammenlignet med de omkringliggende distriktsområder i (den gamle) Herning Kommune. I 2003 lå fraværsprocenten på 5 og var midt i feltet, i 2006 var fraværsprocenten på 3,6.

Nødvendige udgifter
Ressourcemæssigt kræver Marte Meo udstyr til optagelse og afspilning af en situation. Det praktiske udstyr skal fungere og være let tilgængeligt. Desuden kræves Marte Meo-grundkurser for samtlige plejepersoner (4-5 dage i opstartsfasen), kurser for vejledere samt vikaromkostninger i forbindelse med kurser. Derudover kommer potentielle omkostninger i forbindelse med den tid, vejlederne bruger på at analysere film, feedbackmøder, koordinering, intern drøftelse vejlederne imellem mv. På Lindegården har vejlederne dog kunnet organisere deres tid, så de har fået løst størstedelen af deres vejlederopgaver i arbejdstiden uden indkaldelse af ekstra bemanding. Ca. halvdelen (54 pct.) af personalet gav dog udtryk for, at der skulle være mere tid til Marte Meo på enheden, end der var på evalueringstidspunktet. Ønsket var, at dette skulle være i form af skemalagte timer.

Nødvendige ledelsesmæssige forudsætninger 
En helt nødvendig forudsætning for en succesfuld implementering og vedligeholdelse af metodens brug er en ledelse, der brænder for metoden. Ledelsen skal sætte sig ind i, hvad metoden går ud på, og hvad man vil med den lokalt. De skal være parate til selv at investere tid til forklaring, deltagelse, opbakning og motivering vedrørende metoden og dens anvendelse. Ledelsen skal således finde tid og ressourcer til planlægning, undervisning og opfølgning og skal acceptere, at processen kan tage lang tid.

Den daglige metodeanvendelse kan reduceres af flere faktorer - f.eks. stor udskiftning blandt plejepersonalet, sygdom og ferieperioder, især om sommeren. Man skal som leder gøre sig klart, at selvom metoden er fuldt ud implementeret på en enhed, skal man stadig bruge ressourcer og kræfter på at videreudvikle metoden, støtte dens daglige anvendelse, lade personalet øve sig i at blive filmet og sørge for at holde personalets gejst ved metoden ved lige. Ligeledes vil der altid være brug for uddannelse af nye vejledere, ligesom der ansættes nye medarbejdere, som skal oplæres i brugen af metoden.

Anbefalet uddannelse
Det anbefaledes, at der uddannes mindst en Marte Meo-terapeut (f.eks. lederen, en af sygeplejerskerne) samt flere vejledere (gerne en pr. 10-15 ansatte), som kan fungere som de daglige tovholdere for metodens anvendelse. Genopfriskning sker i form af visning og drøftelse af filmklip på møder samt gennem mere formel undervisning.

Det virker på flere plan, når Marte Meo metoden anvendes i samspil.

🙂🙂🙂🙂🙂