Ny forskning viser små børns selvindsigt

https://ruc.dk/nyheder/sma-born-har-overraskende-stor-selvindsigt

Mange af børnehavebørnene forbinder det at have det godt med at være i kontakt med natur og naturelementer, viser Kim Rasmussens undersøgelser, hvor han bad børnehavebørnene om at fotografere ting og steder, hvor de har det godt.

»Det var gennemgående, at børnene gik hen og fotograferede buske, blomster og træer. Jeg ved, at børn i skolealderen er meget optagede af naturen. Men at børn på fire år er optagede af det – det havde jeg ikke forventet på forhånd. Det er utroligt, hvor meget det sanselige og æstetiske spiller ind i forhold til at have det godt for børnehavebørn,« siger børne forsker Kim Rasmussen.

Det må siges at være undersøgelse af barnets perspektiv og i den grad at følge initiativ, når børns egen oplevelse af daginstitutionen bliver inddraget på denne måde i Kim Rasmussens forskning. Spændende at få øje for.

Et godt Marte Meo princip at følge initiativ, det kan faktisk bruges til forskning.

VISO konference

Så har Marte Meo været på VISO konference i Nyborg

Rikke Dehn, Tove Schack Nielsen og Mette Filskov havde en god dag i standen

CoolCoolCoolCoolCool

Hvordan finder man sig selv?

https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-finder-man-sig-selv?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ba30b88792-EMAIL_CAMPAIGN_2017_11_24&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-ba30b88792-240015293

Selvrefleksion gør dig til et bedre menneske

Selvet har flere dimensioner

Selvet er en biologisk proces

Hjerneforskeren: Selvet sidder midt i hjernen

Det kommer an på hvem du spørger, som du spørger skal du få svar.

Selvet udvikles i samspil, hvis du spørger udviklingspsykologien.

Naturvidenskaben kan anvise veje at gå, men den kan ikke vælge vejen for os
BOGOMTALE: Naturvidenskaben er en fremragende hjælp for os mennesker. Når politikerne kaster penge efter forskning, bør de huske på, at de fleste store videnskabelige opdagelser er sket uden tanke på anvendelsen.
 
 
Vi må altså selv finde ud af hvad der er væsentligt, hvordan livet leves bedst og hvad der er sandt. Det er ikke nok at sende penge til forskning, der lover valuta for pengene.
CoolCoolCool

Ørebørn!

Tusindvis af danske børn får dræn i ørerne uden beviselig effekt
Hvert tredje danske barn får lagt dræn mod mellemørebetændelse, selvom ingen ved, om behandlingen på sigt er bedre end at lade øret være. Dræn koster samfundet millioner af kroner. Hvorfor bruger vi dem? 
Øredræn, dræn, børn, ører, mellemørebetændelse, årsager, omkostninger, udgifter

3 ud af 10 danske børn har inden deres 5 års-fødselsdag fået indsat dræn, så mellemørebetændelse kan komme ud af øret. Langt de flest børn er ganske små. Dræn kræver, at barnet bliver lagt i fuld bedøvelse.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/tusindvis-af-danske-boern-faar-draen-i-oererne-uden-beviselig-effekt?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=d71800c06f-EMAIL_CAMPAIGN_2017_11_15&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-d71800c06f-240015293

Det er da mærkeligt, at der er så mange danske børn, der har brug for dræn i ørerne. Er danske børn anderledes end andre børn, eller er det på grund af det danske arbejdsmarked, at børn har brug for at være raske nok til at komme i daginstitutioner, så deres forældre kan komme på arbejde.

Forvirret

Varme hænder til kontakt og samspil?

https://www.altinget.dk/artikel/161560-antallet-af-akademikere-er-eksploderet-i-kommunerne?ref=newsletter&refid=25711&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

Midt i en valgkamp er det næsten umuligt at hæve blikket på gaden uden at få øje på en politiker i en lygtepæl, som vil arbejde for flere pædagoger, lærere eller sosu’er til at styrke den borgernæreservice i kommunen.

I praksis er det dog en helt anden faggruppe, der bliver hyret flere af i kommunerne i disse år.

For mens antallet af pædagoger, lærere og sosu’er er blevet mindre, ansætter kommunerne akademikere i stor stil.

På ti år er antallet af akademikere i kommunerne steget med knap 6.000 stillinger, hvilket svarer til en stigning på over 50 procent. I samme periode er der blevet godt 3.700 færre lærere og knap 6.700 færre pædagoger. Siden 2011 er der også blevet færre sosu’er.

Hvor bliver de varme hænder af? hvordan skal det gå med den nære kontakt mellem mennesker?

Sjældne diagnoser

Hele Handicappuljen er stadig nødvendig

Børn og unge med sjældne handicap har brug for at mødes. Det har deres familier også. Handicappuljen understøtter dette – derfor er den så vigtig. Da handicappuljen fra 2016 til 2017 blev beskåret med 4 mio. kr., lykkedes det i et samarbejde mellem Sjældne Diagnoser og Danske Handicaporganisationer at få puljen genopfyldt til 12 mio. kr.. Men i Finanslovsforslaget for 2018 er puljen igen kun på 8 mio.kr., og der er ikke plads til hverken søskende eller bedsteforældre. Det skal laves om.

Den 5. oktober havde en deputation fra Sjældne Diagnoser foretræde for Folketingets Socialudvalg, hvor vi fortalte om vigtigheden af den fulde handicappulje. Og i disse dage forhandles satspuljen i Socialministeriet. Handicappuljen bør løftes ud af de årlige forhandlinger og ind på finansloven. Men det vigtigste er dog, at der også i 2018 og frem er mindst 12 mio.kr. til rådighed.

Musik med børn

Ny bog fra Dafolo:

Alle kan lave musik med børn i dagtilbud - og det kan du også med denne bog ved hånden!

 

Alle kan lave musik med børn - hvis viljen og engagementet er der. Nogle vil måske mene, at man da skal kunne spille på et instrument eller i hvert fald skal kunne synge rent. Men sådan er det ikke. I denne bog er præmissen, at alle kan lave musik med børn uanset deres musikalske udgangspunkt. Hvis man har viljen og lysten til det, så kan man!

Bogen præsenterer et hav af musikalske aktiviteter og lege. Der kræves ingen særlige forudsætninger, nodekendskab eller instrumentkendskab for at bruge redskaberne i bogen - de er lige til at gå til. Håbet med denne bog er, at endnu flere voksne, der arbejder med børn i det daglige, får lyst til at gå i gang med musikken nu og her - også selvom benene er stive, og stemmen er rusten.

Lykkelige os

http://videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-den-vestlige-lykkekult-goer-os-deprimerede?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=8a89c5ffb3-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_13&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-8a89c5ffb3-240015293

Forsker: Den vestlige 'lykkekult' gør os deprimerede
Mange i den vestlige verden er deprimerede, fordi det forventes, at vi ikke er det.
depression vestlige samfund kultur forventninger sociale medier individniveau antidepressiva psykoterapi
 epidemi lykkekult idealisering depressive symptomer socialt pres

Det giver ikke mening udelukkende at fokusere på enkeltindivider i takt med, at depressionslidelserne når epidemiske proportioner. (Foto: Shutterstock)

Depression er en overordentlig almindelig og invaliderende sygdom.

I løbet af de seneste 20 år er der endda sket en stigning i antallet af personer med psykiatriske diagnoser.

Forskning har afsløret et ret interessant mønster: Depression er et langt mere udbredt fænomen i vestlige samfund som USA, Canada, Frankrig, Tyskland og New Zealand end i samfund som Taiwan, Korea, Japan og Kina.

Forskningen afslører, at depression ikke alene er en moderne sundhedsepidemi, men at lidelsen også er kulturspecifik.

Alligevel fortsætter vi for det meste med at behandle på individniveau med antidepressiva og psykoterapi og går ud fra, at behandling ligger i at korrigere en individuel, biologisk og psykologisk ubalance.

Historien kort
  • Den vestlige kultur idealiserer og vægter lykke, men alligevel er depression et langt mere udbredt fænomen i vestlige samfund.
  • Det giver ikke mening udelukkende at fokusere på enkeltindivider i takt med, at depressionslidelserne når epidemiske proportioner.
  • Forskerne har gransket, om vestlige kulturelle værdier i flere år har spillet en rolle i at fremme depressionsepidemien.

Behov for at forstå kontekst og adfærd

Folkesundhedseksperterne ved, at tilgængeligheden af junkfood er en afgørende faktor i den nuværende hurtige og ukontrollable udbredelse af diabetes og hjertesygdomme, og at vi har behov for at forstå både kontekst og den enkeltes adfærd.

Derfor giver det heller ikke mening udelukkende at fokusere på enkeltindivider i takt med, at depressionslidelserne når epidemiske proportioner.

Vi har gransket, om vestlige kulturelle værdier i flere år har spillet en rolle i at fremme depressionsepidemien. Gennem en række eksperimenter har vi fundet, at den høje værdi, vi lægger på lykke, ikke alene er associeret med et stigende antal depressiontilfælde – det kan faktisk være den underliggende faktor.

Kulturel opfattelse af lykke

Lykke er en meget værdsat følelsesmæssig tilstand i den vestlige kultur; det er ikke svært at forsvare.

Uanset om det er de smilende ansigter i reklamerne, på tv, i bladene eller på internettet kobler annoncørerne konstant deres produkter til lykkefølelsen. 

depression vestlige samfund kultur forventninger sociale medier individniveau antidepressiva psykoterapi epidemi lykkekult idealisering depressive symptomer socialt pres

Vi bliver konstant bombarderet med billeder af lykkelige mennesker, der lever et vidunderligt liv i reklamerne og de sociale medier. (Foto: Shutterstock)

Det gør deres produkter eftertragtede, og de tilknyttede positive følelser forekommer som idealet.

De sociale medier – eller mere præcist den måde vi har lært at bruge dem – er også en konstant kilde til idealiseret lykke.

Det er ikke så mærkeligt, at vi sidder tilbage med en følelse af, at det, som i virkeligheden gælder, og som er en indikator for succes, er, om vi er lykkelige eller ej.

Bedrøvelse er ikke længere en naturlig følelse

Der er ikke noget galt i at sætte lykke højt eller at ønske, at andre er lykkelige. Men det er et problem, når vi tror, at vi altid skal være lykkelige.

Det kan få os til at tro, at de negative følelser – som er uundgåelige og almindeligvis ganske selvjusterende – står i vejen for afgørende mål i livet.

Set fra denne synsvinkel er tungsind eller bedrøvelse ikke længere en naturlig og forventelig følelse, vi får, når noget ikke går, som det skal.

Vi fortolker derimod følelsen som et flop, et driftssvigt; et tegn på at der er et eller andet følelsesmæssigt galt.

Bagsiden af vores kulturelle idealisering af lykke

For at granske bagsiden af vores kulturelle idealisering af lykke udviklede vi et spørgeskema, der skulle måle, i hvilket omfang forsøgsdeltagerne følte, at andre forventede, at de ikke oplevede negative følelsesmæssige tilstande som depression og angst. 

depression vestlige samfund kultur forventninger sociale medier individniveau antidepressiva psykoterapi epidemi lykkekult idealisering depressive symptomer socialt pres

Moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre – men er det også en kulturelt betinget lidelse? (David Mello/FlickrCC BY)

Vores første studier viste, at de forsøgsdeltagere, der scorede højere, også havde dårligere trivsel.

I forbindelse med opfølgningsstudier fandt vi, at forsøgsdeltagerne, der oplevede negative følelser og følte socialt pres til ikke at føle negative følelser, også følte sig socialt frakoblede og mere ensomme.

Selvom studierne påviser evidens for, at livet i samfund, der lægger vægt på lykke og foragter og afskriver tristhed, er associeret med mindre velvære, mangler vi en klar årsagssammenhæng mellem disse værdier og depression.

Er kulturelle værdier skyld i depression?

Vi udvalgte cirka 100 deltagere, der opfyldte den kliniske cut-off-score for depression, og som i en måned skulle deltage i et dagligt dagbogs-studie.

Vi bad dem om at udfylde et spørgeskema hver aften, der omhandlede potentielle depressive symptomer og socialt pres til ikke at opleve depressive følelser.

Vi fandt, at opfattet socialt pres til ikke at føle sig deprimeret pålideligt forudsagde flere depressive symptomer den følgende dag. 

Det opfattede sociale pres blev ikke forudsagt af tidligere depressive følelser. Det leverer evidens for, at det er det sociale pres, der bidrager til de depressive symptomer, og ikke andre menneskers forventninger.

Derefter forsøgte vi at skabe et socialt miljø, der kan være ansvarlig for det pres, vi observerede som en afgørende faktor i udviklingen af depression.

Sådan udførte vi eksperimentet

Vi fyldte et af forsøgslokalerne med 'lykkebøger' og motivationsskabende plakater.

Vi placerede læremateriale rundt omkring med små sedler med personlige påmindelser som eksempelvis 'stay happy' og et foto af en af forskerne på ferie med et par venner og i fuld sving med at have det rigtig sjovt. Vi kaldte værelset for vores 'Happy Room’.

Vi delte forsøgsdeltagerne i to grupper:

  • Gruppe 1 blev vist vej til 'Happy Room' under påskud af, at det sædvanlige testværelse var optaget, så de blev nødt til at benytte det lokale, som forskeren arbejdede i.
  • Gruppe 2 blev vist vej til det sædvanlige testlokale.

Forsøgsdeltagerne blev bedt om at løse en række anagrammer. Nogle sæt kunne løses; andre kunne praktisk taget ikke.

I de tilfælde hvor deltageren ikke havde løst mange anagrammer (fordi de var uløselige), gav forskeren udtryk for undren og skuffelse:

»Jeg troede, at du ville være i stand til at løse flere, men vi går videre til næste opgave.«

Derefter deltog forsøgsdeltagerne i åndedrætsøvelser, der varede fem minutter. Åndedrætsøvelserne blev afbrudt af 12 forskellige toner.

Ved hver tone blev de bedt om at indikere, om deres tanker fokuserede på ting, der ikke relaterede til åndedrættet, og i så fald om tankerne kredsede om anagram-opgaverne.

Vores resultater

Forsøgsdeltagerne, der havde oplevet en fiasko i vores 'Happy Room', var tre gange mere tilbøjelige til at gruble over anagramopgaven – der var årsagen til deres fiasko – end de forsøgsdeltagere, der havde også oplevet et flop med i det sædvanlige testlokale uden 'lykkeremedier'. 

depression vestlige
 samfund kultur forventninger sociale medier individniveau antidepressiva psykoterapi epidemi lykkekult idealisering depressive symptomer socialt pres

De motivationsskabende sedler havde ikke helt den forventede effekt på forsøgsdeltagerne, men fik dem til at gruble over nederlagene. (Foto: Shutterstock)

Forsøgsdeltagere i vores ‘Happy Room’, som kun var stødt på anagrammer, der kunne løses, og som derfor ikke oplevede nederlag, tænkte slet ikke på anagrammerne.

Vi fandt også, at jo mere forsøgsdeltagerne grublede over anagramopgaven, desto flere negative følelser oplevede de som følge.

Nederlag i vores 'Happy Room' forøgede grubleriet og fik forsøgsdeltagerne til at få det værre.

Grubleri kan forårsage øget depression

Grubleri som respons på negative hændelser er konsekvent associeret med øget depression.

Ved at rekonstruere en slags mikro-lykkekultur viste vi, at det er værre at opleve et nederlag i omgivelser, der lægger vægt på lykke end i omgivelser, der ikke gør.

Vores forskning indikerer, at den vestlige kultur har globaliseret lykke og derigennem bidraget til en depressionsepidemi.

Gør vores kulturelle værdier os deprimerede?

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

I takt med at vores forståelse af depression begynder at bevæge sig ud over individuelle faktorer, der omfatter sociale og kulturelle værdisystemer, skal vi stille spørgsmålstegn ved, om kulturelle værdier gør os lykkelige. 

Vi er ikke immune over for disse værdier, og vores kultur er sommetider ansvarlig for vores mentale helbred. 

Det reducerer ikke den enkeltes ansvar, men tager højde for den voksende evidensmængde, der siger, at meget af det vi gør, er bestemt udenfor vores bevidsthed.

Brock Bastian modtager støtte fra The Australian Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Så lykkelige vi end er, ja så skal der også forskes i det.

CoolCoolCool

Lykken er

-at se mere om kontakt og samspil på andre sider